Parter 

A

(v/advokat Eduardo Panzeri Vistisen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Camilla Bjerg Ipsen)

Afgørelsen er truffet af byretsdommerne

Ingrid Therkelsen, Alex Nymark og Lotte Virkelyst Johansen.

Sagens omstændigheder og parternes påstande

Sagen, der anlagt den 9. maj 2017, drejer sig om, hvorvidt A (i det følgende A) skal beskattes af en aktieavance på 2.081.792 kr. i indkomståret 2007 som følge af salget af aktier i G1 A/S. Det er Skatteministeriets opfattelse, at A var ejer af aktierne, og at han derfor skal betale skat af den realiserede aktieavance. Det er As opfattelse, at aktierne var ejet af G2(i det følgende G2), og at han derfor ikke er rette skattesubjekt.

Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt A skal beskattes af udbytte udloddet fra G3 (i det følgende G3) på 200.000 kr. i indkomståret 2010 og yderligere 100.00 kr. i indkomståret 2011. Det er Skatteministeriets opfattelse, at A var eneejer af G3 på tidspunktet for udlodningerne. Det er As opfattelse, at G2 var eneejer af G3 i 2010 og medejer i 2011.

A har nedlagt følgende påstand:

Skatteministeriet skal anerkende, at As aktieindkomst for 2007 skal nedsættes med 2.081.792 kr., at aktieindkomsten for 2010 nedsættes med 200.000 kr., og at aktieindkomsten for 2011 nedsættes med 100.000 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 10. februar 2017, hvoraf fremgår:

"I afgørelsen har deltaget:      UH, LL og JB

Klager:                                                                   A

Klage over:                                SKAT´s afgørelse af 9. april 2013

Cpr.nr.:                                       [red. CPR fjernet]

Klagepunkt	SKAT´s afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
2007 Aktieindkomst Aktieavance ved salg af aktier i G1 A/S	2.100.000 kr.	0	2.081.792 kr.
2010 Aktieindkomst Udbytte fra G3 A/S	200.000 kr.	0	200.000 kr.
2011 Aktieindkomst Udbytte fra G3   A/S	200.000 kr.	0	200.000 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig under et retsmøde for Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Køb og salg G1 A/S

G1 A/S (tidligere G1 A/S) blev stiftet den 1. august 1990. Aktiviteterne i selskabet bestod af salg og service af tele- og dataløsninger.

Den 1. marts 2003 overtog klageren en aktiepost i G1 A/S. Der er købekontrakt mellem G4 A/S køberne, underskrevet den 21. marts 2003.

Selskabet havde i 2003 en selskabskapital pa 500.000 kr. Det fremgår af købekontrakten, at G1 A/S og G5 ApS fik overdraget 100.000 kr. af selskabskapitalen. Klageren og SB fik hver overdraget 87.500 kr. af selskabskapitalen, mens den resterende selskabskapital på 125.000 kr. blev fordelt mellem 5 aktionærer med 25.000 kr. til hver.

Aktiekapitalen på 500.000 kr. blev overdraget til 1 kr., jf. aftalens § 1. Det blev samtidig aftalt, at de nye ejere forpligtede sig til at tilføre selskabet 500.000 kr. i ansvarlig lånekapital, jf. købekontraktens side 2.

Klagerens overførsel pa 87.500 kr., svarende til 17,5 % af selskabskapitalen i G1 A/S, blev den 6. marts 2003 overført til G1 A/S fra en konto tilhørende klagerens mor. Det er forklaret, at klagerens mors bankkonto blev benyttet som udlægskonto for G2  . Lånet er den 3. april 2006 tilbagebetalt til en konto i F1-bank, der tilhører G2.

Af G1 A/S' årsrapport for 2004 fremgår, at klageren var ejer af minimum 5 % af selskabskapitalen.

Klageren var bestyrelsesmedlem i G1 A/S i perioden 9. juni 2004 til 29. november 2006.

Klageren har forklaret, at han ønskede, at aktierne i G1 A/S skulle være ejet af G2, og at han har solgt sine aktier til G2. Der er ikke en overdragelsesaftale eller lignende vedrørende salget af aktier til G2.

G2 er stiftet den 2. september 1997 i Y1-ø. G2 var i august 2006 ejet af G6 og G7, begge Y1-ø. Selskabet havde en aktiekapital på 1.200 GBP fordelt pa 1200 aktier a' 1 GBP. Aktierne var fordelt med 1199 stk. aktier til G6 og 1 stk. aktie til G7. Der er udskrift fra selskabsregisteret i Y1-ø af 7. august 2006. Klagerens far er som eneste direktør i G2. Klageren har forklaret, at G6 og G7 er kontrolleret af hans forældre. Det fremgår ikke, hvordan forældrene skulle kontrollere selskabeme.

G2 har en bankkonto i F2-bank (Y1-ø), som er registreret på klagerens fars adresse i Y2-land.

G6 er stiftet den 5. maj 1988 i Y1-ø.  Selskabskapitalen er fordelt på 100 aktier af 1 GBP. I 2012 ejede G7 1 aktie, mens G8 ejede 99 aktier. G7 er stiftet den 11. maj 1988 i Y1-ø. Selskabskapitalen er fordelt på 100 aktier af 1 GBP. I 2012 ejede G6 1 aktie, mens G8 ejede 99 stk. aktier.

G8 er stiftet den 25 marts 1988 i Y1-ø. Selskabskapitalen er fordelt pa 10.000 stk. aktier af 1 GBP. I 2012 ejede JB 5.000 aktier, mens JV ejede 5.000 aktier.

G2, G6 G7 og G8er alle registreret på samme adresse i Y2-land.

I 2005 fratrådte en af de øvrige ejere i G1 A/S. Den 1. juni 2005 overtog G2den fratrådte ejers aktier, som udgjorde nominelt 12.500 kr. af selskabskapitalen i G1 A/S, svarende til 2,5 % af den samlede selskabskapital. Købsprisen var 30.708 kr. Der er fremlagt aftale af 1. juni 2005, underskrevet af klageren på vegne af G2 og KJ på vegne af G1 A/S. Det har, ifølge klageren, ikke været muligt at fremskaffe dokumentation for overførslen af købesummen på 30.708 kr.

Af G1 A/S' årsrapport for 2005 fremgår, at G2 var ejer af minimum 5 % selskabskapitalen.

Den 16. maj 2007 blev alle aktierne i G1 A/S solgt til et Y3-landsk selskab, G Af aktieoverdragelsesaftale af 16. maj 2007 fremgår, at købesummen for aktierne var 16.400.000 kr. Købesummen blev berigtiget ved, at 11.000.000 kr. blev overført forholdsmæssigt til sælgerne efter deres nominelle ejerandel af aktierne, samt at 5.400.000 kr. blev overført 15. januar 2008, når selskabets revisor havde afleveret revideret og godkendt årsrapport for 2007. jf. aftalens pkt. 2. Af aktieoverdragelsesaftalen fremgår, at G2 overdrog aktier til nominelt 100.000 kr., svarende til 20 % af den samlede selskabskapital.

Det var klageren, som underskrev på vegne af G2. Der er fremlagt fuldmagt af 16. maj 2007, underskrevet af G2s direktør, som er klagerens far.

Der er fremlagt aktiefortegnelse for G1 A/S i forbindelse med salget. Af aktiefortegnelsen fremgår, at G2 ejede nominelt 100.000 kr., svarende til 20 % af den samlede selskabskapital.

Den 23. maj 2007 blev salgssummen for aktierne i G1 A/S på 2.200.000 kr. indbetalt på en konto i F2-bank (Y1-ø), tilhørende G2. Af betalingsoplysningerne fremgår, at modtageren af salgssummen er "G2 A".

Den 21. juni 2007 blev der fra kontoen i F2-bank (Y1-ø) overført 2.000.000 kr. til F1-bank AG (Y4-land), også tilhørende G2. Af betalingsoplysningerne fremgår det, at beløbet er fra "A". Ordregivende bank er F2-bank (Y1-ø).

De 2.000.000 kr. på G2s konto i F1-bank AG (Y4-land) blev herefter anvendt til at købe værdipapirer i en række danske selskaber, herunder G10 A/S, G11 A/S, F3-bank, samt aktier i udenlandske selskaber.

Udbytteudlodningerne i 2010 og 2011

Den 18. juni 2008 købte klageren 600 af 1200 aktier i G2fra G6, svarende til 50 % af aktierne i G2. Der er fremlagt aktiecertifikat fra G2. Der har ikke været udarbejdet skriftlig overdragelsesaftale i forbindelse med klagerens køb af aktierne i G2.

Købet blev berigtiget ved, at klageren og dennes ægtefælle den 8. september 2008 lånte i alt 5.000.000 kr. på anfordring fra klagerens forældre. Lånebeløbet blev overført fra morens konto til klageren. Klageren anvendte herefter beløbet til at købe aktier i G2. Klageren gjorde dette ved at overføre et beløb på 5.000.000 kr. til sin mors konto. Beløbet er herefter indbetalt på klagerens søsters konto. Der er ikke udarbejdet overdragelsesaftale i forbindelse med overdragelsen af aktierne i G2 til klageren. Låneaftalerne er ikke forfaldne, og der ikke er sket afdrag på lånene.

Klageren har forklaret, at G2på købstidspunktet ejede alle aktierne i G3, hvorfor G2 blev værdiansat til 10.000.000 kr. Der er fremlagt en af klageren udarbejdet værdiansættelse, hvoraf fremgår, at selskabets havde en værdi på 10.717.329 kr. Der er desuden fremlagt tilbud af 15. april 2005 fra tredjemand, hvor der er blevet budt 16.000.000 kr. for G3 A/S.

G3 A/S er stiftet den 1. juli 1986 af klageren og hans far. Selskabet drev virksomhed med handel med faste ejendomme, samt administration heraf. Bestyrelsen og direktion har i alle årene bestået af klageren og hans familiemedlemmer. Siden 5. september 2008 har JV været en del af bestyrelsen. Den 23. december 2013 blev klageren bestyrelsesformand. Det fremgår af årsrapporten for selskabet i 2008, at egenkapitalen i selskabet var 4.951.333 kr.

Af årsregnskabeme i G3 A/S fra 1997 til 2010 fremgår, at G2 er eneaktionær i selskabet. Der er fremlagt overdragelsesaftale af 6. oktober 1997, hvoraf fremgår, at G2mod vederlag har fået overdraget alle aktierne på nominelt 500.000 kr. i G3 A/S. Aftalen er på vegne af G2 underskrevet af klagerens far. Det fremgår ikke af aftalen, hvor stort et vederlag, der er betalt for aktierne i G3 A/S.

Der er fremlagt regnskabsoplysninger for G2. Det fremgår af selskabets balance for årene 2008-2011, at selskabets aktiver alle årene har bestået af et tilgodehavende på 1.200 GBP og at selskabets passiver alle årene har bestået af aktiekapitalen. Det fremgår ikke af årsregnskabet, at selskabet har ejet aktier i G3 A/S.

Den 6. september 2010 blev der udloddet udbytte fra G3  A/S på 200.000 kr. fra selskabets konto i F1-bank til G2s konto i F1-bank. Der er fremlagt udskrift fra F1-bank for overførslen. I overførselsteksten er angivet "udbytte ifølge Generalforsamling.

Den 17. september 2010 overførte G2 200.000 kr. tilbage til G3  A/S. Der er fremlagt udskrift for overførslen. I overførselsteksten er angivet "lån fra G2".

Den 25. august 2011 blev der udloddet udbytte fra G3 A/S på 200.000 kr. fra selskabets konto i F1-bank til G2s konto i F1-bank. Der er fremlagt udskrift fra F1-bank for overførslen. I overførselsteksten er angivet "G2 Udbytte".

Den 29. august 2011 overførte G2 100.000 kr. til klageren. Der er fremlagt udskrift fra F1-bank for overførslen. I overførselsteksten er angivet "A".

Samme dag blev de resterende 100.000 kr. af udbyttet tilbageført til G3 A/S. Der er fremlagt udskrift fra F1-bank for overførslen. I overførselsteksten er angivet "lån fra G2".

Den 2. januar 2012 foretog klageren en frivillig indbetaling af restskat for indkomståret 2011 på 28.005 kr. Dette beløb blev imidlertid tilbageført 10. juli 2012.

Klageren har siden den 30. september 2014 været registreret som direkte ejer af G3 A/S, og er ikke længere registreret som ejer af aktierne i G2.

Klageren har forklaret, at han overtog alle aktierne i G3 A/S ved en skattefri aktieombytning uden tilladelse. Klageren købte først 50 % af aktierne i G3  A/S fra G2 for 7.415.650 kr. Købet blev berigtiget ved, at klageren lånte 7.415.650 kr. af G2. Låneaftalen er ikke forfalden, og der er ikke sket afdrag på lånene.

Herefter ombyttede klageren sine 600 aktier i G2 med G2s resterende aktier i G3 A/S.

Den 2. januar 2013 er det oplyst til SKAT, at lånet på 5 millioner kr. er anvendt til at finansiere klagerens erhvervelse af aktier i G2. Aktierne er købt af klagerens far.

Af udateret brev fremgår, at klageren har afgivet svar på SKATs anmodning af 28. januar 2013. SKATs brev af 28. januar 2013 er ikke medsendt. I brevet har klageren fremført, at han vil fremsende kopi af aktiecertifikat.

Den 11. marts 2013 har SKAT modtaget billede af aktiecertifikat for klagerens køb af 600 aktier i G2.

SKAT udsendte agterskrivelse den 14. marts 2013 og afgørelse den 9. april 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 2.100.000 kr. for indkomståret 2007, 200.000 kr. for indkomståret 2010 og 200.000 kr. for indkomståret 2011.

Som begrundelse herfor, er anført følgende:

"1. Udbytte fra G3 A/S

( . . . )

1.2. Begrundelse for forslag til ændring

Det er SKATs opfattelse, at G2 indtil september 2008 reelt var ejet af As far, SN, og at G2 i september 2008 blev solgt til A. Det er endvidere SKATs opfattelse, at G2 ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra As formue.

Begrundelsen herfor er, at

a)    det ikke fremgår af G2s regnskaber, at selskabet ejer aktierne i G3 A/S

b)   der alene er indgået en mundtlig aftale ved As køb af aktieme i G2 Hol-dings  

c)    As købspris for aktierne i G2 er tilgået forældrene.

Ad a)

SKAT har fra G18, Y1-ø erhvervet regnskaber vedrørende G2(bilag 1). Balancerne indeholder følgende formueoplysninger (i Engelske Pund):

	28.2.2008	28.2.2009	28.2.2010	28.2.2011
Debitorer	1.200	1.200	1.200	1.200
Aktiekapital	1.200	1.200	1.200	1.200

Regnskaberne indeholder ingen indkomstoplysninger.

Ifølge regnskaberne er der således overhovedet ingen aktivitet i G2.

Ad b)

A har betalt 5 mio. kr. for aktierne i G2, og der er alene indgået en mundtlig aftale ved købet, Ligesom overdragelsessummen ifølge A er beregnet ud fra "firmaets" værdi på salgstidspunktet.

SKAT finder det påfaldende, at der alene foreligger en mundtlig aftale ved køb af aktier for 5 mio. kr.

SKAT finder det endvidere påfaldende, at værdien er fastsat ud fra "firmaets" værdi på salgstidspunktet, når G2 alene har en værdi på 1.200 GBP ud fra de officielle regnskaber.

Ad c)

Ved As køb af aktierne i G2 er købsprisen på 5 mio. kr. tilgået SAs bankkonto og derefter videreoverført til datteren, SC som lån fra SA og SN.

Dette indicerer efter SKATs opfattelse, at A har købt aktierne i G2af forældrene.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at det ikke er aktiene i G2, som A har købt, idet dette selskab reelt ikke har nogen værdi, da der er tale om et tomt selskab uden nogen form for aktivitet.

Det er derimod SKATs opfattelse, at det er aktierne i G3 A/S A har købt. Dette bestyrkes også af, at A oplyser, at overdragelsessummen er fastsat ud fra "firmaets" værdi på salgstidspunktet. Egenkapitalen i G3 A/S var i det senest offentliggjorte regnskab inden salget 4.951.333 kr., hvilket harmonerer med, at A har givet 5 mio. kr. for aktierne.

SKAT anerkender, at G2er en selvstændig juridisk enhed, og at selskabet har haft bankkonti i eget navn.

G2s regnskaber indeholder imidlertid ingen oplysning om aktiviteter af nogen art, idet regnskaberne kun indeholder en aktiekapital på 1.200 GBP og et aktiv (tilgodehavende) af samme størrelse.

G2s bankkonto i F2-bank på Y1-ø er endvidere registreret "C/O SN" på dennes adresse i Y2-land, og indeståendet på kontoen har også varet anvendt til afholdelse af SNs private udgifter.

Det skal videre bemærkes, at Østre Landsret den 25. august 2011 har afsagt dom i en sag mellem G3 A/S og Skatteministeriet.

I dommen indrømmes G3 A/S fradrag for renteudgifter vedrørende gælden til G2/ SN.

Af dommen fremgår det, at appellanten (G3  A/S) -- uanset at der er tale om interesseforbundne parter og gælder skærpede krav til dokumentationen -- findes at have godtgjort, at selskabet har modtaget de omhandlede beløb som lån fra holdingselskabet eller SN, og at lånene havde karakter af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner til finansiering af selskabets drift.

Af Østre Landsrets dom fremgår det således alene, at renteudgifterne er fradragsberettigede, mens der ikke er taget stilling til, om lånene er fra G2 eller fra SN.

Det er således SKATs opfattelse, at det på samme vis ikke er dokumenteret, at de udloddede udbytter fra G3 A/S i 2010 og 2011 er tilgået G2, hvorfor man ikke finder, at de foretagne udbytteudlodninger er sket i overensstemmelse med skattefritagelsesreglerne i selskabsskatteloven.

SKAT finder derfor, at der er tale om udbytteudlodninger direkte fra G3 A/S til A.

1.2.1. Henvisning til love og regler

Ligningslovens § 16 A - LBK nr 1017 af 28/10/201 1 (gældende)

Personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 -LBK nr 143 af 08/02/2011 (gældende)

SKM2011.583.ØLR

SKM2005.403.ØLR og SKM2007.308.HR

1.2.2. Foreløbig afgørelse

A beskattes af udloddet udbytte fra G3  A/S med følgende beløb:

Indkomståret 2010:	200.000 kr.
Indkomståret 2011:	200.000 kr.

Udbytterne beskattes som aktieindkomst.

( ... )

1.4 Endelig afgørelse

For så vidt angår As indsigelse om, at regnskaberne vedrørende G2 intet siger om selskabets aktiviteter, er SKAT ganske uforstående overfor dette, idet de officielle regnskaber i så fald er helt uden værdi.

SKAT er enig med A i, at der ikke kan kræves oplysninger om G2s aktiviteter udenfor Danmark.

Omvendt finder SKAT, at det ud fra de oplysninger SKAT er i besiddelse af er dokumenteret, at der ingen aktiviteter har været i G2.

SKAT finder endvidere, at det bør tillægges processuel skadesvirkning, at A ikke vil dokumentere Y1-øselskabets aktiviteter, specielt når der henses til, at selskabet er beliggende i et såkaldt skattelyland.

Der træffes herefter endelig afgørelse i overensstemmelse med forslaget til afgørelse. 2. Fortjeneste ved salg af aktier i G1 A/S

( . . . )

2.2. Begrundelse for forslag til ændring

Som beskrevet under punkt 1.1. ovenfor, fremgår det af oplysninger fra selskabsregistret på Y1-ø i august 2006, at G6 ejede 1199 af aktierne i G2, og at G7, Y1-ø ejede én aktie.

Som beskrevet under punkt 1.2. ovenfor er det imidlertid SKATs opfattelse, at G2 indtil september 2008 reelt var ejet af As far, SN. Det er endvidere SKATs opfattelse, at G2 ikke udgjorde et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra OGs formue på daværende tidspunkt.

Dette begrundes med, at G2s regnskaber ikke indeholder oplysning om aktiviteter af nogen art, idet regnskaberne kun indeholder en aktiekapital på 1.200 GBP og et tilgodehavende af samme størrelse.

Dette begrundes videre med, at G2s bankkonto i F2-bank på Y1-ø er registreret "C/O SN" på dennes adresse i Y2-land, og indeståendet på kontoen har også været anvendt til afholdelse af SNs private udgifter.

SKAT finder det endvidere påfaldende, at A, uden at opnå en avance, skulle have overdraget sine aktier i G1 A/S til et Y1-øselskab i løbet af 2005 eller i starten af 2006, når der var en positiv udvikling i G1 A/S på dette tidspunkt.

Endelig finder SKAT det påfaldende, at A beholder sin plads i bestyrelsen i G1 A/S, efter han har solgt sine aktier til G2.

Det er derfor SKATs opfattelse, at aktierne i G1 A/S reelt ikke er solgt til G2, men at ejerskabet til de pågældende aktier alene formelt er blevet ændret.

Det skal bemærkes, at SKAT anerkender, at salgssummen på 2,2 mio. kr. er overført til G2s bankkonto på Y1-ø, men da As far, havde fuld råderet over denne konto, tillægges dette ikke betydning ved bedømmelse af det reelle ejerskab til de 20 % af aktierne i G1 A/S.

A anses derfor at vare den reelle modtager af de 2,2 mio. kr., som salget af 20 % af aktiekapitalen indbringer, hvorfor A er skattepligtig af den opnåede fortjeneste, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12.

Gevinst medregnes i det indkomstår, hvori den realiseres, og gevinsten opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 23, stk. 1 og 26, stk. 2.

Som beskrevet ovenfor, antager SKAT, at A har erhvervet aktierne for 100.000 kr. i 2003.

Da aktierne er solgt for 2,2 mio. kr. har A haft en skattepligtig fortjeneste på 2,1 mio. kr.

Realisationstidspunktet anses at være i 2007, idet udbetalingen af fortjenesten er sket i maj 2007.

Fortjenesten er aktieindkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 a, stk. 1, nr. 4.

Ansættelsesfrister

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, kan Told- og Skatteforvaltningen ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT kan herefter ikke som udgangspunkt sende forslag vedrørende ansættelse eller ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2007 på nuværende tidspunkt.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan en ansættelse imidlertid foretages eller ændres, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag.

SKAT finder, at overdragelsen af As aktier i G1 A/S til G2er konstrueret med det formål at undgå beskatning af en eventuel senere avance ved afståelse af aktierne. Såfremt SKAT ikke havde haft Money Transfer oplysningerne, ville man ikke have fået kendskab til overførslen på 2,2 mio. kr. til G2 i 2007, hvorfor man kun ved gennemlæsning af regnskaberne for G1 A/S ville have opdaget As ejerskab til aktierne og det efterfølgende ejerskift til G2.

SKAT finder derfor, at indkomstforhøjelsen for indkomståret 2007 kan henføres under skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der er derfor ikke indtrådt forældelse for dette indkomstår.

2.2.2. Henvisning til love og regler

Aktieavancebeskatningslovens §§ 12, 23 og 26 - LBK nr. 796 a£ 20/06/2011 (gældende)

Personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4 - LBK nr. 143 af 08/02/2011 (gældende)

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og § 27, stk. 1, nr. 5 - lovbekendtgørelse nr. 175 af

23.2.2011 (gældende)

2.2.3. Foreløbig afgørelse

As aktieindkomst for indkomståret 2007 forhøjes med 2.100.000 kr. vedrørende salg af aktier i G1 A/S.

( ... )

2.4. Endelig afgørelse

SKAT anerkender, at G2 er en selvstændig juridisk enhed. SKAT finder imidlertid ikke, at G2 er et selvstændigt skattesubjekt udskilt fra ejerens formue.

Som beskrevet under punkt 1.2. ovenfor har Østre Landsret den 25. august 2011 afsagt dom i en sag mellem G3  A/S og Skatteministeriet.

I dommen indrømmes G3  A/S fradrag for renteudgifter vedrørende gælden til G2/ SN.

Af dommen fremgår det, at appellanten (G3  A/S) -- uanset at der er tale om interesseforbundne parter og gælder skærpede krav til dokumentationen -- findes at have godtgjort, at selskabet har modtaget de omhandlede beløb som lån fra holdingselskabet eller SN, og at lånene havde karakter af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner til finansiering af selskabets drift.

Af Østre Landsrets dom fremgår det således alene, at renteudgifterne er fradragsberettigede, mens der ikke er taget stilling til, om lånene er fra G2 eller fra SN.

Landsretten har således ikke taget stilling til, at G2 er et selvstændigt skattesubjekt.

For så vidt angår As indsigelse om, at regnskaberne vedrørende G2intet siger om selskabets aktiviteter, er SKAT ganske uforstående overfor dette, idet de officielle regnskaber i så fald er helt uden værdi.

SKAT er enig med A i, at der ikke kan kræves oplysninger om G2s aktiviteter udenfor Danmark.

Omvendt finder SKAT, at det ud fra de oplysninger SKAT er i besiddelse af er dokumenteret, at der ingen aktiviteter har været i G2.

SKAT finder endvidere, at det bør tillægges processuel skadesvirkning, at A ikke vil dokumentere Y1-øselskabets aktiviteter, specielt når der henses til, at selskabet er beliggende i et såkaldt skattelyland.

Der træffes herefter endelig afgørelse i overensstemmelse med forslaget til afgørelse."

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt principal påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsattes med 2.100.000 kr. for indkomståret 2007, 200.000 kr. for indkomståret 2010 og 200.000 kr. for indkomståret 2011.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at klageren kun skal beskattes af 100.000 i indkomståret 2010 og 2011, hvilket svarer til klagerens indirekte ejerandel.

Der er til støtte for påstandene gjort følgende gældende:

"Salg af aktierne i G1 A/S

Som det fremgår af ovenstående, har det hele tiden været As hensigt, at G2  skulle være ejer af aktierne i G1 A/S. Både for så vidt angår de oprindelige 17,5 % som de efterfølgende tilkøbte 2,5%.

Dette støttes af aktionærfortegnelsen -- der udarbejdes af G1 A/S og ikke A - hvor G2  er ejer af aktierne. Det fremgår endvidere af købsaftalen af de 2,5 % af aktierne (bilag 6) samt af salgsaftalen med G (bilag 7), at G2  er køber henholdsvis sælger.

Særligt for så vidt angår salgsaftalen (bilag 7) med G9 garanterer G2  i salgsaftalens punkt 4.1.1.(i), at G2  har "lovlig adkomst til aktierne".

Alle sælgere garanterer i øvrigt, at aktiebogen er korrekt, jf. punkt 4.1.1.(iv). Det fremgår netop af aktiebogen (bilag 4), at G2  er ejer af aktierne.

Salgsaftalen med G9 er udarbejdet af et større advokatfirma på vegne af den Y3-landske køber, og advokatfirmaet har netop sikret sig, at G2. var ejer af aktierne, ligesom A underskrev med behørig fuldmagt (bilag 8).

Der er da også G2 der har modtaget de 2,2 mio. kr. for salget (bilag 9-10), og pengene er ikke overført til A. Tværtimod er beløbet benyttet til at købe aktier på vegne af G2   , jf. bilag 11-19.

Der er derfor ingen tvivl om, at G2  i både skatteretlig og civilretlig forstand er ejer af aktierne i G1 A/S i perioden 2003-2007.

A skal derfor ikke beskattes af salgssummen. Det er G2  der er det korrekte skattepligtige subjekt

Såfremt Skatteankenævnet måtte finde, at A er skattepligtig af salget af aktierne i G1 A/S, gøres det subsidiært gældende, at A ikke har handlet groft uagtsomt. A har således i god tro ladet G2 være ejer af aktierne - på linje med flere af hans medaktionærer, der også har benyttet holdingselskaber - og dette har A ikke skjult overfor myndighederne eller tredjemand. Det er således fremgået af den offentlige aktionærfortegnelse og af købs- og salgsaftaler.

Udbytteudlodningerne

For så vidt angår udbytteudlodningen for 2010 har A aldrig modtaget udbytte i 2010. Hele beløbet udloddet fra G3 A/S i 2010 er således blevet lånt tilbage til G3 A/S, jf. bilag 25 og 26.

Det må have formodningen imod sig, at A beskattes af en udlodning, han aldrig har modtaget og som er "vendt tilbage" til det udloddende selskab.

Såfremt Skatteankenævnet måtte finde, at A skal beskattes af udbytteudlodningen i 2010 gøres det subsidiært gældende, at A kun skal beskattes af en udlodning på 100.000 kr., der svarer til As indirekte ejerandel af G3 A/S.

For så vidt angår udlodningen for 2011 gøres det gældende, at A ikke kan beskattes af de resterende 100.000 kr. udloddet fra G3  A/S i 2011, da A ikke indirekte ejer 100 % af G3  A/S, men indirekte kun ejer 50 % af selskabet. Det er derfor korrekte, når A har selvangivet en udbytteudlodning på 100.000 kr. i 2011, som han også har betalt skat af."

SKATs udtalelse

SKAT har anført følgende:

"Ad 1: Ejerskab til aktierne i G1 A/S

Det anføres i klagen, at det af G1 A/S's egen aktiefortegnelse fremgår, at As aktier - der blev overtaget 2. marts 2003 - var ejet gennem holdingselskabet G2.

SKAT skal hertil bemærkes, at det af købekontrakten vedrørende anskaffelsen af ovenstående aktier, jf. klagens bilag 2, fremgår, at det er A, der har anskaffet de pågældende aktier. Denne købekontrakt er underskrevet af både køber og sælger den 21. marts 2003.

SKAT skal videre bemærke, at det af G1 A/S's regnskaber for 2003 og 2004 fremgår, at A er aktionær.

SKAT finder derfor ikke, at det kan tillægges vægt, at G2 efterfølgende er registreret som aktionær pr. 2 marts 2003, idet det afgørende må være, at det var A, der ifølge købekontrakten anskaffede de pågældende aktier, ligesom han i G1 A/S' regnskaber for 2003 og 2004 er anført som aktionær.

SKAT er endvidere uforstående overfor, at aktierne skulle erhverves af G2, som på daværende tidspunkt hverken helt eller delvis var ejet af A, men af As far, SN, som også var direktør i G2.

Det anføres videre i klagen, at G2har modtaget de 2,2 mio. kr. for salget, og pengene er ikke overført til A. Tværtimod er beløbet benyttet til at købe aktier på vegne af G2.

Af klagens bilag 10, som vedrører bankoverførslen af de 2,2 mio. kr. fremgår det, at modtager er "G2 A".

Som anført i SKATs sagsfremstilling under punkt. 2.2., 4. afsnit er G2s bankkonto registreret "C/O SN" på dennes adresse i Y2-land.

SKAT finder derfor, at teksten i forbindelse med overførslen klart indikerer, at det er As penge, der overføres.

Det skal videre bemærkes, at det af klagens bilag l, som er dokumentation for at salgssummen for aktierne efterfølgende er overført til køb af værdipapirer via F1-bank i Y4-land, fremgår, at beløbet er overført fra "A", og altså ikke fra G2.

SKAT finder det endvidere påfaldende, at adressaten er slettet i alle brevene fra F1-bank, Y4-land, jf. klagens bilag 11-20. Det vides således ikke, hvem brevene fra F1-bank er stilet til.

Det er derfor SKATs opfattelse, at ovenstående netop indikerer, at det er A, der har modtaget de 2,2 mio. kr., og at 2 mio. kr. heraf er anvendt til anskaffelse af værdipapirer til A. Det skal i den forbindelse bemærkes, at disse værdipapirer og afkastet heraf ikke fremgår af G2s regnskaber, jf. bilag 1 til SKATs sagsfremstilling af 9. april 2013.

Det skal dog bemærkes, at anskaffelsessummen for aktierne i G1 A/S skønsmæssigt er sat til 100.000 kr. i SKATs afgørelse.

Da det nu er dokumenteret, at anskaffelsessummen har været i alt 118.208 kr., jf. klagens bilag 5 og 6, skal den opgjorte avance nedsættes med 18.208 kr.

Ad 2: Ejerskab til aktierne i G2

Det anføres i klagen, at A siden 2008 har ejet 50 % af aktierne i G2, og at han som følge heraf har været skattepligtig af 50 % af alle udbytter der er udloddet fra G2.

Det anføres videre i klagen, at G2 på daværende tidspunkt ejede alle aktierne i G3  /S, og G2 blev derfor værdiansat til 10 mio. kr.

SKAT skal endnu engang fremhæve, at det på ingen måde fremgår af G2s regnskaber, at selskabets skulle have haft aktiver af nogen art, jf. bilag 1 til SKATs sagsfremstilling.

Det undrer endvidere SKAT, hvordan G3 A/S kan værdiansættes til 10. mio. kr. i september 2008, når selskabets værdi i det seneste offentliggjorte regnskab inden salget var 4.951.333 kr.

Det er derfor stadig SKATs opfattelse, at det A reelt købte i 2008 var alle aktierne i G3  A/S.

Det fremgår videre af klagen, at As forældre fortsat kontrollerer de resterende 50 % af aktierne i G2, der er placeret i G7 og G6.

Det har ikke tidligere været fremført, at As forældre fortsat kontrollerer de 50% af aktierne i G2, og dette er heller ikke på nogen måde dokumenteret i klagen.

Ud fra oplysninger fra G8, Y1-ø er der derimod registreret følgende ejerskaber til disse selskaber i april 2012:

Bilag 1     G6:

Aktiekapital: 100

Aktieejere:

G7 (1 aktie)

G8  (99) aktier

Bilag 1    G7 Aktiekapital: 100

Aktieejere:

G6 (1 aktie)

G8  (99) aktier

Bilag 3   Vedrørende G8

 Aktiekapital: 10.000

Aktieejere:

JB, engelsk forretningsmand med adresse på Y1-ø (5000 aktier) JV, dansk forretningsmand med adresse på Y1-ø (5000 aktier)

SKAT finder herefter det kan tilbagevises, at As forældre ejer 50 % af G2 via G6 og G7.

SKAT finder endvidere alene, at de pågældende selskaber har været registreret som aktionærer af navn, idet det ikke på nogen måde er påvist, at disse selskaber har været aktivt involveret i G2, eller i G3  A/S.

Det skal dog bemærkes, at JV siden 2008 har været registreret som bestyrelsesmedlem i G3  A/S.

Bilag 4   Ved sammenholdelse af JVs underskrifter i regnskaberne for G3, i 2009 og 2010 er SKAT dog meget tvivlende overfor, at det reelt er JV, der har underskrevet regnskaberne, idet underskrifterne er meget forskellige.

SKAT finder det endvidere påfaldende, at det nu oplyses, at As forældre ejer 50 % af G2 via G6 og G7, idet SN i 2007 har meddelt Landsskatteretten, at han ikke er bekendt med, hvem der ejer kapitalen i G6 og G7.

SKAT anerkender, at der i G2er en registreret aktiekapital i 1.200, men efter SKATs opfattelse repræsenterer de 600 aktier, som G6 og G7 står som ejere af, reelt slet ingen værdi.

Det er således stadig SKATs opfattelse, at det A erhvervede i 2008, reelt var hele aktiekapitalen i G3  A/S, idet anskaffelsessummen for aktierne i 2008 på de 5 mio. kr. svarede til den fulde værdi af G3  A/S. Det er derfor også stadig SKATs opfattelse, at A skal beskattes af hele det udloddede udbytte i 2010 på 200.000 kr.

I klagen anføres det, at det må have formodningen imod sig, at A skal beskattes af en udlodning, han aldrig har modtaget og som er "vendt tilbage" til det udloddende selskab.

SKAT er uforstående overfor dette synspunkt, idet det er helt uden betydning for beskatningen, hvad det udloddede beløb er anvendt til. Et udloddet beløb kan således også anvendes som udlån til det udloddende selskab.

I klagen anføres videre, at A den 29. august 2011 har modtaget et udbytte pa 100.000 kr. fra G2 Holding, og at A den 2. januar 2012 betaler skatten vedrørende udlodningen.

Bilag 5 SKAT skal hertil bemærke, at det er korrekt, at A den 2. januar 2012 har indbetalt 28.005 kr. til SKAT. Dette beløb har A imidlertid fået retur, idet aktieudbyttet på de 100.000 kr. ikke er selvangivet og dermed heller ikke har udløst en skat. A har således hverken selvangivet eller betalt skat af et aktieudbytte for indkomståret 2011.

SKAT har ikke yderligere bemærkninger til klagen, men henviser i øvrigt til SKATs afgørelse med tilhørende sagsfremstilling af 9. april 2013."

Bemærkninger til SKAT's udtalelse

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

"Jeg skal hermed fremkomme med vores bemærkninger til SKATs udtalelse af 27. august 2013 som fremsendt 14. august 2014.

Vores bemærkninger er disponeret således at vi kommenterer på SKATs enkelte afsnit på side 2-5 i SKATs udtalelse.

SIDE 2

Næstsidste afsnit

Vi har i vores supplerende klage, side 1, 4.-8. afsnit skrevet følgende:

"A overtog 2. marts 2003 i fællesskab med en række kollegaer selskabet G1 A/S, cvr. ...11, jf. bilag 2. G1 A/S ændrede 28. april 2003 navn til G1 A/S, jf. bilag 3, side 6.

A overtog nominelt 87.500 kr. aktier i selskabet (17,5 %), jf. bilag 2, side 3.

A ønskede, at aktierne i G1 A/S skulle være ejet af G2., der er et selskab registreret i Y1-ø, og hvor As far, SN, var direktør.

Det fremgår af bilag 2, at to af medarbejderne (PC og KJ) oprindeligt overtog aktierne i G1 A/S via to holdingselskaber: henholdsvis  G16 A/S og G5 Aps.

På samme vis ønskede A af G2  skulle være ejer af As aktier i G1 A/S." (mine understregninger)

Det er således korrekt, at A står som køber af de oprindelige aktier, men disse er overført til G2  Som bekendt var købesummen 1 r. for aktierne.

SIDE 3

2. afsnit

Som nævnt i klagen afholdt As mor den eneste udgift forbundet med aktiekøbet i 2003, dvs. kapitaltilførslen på 87.500 kr., der blev overført fra moderens konto, der blev benyttet som udlægskonto for G2   ., hvilket SKAT ikke bestrider.

4. og 6. afsnit

Det fremgår af bilag 7, sidste side, i salgsaftalens bilag I, hvilke kontonumre købesummen for G1 A/S skal overføres til. Ud for de tre holdingselskaber (de tre øverste linjer på sidste side i bilag 7) fremgår medarbejderens navn efterfølgende. Dette gælder ikke kun for A, men også for PC og KJ.

Dette indikerer ikke, at de tre medarbejdere (A, PC og KJ) ejer aktierne i G1 A/S direkte. Tværtimod illustrerer dette, hvorfor der i bilag 10 er anført As navn. Køberen af G1 A/S-aktierne har således ved overførslen blot anført præcis den samme betegnelse, som fremgår af sidste side i bilag 7.

7. afsnit

Som nævnt i vores uddybende klage 5. august 2013 overførte G2  2 millioner kr. af provenuet fra salget af aktierne i G1 A/S fra G2' konto i F2-bank, Y1-ø, til G2 konto i F1-bank, Y4-land.

Dette beløb blev efterfølgende benyttet til at købe aktier for til G2, jf. bilag 12-19.

Jeg vil dog gere uddybe overførslen fra G2 konto i F2-bank, Y1-ø, til G2 konto i F1-bank, Y4-land den 20.-21. juni 2007.

G2 konto i F2-bank, Y1-ø, var benævnt 0001. G2 konto i F1-bank, Y4-land, var benævnt 0002.

De to millioner kr. skulle således overføres fra G2 konto 0001 i F2-bank til G2 konto 0002 i F1-bank.

Den 20. juni 2007 blev de 2 millioner kr. overført fra F2-bank til F1-banks danske samlekonto i danske kroner, jf. bilag 34. Alle overførsler i danske kroner til F1-bank, Y4-land, skal overføres til denne danske konto, da kontoen er den eneste korrespondent-konto i danske kroner.

Der findes desværre ikke længere en officiel overførselsbekræftelse, men F2-bank har fremlagt Swift-oplysninger med en række Swift-koder i bilag 34.

Om Swift-koderne kan generelt oplyses:

32A:  dato og beløb

50K: afsenderen.

57A: modtagerbank

59:IBAN nr. på F1-banks samlekonto

70: referencen til overførslen.

Heraf fremgår, at bilag 4 dokumenterer, at der den 20. juni 2007 (070620) er overført 2 mio. kr. (kode 32A) fra G2 konto 0001 (kode 50K) til F1-banks (kode 57A) samlekonto (kode 59), og at pengene skal overføres endeligt til G2 konto 0002 (kode 70).

Af bilag 11 fremgår, at der er gået 2 mio. kr. ind på konto 0002 dagen efter, dvs. 21. juni 2007.

Det er korrekt, at der på bilag 11 står anført "Fra: A". Det er uvist, hvorfor dette er angivet, når pengene hidrører fra G2 konto i F2-bank, Y1-ø. Af kode 59 i bilag 34 fremgår imidlertid også "A". Dette er muligvis forklaringen på, at navnet "A" fremgår af bilag 11.

8.  afsnit

Adressaten i bilag 11-20 er ikke slettet. Dette er elektroniske udskrifter som dokumentation for køb af værdipapirerne. Udskrifterne er ikke sendt med post, hvilket er sædvanligt. Som det fremgår af bilagene vedrører de G2 konto og depot.

9.  afsnit

Regnskabet for G2  opfylder efter det oplyste regnskabskravene på Y1-ø.

SIDE 4

1. afsnit

Regnskabet for G2 opfylder efter det oplyste regnskabskravene på Y1-ø.

SKATs bemærkning synes i øvrigt irrelevant for spørgsmålet om, hvem der ejer G2  G2   .' aktiver siger intet om aktionærkredsen i G2   .

I bilag 32 fremgår beregningen over værdiansættelsen af G3 A/S.

Prisen på 10 millioner (afledt af beregningen på 10.717.329 kr. i bilag 32) reflekterer den indre værdi i G3 , såfremt bygningerne blev handlet gennem ejendomsmægler. Bygningernes værdi er fremkommet ved at gange huslejeindtægterne med 14 (højre spalte i bilag 32), hvilket er en helt normal multipel i forhold til at beregne prisen for udlejningsejendomme. Bilag 35 dokumenterer, at prisen på 10 millioner ikke er for høj. Tilbuddet i bilag 5 viser at ejendommene ville kunne sælges for 22 millioner (16 millioner 6 millioner kr. for Y7-gade-ejendommen).

3. afsnit

Dette har SKAT slet ikke dokumenteret. Heller ikke købsprisen på 5 millioner kr. indikerer dette, jf. bilag 32 og 35.

5. afsnit

Dette er ikke korrekt.

Det fremgår af den supplerende klage side 3, 6. afsnit:

"As forældre kontrollerer fortsat de resterende 50 % af aktierne i G2 der er placeret i selskaberne G7 og G6"

Dette har hele tiden været oplyst overfor skattemyndighederne, jf. eksempelvis SKM2009.317.BR:

"SN har haft fuldmagt til at disponere for såvel G3 som for selskabet på Y1-ø.

…

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets daværende repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets indkomst i 2002-2004 nedsættes med henholdsvis 1.457.965 kr., 488.258 kr. og 503.362 kr. Eksistensen af G2 er dokumenteret ved udskrift fra The Companies Ordinance Laws of Y1-ø. Aktionærerne er G6 og G7. SN er ansat som direktør." (mine understregninger)

samt SKM2011.583.ØLR

"På den nævnte baggrund findes appellanten - uanset at der er tale om interesseforbundne parter og gælder skærpede krav til dokumentationen - at have godtgjort, at selskabet har modtaget de omhandlede beløb som lån fra G2 eller SN, og at lånene havde karakter af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner til finansiering af selskabets drift. Det findes herved antageligt, at holdingselskabets eller SNs overførsler til selskabet i årene 1999- 2001 og selskabets ophør med betalingerne i 2002- 2004 var begrundet i selskabets økonomiske forhold."

Der er forskel på ejerskab og kontrol. SN har således kontrol med G7 og G6s aktieposter på 50 % i G2, men ikke direkte ejerskab af aktierne i henhold til reglerne på Y1-ø.

10.  afsnit

Vi har aldrig udtalt, at SN og hans hustru ejer de 50 % resterende aktier i G2 Vi har skrevet kontrollerer.

11.  afsnit

Som nævnt har SN og A haft fuldmagt til at disponere på vegne af G2 og G3  A/S.

SIDE 5

1. afsnit

Vi har aldrig udtalt, at OG og hans hustru ejer de 50 % resterende aktier i G2  Vi har skrevet kontrollerer.

4. og 5. afsnit

I 2010 har A ikke modtaget udbytte fra G2 da G2 ikke har udloddet udbytte.

Tilsyneladende accepterer SKAT ikke, at G2  er ejer af G3  A/S. SKAT finder derimod, at A er direkte ejer af G3  A/S. Dette er faktuelt forkert og i øvrigt i strid med EU-retten, da SKAT diskriminerer G2  i forhold til et dansk holdingselskab."

Landsskatterettens afgørelse

Salg af aktierne i G1 A/S i 2007

Gevinst ved salg af aktier er skattepligtig, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12. Gevinsten opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26.

Klageren har den 1. marts 2003 erhvervet en aktiepost i G1 A/S på nominelt 87.500 kr., svarende til 17,5 % af selskabets aktiekapital, til 1 kr. Det er ikke ved overdragelsesaftale eller lignende dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at disse aktier er overdraget til G2. At G2- og ikke klageren - fremgår som aktionær i G1 A/S' årsrapport for 2005 og at G2. fremgår som sælger ved salget den 16. maj 2007 udgør ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation herfor. Der er herved også henset til, at aktierne ikke fremgår af G2regnskab. Herefter anses klageren for sælger af disse aktier i G1 A/S ved salget den 16. maj 2007.

Det er ikke oplyst, hvem der er de ultimative ejere af G2. Klagerens far er registreret som direktør, og selskabet har ifølge det oplyste anvendt både klagerens fars bankkonto og klagerens mors bankkonto. Aftale af 1. juni 2005, hvorved selskabet købte 2,5 % af aktierne i G1 A/S, er underskrevet af klageren på vegne af selskabet. Det er desuden klageren, der på vegne af selskabet har underskrevet i forbindelse med salget den 16. maj 2007. Hverken aktierne i G1 A/S, avancen ved salget af aktierne eller de værdipapirer, der blev anskaffet for avancen, fremgår af selskabets regnskaber. Under disse omstændigheder, er det Landsskatterettens opfattelse, at G2 ikke kan anses for at være et skattemæssigt retssubjekt, udskilt fra klagerens og forældrenes personlige formue. Der kan henvises til Højesterets dom, SKM2007.308.HR.

Herefter anses klageren tillige for sælger af de 2,5 % af aktierne i G1 A/S.

SKAT har indstillet, at aktieavancen nedsættes med 18.208 kr., da det er godtgjort, at anskaffelsessummen for aktierne i G1 A/S var 118.208 kr. Landsskatteretten tiltræder SKATs indstilling.

Landsskatteretten nedsætter klagerens aktieindkomst for 2007 med 18.208 kr.

Udbytterne i 2010 og 2011

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Det lægges til grund, at klageren og hans far oprindeligt ejede G3 A/S med halvdelen hver. Det er ikke ved overdragelsesaftale eller lignende dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at aktierne er overdraget til G2. At G2fremgår som aktionær i G3  A/S' årsrapporter, og at G2 har fået udbetalt udbytte fra G3 A/S udgør ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation herfor. Der er herved også henset til, at aktierne i G3 A/S ikke fremgår af G2 regnskab. Klagerens overførsel af 5.000.000 kr. til sin mors konto anses herefter at vedrøre klagerens køb af den resterende halvdel af aktierne i G3 A/S. Der er herved også henset til det ovenfor anførte om, at Landsskatteretten ikke har anset G2 for at være et skattemæssigt retssubjekt, udskilt fra klagerens og forældrenes personlige formue.

Det er uden betydning for beskatningen, at klageren efterfølgende udlåner beløbene til det udloddende selskab.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse."

Alle aktiebrevene blev noteret den 3. februar 2003, bortset fra G2s der blev noteret den 2. marts 2003 med en anderledes typografi, og som den eneste uden noteret håndpantsætning.

Det fremgår blandt andet af aktieoverdragelsesaftalen mellem ejerne af G1 A/S (i det følgende G1 A/S og det Y3-landske selskab G9 punkt 5 Konkurrence-, kunde- og medarbejderklausul:

"5.1. Sælgerne og de personer, der ultimativt ejer visse af Sælgerne, forpligter sig til ikke at opsige deres nuværende stilling i Selskabet i en periode på 1 år fra Opfyldelsestidspunktet.

5.2. Sælgerne og de personer, der ultimativt ejer visse af Sælgerne er forpligtede til i 3 år fra        Opfyldelsestidspunktet ikke direkte eller indirekte, gennem nærtstående selskaber, eller        andre juridiske personer at drive nogen virksomhed i Danmark, der konkurrerer eller kan        konkurrere med selskabets aktiviteter på tidspunktet for den pågældende Sælgers fratræden i Selskabet.

5.3. Sælgerne og de personer, der ultimativt ejer visse af Sælgerne er forpligtede til i 3 år fra        Opfyldelsestidspunktet ikke at påtage sig nogen form for arbejde for eller have anden        erhvervsmæssig kontakt med Selskabets kunder og konkurrerende leverandører eller virksomheder/personer, der har været kunder og konkurrerende leverandører til selskabet inden for de seneste 18 måneder fra Opfyldelsestidspunktet.

5.4. Tilsvarende er Sælgerne og de personer, der ultimativt ejer visse af Sælgerne forpligtede til i 3 år fra Opfyldelsestidspunktet ikke at ansætte eller medvirke til at ansætte nogen med arbejder, der inden for de seneste 2 år er eller har været ansat i Selskabet.

5.5. Såfremt Sælgerne og de personer, der ultimativt ejer visse af Sælgerne, på tidspunktet for de under punkt 5.2 -5.4 konkurrence-, kunde- og medarbejderklausulers udløb stadigvæk er ansat i Selskabet, forpligter Sælgerne og de personer, der ultimativt ejer visse af Sælgerne sig til, efter påkrav fra Køber/Selskabet på dette tidspunkt at påtage sig konkurrence-,  kunde og medarbejderklausuler på de vilkår, der følger af lovgivningen på dette tidspunkt.

…

5.7. Såfremt Sælgerne og de personer, der ultimativt ejer visse af Sælgerne i den i punkt 5.2 - 5.4        nævnte periode bliver afskediget fra Selskabet på grund af Selskabets beslutning om  nedskæringer, skal de pågældende Sælgere uanset punkt 5.1 - 5.6 være berettigede til at  tage ansættelse hos konkurrenter, kunder og leverandører. I alle andre tilfælde finder punkt  5.1 - 5.6 anvendelse.

…"

SA og OC har i testamente underskrevet den 30. august 2010 blandt andet bestemt følgende:

"…

3.AN skal overtage G12 nr. 30, G13, ES med indbo- Gælden i G12, 654.400.- indfries fra F2-bank Gi. Konto nr. 0001.

4. A overtager (arver) aktierne i G2 Holding. Lim., som kontrollerer G3 i Danmark.

…"

Det fremgår af As udaterede indlæg i skattesagen i relation til skatteåret 2010 og 2011 blandt andet:

"…

1.2.2. Det er korrekt, at jeg købte 20 % af aktierne i G1 A/S i maj 2003. Da jeg blev opmærksom på at de øvrige købere af aktierne i G1 A/S havde skudt et holdingselskab ind, aftalte jeg med min far, der var direktør i et holdingselskab (G2) om at sælge aktierne i G1 A/S til G2, istedet for at stifte et nyt selskab. (hvorfor gå over åen efter vand) Derfor overtog G2 mine 20 % aktier, medens jeg naturligt blev i bestyrelsen og på arbejdspladsen. Det foregår hver dag i det virkelige liv. Dette virker utroligt useriøst fra skats side.

…"

Forklaringer

A har forklaret, at han blev ansat i G1 A/S som tekniker i 1991, og det var det, han beskæftigede sig med op gennem 1990’erne. Han var i 1996/1997 bestyrelsesmedlem i G3, men han havde ikke nogen egentlig opgave i selskabet. I 2003 købte medarbejdere aktierne i G1 A/S. Det var PC og KJ, der forhandlede med  G4 A/S. Han var ikke involveret i forhandlingerne, men han og de øvrige medarbejdere blev briefet om forhandlingerne undervejs.  Det var også PC og KJ, der sammen med  G4 A/S udarbejdede købekontrakt og gældsbreve. Til at begynde med var han ikke en del af bestyrelsen. Han kan ikke huske, hvor mange år der gik, før han kom med i bestyrelsen. Han havde et ønske om at få en ejerandel i G1 A/S på 20 % ligesom PC og KJ, så han kunne anvende holdingmodellen, men han fik kun 17,5 %. Der var derfor lidt snak frem og tilbage om, hvem der skulle stå som ejer, ham eller G2, og der var nogle ting, som de ikke fik helt på plads. Han ved ikke, hvorfor han personligt er anført som køber i købekontrakten mens G2 er  anført som aktionær pr. 2. marts 2002 i aktiebogen. Den der har ført aktiebogen må have været af den opfattelse, at det var G2, der købte. Som han husker det, var den eneste hindring for, at det blev streamlinet i forhold til G2 hele vejen igennem, at han kun fik en ejerandel på 17,5 %, og det var nok derfor, at han kom til at stå som ejer. Efter hans opfattelse er det en fejl, at der ikke kom til at stå G2 i købekontrakten. Som led i aftalen skulle de kommende aktionærer stille med hver sin andel af den ansvarlige lånekapital, der skulle tilføres selskabet som led i aftalen. Den enkeltes andel var beregnet i forhold til ejerandelen, og hans andel var 87.500 kr. Pengene til betaling af hans andel kom fra hans mors konto. Der var det år ikke penge på G2s konto, så der var ikke andre steder at hente dem fra. Han har umiddelbart ikke se oversigten over aktionærer i G2 i 2003, ekstrakten side 216, forud for skattesagen. Det er hans opfattelse, at G2 i 2003 var eneaktionær i G3, således som det også fremgår af årsregnskabet for G3 for regnskabsåret 2003/2004, ekstrakten side 224. Han har ikke set balancen for G2 for 2004, ekstrakten side 233, forud for skattesagen. Han indtrådte i bestyrelsen i G1 A/S i november 2004, og underskrev årsrapporten for 2004. Han kan ikke huske, hvordan og hvor meget han så på regnskabet forud for sin underskrift. Han kan ikke huske, om han undrede sig over, at han og ikke G2 fremgik af ejeroversigten i årsrapporten. Når det i årsrapporten for 2005 er G2, der er anført i ejeroversigten, kan det have sammenhæng med, at der opstod mulighed for at købe yderligere 2,5 % af aktiekapitalen, da SB udtrådte af selskabet, og at man i den forbindelse blev opmærksom på, at der var nogle uregelmæssigheder bestående i, at det var ham, der havde været anført som ejer. Der er på intet tidspunkt foretaget et salg af hans andel til G2. Der var tale om en berigtigelse, da G2 hele tiden havde været ejer af aktierne. Han har ikke set alskyldserklæringen af 22. september 2005, ekstrakten side 292, hvorved F2-bank fik pant i G2s aktiver. I 2006 var der enighed om, at det var muligt at tilbageføre den ansvarlige lånekapital. G1 A/S tilbagebetalte i den forbindelse 87.500 kr. til G2, fordi G2 var ejer og långiver.

Han deltog ikke i forhandlingerne forud for salget af G1 A/S til islændingene i maj 2007. Han underskrev købsaftalen, men der var lidt panik før lukketid, fordi islændingene ville have dokumentation for hans bemyndigelse til at underskrive for G2. Der blev i den forbindelse oprettet en fuldmagt. Han kan ikke huske, om han læste hele aftalen igennem før underskrift. Han ved ikke, hvad det betyder, når man erklærer, at sælger har lovlig adkomst. Konkurrence-, kunde- og medarbejder klausulen i kontraktens punkt 5, ekstrakten side 320, havde han og de øvrige aktionærer fået præsenteret under møder med PC og KJ. Han kan ikke huske, om han læste punkt 5.1 og 5.2 før underskrift. Han modtog ikke selv penge fra salget. Pengene blev overført til G2s konto i Y1-ø, videreført til G2s konto i Y4-land og herfra blev de investeret. Det var ham, der investerede pengene. G2 i Y4-land var ejet af G2 på Y1-ø, som var ejet af hans far. Investeringerne var gearede, og pengene blev tabt under finanskrisen. Som han husker det, var der 13.000 kr. tilbage på kontoen, da de lukkede den.

I 2008 var det vigtigt for faren, at han ikke fik mere end sin søster. Derfor blev der indhentet et købstilbud på G3s ejendomme. Han købte halvdelen af G3 for 5 mio. kr., som blev sendt frem og tilbage. Det havde altid været faderens ønske, at han skulle overtage og videreføre G3, men det havde ikke tidligere været muligt økonomisk. Ejendomsporteføljen var ikke stor nok til at brødføde én mere. Efter købet fortsatte han i sit hidtidige job, men hans hustru fik adgang til selskabets konto, så hun kunne hjælpe med at betale regninger. Der var dengang ikke penge nok i systemet til at gennemføre en fuldstændig overdragelse af selskabet. Det var faren, der foretog den værdiansættelse, der dannede grundlag for fastsættelsen af købsprisen på 5 mio. kr. Der blev oprettet gældsbreve i forbindelse med handlen. Han blev ejer via G2. Han kan ikke huske, hvilken konto de 5 mio. kr. kom fra, men de skulle tilbage til G2. Han blev ikke direktør i G2 efter købet.

I 2010 og 2011 var det kun faren og hans hustru, der havde adgang til selskabets konti. Han selv fik først adgang til kontiene i 2013/2014. Hverken han eller hustruen har haft adgang til G2s konto i Danmark.

I 2013 overtog han den anden halvdel af aktierne i G3. Prisen herfor var 7.415.650 kr. Der blev oprettet et gældsbrev til G2. Renterne blev tilskrevet hovedstolen, og der blev ikke betalt afdrag.

I 2016 blev G2 opløst, og faren overtog de aktiver, der lå i selskabet, herunder gældsbrevet. Der blev i den forbindelse oprettet nye anfordringsgældsbreve, der var rente- og afdragsfrie. Afdragsfrihedsperioden var fastsat underhensyn til tidspunktet for udløb af nogle dyre renteswap aftaler, der lå i G3. Da de fik G3 ud af G2, kom han også ud af G2. Faren døde i august 2018.

På modpartens spørgsmål har han forklaret, at han stoppede i G1 A/S i 2014. Han har modtaget løn fra selskabet i hele perioden fra 2003 til 2014.

Ingen andre fra hans familie har været ansat i eller i øvrigt involveret i G1 A/S. Det var udelukkende medarbejdere, der købte G1 A/S i 2003. Han havde hverken direkte eller indirekte ejerinteresser i G2 forud for 2008, og han havde ingen direktørtitel i G2. Han har ikke udarbejdet aktiebogen i G1 A/S, og han har ingen forklaring på, hvorfor G2 slap for håndpantsætning af deres aktier. Han kan ikke erindre at have underskrevet en håndpantsætningserklæring. Prisen for den sidste 2,5 % af aktierne i G1 A/S var, som han husker det, fastsat i en aktionæroverenskomst, som de havde lavet i forbindelse med købet. Han underskrev købsaftalen på vegne af G2. Dette skete i henhold til bemyndigelse fra hans far. Der blev ikke oprettet en formel fuldmagt. Han ved ikke, hvorfor der står "A" og ikke "G2" på kvitteringen for overførsel af de 87.500 kr. ved det første køb. Han kan ikke redegøre for posteringerne på G2s danske konto, da han aldrig har haft adgang til denne.

Salget af G1 A/S i 2007 var initieret af de Y3-landske købere. Han tænkte, at han var bundet af konkurrenceklausulen i købsaftalens punkt 5. Y3-lændingene betalte købesummen i to rater som forudsat i kontrakten. Den anden rate blev betalt i januar 2008, og pengene blev også på dette tidspunkt overført til G2 Y1-ø, videre til G2 Y4-land og investeret. Han ved ikke, hvorfor hans navn fremgår af kvitteringen vedrørende overførsel af den første rate fra Y1-ø til Y4-land. Y4-landkontoen blev oprettet, fordi man vidste, at der kom penge fra salget. Det var ham, der disponerede over kontoen.

Han vidste ikke om G2 havde andre aktiver end G3, da han købte 50 % af G2. Hvis der havde været andre aktiver, havde det bare været en ekstra bonus. Værdien af G3 var det eneste aktiv, han kunne forholde sig til. Han har udelukkende haft kontakt med G2 gennem sin far. Han har intet kendskab til det bagvedliggende. Han ved ikke, hvorfor hans ejerskab blev registeret som et formelt ejerskab og ikke som et "nominee" ejerskab. Han kan ikke forklare, hvorfor aktieoverdragelsen er registeret, før overdragelsessummen var betalt. Gældsbrevene er ikke blevet indfriet. De afskrives med det årlige tilladte afgiftsfrie beløb. Regnskab med afdragene føres på gældsbrevenes bagside. Regnskabet er ikke fremlagt i sagen. Farens bo har ikke iværksat inddrivelse af gældsbrevene. Boet behandles i Y2-land, og bobehandlingen pågår fortsat. Han og søsteren blev orienteret om forældrenes oprettelse af testamente i 2010. Han har ikke sat spørgsmålstegn ved farens adgang til at råde over indeståendet på G2s konto eller aktierne i selskabet, som han da havde købt halvdelen af. Det blev oprettet et nyt lånedokument, da han købte den resterende del af G2. Dette gældsbrev er ikke fremlagt i sagen, men det ligger også i farens bo. Han har ikke modtaget 600 pund fra G6, da han afstod aktierne i G2. Når adressen på afståelsesaftalen er forkert, skyldes det utvivlsomt, at de på Y1-ø ikke havde modtaget meddelelse om adresseændring. Han tænkte ikke på at ændre adressen, før han skrev under. Hans far udtrådte som direktør i G3 i 2008 på grund af et langvarigt kræftforløb. Faderen deltog dog fortsat i det omfang, han kunne, og de brugte han som sparringspartner. Han stod fortsat for bogføringen indtil 2012. Han kender ikke JV, som blev indsat som direktør i G3 efter hans far. Han har aldrig mødt ham. Det var hans far, der besluttede udbytteudlodningerne i 2010 og 2011. På dette tidspunkt var renteswappen ikke udløbet, og hans forældre måtte skyde penge ind i selskabet. Derfor kunne han ikke kræve udbytte. Det var også faren, der besluttede at tilbageføre 200.000 og 100.000 kr. til G3. Han kan ikke huske, om der blev oprettet lånedokumenter i den forbindelse. Han kan ikke huske, hvorfor han fik 100.000 kr. i udbytte i 2011. Han ved ikke, om G2 Y1-ø også fik 100.000 kr. Der er ikke nogen, der har fortalt ham, hvad formålet var med udbytteøvelsen hverken i 2010 eller i 2011.

PC har forklaret, at han stiftede G1 A/S i 1986 som et Aps. Selskabet blev i 1992 omdannet til et A/S. Han var eneejer. Da der var krise i it branchen i 2000, købte  G4 A/S selskabet. KJ, som var direktør i G1 A/S, fortsatte som direktør i  G4 A/S Kommunikation i Y5-by. Han selv og to andre fortsatte i selskabet som sælgere. Det gik ikke så godt og først på året i 2003 indgik han sammen med revisor LO i drøftelser med  G4 A/S om at overtage Y5-by afdelingen fra dem. Han havde fået den ide, at der var nogle nøglemedarbejdere, som han ville holde på ved at lade dem blive medejere. De var ni ejere fra start, og han betingede sig, at de hver kunne få  mindst 5 % af aktiekapitalen. Selv ville han have minimum 20 % for at kunne bruge holdingkonsstruktionen. A var en af de medarbejdere, der kom ind i ejerkredsen. De fik afdelingen tilbage fra  G4 A/S med fuld kapital og de fik en kassekredit på 2 mio. kr. i Amtssparekassen. Han kan ikke huske, om sparekassen fik pant i aktierne. Han kan ikke huske noget omkring det ansvarlige lån. Både han selv og KJ anvendte holdingkonstruktionen, og de skulle derfor have en ejerandel på 20 %. De øvrige ejede personligt deres aktier. Han kan ikke huske nogensinde at have set aktiebogen. Han vil gå ud fra, at det var selskabets administrerende direktør og selskabets revisor, der førte den. Han kan huske, at A på et tidspunkt spurgte, om det var i orden, at han lagde sine aktier ind i et holdingselskab. Det var han og KJ indifferente overfor, bare det var A, der kom og satte sig ved bordet. Han kan ikke huske, hvornår det var, men som han husker det, var det efter, at A havde købt aktierne. Der var ingen andre fra A’ familie, der havde relationer til G1 A/S. Vidnet har ikke været med til at udarbejde handelsdokumenterne. Hans bedste bud er, at det var KJ, selskabets revisor og selskabets bogholder, Joan Andersen, der stod for det. Han har intet kendskab til G2, men han gik ud fra, at det var As selskab. Han kan ikke forklare, hvorfor G2s aktier ikke blev håndpantsat. Ved SBs udtræden af selskabet skulle hans aktier i overensstemmelse med aktionæraftalen overdrages til de andre aktionærer. Dette var bestemt i aktionæraftalen. Alle ejere ville gerne købe flere aktier. Det blev efter forhandling fastlagt, hvem der fik lov at købe flere aktier. Aktierne blev overdraget til den oprindelige pris. Han husker ikke hvorfor. Salget i 2007 var initieret af islændingene. Han fortsatte i en salgsfunktion efter overdragelsen. Købesummen på 16,4 mio. kr. blev, som aftalt i kontrakten betalt i to afdrag.

KJ har forklaret, at han blev ansat i G1 A/S i 1989, var væk et par år, kom tilbage i 1997 og blev administrerende direktør i 1999. I 2000 solgte de til  G4 A/S, og han fortsatte som teknisk direktør i  G4 A/S Kommunikation. I 2003 købte de selskabet tilbage. Det var PC og ham, der deltog i købsprocessen. Der var et stort ønske blandt kernemedarbejderne om at blive medejere, og han og PC havde et ønske om at få flere med. De overtog driften og ansvaret for selskabet før købekontrakten blev underskrevet. Tilførsel af ansvarlig lånekapital var et krav fra sælgers side for at sikre, at der var den fornødne kapital til videreførelse af selskabet. Aktionærerne tilførte kapital i forhold til deres ejer andel. Det er ham, der har ført den officielle aktiebog for G1 A/S. Datoen den 3. februar 2003 siger ham ikke noget. Amtssparekassen ydede en kassekredit på 1,5 mio. kr. under forudsætning af, at der blev tilført ansvarlig kapital. For at sikre sig mod tilbagebetaling af den ansvarlige kapital, før der var økonomi til det, krævede sparekassen sikkerhed i aktierne. Han kan ikke huske, hvornår håndpantet blev registreret, men er sikker på, at det skete i 2003 i forbindelse med etableringen af kassekreditten. Han kan ikke forklare, hvorfor dateringen i aktiebogen af G2 er forskellig fra dateringen af de øvrige aktionærer, men det må være en tastefejl. Han kan heller ikke forklare, hvorfor typografien er anderledes. Han kan endelig ikke forklare, hvorfor G2s aktier ikke blev håndpantsat. I forbindelse med fordelingen af ejerandelene, skulle han selv og PC have minimum 20 % for at kunne anvende holdingkonstruktionen. Der var megen dialog med A og SB, der også gerne ville have en ejerandel, så de kunne indskyde et holdingselskab. Han kan ikke forklare, hvorfor det er A, der er anført som køber i købekontrakten og G2, der er anført som aktionær i aktiebogen. Det var advokaten i Y6-by, der udarbejdede købekontrakten. Han selv var af den opfattelse, at det var A’ holdingselskab, der var køber, da dette havde været forudsat gennem hele forløbet. Han mener, at A skulle have noget på plads - måske skulle holdingselskabet stiftes. Han mener ikke, at A på dette tidspunkt havde et holdingselskab. Ingen andre i A’s familie havde tilknytning til G1 A/S. Han havde intet kendskab til G2 og ejerforholdene i G2. Han forudsatte, at G2 var A’ selskab. Det er ikke ham, der har lavet ændringerne i aktiebogen i forbindelse med islændingenes overtagelse af selskabet. Han kan ikke huske at have set en aktiebog, da de købte G1 A/S tilbage fra  G4 A/S. Han har ikke hæftet sig særligt ved det oplyste om ejerforholdene, da han underskrev årsrapporterne for 2001/2002, 2003 og 2004. Han kan ikke forklare, hvorfor det i årsrapporten for 2005 er G2 og ikke længere A, der er anført som ejer. Det var vidnet, der forhandlede med islændingene i 2007. Både han selv og PC var omfattet af konkurrenceklausulen i aktieoverdragelsesaftalen qua deres ejerskab til holdingselskaberne. Efter hans opfattelse var A også omfattet af klausulen, selvom det nu var G2, der var medejer.

LO har forklaret, at han var revisor for G1 A/S i 2003-2004. Forinden havde han i mange år været revisor for PC. Han deltog ikke i forhandlingerne vedrørende salg af G1 A/S til  G4 A/S, men han deltog i forhandlingerne vedrørende tilbagekøb af Y5-by afdelingen fra  G4 A/S. Han kan ikke huske at have set aktiebogen. Han kan huske, at PC og KJ var hovedaktionærerne, men han husker ikke noget om fordelingen af aktierne i øvrigt. Han husker ikke noget om det ansvarlige lån. Det var ikke ham, men en af hans medarbejdere, Hans, der lavede selskabets årsrapport for 2003, men han kvalitetskontrollerede rapporten. Det er sædvanlig procedure i den forbindelse at tjekke aktionærfortegnelsen, men han kan ikke huske, om han gjorde det. Han havde ikke noget nært samarbejde med A, og han har ikke lavet arbejde for A personligt. Han har ikke deltaget i udarbejdelsen af købekontrakten. Han ved ikke, hvordan "A" blev til "G2".

Advokat SH har forklaret, at Y3-landskere bag G9 henvendte sig til ham, da de ønskede at købe G1 A/S. Hans opgave var således at gennemføre handlen. Der blev foretaget due dilligence og udarbejdet en aktieoverdragelsesaftale. Det var en lang proces der strakte sig over 6-9 måneder. Da G1 A/S var en partnerdrevet virksomhed, var det vigtigt at få de ledende medarbejdere med over i forbindelse med overdragelsen. Som led i processen skulle der fremskaffes dokumentation for, at de angivne sælgere havde den fornødne adkomst. Der indgik både personer og selskaber i ejerkredsen. Han søgte at sikre sig, at de der underskrev på vegne af selskaberne, havde fuldmagt til at repræsentere selskaberne. Det var hans opfattelse, at man købte af de i aktieoverdragelsesaftalen angivne sælgere. Han har formentlig set en aktionærfortegnelse, der stemte overens med ejerforholdene angivet i aftalen. Han kan ikke huske at have set aktionæroversigten, men det er han ret sikker på, da det jo var en af de ting de kontrollerede. Han kan ikke huske, om det er sælger, der som led i closing har fremlagt aktiebogen med den nye ejer indført. Den aktiebog, der er fremlagt i sagen, var den aktiebog, køberen fik. Aktiebrevene var fysiske dokumenter. Det er sandsynligvis den, der registrerede aktieoverdragelsen i aktionærbogen den 16. maj 2007, der overstregede.  Han har ingen speciel erindring om G2. For ham var det vigtigt, at G2 var behørigt repræsenteret. Han har derfor sandsynligvis anmodet om en fuldmagt. Forevist fuldmagt af 16. maj 2007, ekstrakten side 324, bekræftede han, at det givet har været den fuldmagt, der forelå i forbindelse med underskrift. Det er sædvanligt at aftale konkurrenceklausuler ved virksomhedsoverdragelse. Han husker ikke specifikt klausulen i denne handel. Når en ejer er et holdingselskab, er det den ultimative ejer af selskabet, der er omfattet af klausulen. Når klausulen er formuleret som den konkret er, er man gået ud fra, at ejeren af selskabet var den person, der var ejer af det sælgende selskab. Når der i oversigten oprettet over kontonumre til indberetning af den forholdsmæssige købesum er anført navne i tilknytning til holdingselskaberne, har det givet sammenhæng med, at der var tale om et partnerdrevet selskab hvorfor de skulle have styr på, hvem der havde relationer til holdingselskaberne.

Han havde intet kendskab til G1 A/S forud for handlen, men han har haft meget med selskabet at gøre efterfølgende. Forud for handlen gik et langt forhandlingsforløb med mange forhandlingsmøder. Ikke alle partnere deltog i alle møder, men der har i forløbet været møder, hvor alle deltog. Det var hans opfattelse, at A var ultimativ ejer af G2, da konkurrenceklausulen ellers ikke ville give mening. Det var intentionen, at A skulle være omfattet af klausulen. Der er givet indhentet en tegningsudskift for de danske holdingselskaber forud for, at kontrakten blev underskrevet. Den mulighed har man ikke haft i relation til G2, og derfor er der indhentet en fuldmagt. Denne dokumenterede tegningsberettigelse på tilstrækkelig vis.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

A har heri gjort gældende:

"HOVEDANBRINGENDER

Salg af aktierne i G1 A/S

Skatteministeriet har bevisbyrden for, at A købte aktierne i G1 A/S i 2003.

Skatteministeriet har ikke løftet denne bevisbyrde.

Pengestrømmen går fra SA. Heraf følger, at såfremt Skatteministeriet skal se bort fra a) aktiebogen, b) årsrapporten fra 2005 og frem, c) købsaftalen med G, så kan Skatteministeriet kun bevise, at SA købte aktierne - men ikke A.

Ergo må Skatteministeriet forhøje SA indkomst.

Skatteministeriet kan ikke rette bager for smed og gå efter A.

Skatteministeriet gør gældende, at det er mystisk, at A indvilliger i, at G2 Holding skulle være ejer af aktierne i G1 A/S, når han ikke selv var ejer af G2 Holding. Skatteministeriets synspunkt er, at han forærer guld væk til G2 Holding.

Hertil bemærkes, at aktierne i G1 A/S var 18 øre værd i 2003. I tillæg hertil skulle aktionæren erlægge et lån på 87.500 kr. Aktierne i G1 A/S havde derfor ikke nogen værdi i 2003.

Derfor gav det god økonomisk mening af ’forære’ aktierne til G2 Holding, da der var tale om et passiv - ikke et aktiv.

Yderligere bemærkes, at Skatteministeriets argumentation vedrørende ’foræringen’ af aktierne i G1 A/S indebærer, at Skatteministeriet accepterer, at A ikke ejede G2. Dette skærper Skatteministeriets bevisbyrde for, at A ejede 100% af aktierne i G3/G2 Holding i 2010-2011.

Igen hænger Skatteministeriets argumentation ikke sammen.

De gentagne modsatrettede anbringender vedrørende faktum må føre til, at Skatteministeriets bevisbyrde øges.

Skatteministeriet har hverken efter en sædvanlig bevisbyrde eller efter den nævnte skærpede bevisbyrde løftet bevisbyrden for, at A i 2007 var ejer af aktierne i G1 A/S.

Dermed er det ikke relevant at vurdere, om G2  er et selvstændigt skatteretligt subjekt vedrørende aktiesalget.

Det bemærkes, at det strider mod EU-retten, når et selskab på Y1-ø, der er omfattet af EU-retten, ikke anses for et selvstændigt skattesubjekt. Der foreligger således en forskelsbehandling i strid med EU-retten.

Danske selskaber er altid selvstændige skatteretlige subjekter, dette fremgår af selskabsskatteloven. Skatteministeriet har heller ikke påvist det modsatte.

Grov uagtsomhed

Såfremt retten måtte finde, at 1) Skatteministeriet har løftet bevisbyrden for, at A var ejer af aktierne i 2007 ved salget til G9, 2) har løftet bevisbyrden for, at G2 ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og herefter 3) har løftet bevisbyrden for, at A ejede 100% af G2 i 2007, så skal Skatteministeriet 4) løfte bevisbyrden for, at A har handlet groft uagtsomt.

Skatteministeriet har således igangsat noget af en forhindringsløb for sig selv. Skatteministeriet anfører følgende vedrørende grov uagtsomhed:

Ifølge retspraksis anses en skatteyder som udgangspunkt for at have handlet mindst groft uagtsomt, når vedkommende ikke har selvangivet i overensstemmelse med de faktiske forhold i sagen, hvis disse forhold var skatteyderen bekendt, jf. eksempelvis SKM2011.459.ØLR, SKM2012.7.VLR og U.2018.3603H.

Dette kan for det første ikke udledes af retspraksis. Skatteministeriet ’glemmer’ endvidere at nævne den ledende dom på området: U.2018.3845H.

Skatteministeriets synspunkt betyder for det andet, at der ikke er forskel på simpel uagtsomhed og grov uagtsomhed.

Citatet ovenfor kan lige så vel anvendes i situation med simpel uagtsomhed. Skatteministeriet kan ikke bortfortolke begrebet "simpel uagtsomhed". Konsekvensen af Skatteministeriets synspunkt er, at såfremt en skatteyder har selvangivet forkert, så kan en skatteansættelse genoptages i 10 år. 10-fristen bliver hovedreglen i stedet for 3-års-fristen.

Det fremgår meget klart af den ledende dom U.2018.3845H. I dommen gjorde Skatteministeriet følgende gældende:

De har været fuldt ud bekendt med de faktiske forhold, som har ført til, at de var fuldt skattepligtige til Danmark. Det forhold, at de oplyste at være fraflyttet og selvangav i overensstemmelse hermed, selv om det i realiteten ikke var tilfældet, er i sig selv tilstrækkeligt til, at de har handlet groft uagtsomt.

Højesteret tilsluttede sig ikke disse præmisser, men fandt derimod:

Højesteret finder, at A og B ved at have indrettet sig som fastslået af landsretten og ved at have indgivet selvangivelse som begrænset skattepligtige for indkomstårene 2003-2006 groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget ansættelserne for de pågældende skatteår på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Spørgsmålet er herefter, om A har indrettet sig på en groft uagtsom måde.

A har valgt et holdingselskab, hvilket to af de andre medarbejdere også gjorde.

Holdingselskaber er helt sædvanlige. Ved at indrette sig med et holdingselskab, så handler man ikke groft uagtsomt. Det vil normalt være ansvarspådragende, ikke at rådgive om, at aktier skal ejes gennem et holdingselskab, da aktier gennem et holdingselskab kan sælges skattefrit.

As mor har betalt for det ansvarlige lån.

Det er ikke groft uagtsomt, at få sin gamle mor til at betale et lån.

I så fald er vi mange, der skal pålægges bøder ved at indrette os således. Hvis det er groft uagtsomt at låne fra sin gamle mor, så vil ingen mødre i øvrigt låne penge til deres børn, da ingen forældre ønsker, at deres børn skal handle strafbart.

A har ikke modtaget salgsprovenuet i 2007 på de 2,2 mio. kr. Salgsprovenuet blev indsat på holdingselskabets konto og tabt efterfølgende. Det kan ikke være groft uagtsomt at indrette sig således, at man ikke modtager nogen penge og herefter bevirke, at alle pengene tabes. Det kan godt være, det er ufornuftigt, men ikke strafbart.

Skatteministeriet henviser til en dom U.2007.1886 H af 23. april 2007, hvor Højesteret fastslår, at et selskab på Y1-ø for så vidt angår en udbytteudlodning ikke var et selvstændigt skattesubjekt.

G2 modtog ifølge aktiebogen aktierne i 2003. Hvordan skulle en skatteyder i 2003 vide, hvad Højesteret ville nå frem til i 2007? Selv hvis årsrapporterne lægges til grund, så var G2 aktionær fra 2005. Også baseret på årsrapporterne kunne et almindeligt menneske ikke vide, hvad Højesteret ville nå frem til. En skatteyder kan ikke indrette sig efter en højesteretsdom, der ikke er afsagt. Også af den grund foreligger der ikke grov uagtsomhed.

Hertil kommer, at værdien af aktierne i 2003 reelt var negativ, da der skulle ydes et ansvarligt lån på 87.500 kr. Ingen kunne vide, om der ville opnås en gevinst.

A har i god tro anset G2  for at være ejer af aktierne - på linje med flere af hans medaktionærer, der også har benyttet holdingselskaber - og dette har A ikke skjult overfor myndighederne eller tredjemand. Det er således fremgået af den offentlige aktionærfortegnelse og af købs- og salgsaftaler. Der er intet, der indikerer, at der er handlet groft uagtsomt.

Udbytteudlodningerne

For så vidt angår udbytteudlodningen for 2010 har A aldrig modtaget udbytte i 2010. Hele beløbet udloddet fra G3 A/S i 2010 er således blevet udlånt tilbage til G3 A/S, jf. bilag 47 og 48.

Det må have formodningen imod sig, at A beskattes af en udlodning, han aldrig har modtaget, og som er ’vendt tilbage’ til det udloddende selskab.

Skatteministeriet har bevisbyrden for, at A skal beskattes af et beløb, han ikke har modtaget.

Såfremt Skatteministeriet har ret i, at skatteydere som udgangspunkt kan beskattes af beløb, de ikke har modtaget, åbnes en ladeport af krav. Hvem skal fx beskattes af de mere end 500 millioner kroner, som G19 modtager hvert år? Det er vel forhåbentligt ikke sådan, at Skatteministeriet kan gøre gældende, at den administrerende direktør i G19 skal beskattes af de mere end 500 millioner kroner, fordi vedkommende bestemmer det hele, selvom pengene er røget i de andres partneres lommer, med mere end 20 millioner kroner for nogens vedkommende?

Skatteministeriets synspunkt er muligvis besnærende, men næppe holdbart. Tværtimod må det påhvile Skatteministeriet en skærpet bevisbyrde for, at en skatteyder skal beskattes af et beløb, som vedkommende ikke har modtaget.

Skatteministeriet har ikke løftet denne bevisbyrde.

Skatteministeriet har heller ikke på en let og forståelig måde redegjort for, hvorfor A skal beskattes af et beløb, som han ikke har modtaget.  Tværtimod er Skatteministeriets sammenfattende processkrift usammenhængende, selvmodsigende og fyldt med udokumenterede påstande, der bygger på en hypotese om, at A er en ’skatteål’.

Skatteministeriet tør imidlertid ikke indrømme, at de mener, at A er en skatteål. Men det sammenfattende processkrift handler ikke om andet. Advokat Camilla Bjerg Ipsen er herostratisk berømt for, at gøre dommere ængstelige med følgende retoriske spørgsmål: "hvad nu hvis, skatteyderen er en snydetamp?"

Uanset den manglende indrømmelse, så påhviler bevisbyrden for, at A er en skatteål, Skatteministeriet. Skatteministeriet kan ikke blot tale til rettens ængstelighed.

Det påhviler også Skatteministeriet at angive hjemlen for, at Skatteministeriet kan ændre bevisbyrderegler, bevisbedømmelse og almindelig sund fornuft, blot fordi Skatteministeriet er af den opfattelse, at A er en skatteål."

Skatteministeriet har gjort gældende:

"3.     ANBRINGENDER

3.1   A er skattepligtig af aktieavance i indkomståret 2007

Gevinster ved afståelse af aktier er skattepligtige, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12. Gevinsten opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26.

Aktierne i G1 A/S blev i 2007 solgt til det Y3-landske selskab G9. Det er ubestridt, at der ved salget af de 20 pct. af aktierne, som denne sag omhandler, er realiseret en aktieavance på 2.081.792 kr.

Skatteministeriet gør gældende, at A er skattepligtig af den realiserede aktieavance, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12, idet han var ejer af de omhandlede aktier på tidspunktet for salget til det Y3-landske selskab i 2007 (afsnit 3.1.1 nedenfor), og at skattemyndighederne havde grundlag for at foretage ekstraordinær forhøjelse af hans aktieindkomst for indkomståret 2007 med aktieavancen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet han ved ikke at selvangive aktieavancen mindst groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget skatteansættelsen for indkomståret 2007 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag (afsnit 3.1.2 nedenfor). Ministeriet gør endvidere gældende, at beskatningen af A af aktieavancen ikke som hævdet er i strid med EU-retten (afsnit 3.1.3 nedenfor).

3.1.1 A var ejer af aktierne i G1 A/S

Det må efter Skatteministeriets opfattelse lægges til grund, at A helt frem til salget i 2007 var den reelle ejer af de 20 pct. af aktierne i G1 A/S, som denne sag omhandler. Dette støttes på følgende:

De første 17,5 pct. af aktierne i G1 A/S blev erhvervet af A personligt, jf. aftale af 21. marts 2003 om køb af aktierne (bilag 2).

Det er uklart for ministeriet, om A på nuværende tidspunkt gør gældende, at G2 oprindeligt erhvervede aktierne i G1 A/S, som tilsyneladende hævdet i replikken s. 1, eller at han personligt overdrog aktierne til G2, efter han havde anskaffet aktierne, sådan som det tidligere er oplyst, jf. bilag G og F.

Under alle omstændigheder bestrides det, at G2 på noget tidspunkt blev ejer af disse første 17,5 pct. af aktierne.

Der henvises herved til ordlyden af købsaftalen af 21. marts 2003 (bilag 3).

Der er ikke fremlagt kopi af overdragelsesaftale eller lignende dokumentation for, at A efterfølgende videreoverdrog aktieposten til G2, på trods af at Skatteministeriet har opfordret ham til at dokumentere, hvornår en sådan overdragelse skulle have fundet sted og på hvilke vilkår (ministeriets opfordring 1 i svarskriftet s. 3).

G2s officielle regnskabsmæssige balancer for perioden 2002-2014 (bilag HT), som er omtalt ovenfor, udelukker også, at selskabet på noget tidspunkt skulle have ejet aktier i G1 A/S. Hvis G2 havde været ejer af aktierne i G1 A/S, ville aktierne have fremgået af G2s balance som et aktiv, men det gør de ikke. Tværtimod viser G2s officielle balancer ingen spor af de af A hævdede aktiver og dispositioner.

A er da også angivet som ejer af G1 A/S i selskabets reviderede årsrapporter for 2002-2004 (bilag C-E), som er dateret henholdsvis 29. april 2003, 25. februar 2004 og 16. februar 2005, dvs. i en periode på 2 år efter As køb af aktierne. Den seneste årsrapport er endda underskrevet af A selv som medlem af selskabets bestyrelse. G2 er ikke angivet som ejer i disse årsrapporter.

De resterende 2,5 pct. af aktierne i G1 A/S blev ifølge en købsbekræftelse af 1. juni 2005 (bilag 7) erhvervet af G2 til en købesum på 30.708 kr.

Denne aktiepost fremgår heller ikke af G2s officielle regnskabsmæssige balancer.

Købsbekræftelsen af 1. juni 2005 er underskrevet af A på vegne af G2, selv om han hverken var ejer eller direktør for selskabet. Der foreligger ingen dokumentation for, at A - på trods af at han hverken var ejer eller direktør - skulle have været tegningsberettiget i G2. Dette understøtter, at det i realiteten var A - og ikke G2 - som også købte de sidste 2,5 pct. af aktierne.

Det er også udokumenteret, at G2 har betalt for aktierne, hvilket det ellers må være muligt for A at fremlægge dokumentation for, såfremt G2 faktisk har betalt købesummen.

As oplysninger om, hvorfor aktierne i G1 A/S skulle "overføres" til G2, savner i øvrigt mening, hvis hans øvrige oplysninger lægges til grund. A har oplyst, at han ønskede ejerskabet til G1 A/S lagt ind i et holdingselskab på samme måde, som to af de andre købere havde gjort (jf. f.eks. stævningen, s. 1), men hvis denne forklaring skulle give mening, skulle aktierne overføres til hans holdingselskab. Imidlertid blev aktierne ifølge As oplysninger overført (næsten) vederlagsfrit til G2, som han ifølge sine egne oplysninger ikke havde nogen ejerandel i eller kontrol med på dette tidspunkt.

Oplysninger i forbindelse med salget af aktierne i G1 A/S til G9 i 2007 understøtter også, at A var den reelle sælger og dermed ejer af aktierne:

Salgsaftalen angiver ganske vist G2 som den formelle sælger af aktierne, men det er angivet i aftalen, at "G2- A" skulle modtage købesummen som aktionær (jf. bilag 10, underbilag 1), selvom A - igen ifølge sine egne oplysninger - ikke på dette tidspunkt ejede eller i øvrigt kontrollerede G2.

Endvidere understøtter pengestrømmene i relation til udbetalingen af første rate af salgssummen i 2007, at A var den reelle modtager af salgssummen. Således er As navn flere gange angivet i udskrifterne og kvitteringerne fra forskellige banker vedrørende overførsler af salgssummen, jf. bilag 13-15. Det er muligt, at salgssummen blev udbetalt til bankkonti, som formelt stod i G2s navn, men de nævnte oplysninger understøtter, at beløbet reelt tilhørte A.

Dertil kommer i øvrigt, at den konkurrence-, kunde- og medarbejderklausul, som var en del af aftalen om salget af aktierne i G1 A/S til G (bilag 10, pkt. 5), og som omfatter "Sælgerne og de personer, der ultimativt ejer visse af Sælgerne", ville savne mening i forhold til A, hvis han ikke personligt var ejer af aktierne i G1 A/S på salgstidspunktet, da han på dette tidspunkt ikke ejede G2.

På denne baggrund må det påhvile A at føre et sikkert bevis for, at G2 - og ikke han - var den reelle ejer af de omhandlede aktier i G1 A/S på tidspunktet for salget heraf til G9

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Det bemærkes i den forbindelse, at det må komme A bevismæssigt til skade, at han har undladt at besvare en række af de opfordringer, som Skatteministeriet fremsatte i svarskriftet og duplikken til afklaring og belysning af sagens faktiske omstændigheder. Der er tale om opfordringer vedrørende oplysninger om faktiske omstændigheder, som er relevante for sagen, og som A - og ikke Skatteministeriet - er i besiddelse af.

Om de oplysninger, som A påberåber sig til støtte for sit synspunkt om, at G2 var ejer af de omhandlede aktier i G1 A/S, bemærkes følgende:

Angivelsen i aktionærfortegnelsen (bilag 4) af G2 som ejer af aktierne i

G1 A/S dokumenter - særligt overfor ovennævnte omstændigheder - ikke, at G2 var den reelle ejer af aktierne. Det bemærkes herved særligt, at oplysningerne i aktionærfortegnelsen strider mod oplysningerne i både G2s officielle regnskabsmæssige balancer og G1 A/S’ egne årsrapporter for 2002-2004 (bilag C-E, jf. ovenfor).

Det bemærkes i den forbindelse, at det i sidstnævnte årsrapporter ovenikøbet udtrykkeligt er anført, at oplysningerne om G1 A/S’ ejere er baseret på selskabets aktionærfortegnelse. Der er således intet grundlag for As gisning om, at anførslen af A og ikke G2 som aktionær i G1 A/S’ årsrapporter skyldes en "vildfarelse" hos G1 A/S’ revisor forårsaget af, at revisoren kun havde gennemgået købekontrakten i bilag 2 og ikke aktionærfortegnelsen i bilag 4 (replikken s. 2 øverst) - tværtimod.

For så vidt angår det af A anførte om, at årsrapporterne for

G1 A/S (bilag C-E) og aktionærfortegnelsen (bilag 4) blev ført af to forskellige personer, nemlig revisoren henholdsvis G1 A/S G15 (replikken s. 1 nederst), bemærkes endvidere, at årsrapporterne er aflagt af selskabets direktion, som bestod af netop KJ, og selskabets bestyrelse, som A var medlem af på tidspunktet for godkendelsen af årsrapporten for 2004 (bilag E). Der må være en formodning for, at KJ og A ville have gjort indsigelse mod det i årsrapporterne anførte om selskabets ejerkreds, hvis det faktisk havde forholdt sig anderledes end anført.

Med henvisning til ovenstående dokumenterer G1 A/S’ årsrapporter for 2005 (bilag AA), hvori G2 for første gang er anført som ejer, heller ikke, at G2 var den reelle ejer af aktierne. Det bemærkes herved, at G2 ifølge A Geerts egne oplysninger allerede i 2003 blev ejer af de første 17,5 pct. af aktierne, men det var altså først med den årsrapport, som blev udarbejdet i 2006 (for regnskabsåret 2005), at G2 blev anført som ejer af aktierne.

De foreliggende oplysninger om pengestrømme understøtter heller ikke, at G2 var den reelle ejer af aktierne i G1 A/S - nærmere tværtimod:

Det kan ikke lægges til grund, at det var G2, der betalte beløbet på 87.500 kr., der udgjorde As andel af den ansvarlige lånekapital på 500.000 kr., som køberne i 2003 samtidig med købet af aktierne forpligtede sig at tilføre G1 A/S i ansvarlig lånekapital (jf. bilag 2, s. 2).

Beløbet blev overført til G1 A/S fra en bankkonto, som tilhørte As mor, SA, jf. bilag 5, 58 og 59. A hævder, at hans mors bankkonto i vidt omfang blev benyttet som udlægskonto for G2. Det ville imidlertid være en usædvanlig fremgangsmåde, henset til at hun hverken var ejer eller direktør i selskabet, og A har da heller ikke opfyldt Skatteministeriets opfordring om at dokumentere den hævdede fremgangsmåde ved fremlæggelse af kontoudtog for bankkontoen og om at redegøre for baggrunden for fremgangsmåden (ministeriets opfordring 2 i svarskriftet s. 4).

Det er As navn - og ikke G2s navn - der er anført i teksten til modtageren ved overførslen af den ansvarlige lånekapital, jf. bilag 59, hvilket viser, at overførslen er sket på vegne af netop A. Det må da også - alt andet lige - anses for mere sandsynligt, at overførslen fra As mor konto er sket på vegne af hendes søn, A, end på vegne af et selskab, hun hverken var ejer eller direktør i.

Det kan heller ikke lægges til grund, at den ansvarlige lånekapital på 87.500 kr. efterfølgende i 2006 reelt blev tilbagebetalt til G2. Det er ikke muligt ud fra det fremlagte at vurdere, om beløbet eventuelt er blevet videreoverført til f.eks.

A. Det må i den forbindelse komme A bevismæssigt til skade, at han har nægtet at svare på Skatteministeriets opfordringer 4-6 (svarskriftet s. 4), som netop blev fremsat for bl.a. at belyse, om det på kontoen i bilag 9 indbetalte beløb er blevet videreført til f.eks. A.

As oplysning om, at det var G2, som betalte lånekapitalen til G1 A/S og efterfølgende også fik tilbagebetalt lånekapitalen, strider i øvrigt også mod G2s officielle regnskabsmæssige balancer. Hvis G2 faktisk havde udlånt de nævnte midler i marts 2003, ville de have figureret som et aktiv i selskabets balancer for de efterfølgende perioder, hvilket de ikke gør, jf. bilag J-L.

Hvad angår salgssummen på 2,2 mio. kr. for salget af de omhandlede 20 pct. af aktierne i G1 A/S til G9 i 2007, bemærkes følgende:

Salgssummen blev overført fra køber til en bankkonto i F2-bank, Y1-ø med Kontonr. 0001, jf. bilag 12 og 13. Denne konto kan ikke reelt have tilhørt G2. As forældre har nemlig disponeret over kontoen i deres testamente, som om kontoen var deres egen (bilag 39). Midlerne på kontoen fremgår da heller ikke af G2s officielle regnskabsmæssige balancer (bilag H-T). Ved bevisvurderingen af, om kontoen som hævdet reelt tilhørte G2, må det komme A bevismæssigt til skade, at han ikke har besvaret Skatteministeriets opfordring om at fremlægge kontoudtog for kontoen (opfordring (8) fremsat i svarskriftet s. 6), som blev fremsat for netop for at belyse, hvem kontoen reelt tilhørte.

Derimod understøtter det forhold, at As navn er anført i feltet "Modtagers navn og adresse" i forbindelse med overførslen af salgssummen, jf. bilag 13, at A var den reelle modtager af beløbet.

A er endvidere anført som henholdsvis afsender og modtager ved en efterfølgende videreoverførsel af 2 mio. kr. fra kontoen i F2-bank, Y1-ø til en konto i F1-bank, Y4-land, jf. bilag 14 samt bilag 13 smh. stævningen, s. 3 midt for. Selv hvis det måtte lægges til grund, at 2 mio. kr. af salgssummen blev videreoverført til konto 0002 i F1-bank, som - formelt - stod i G2s navn, så kan det altså konstateres, at beløbet fremstår som vedrørende A personligt, og den hævdede investering af beløbet i aktier må derfor under alle omstændigheder anses for sket på vegne af A. Dette stemmer også med, at hverken de 2 mio. kr., som hævdes overført til G2, eller de aktier, som hævdes købt for de 2 mio. kr., fremgår af de officielle regnskabsmæssige balancer for G2, ligesom de lån, som selskabet efter det oplyste optog til at "geare" sine hævdede investeringer, heller ikke fremgår af regnskaberne.

Det bemærkes herved også, at A ikke som opfordret til har fremlagt kontoudtog for konto 0002 (jf. Skatteministeriets opfordring (9) i svarskriftet, side 6). Det er dermed ikke muligt at se, hvad der er sket med det overførte beløb på 2 mio. kr., herunder om der efterfølgende måtte være hævet beløb på kontoen af eller til A, og den manglende besvarelse af opfordringen må komme A bevismæssigt til skade.

Det kan på denne baggrund ikke lægges til grund, at salgssummen fra salget af aktierne i G1 A/S og de ifølge As oplysninger hermed erhvervede aktier reelt tilhørte G2. Tværtimod tyder alt på, at midlerne tilhørte A, som blot brugte en konto i F1-bank, Y4-land, der formelt tilhørte G2, til at investere sine penge.

Skatteministeriet gør videre gældende, at det under alle omstændigheder må lægges bevismæssigt til grund, at A var den (reelle) ejer af aktierne i G1 A/S, idet der er sket en sådan sammenblanding af G2s, As og hans families midler, at selskabet i relation til den opnåede aktieavance ikke kan anses for et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra As formue, jf. retsanvendelsen i U.2007.1886.H.

Et selskab er en selvstændig juridisk og økonomisk enhed og anerkendes i overensstemmelse hermed også som et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra fysiske personers skatteopgørelser, selv om disse fysiske personer på selskabets vegne foretager de økonomiske dispositioner, der udløser skattemæssige konsekvenser. Denne skattemæssige selvstændighed er imidlertid baseret på den helt grundlæggende forudsætning, at der består en fuldstændig og reel adskillelse af selskabets økonomiske midler og økonomiske midler tilhørende de fysiske personer, der disponerer på selskabets vegne, jf. herved U.2007.1886.H.

Der er imidlertid intet, der tyder på, at G2 har haft egne midler, der har været behørigt adskilt fra bl.a. As midler. Tværtimod viser de foreliggende oplysninger, at der - i hvert fald hvad angår de omhandlede aktier i G1 A/S og de forskellige dispositioner i forbindelse med både erhvervelsen og afståelsen af aktierne - er sket en betydelig sammenblanding af G2s, As og hans families midler.

Der henvises herved navnlig til, at G2 ifølge sine balancer ikke havde aktiver og passiver, at As forældre i deres testamente har disponeret over en konto, der formelt er registreret i G2s navn, at selskabet efter det oplyste (omend det ikke er dokumenteret) har anvendt As mors konto som udlægskonto, og at både SN og A tilsyneladende havde fuldmagt til de bankkonti, som selskabet formelt er registreret som ejer af (jf. bilag 75), på trods af at A altså efter det oplyste ikke havde tilknytning til selskabet.

A vægring mod at fremlægge fulde kontoudtog for de tre omhandlede konti, der formelt er registreret i G2s navn, samt den konto, der formelt tilhører As mor, men som efter det oplyste er anvendt som udlægskonto for G2 (jf. opfordring 2, 4-6, 8 og 9), må også i denne sammenhæng komme A bevismæssigt til skade, således at det med henvisning hertil må lægges til grund, at der er sket en betydelig sammenblanding af midler.

Denne sammenblanding af midler støtter således yderligere, at det må lægges bevismæssigt til grund, at A var (reel) ejer af aktierne i G1 A/S, og A må derfor anses som rette indkomstmodtager af den ved salget i 2007 realiserede aktieavance.

3.1.2 Der kan foretages ændring af As skatteansættelse for indkomståret 2007 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Som udgangspunkt kan skattemyndighederne ikke foretage en ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan skattemyndighederne imidlertid foretage en ændring i skatteansættelsen uanset de ordinære ansættelsesfrister i § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at myndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ifølge retspraksis anses en skatteyder som udgangspunkt for at have handlet mindst groft uagtsomt, når vedkommende ikke har selvangivet i overensstemmelse med de faktiske forhold i sagen, hvis disse forhold var skatteyderen bekendt, jf. eksempelvis SKM2011.459.ØLR, SKM2012.7.VLR og U.2018.3603H.

A havde som fuld skattepligtig til Danmark pligt til at selvangive alle sine indtægter i indkomståret 2007, jf. skattekontrollovens § 1.

Hvis retten er enig i, at det bevismæssigt må lægges til grund, at A var ejer af aktierne i G1 A/S og dermed er rette indkomstmodtager af aktieavancen, må det tilsvarende lægges til grund, at A har selvangivet i strid med de faktiske omstændigheder, således som disse bevismæssigt er lagt til grund. A har dermed mindst groft uagtsomt bevirket, at SKAT har foretaget skatteansættelsen for indkomståret 2007 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, med den følge at SKAT har været berettiget til at ændre hans skatteansættelse for indkomståret 2007 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det bemærkes herved, at A naturligvis havde kendskab til de faktiske omstændigheder, der indebærer, at han må anses for at være (reel) ejer af de omhandlede aktierne i G1 A/S.

…

3.2    A er skattepligtig af udbytter udloddet fra G3 i indkomstårene 2010 og 2011

Alt, hvad der af et selskab udloddes til aktuelle aktionærer skal medregnes til aktionærens skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, med mindre det specifikt er undtaget.

Det følger endvidere af retserhvervelsesprincippet, at en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet ret til beløbet. For så vidt angår ordinært aktieudbytte, har aktionæren erhvervet ret hertil, når udbyttet er deklareret på generalforsamlingen, jf. herved også Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.2, "Hvornår skal udbytte beskattes". Det er således uden betydning, hvordan udbyttet efterfølgende anvendes, herunder om der disponeres over udbyttet til anden side, således at udbytte ikke indgår på aktionærens konto.

Der er enighed om, at G3 i indkomstårene 2010 og 2011 udloddede 200.000 kr. til selskabets aktionær(er), der blev deklareret på selskabets generalforsamling, jf. herved også selskabets årsrapporter, bilag Æ og X).

For indkomståret 2011 har A kun bestridt halvdelen af forhøjelsen af sin aktieindkomst på 200.000 kr., idet han anerkender at have modtaget et skattepligtigt udbytte på 100.000 kr. (fra G2).

Skatteministeriet gør gældende, at A efter en transaktion i september 2008 (reelt) var den direkte og eneste ejer af G3, og at han derfor på udbyttetidspunkterne i 2010 og 2011 var selskabets eneste aktuelle aktionær med den konsekvens, at han er skattepligtig af alle de deklarerede udbytter (afsnit 3.2.1 nedenfor). Ministeriet gør videre gældende, at beskatningen af A af de deklarerede udbytter ikke er i strid med EU-retten (afsnit 3.2.2 nedenfor).

3.2.1 A var eneejer af aktierne i G3

Det er ubestridt, at A, da retssagen blev anlagt i maj 2017, var direkte eneejer af aktierne i G3. (Selskabet er i dag ejet af A gennem holdingselskabet G17 ApS.)

Det er må som anført efter Skatteministeriets opfattelse lægges til grund, at A allerede efter transaktionen i september 2008 (reelt) var den direkte og eneste ejer af G3, og at A således ikke har godtgjort, at det først var i 2014, at han (reelt) erhvervede aktierne i G3.

Under de foreliggende omstændigheder påhviler det A at løfte bevisbyrden for, at han først har erhvervet aktierne i G3 efter udbytteudlodningerne i 2010 og 2011, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Der henvises herved navnlig til, at aktierne i G3 ikke på noget tidspunkt har fremgået af G2s regnskabsmæssige balance (bilag H-T), ligesom der heller ikke i øvrigt er spor af lån til G3, udbytteindtægter, renteindtægter mv.

Der henvises endvidere til, at A som den eneste (udover G3 selv) dokumenterbart har modtaget beløb som følge af de foretagne udlodninger, hvilke beløb A har anerkendt at skulle beskattes af. Det er i den forbindelse ikke dokumenteret, at G2 har gennemført en udbytteudlodning, som selskabet ifølge de regnskabsmæssige balancer ikke havde mulighed for, og det er således ikke godtgjort, at beløbet på 100.000 kr. er udbetalt til A som følge af et hævdet 50 pct. ejerskab til G2. Der er i øvrigt ikke fremlagt dokumentation for, at G2 har udbetalt udbytte til andre aktionærer end A, uagtet af et selskabs udbytte som udgangspunkt udloddes ligeligt til alle aktionærer. Den omstændighed, at der ikke er sket en sådan udlodning til andre aktionærer, understøtter, at A har modtaget beløbet på 100.000 kr. som direkte eneejer af G3 og ikke som hævdet som ejer af 50 pct. af G2.

As oplysninger om køb i 2008 af 50 pct. af aktierne i G2 og erhvervelsen i 2014 af G3 kan ikke lægges til grund. Forklaringerne er dels udokumenterede, dels strider de mod de oplysninger, som fremgår af sagens skriftlige dokumenter, dels hænger forklaringerne på flere punkter ikke sammen. Hertil kommer, at der er tale om hævdede handler mellem interesseforbundne parter, og at de hævdede transaktioner i vidt omfang skulle være sket uden indgåelse af skriftlige aftaler, hvilket skærper As bevisbyrde for, at forholdene er som forklaret.

Under disse omstændigheder er det ikke afgørende, at G2 er anført som aktionær af G3 i G3s årsrapporter frem til årsrapporten for 2010/11 (bilag X). De efterfølgende årsrapporter indeholder ikke oplysninger om G3s aktionærer (bilag Y).

3.2.1.1   Transaktionen i 2008

A har oplyst, at han i september 2008 erhvervede 50 pct. af aktiekapitalen i G2, der ejede hele aktiekapitalen i G3, for 5 mio. kr. Det er videre oplyst, at købesummen på 5 mio. kr. blev tilvejebragt ved, at A forældre hver lånte 1,25 mio. kr. til henholdsvis A og hans hustru MG den 8. september 2008 (bilag 35 og 36), og at købesummen blev betalt ved, at A den 8. september 2008 overførte 5 mio. kr. til sin mor, SAs, konto (bilag 34).

Pengestrømmene i relation til transaktionen er imidlertid særdeles uklare. I forbindelse med en redegørelse til SKAT den 28. december 2012 (bilag Ø) har A og dennes forældre nemlig omtalt en række forskellige overførsler mellem forældrene, A og dennes hustru, G2 og As søster, SC. Alle de omtalte overførsler er på samme beløb, nemlig 5 mio. kr., og det er ikke muligt ud fra de vedhæftede summariske posteringsdetaljer at gennemskue de økonomiske konsekvenser af transaktionerne.

Skatteministeriet har derfor opfordret A til dels at redegøre nøjagtigt for og dokumentere alle pengestrømme i forbindelse med transaktionen, dels at redegøre for, hvilken relation overførslen til As søster havde til det oplyste køb af aktierne i G2, jf. opfordring 26 og 27 i svarskriftet s.12.

A har ikke besvaret disse opfordringer, men blot oplyst, at både A, SN og SA alle har været undersøgt af SKAT, og at pengestrømmene i den relation har været grundigt undersøgt og godkendt (jf. replikken s. 7). Den omstændighed, at transaktionerne ikke har ført til skattemæssige forhøjelser over for Annette og SN (jf. bilag 8284), ændrer imidlertid ikke på, at pengestrømmene er uklare i relation til As forklaring om købet af aktierne i G2.

Derudover er de øvrige forhold vedrørende de oplyste lån uklare. For det først er lånene ydet til både A og hans ægtefælle og ikke kun til A, selvom det efter det nu oplyste kun var ham, der købte aktierne i G2. Ifølge redegørelsen af 28. december 2012 til SKAT (bilag Ø) var det i øvrigt både A og hustruen, der købte aktier for 5 mio. For det andet er lånedokumenterne daterede den 8. september 2008, ligesom overførslerne er gennemført i september 2008, på trods af at A ifølge det fremlagte aktiecertifikat (bilag 37) havde erhvervet aktier i G2 senest den 18. juni 2008 (bilag 37).

Disse uklare forhold, den omstændighed, at der ikke foreligger skriftlige aftaler vedrørende den hævdede handel til en værdi på 5 mio. kr. og den manglende besvarelse af opfordring 26 og 27 må komme A bevismæssigt til skade, således at det lægges til grund, at der ikke som forklaret var tale om, at A i 2008 (reelt) købte 50 pct. af aktierne i G2. I stedet må det lægges til grund, at transaktionerne er udtryk for, at A blev eneejer af G3, hvilket understøttes af de øvrige omstændigheder i sagen.

Købesummens størrelse understøtter yderligere, at A ved transaktionen i september 2008 ikke blev medejer af G2, men eneejer af G3.

Det har således klart formodningen imod sig, at A skulle være villig til at betale 5 mio. kr. for halvdelen af et selskab, som ifølge selskabets egne balancer ikke havde nogen værdier.

A har i øvrigt oplyst, at købesummen blev fastsat ud fra G3s værdi. Såfremt købesummen faktisk udgjorde betaling for aktierne i G2, og hvis As oplysninger lægges til grund, så skulle prisfastsættelsen imidlertid også tage højde for G2s øvrige hævdede aktiver, herunder aktieporteføljen, som selskabet efter det oplyste anskaffede for første rate af salgssummen fra G1 A/S ApS (jf. stævningen, s. 3, og bilag 16-23), samt anden rate af salgssummen, som ifølge aktie-overdragelsesaftalen vedrørende G1 A/S (bilag 10, pkt. 2.2.2) først blev udbetalt i 2008.

Den håndskrevne opgørelse, der er fremlagt som bilag 32, dokumenterer endvidere ikke, at G3 på overdragelsestidspunktet havde en værdi på 10.717.329, og at købesummen på 5 mio. kr., dermed svarer til ca. halvdelen af G3s værdi. Derimod stemmer en købesum på 5 mio. kr. med, at G3s egenkapital udgjorde 4,95 mio. kr., jf. G3s seneste årsrapport inden transaktionen, bilag Å.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er A - og ikke Skatteministeriet - der er nærmest til at belyse G3s værdi. A kan ikke løfte sin bevisbyrde eller vælte bevisbyrden over på Skatteministeriet ved at stille opfordringer (her opfordring f, jf. replikken, s. 8) vedrørende belysning af faktiske forhold, som han selv er nærmest til at belyse.

Både de værdier, der efter det oplyste har indgået i opgørelsen af købesummen, og beløbets størrelse, understøtter altså Skatteministeriets synspunkt i sagen.

At transaktionen i 2008 førte til, at A blev eneejer af G3, og at SNs (indirekte) ejerskab ophørte på dette tidspunkt, understøttes yderligere af de foreliggende oplysninger, om farens rolle i G3. Den 5. september 2008 udtrådte SN således både som direktør og bestyrelsesmedlem i G3, mens As hustru samtidig blev registreret som direktør for selskabet og JV indtrådte som bestyrelsesmedlem (jf. bilag V).

SNs udtræden af G3s ledelse er i overensstemmelse med SNs oplysninger til Landsskatteretten i forbindelse med en tidligere skattesag, idet han i sommeren 2007 oplyste (jf. bilag 29), at han ville trække sig helt tilbage fra sit arbejde i både G2 og G3 den 1. oktober 2007, hvor han forventede, at skattesagen var afsluttet, og at ejerne af G2 ønskede at ændre firmastrukturen.

Sagsøgeren har endvidere henvist til, at det i dommen SKM2011.538.ØLR (byrettens dom SKM2009.317.BR), der angår G3s ret til rentefradrag, er lagt til grund, at As far havde overdraget G3 til G2. Hertil bemærkes, at G3 ikke har dom for, at G2 var eneejer af G3 i den periode, som nærværende sag omhandler. At byretten i sagen, der angik indkomstårene 2002-2004, lagde til grund, at aktierne i G3 i 1997 blev solgt fra SN til G2 er på ingen måde til hinder for, at sagsøgeren blev ejer af G3 i 2008.

3.2.1.2        Transaktionen i 2014

A har videre oplyst, at han ved en toleddet transaktion i 2014 blev direkte ejer af G3. For det første skulle han have købt 50 pct. af aktierne i G3 af G2. For det andet skulle han have erhvervet ret til de øvrige 50 pct. af aktierne i G3 ved en aktieombytning med As aktier i G2.

Det bemærkes, at den hævdede transaktion er foretaget efter, at SKAT traf afgørelse i sagen og havde fundet, at A var rette indkomstmodtager af de deklarerede udbytter fra G3. A havde derfor en særlig anledning til at sikre sig detaljeret og grundig dokumentation.

Som dokumentation for første led i den hævdede transaktion har A henvist til bilag 40. Bilaget er et gældsbrev mellem A og G2 på 7.415.650 kr. Bilaget angår derfor ikke køb af aktier i G3, og G3 er overhovedet ikke nævnt i gældsbrevet.

Trods opfordret hertil (jf. opfordring 29 i svarskriftet, s. 13) har A ikke fremlagt en overdragelsesaftale eller anden dokumentation for det hævdede køb. A har derimod alene fremlagt en e-mail af 1. september 2013 fra OG og SA til advokat Eduardo Vistisen, men denne mail udgør - navnlig i lyset af de øvrige omstændigheder - ikke dokumentation for, at G3 blev erhvervet af A i 2014 som forklaret.

Skatteministeriet bestrider derudover, at bilag 40 dækker over et reelt gældsforhold mellem G2 og A. Der henvises herved for det første til, at gældsbrevet fremtræder som et udkast, idet renten i gældsbrevet er angivet til "[3-5] % per annum". For det andet fremgår gældsbrevet ikke af G2s regnskabsmæssige balance pr. 28. februar 2014 (bilag T). For det tredje fremgår det, at rente på gælden forfalder til betaling én gang om året (bilag 40, pkt. 1.2), men A har trods opfordret hertil (opfordring 30, svarskriftet, s. 13) ikke fremlagt dokumentation for løbende betaling af denne rente. A har oplyst (replikken, s. 8), at renten skulle "tilskrives" hovedstolen indtil 2018 og først derefter betales. Dette er imidlertid i strid med gældsbrevets ordlyd, og der er ikke fremlagt dokumentation for en eventuel ændring af gældsbrevet. For det fjerde hænger oplysningen om, at der først fra 30. september 2008 skulle betales afdrag og renter på gældsbrevet, jf. replikken, s. 8, ikke sammen med, at G2 tilsyneladende er opløst i 2017 (bilag U), og der er ikke fremlagt dokumentation for, at A efter den 30. september 2018 faktisk har afdraget lånet. Og endelig for det femte hænger forklaringen vedrørende gældsbrevet ikke sammen med, at G2s direktør, As far, i forbindelse med anmodningen om opløsning af selskabet i 2017 erklærede, at selskabet ingen aktiver havde (bilag U).

Som dokumentation for det andet led i den hævdede transaktion har A henvist til bilag 41 og 42. Disse bilag omtaler imidlertid ikke en ombytning af As aktier i G2 mod G2s aktier i G3. Det fremgår derimod, at A skal overføre sine aktier i G2 til G6, mod at sidstnævnte betaler 600 £ til A (bilag 41). A har på ministeriets opfordring oplyst, at han ikke modtog 600 £ i forbindelse med overdragelsen, men derimod 50 pct. aktierne G3 (jf. replikken, s. 8), selvom dette altså strider mod ordlyden af aktieoverdragelsesaftalen (bilag 41).

Mailen fra SN til advokat Eduardo Vistisen fra 2013 (bilag 86) dokumenterer heller ikke, at det var hensigten, at der skulle ske en aktieombytning, endsige at en sådan aktieombytning blev gennemført, og der foreligger således ingen dokumentation for den hævdede aktieombytning.

Det er på den baggrund ikke dokumenteret, at A først i 2014 - efter at SKAT havde truffet afgørelse i sagen - blev direkte ejer af G3.

________________________

Sammenfattende må det derfor lægges til grund, at A var G3s eneste (reelle) aktionær i 2010 og 2011, hvor selskabet deklarerede det omhandlede udbytte. Som G3s aktuelle aktionær erhvervede A ret til aktieudbyttet allerede på det tidspunkt, da det blev deklareret.

Det er ikke en forudsætning for beskatning af A, at udbytterne er endeligt modtaget af ham selv personligt. Det er derfor uden betydning for beskatningen, om en del af de udloddede beløb efterfølgende måtte være tilbageført til G3 som et lån.

Realiteten er således den, at A var den reelle modtager af udbyttebeløbene fra G3, men han valgte tilsyneladende at tilbagelåne hele udbyttebeløbet i 2010 og halvdelen af udbytte-beløbet i 2011 til G3. Denne tilbagebetaling ophæver ikke beskatningen af A.

Den omstændighed, at A lod udbyttebeløbene fra G3 i 2010 og 2011 udbetale til en bankkonto, som (formelt) tilhørte G2, inden udbyttebeløbene blev (videre)udbetalt til en konto tilhørende A selv eller tilbagebetalt til G3 som lån, ændrer heller ikke på, at A som direkte ejer af G3 er rette indkomstmodtager af udbytteudlodningerne.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det kan ud fra balancerne for G2, der hverken var fremlagt under byretssagen BS 3-373/2008 eller Østre Landsrets B-1039-09, der omhandlede skatteansættelsen for 2002 og 2004, lægges til grund, at selskabets eneste aktiv gennem årene var kravet på indbetaling af indskudskapitalen på 1.200 britiske pund. Selskabet har som aktiver hverken anført ejerandele af G1 A/S, provenuet fra salget heraf på 2.2 mio kr., de værdipapirer, det meste af provenuet af sagsøgeren blev investeret i, eller eneejerskabet af og udlånene af i alt 300.000 kr. til G3. Selskabet har endvidere ikke anført et muligt tilgodehavende hos sagsøgeren på godt 7.4 mio kr. i henhold til et udkast til et gældsbrev uden en endeligt fastsat rente, hvilket tilgodehavende fortsat eksisterede, da selskabet i 2017 blev opløst som angiveligt intet ejende. Dette selv om debitor ifølge fordringen angiveligt over to omgange havde købt G3 henholdsvis indirekte i 2008 og direkte i 2014 for i alt godt 12.4 mio. kr., hvorfor fordringen ikke uden videre var klar til nedskrivning til 0 kr.

Sagsøgeren indgik i 2003 i købergruppen af det da nødlidende G1 A/S sammen med otte kolleger, og det fremgår af årsrapporterne for 2002 - 2004, hvoraf han har underskrevet sidstnævnte den 16. februar 2005, at han ejede mere end 5 % af selskabet. Herefter optrådte G2 som ejer af 20 % af det nu velkonsoliderede selskab, selv om sagsøgeren har forklaret, at han ikke havde overdraget sine 17,5 % til G2, der angiveligt selv - med sagsøgeren som fuldmægtig, hvilket dog ikke er anført i købsnotaen - havde købt yderligere 2,5 %. Det fremgår dog af sagsøgerens udaterede brev til Skat, at han på et tidspunkt overdrog sine 20 % aktier til G2, der var ejet af hans far.

I forbindelse med salget til Y3-landskerne i 2007 blev de direkte og indirekte sælgere pålagt en pligt til at forblive som ansatte i virksomheden i en periode efter salget. Dette agerede sagsøgeren i overensstemmelse med, selv om han efter sin forklaring først året efter i kraft af et angiveligt køb af halvdelen af G2 blev indirekte ejer af det allerede solgte selskab.

Provenuet fra første rate fra salget blev overført til G2, der overførte det meste til en konto i Y4-land, som sagsøgeren havde fuldmagt til, og hvor han egenhændigt valgte at foretage nogle risikable investeringer, der med finanskrisen viste sig værdiløse på grund af gearing. Han har forklaret, at det samme skete med anden rate af salgssummen.

Han har således i realiteten rådet over det meste af provenuet, inden han angiveligt blev medejer af G2 i 2008, som forældrene dog alligevel disponerede over i deres testamente fra 2010 uden at præcisere, at de på dette tidspunkt angiveligt kun ejede halvdelen.

Under de anførte omstændigheder tilsidesættes holdingselskabskonstruktionen med G2 som fiktiv både i forhold til G1 A/S og G3 i relation til de to udlodninger, hvor sagsøgeren var den eneste reelle modtager af udloddede midler, idet resten efter effektueret udlodning blev returneret som lån til G3. Sagsøgeren har ved at anvende konstruktionen med et holdingselskab, han efter sin egen forklaring ikke ejede ved salget af aktierne i G1 A/S, handlet i hvert fald groft uagtsomt, også for så vidt angår anden rate af købesummen, hvorfor sagsøgte frifindes.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte, som ikke er momsregistreret. Henset til sagen nettoværdi, det omfangsrige bilagsmateriale og hovedforhandlingens omfang finder retten, at godtgørelsen for udgifter til advokat passende kan fastsættes til 125.000 kr.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 125.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.