Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes at spørger kan overdrage sine kapitalandele i A Holding ApS, A (Y-land) og A1 (X-land), til et selskab, som han selv har stiftet i 20XX, og modtage betaling i form af anparter i dette selskab samt et rentebærende gældsbrev som beskrevet nedenfor ?  

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger boede i X-land i perioden 20XX til 20XX. Under opholdet i X-land blev han anset for at være skattemæssigt hjemmehørende der, hvorfor der blev beregnet en indgangsværdi på hans aktier ved tilbageflytningen til Danmark.

Spørger påtænkte i forbindelse med sin hjemflytning til Danmark at gennemføre en ny selskabsstruktur. Spørger ejer udover anparterne i A Holding ApS også anparter i A (Y-land, personlig ejet) og i A1 (X-land, personlig ejet). Den ny selskabsstruktur indebærer en overdragelse af anparterne i A Holding ApS, A (Y-land) samt A1(X-land) til et af ham stiftet selskab, således at der efterfølgende er en fælles holdingstruktur for A-selskaberne, og driftsaktiviteterne herefter samles under et nyt holdingselskab. Årsagen til omstruktureringen er, at han ønsker at samle A-koncernen under et fælles moderselskab og adskille sine øvrige investeringer fra A-Koncernen. Vi henviser til faktum beskrevet i bindende svar afgivet af Skattestyrelsen den (udeladt).

Uddrag af faktum som oplyst i forbindelse med bindende svar af (udeladt) (indsat af Skattestyrelsen):

"Spørger er (udeladt) og har siden 20XX drevet (…)virksomhed. Først i virksomheden C A/S og senere i A A/S, som han stiftede i 20XX. I forbindelse med udvidelsen af forretningen i X-land flyttede spørger til X-land i 20XX(…). Spørger (udeladt) har siden (dato udeladt) 20XX været fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i X-land. X-land har beskattet spørgers globale indkomst i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land, artikel (…). Spørger er fuldt skattepligtig til Danmark i hele perioden, da han ikke har udlejet sin bolig i Danmark uopsigeligt i tre år.

(…)

Spørger beslutter i 20XX at flytte tilbage til Danmark.

Det er oplyst fra spørgers x-landske skatterådgiver, at spørger anses for fraflyttet X-land den (udeladt) 20XX. Spørger skal herefter indsende en begrænset skattepligtig selvangivelse i X-land for perioden (udeladt) og fremefter. X-land beskatter ham som fuld skattepligtig og hjemmehørende for perioden (udeladt).

Spørger er eneanpartshaver af A Holding ApS, og da han flyttede til X-land, blev der foretaget en fraflytterbeskatning af hans anparter. Spørger har indbetalt skatten af den beregnede, men ikke realiserede, fortjeneste ved fraflytning. Spørger ejer fortsat alle anparterne i selskabet samt har siden fraflytning erhvervet yderligere personlige investeringer, der skal derfor foretages en opgørelse af indgangsværdien af investeringerne samt A Holding ApS ved tilbageflytning til Danmark, jf. aktieavancebeskatningslovens § 37.

(Udeladt)

I forbindelse med tilflytningen planlægger spørger eventuelt en ændret ejerstruktur, idet han ud over aktiviteterne i A Holding ApS har oparbejdet driftsaktiviteter med ejerskab i personlig regi. (…) For at samle A-koncernen under et fælles moderselskab og adskille spørgers øvrige investeringer fra A-koncernen planlægges foreløbig et salg af A Holdings anparter samt A (Y-land, personligt ejet) og A1 (X-land, personligt ejet) til et nyt dansk holdingselskab i forbindelse med tilflytningen til Danmark.

(…)

Spørger ejer 100 % af anpartskapitalen i A Holding ApS (CVR-nr. udeladt), der er hjemmehørende i Danmark.

(…)

Spørger ejer personligt (udeladt) % af A (Y-land) og (udeladt) % af A1 (X-land). (…) Den reelle ejerandel anses for at være (udeladt) % af selskabet, da spørger i henhold til (…) aktionæroverenskomst, side (), punkt (…) økonomisk er ligestillet med hans ejerskab Y Holding. Det betyder, at ved et salg af A1 (X-land) vil spørger modtage (udeladt) % af provenuet."

Rådgiver har supplerende oplyst, at A (Y-land) er et (branche udeladt)firma med medarbejdere og fungerer som et almindeligt (branche udeladt) firma. Det samme gør sig gældende med A1, som er det (branche udeladt)firma, som står for aktiviteten i X-land.

Vederlæggelse i den påtænkte omstrukturering

Overdragelsen berigtiges som nævnt ved, at spørger sælger sine personligt ejede anparter til et 100 %-ejet holdingselskab, dels mod vederlag i anparter i dette selskab, dels mod udstedelse af gældsbrev på anfordringsvilkår, dvs., det er spørger, som yder lånet til det nye holdingselskab. Det var således oprindeligt tanken, at der skulle ske et salg af anparterne til et nyt holdingselskab efter spørgers flytning til Danmark, så der ikke bliver realiseret nogen væsentlig avance eller tab til beskatning i forhold til indgangsværdien. Den påtænkte omstrukturering blev imidlertid aldrig gennemført.

Spørger har den (dato udeladt) fået et bindende svar fra Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen har taget stilling til værdiansættelsen (indgangsværdierne) på spørgers aktier og svaret bekræftende på, at spørger ved en aktieombytning som beskrevet herover kan anvende indgangsværdien som handelsværdien.

I den mellemliggende periode er der sket ændringer i værdien af selskaberne. Dette vil i sagens natur medføre en øget aktieavance. Salget vil ske til handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

For så vidt angår gældsbrevet, bliver dette oprettet mellem spørger og det nye holdingselskab, og der vil blive foretaget en konkret vurdering efter ligningslovens § 2, hvorved kursen på lånet samt renter fastsættes på markedsvilkår. Det forventes, at kursen kan fastsættes til kurs 100. Der vil blive betalt en almindelig markedsrente på lånet, og lånets rente og øvrige vilkår bliver fastsat i overensstemmelse med, hvad to uafhængige parter ville fastsætte et lignede låneforhold til. Der vil i forhold til lånets rente blive taget højde for den andel af overdragelsessummen, som finansieres med gældsbrevet, og hvor meget af selskabets afdrag på gældsbrevet der afhænger af udlodninger af overskud fra driftsselskaberne. Rentefastsættelsen sker i henhold til juridisk vejledning C.D.11.10 (Armslængdeprincippet i relation til finansielle transaktioner).

Eftersom det bindende svar blev afgivet inden indførelse af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3, som har virkning fra den 1. januar 2020, ønsker spørger sikkerhed for, at Skattestyrelsen ikke anser den beskrevne disposition som omfattet af denne bestemmelse.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det følger blandt andet af ligningslovens § 3, at:

"Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed."

Det følger af Skattestyrelsens Juridiske vejledning afsnit C.I 4.1.6, at det påhviler Skattestyrelsen at fastslå, at der er tale om et arrangement med det hovedformål (eller at et af hovedformålene er) at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Skattestyrelsen skal i den forbindelse foretage en objektiv analyse, som bygger på eller tager hensyn til de relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Vurderingen af, om et arrangement eller en serie af arrangementer virker mod formålet og hensigten med skatteretten, vil skulle inddrage både formålet med den enkelte bestemmelse og de overordnede principper, som skattereglerne er baseret på.

Det er vores opfattelse, at den beskrevne overdragelse ikke er omfattet af ligningslovens § 3, som herefter ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde. Aktieombytningen udgør på ingen måde et "arrangement til opnåelse af en skattefordel, der virker imod skatterettens indhold eller formål".

Skatterådet har taget stilling til en helt identisk situation i SKM2020.98.SR og SKM2019.232.SR.

I begge sager blev der gennemført en skattepligtig aktieombytning, hvor vederlæggelsen delvist bestod i, at der blev udstedt et gældsbrev.

I SKM2019.232.SR flyttede spørger tilbage til Danmark med sin familie efter at have boet i udlandet i mange år. Han ønskede at fortsætte sine erhvervsaktiviteter gennem et dansk anpartsselskab. Spørger ønskede derfor at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele i sit helejede udenlandske selskab med anparter i et nystiftet dansk holdingselskab. I forbindelse med ombytningen modtog spørger vederlag delvist i anparter, delvist i kontanter (kortfristet lån) eller ved udstedelse af et gældsbrev. Spørger opnåede ved den påtænkte disposition dels vederlæggelse med anparter, dels et betydeligt kontantvederlag. Skatterådet bekræftede, at hele vederlaget skulle beskattes som aktieavance. Da spørgers anskaffelsessum på aktierne svarede til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, blev der ingen - eller i hvert fald kun en meget begrænset - avance at beskatte. Skatterådets besvarelse indebar, at hverken selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3 fandt anvendelse. Skatterådet fandt heller ikke, at domstolspraksis om tilsidesættelse kunne finde anvendelse i den konkrete sag.

Afgørelsen refereret i SKM2020.98.SR bekræfter blot retstilstanden ved at henvise til SKM2019.232.SR.

Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne overdrage 100 pct. af sine aktier i et udenlandsk selskab til et af ham nystiftet dansk anpartsselskab og modtage betaling delvist i aktier og delvist mod et gældsbrev, uden at denne betaling i andet end aktier skulle beskattes som udbytte. Der blev ved afgørelsen tillagt vægt, at Skatterådet havde taget stilling til et tilsvarende spørgsmål i SKM2019.232.SR.

I denne sag er der alene tale om en aktieombytning berigtiget ved erlæggelse af aktier samt ved gældsbrev. Både en eventuel aktieavance og renteindtægt beskattes hos spørger. Omstruktureringen er begrundet i økonomiske og kommercielle årsager, eftersom der er tale om en udskillelse af spørgers personlige investeringer fra B-koncernen. Formålet er således ikke at opnå en skattefordel, men at sikre at selskabsstrukturen afspejler ejerskabet.

Idet transaktionerne er helt sammenlignelige med de transaktioner, som Skatterådet tog stilling til i ovenstående bindende svar fra 2019 og 2020, er det vores opfattelse, at der skal besvares bekræftende på spørgsmålet.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker at gennemføre en skattepligtig ombytning af sine kapitalandele i selskaberne A Holding ApS, A (Y-land) og i A1 (X-land) med anparter i et dansk holdingselskab stiftet kontant af spørger i 20XX. Vederlaget ved ombytningen udgør delvist anparter i holdingselskabet, delvist et rentebærende anfordringsgældsbrev.

Det ønskes bekræftet, at aktieombytningen kan gennemføres uden at vederlag i andet end anparter skal beskattes som udbytte.

Skattestyrelsen har (dato udeladt) givet bindende svar på værdiansættelsen af spørgers kapitalandele i A Holding A/S, A (Y-land) og A1 på tilflytningstidspunktet. Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, at handelsværdien af de ombyttede kapitalandele vil blive vurderet på ny i forbindelse med ombytningen. 

Skattestyrelsen lægger videre til grund ved besvarelsen, at spørger på tidspunktet for ombytningen er fuldt skattepligtig i Danmark, se kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og at A (Y-land) og A1 (X-land) er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber,

Det er ikke oplyst, om det erhvervende selskab (det i 20XX nystiftede anpartsselskab), er et holdingselskab, som hverken har eller har haft anden aktivitet end at eje datterselskaber, eller passiv kapitalanbringelse i øvrigt.

Det lægges til grund, at dispositionerne gyldigt kan foretages efter både dansk, engelsk og amerikansk selskabslovgivning.  

Begrundelse

En skattepligtig anpartsombytning behandles som en almindelig afståelse. Afståelsen beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler. Ved en skattepligtig ombytning anses selskabsdeltageren derfor for at have afstået sine kapitalandele i det ombyttede (erhvervede) selskab mod vederlag i nye anparter i det erhvervende selskab, og eventuelt en kontant udligningssum. Vederlagsanparter i det erhvervende selskab anses for erhvervet til handelsværdi på ombytningsdagen.

Spørgers afståelse af kapitalandele skal som udgangspunkt behandles efter aktieavancebeskatnings-lovens regler for fysiske personers afståelse af kapitalandele. Se aktieavancebeskatningslovens §§ 7, 12 og 13. jf. personskattelovens § 4 a. Udbytte er ligeledes skattepligtigt for spørger. Se ligningslovens § 16 A og personskattelovens § 4 a.

Ved spørgers skattepligtige ombytning af kapitalandele i A Holding ApS, A og A1 til et nyt holdingselskab, anses spørger således for at have afstået sine kapitalandele i disse selskaber, mod samtidig at have erhvervet nye anparter i holdingselskabet.

Spørgers anskaffelsessum på anparterne i det erhvervende holdingselskab  er ikke oplyst, men det er oplyst, at vederlæggelse sker til handelsværdi på ombytningsdagen.

Spørger opnår ved den påtænkte disposition, dels vederlæggelse med anparter, dels et kontantvederlag bestående i renter/tilbagebetaling af lån.’’

Selskabsskattelovens § 2 D

Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 blev beskatningen af selskabers avancer på unoterede aktier ophævet, mens beskatningen af udbytter på sådanne aktier blev opretholdt.

Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 blev der indført en værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D med det formål at sikre udbyttebeskatningen, der blev fastholdt ved lov nr. 1255 af 18. december 2012. Bestemmelsens anvendelsesområde blev udvidet ved lov. nr. 274 af 26. marts 2014, og igen ved lov nr. 1130 af 11. september 2018.

Formålet med bestemmelsen er at hindre omgåelse af udbyttebeskatningen, ved at danske eller udenlandske aktionærer tømmer selskaber for overskudskapital, samtidig med at de bevarer ejerskabet til selskabet. Det følger af bestemmelsen, at afståelse af aktier mod kontantvederlag beskattes som udbytte, hvis aktionæren er skattefri af aktieavancer.

Udvidelsen af selskabsskattelovens § 2 D i 2014, skulle sikre, at også kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med overdragelse af aktier mv. i forbindelse med skattepligtige omstrukture-ringer, beskattes som udbytte, hvis aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de selskaber, som deltager i omstruktureringen. Den kontante udligningssum beskattes på samme måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte. Det forhold, at vederlaget anses som udbytte, indebærer, at udbyttet er omfattet af ligningslovens § 16 A.

Overdrager er i den konkrete sag en fysisk person, som ved en skattepligtig aktie ombytning påtænker at afstå hele sin ejerandel i de erhvervede selskaber A Holding ApS, A (Y-land) og A1 (X-land). Vederlaget påtænkes erlagt dels i form af anparter i et holdingselskab stiftet i 20XX, dels som kontantvederlag (et gældsbrev til overdrager).

Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., omfatter efter sin ordlyd ikke denne situation, da overdrager ikke er en juridisk person, men derimod en fysisk person, som er fuldt skattepligtig til Danmark på tidspunktet for overdragelsen.

Det fremgår af lovbemærkningerne til selskabsskattelovens § 2 D, som ændret ved lov nr. 274 af 26. marts 2014, at "Danske fysiske personer er dog som udgangspunkt skattepligtige af avancer, men kan benytte deres anskaffelsessum til at nedbringe beskatningen og opnår dermed også en fordel ved aktieombytningen". Det gælder også for spørger, jf. ovenfor.

Lovgiver har i bemærkningerne til lov nr. 274 af 26. marts 2014 identificeret en skattemæssig fordel for en dansk fysisk aktionær, som er aktuel både i forbindelse med skattepligtig fusion, spaltning og aktieombytning. Lovgiver har imidlertid for så vidt angår de skattepligtige aktieombytninger valgt ikke at indarbejde et værn herimod i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., som efter ordlyden alene omhandler juridiske personers overdragelse af aktier mod delvist kontantvederlag.

Se i overensstemmelse hermed SKM2019.232.SR, hvor Skatterådet tog stilling til en tilsvarende situation, hvor en person, der nyligt var flyttet til Danmark, ønskede at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele i sit helejede x-landske selskab med anparter i et nystiftet dansk holdingselskab. I forbindelse med ombytningen modtog spørger vederlag  delvist i anparter, delvist i kontanter (kortfristet lån) eller ved udstedelse af et gældsbrev. Skatterådet fandt, at hele vederlaget - herunder et betydeligt kontantvederlag (kortfristet lån eller gældsbrev) - skulle beskattes som aktieavance. Det indgår i Skatterådets begrundelse for afgørelsen, at lovgiver har været opmærksom på problemstillingen i forbindelse med indførelsen af selskabsskattelovens § 2 D, men at lovgiver valgte ikke at indføre en værnsregel. Arrangementet kunne derfor ikke siges at strid med formålet og hensigten med lovgivningen.

Samme afgørelse er Skatterådet efterfølgende kommet frem til i SKM2020.98.SR og SKM2021.145.SR.

Skattestyrelsen bemærker endelig, at lovgiver alene har fundet behov for en værnsregel i forhold til fysiske personer i de tilfælde, der er beskrevet i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6. Kontantvederlag til begrænset skattepligtige fysiske personer udbyttebeskattes således heller ikke, hvis personen er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i et land, som er medlem af EU/EØS, eller som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og de kompetente myndigheder i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder.

Skattestyrelsen finder på denne baggrund ikke, at det er muligt at udvide anvendelsesområdet for værnsreglen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., ved en formålsfortolkning af bestemmelsen, herunder at omkvalificere en skattepligtig aktieavance til skattepligtigt udbytte. Se SKM2006.749.HR.

Ligningslovens § 3

Ligningslovens § 3, som ændret ved lov nr. 1726 af 27. december 2018, har til formål at implementere skatteundgåelsesdirektivets artikel 6, som kræver, at der implementeres en generel omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning for at hindre misbrug af selskabsbeskatningen. Ligningslovens § 3 er en generel omgåelsesklausul, som har til formål at hindre omgåelse af selskabsbeskatningen som helhed, herunder rent nationale forhold.

Ligningslovens § 3 medfører, at der er tale om omgåelse, hvis arrangementer eller serier af arrangementer er tilrettelagt med det hovedformål - eller et af hovedformålene - at opnå en skattefordel, der virker mod skatterettens indhold eller formål. Ses der bort fra et arrangement, fordi arrangementet anses som værende ikke reelt, skal der ske beskatning på baggrund af det reelle arrangement i overensstemmelse med national ret.

Omgåelsesklausulen finder anvendelse på selskaber omfattet af selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 og på fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1. Se ligningslovens § 3, stk. 1.

Omgåelsesklausulen finder tilsvarende anvendelse for andre skattepligtige deltagere i et arrangement eller serier af arrangementer, dvs. deltagere, der ikke er skattepligtige selskaber m.v. Det gælder også fysiske personer omfattet af kildeskattelovens §1. Se ligningslovens § 3, stk. 4.

Anvendelse af ligningslovens § 3, stk. 4, forudsætter således, at der ses bort fra et arrangement eller en serie af arrangementer efter bestemmelsens stk. 1, som vedrører selskaber.

I SKM2019.232.SR fandt Skatterådet ikke, at ligningslovens § 3, stk. 4, fandt anvendelse, allerede fordi der ikke opnåedes en skattemæssig fordel for et selskab, som kunne tilsidesættes efter ligningslovens § 3, stk. 1. Skatterådet henviste i afgørelsen til, at der ikke er hjemmel - hverken i lovgivningen eller i praksis - til at omkvalificere vederlaget fra aktiebeskatning til udbyttebeskatning.

Samme afgørelse er Skatterådet efterfølgende kommet frem til i SKM2020.98.SR, hvor spørger ønskede at gennemføre en skattepligtig ombytning af sine kapitalandele i X med anparter i et nystiftet dansk holdingselskab. Vederlaget ved ombytningen udgjordes delvist af kapitalandele i det nystiftede danske holdingselskab samt et rentebærende gældsbrev. Som i SKM2019.232.SR, fandt Skatterådet også i SKM2020.98.SR, at der hverken var hjemmel i lovgivningen eller i praksis til at foretage en omkvalificering fra aktiebeskatning til udbyttebeskatning. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at hele vederlaget ved ombytningen - herunder det rentebærende gældsbrev - skulle beskattes som aktieavance.

I SKM2020.293.SR opnåede det nystiftede holdingselskab - der alene var oprettet med henblik på at udlodde overskudslikviditeten til aktionæren og derefter skulle spaltes, før det ene af de modtagende selskaber skulle likvideres - en fordel, idet selskabet kunne modtage udbytte skattefrit.

I SKM2021.145.SR fandt Skatterådet som i SKM2019.232.SR og SKM2020.98.SR, at der hverken var hjemmel i lovgivningen eller i praksis til at foretage en omkvalificering fra aktiebeskatning til udbyttebeskatning (se spørgsmål 6). A flyttede til Danmark 20XX. A gennemførte herefter en skattepligtig af sine anparter i H med anparter i et nystiftet selskab, H3. H3 blev derefter ophørsspaltet skattepligtigt til tre nystiftede selskaber. Herefter overdrog A anparter i det ene af de selskaber, der blev stiftet i forbindelse med spaltningen, H4, til et selskab, som han ejede 100 procent, H5. Købesummen blev berigtiget ved, at der blev udstedt et anfordringsgældsbrev mellem H5 og A. Endelig blev gældsbrevet konverteret til en konvertibel obligation.

I den nu foreliggende sag er der, som i SKM2019.232.SR, SKM2020.98.SR og SKM2021.145.SR ikke en fordel for et selskab, da det alene er den personlige aktionær, der modtager midlerne fra den underliggende koncern, og arrangementet strider ikke mod formålet og hensigten med skattelovgiv-ningen.

Hvis der i den nu foreliggende sag som et led i det samlede arrangement efterfølgende også modtages udbytter fra datterselskaberne til at nedbringe gælden til aktionæren, vil der være en fordel for et selskab. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke vil stride mod lovens hensigt og formål, da lovgiver i forbindelse med ændringen af selskabsskattelovens § 2 D ved lov nr. 274 af 26. marts 2014 har taget stilling til, at der ikke skulle indføres en værnsregel, der skulle dække denne situation.

Skattestyrelsen lægger herved vægt på, at lovgiver som nævnt i bemærkningerne til lov nr. 274 af 26. marts 2014 har identificeret en skattemæssig fordel for en dansk fysisk aktionær, som er aktuel både i forbindelse med skattepligtig fusion, spaltning og aktieombytning. Lovgiver har imidlertid for så vidt angår de skattepligtige aktieombytninger valgt ikke at indarbejde et værn herimod i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., som efter ordlyden alene omhandler juridiske personers overdragelse af aktier mod delvist kontantvederlag.

I lighed med SKM2019.232.SR, SKM2020.98.SR, og SKM2021.145.SR er Skattestyrelsen også i denne sag af den opfattelse, at der hverken er hjemmel i lovgivningen eller i praksis til at foretaget en omkvalificering fra aktiebeskatning til udbyttebeskatning.

Sammenfattende finder Skattestyrelsen således, at Spørger kan overdrage sine kapitalandele i A Holding ApS, A (Y-land) og A1 (X-land) til et af ham stiftet dansk anpartsselskab og modtage betaling delvist som kontantvederlag som beskrevet ovenfor, uden at denne betaling i andet end anparter skal beskattes som et udbytte.

Der er ikke ved besvarelsen taget stilling til den skattemæssige behandling af holdingselskabets betalinger til spørger i henhold til gældsbrevet. Herudover er der ikke ved besvarelsen taget stilling til værdiansættelsen af gældsbrevet hhv. den aktuelle værdi af kapitalandelene i A Holding ApS, A (Y-land) og A1 (X-land).