Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en efterbeskatning af en hensættelse fra indkomståret 2015 i indkomståret 2020 vil medføre overgang til lagerprincip for porteføljeaktier med virkning for indkomståret 2020?

Svar: 

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold
Beskrivelse af Spørger
Spørger er en erhvervsdrivende fond (herefter benævnt "Fonden").

Fondens formål er at støtte en række vedtægtsbestemte foretagender samt almenvelgørende eller almennyttige formål.

Fondens årlige uddelinger kan variere fra år til år.

For indkomståret 2015 indregnede Fonden en skattemæssig hensættelse på ca. xxx kr. med en klar forventning om, at denne kunne rummes indenfor de følgende fem indkomstårs uddelinger. Grundet flere forskellige forhold er der imidlertid nu en risiko for, at hensættelsen fra indkomståret 2015 ikke vil blive uddelt fuldt ud inden udløbet af indkomståret 2020. Dette vil potentielt kunne medføre en efterbeskatning for Fonden af hensættelsen fra 2015.  

Denne anmodning om bindende svar omhandler derfor hvilke konsekvenser, det vil have for Fonden, såfremt de i 2015 gennemførte hensættelser ikke uddeles fuldt ud i indkomståret 2020. Særligt væsentligt er spørgsmålet om, hvordan en efterbeskatning af hensættelsen fra 2015 vil påvirke Fondens princip for beskatning af porteføljeaktier i forhold til overgang fra realisationsprincip til lagerprincip.

Faktiske forhold vedrørende hensættelsen foretaget i indkomståret 2015
Fonden havde i indkomstår 2015 foretaget en skattemæssig hensættelse til senere uddelinger på xxx kr. Hensættelsen er efterfølgende reduceret ved uddelinger i 2018 og 2019, hvorved den resterende hensættelse ultimo 2019 udgør xxx kr.

Hensættelser, som Fonden har foretaget i indkomståret 2015, skal som udgangspunkt være uddelt i sin helhed senest i indkomståret 2020, jf. fondsbeskatningslovens ("FBL") § 4, stk. 4, idet der ellers vil ske efterbeskatning af uudnyttede hensættelser.

Det fremgår af FBL § 4, stk. 5, at der sker efterbeskatning af uudnyttede hensættelsesbeløb, der henstår efter udløbet af 5 år efter hensættelsesåret, dvs. i indkomståret 2020.

Beløb, der i henhold til FBL § 3, stk. 2 (bundfradrag), og FBL § 10 (skattefrie udbytter) ikke skulle medregnes i den efter FBL § 3 opgjorte indkomst for hensættelsesåret, efterbeskattes dog ikke, således at de foretagne hensættelser, som i hensættelsesårene ikke har medført fradrag, fratrækkes i efterbeskatningssaldoen.

For indkomståret 2020 forventer Fonden at uddele xxx kr., hvorfor det ikke forventes, at der de facto vil ske efterbeskatning i indkomståret 2020.

Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgsmålet vedrører, hvordan en efterbeskatning af hensættelsen fra 2015 vil påvirke Fondens beskatning af porteføljeaktier i forhold til overgang fra realisationsprincip til lagerprincip, herunder om der er forskel afhængigt af, hvorvidt der udløses en de facto efterbeskatning eller ej.

Adgangen til anvendelse af realisationsprincippet for aktier er reguleret i FBL § 3 og FBL § 3, stk. 3, 11. pkt., har følgende ordlyd:

"Hvis fonden m.v. i et indkomstår ikke opfylder betingelsen i 6. pkt., eller hvis der i et indkomstår udløses beskatning efter § 4, stk. 5 eller 7, af ubenyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomståret 2010 eller senere, anvendes lagerprincippet fra og med det pågældende indkomstår på sådanne aktier. […]" (vores understregninger)

Afgørende for adgangen til at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier er således:

• Betingelsen i 6 pkt. (uddelingsbetingelsen i det konkrete indkomstår) skal være opfyldt, og
• Der må ikke udløses efterbeskatning af tidligere års hensættelser

I den konkrete sag er alene sidstnævnte betingelse relevant.

Spørgsmålet er derfor, om principskifte vil indtræde, såfremt der de facto ikke udløses en efterbeskatning, idet restværdien af hensættelsen svarer til den forholdsmæssige andel af de skattefrie indtægter. Her kan det anføres, at efterbeskatning slet ikke er udløst, hvorfor betingelserne for anvendelse af realisationsprincippet ikke er brudt.

Dette støttes af lovbemærkningerne til lovforslaget (L202), hvoraf følgende fremgår:

"Det foreslås, at undtagelsen fra lagerprincippet bortfalder, hvis fonden i et indkomstår ikke opfylder kravet ovenfor, eller hvis der i et indkomstår sker beskatning af ubenyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomståret 2010 eller senere." (vores understregning)

Ordlyden "sker beskatning" må fortolkes som, at der rent faktisk indregnes et beløb for efterbeskatningen i den skattepligtige indkomst for 2020, og/eller at der opgøres en faktisk betalbar skat.

I den konkrete sag forventes der de facto ingen efterbeskatning, da Fonden påtænker at uddele ca. xxx kr. i indkomståret 2020. Det er derfor vores opfattelse, at betingelsen for anvendelsen af realisationsprincippet ikke er brudt.

Såfremt skattestyrelsen er enig i ovenstående fortolkning, vil vurderingen af overgangen til lagerprincippet ikke have konkret betydning, for så vidt angår hensættelsesbeløbet fra indkomståret 2015. Derimod vil anmodningen fortsat kunne have betydning for fremtidige indkomstår og er dermed stadig relevant.

Såfremt skattestyrelsen derimod er uenig i ovenstående fortolkning og mener, at der er sket brud på betingelsen for anvendelse af lagerprincippet på trods af, at efterbeskatningen fuldt ud kan henføres til den skattefrie andel af hensættelsen, er det relevant at vurdere den konkrete ordlyd af FBL § 3, stk. 3, nr. 10.

Teksten og referencen til "det pågældende indkomstår" i FBL § 3, stk. 3, 10 pkt., forstår vi, som at overgangen til lagerprincippet sker på tidspunktet, hvor efterbeskatningen konstateres, beregnes og selvangives dvs. i indkomståret 2020, idet det følger af 11. pkt.: "hvis der i et indkomstår udløses efterbeskatning".

Dette støttes af Den Juridiske Vejledning, hvoraf fremgår, at de almindelige ordinære ansættelsesfrister ikke gælder for efterbeskatning af hensættelser fra tidligere indkomstår. Dette er løst ved, at efterbeskatningen indregnes i indkomståret, hvor efterbeskatningen konstateres. Dette må således tilsvarende gælde for overgangen af princip på porteføljeaktier.

Det er baseret på ovenstående vores opfattelse, at en efterbeskatning i 2020 af en hensættelse foretaget i indkomståret 2015 vil medføre, at overgangen til lagerbeskatning indtræder for indkomståret 2020.

Spørgsmål 1 kan derfor besvares med et ja.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at en efterbeskatning af en hensættelse fra indkomståret 2015 i indkomståret 2020 vil medføre overgang til lagerprincip for porteføljeaktier med virkning for indkomståret 2020.

Begrundelse
Fonde m.v., der er omfattet af fondsbeskatningsloven, skal som udgangspunkt opgøre deres skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler, som gælder for aktie- og anpartsselskaber. Se fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1. Dette gælder også med hensyn til periodisering af indtægter og udgifter.

Fondsbeskatningsloven indeholder hertil en række fravigelser. Blandt andet er der i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, indført en særskilt adgang til at anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9.

Adgangen til at anvende realisationsprincippet bortfalder efter fondsbeskatningsloven § 3, stk. 3, 11. pkt., hvis fonden m.v. i et indkomstår enten ikke opfylder de nærmere betingelser for uddelinger i bestemmelsens 6. pkt., eller hvis der udløses beskatning efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5 eller 7, af ubenyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomståret 2010 eller senere.

Bortfalder adgangen til at anvende realisationsprincippet, anvendes lagerprincippet herefter på aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, fra og med det pågældende indkomstår.

Det er oplyst, at spørger ikke har fået anvendt hele hensættelsen fra 2015, og spørgsmålet er derfor indledningsvist, om der er sket brud på adgangen til at anvende realisationsprincippet, når beløbet til efterbeskatning udgør 0 kr., eftersom den resterende hensættelse omfatter de beløb, som ikke efterbeskattes, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5, 2. pkt.

Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at adgangen til at anvende realisationsprincippet bl.a. efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 11. pkt., forudsætter, at der ikke udløses beskatning efter § 4, stk. 5. Det følger herefter af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5, at hvis en hensættelse ikke er benyttet i sin helhed inden udløbet af fristen, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med tillæg i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der med ordlyden "udløses beskatning efter § 4, stk. 5" henvises til den virkning, som udløses af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5, hvis en hensættelse ikke er benyttet i sin helhed inden for fristens udløb.

Fortolkningen støttes tilsvarende af SKM2011.280.SR, hvor virkningen af den manglende opfyldelse af kravet til hensættelserne medførte, at der skulle ske efterbeskatning af et beløb, som i sagen blev opgjort til 0 kr. Det er således selve det forhold, at der i sagen blev opgjort et beløb til efterbeskatningen, som bevirker, at beskatningen efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5, måtte have været udløst.

Skattestyrelsen finder endvidere støtte for fortolkningen i sammenhængen med den øvrige betingelse i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 11. pkt., som henviser til uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 6. pkt.

Anvendelsen af realisationsprincippet forudsætter nemlig også, at der sker uddelinger for et beløb svarende til summen af den skattepligtige indkomst før fradrag efter §§ 4 og 5 og indtægter, som i henhold til stk. 2 og § 10 ikke medregnes til den skattepligtige indkomst (dvs. den skattepligtige indkomst og indkomst, der som følge af bundfradraget på 25.000 kr. og skattefriheden for udbytter ikke medregnes til den skattepligtige indkomst). Se fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 6. pkt.

Det særlige ved betingelsen er, at hensættelser som følge af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 7. pkt., sidestilles med uddelinger. Den indbyrdes sammenhæng i kravene til uddelinger og den efterfølgende udnyttelse af hensættelsen har således med tydelighed til hensigt at betinge anvendelsen af realisationsprincippet med, at såvel de skattepligtige som skattefri indkomster enten uddeles i det pågældende indkomstår eller hensættes med henblik på en senere uddeling. I modsat tilfælde har der ikke være grundlag for at medtage den skattefri indkomst i betingelsen.

Da der således er sket brud på adgangen til at anvende realisationsprincippet efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 11. pkt., skal fonden overgå til at anvende lagerprincippet fra og med det pågældende indkomstår.

Skattestyrelsen er i den forbindelse enig med rådgiver i, at der med det pågældende indkomstår henvises til det indkomstår, hvori efterbeskatningen udløses. Dvs., at lagerprincippet indtræder for aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, fra og med indkomståret 2020.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Fondsbeskatningslovens § 3
Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2-6 samt §§ 4-6.

[…]

Stk. 3. Fonde m.v. omfattet af § 1, nr. 1 og 4, kan anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. […] Adgangen efter 1. pkt. til at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, er betinget af, at der sker uddelinger for et beløb svarende til summen af den skattepligtige indkomst før fradrag efter §§ 4 og 5 og indtægter, som i henhold til stk. 2 og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. […] Hvis fonden m.v. i et indkomstår ikke opfylder betingelsen i 6. pkt., eller hvis der i et indkomstår udløses beskatning efter § 4, stk. 5 eller 7, af ubenyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomståret 2010 eller senere, anvendes lagerprincippet fra og med det pågældende indkomstår på sådanne aktier. […]

Fondsbeskatningslovens § 4
I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. […] 

Stk. 3. Fonde m.v. og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1, 2 og 4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Stk. 4. Hensættelser som nævnt i stk. 3 skal være benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af hensættelsesåret. […] 

Stk. 5. Er en hensættelse som nævnt i stk. 3 ikke benyttet i sin helhed inden udløbet af den i stk. 4 nævnte frist, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Beløb, der i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 skulle medregnes i den efter § 3 opgjorte indkomst for hensættelsesåret, efterbeskattes dog ikke.

Forarbejder
Lovforslag L 202 fremsat d. 22. april 2009 (Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love)
Til § 6

[…]

Det foreslås, at undtagelsen fra lagerprincippet bortfalder, hvis fonden i et indkomstår ikke opfylder kravet ovenfor, eller hvis der i et indkomstår sker beskatning af ubenyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomståret 2010 eller senere. Lagerprincippet anvendes herefter på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, fra og med det pågældende indkomstår, hvor kravet ikke opfyldes eller hvor der sker beskatning af ubenyttede hensættelsesbeløb. Gevinst og tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet, kan fortsat opgøres efter realisationsprincippet, jf. den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6.

[…]

Praksis
Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.D.9.5.4.3.2 Undtagelse: Realisationsbeskatning af aktier
Betingelse 

[…]

Hvis fonden mv. i et indkomstår ikke opfylder betingelsen, eller hvis der i et indkomstår udløses efterbeskatning af ubenyttede hensættelsesbeløb for indkomståret 2010 eller senere, skal lagerprincippet anvendes. Det er Skatteministeriets opfattelse, at hvis der opstår en efterbeskatningssituation efter FBL § 4, stk. 5 eller 7, hvor efterbeskatningen udgør 0 kr., medfører det også, at fonden mv. fra og med det pågældende år skal anvende lagerprincippet.

[…]

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.D.9.9.2.2 Efterbeskatning
Virkning ved manglende uddelinger
Det fremgår af bestemmelsen i FBL § 3, stk. 3, 5. pkt., at hvis

• en fond, der benytter sig af realisationsprincippet på aktier, i et indkomstår ikke opfylder kravet i 1. pkt. (uddelinger svarende til summen af den skattepligtige indkomst og indtægter, som i henhold til stk. 2 og § 10, ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst), eller
• der i et indkomstår udløses genbeskatning af hensættelser efter § 4, stk. 6 eller 8, af beløb hensat i indkomståret 2010 eller senere

anvendes lagerprincippet fra og med det pågældende indkomstår på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Det vil således sige, at hvis en fond, der benytter sig af realisationsprincippet, ikke formår at uddele alle sine indtægter i et indkomstår eller ikke formår at bruge sine hensættelser inden for 5 år, overgår fonden fra det pågældende indkomstår til lagerprincippet.

[…]

SKM2011.280.SR
Skatterådet kunne bekræfte en almennyttig fonds opfattelse af, hvordan den del af en ubenyttet hensættelse, som ikke udløser efterbeskatning, skulle opgøres.