Parter

Sag BS-17843/2019-KBH

H1 ApS

(v/advokat Christian Zeeberg Madsen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Mette Halmø Rasmussen)

og

Sag BS-17887/2019-KBH

H2 ApS

(v/advokat Christian Zeeberg Madsen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Mette Halmø Rasmussen)

og

Sag BS-18044/2019-KBH

H3 ApS

(v/advokat Christian Zeeberg Madsen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Mette Halmø Rasmussen)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne afgørelse er truffet af dommer Kirsten Schmidt.

Sagerne drejer sig om en murervirksomheds skattemæssige fradrag for udgifter til leasing og forsikring vedrørende to Biler, fradrag for tab ved afståelse af en Bil og fradrag for repræsentationsudgifter vedrørende indkøbt vin.

I BS-17843/2019-KBH har H1 ApS fremsat følgende påstand: Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 ApS har fradrag for udgifter til Bil med henholdsvis kr. 266.939 i 2011, kr. 348.557 i 2012, og kr. 252.832 i 2013.

I BS-17887/2019-KBH har H2 ApS fremsat følgende påstand: Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H2 ApS har fradrag for udgifter til Bil med kr. 182.389 i 2012.

I BS-18044/2019-KBH har H3 ApS fremsat følgende påstande:

1.  Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H3 ApS har ret til fradrag for tab ved afståelse af en Bil Model 1 med kr. 184.308 i 2011.

2.  Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H3 ApS har ret til fradrag for udgifter til en Bil Model 1 og en Bil Model 2 med henholdsvis kr. 326.441 i 2011, kr. 501.763 i 2012 og kr. 56.871 i 2013.

3.  Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H3 ApS har ret til fradrag for repræsentationsudgifter med kr. 5.917 i 2011 og kr. 43.846 i 2012.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagerne er anlagt den 16. april 2019.

Sagerne er behandlet sammen, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har ved kendelser af 19. januar 2019 stadfæstet Skats afgørelser om at nægte fradrag på de i påstandene nævnte punkter. Landsskatteretten har i sin begrundelse for at nægte fradrag for driftsudgifter til Bilerne navnlig henvist til, at udgifterne ikke kunne anses at vedrøre selskabernes drift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Med hensyn til fradrag for tab ved afståelse har Landsskatteretten ikke fundet det dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at bilen blev anvendt helt eller delvist erhvervsmæssigt, jf. herved afskrivningslovens § 2 og § 5 A.

Vedrørende fradrag for repræsentationsudgifter i forbindelse med indkøb af vin har Landsskatteretten ikke fundet det dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den indkøbte vin udgjorde en repræsentationsudgift, jf. ligningslovens § 8, stk. 4. Det var ikke oplyst, til hvilken anledning vinen var indkøbt, eller hvem der havde modtaget vinen.

Forklaringer

Under hovedforhandlingen har OJ, OT, VC, NJ og MJ afgivet forklaring.

OJ har forklaret, at han driver murervirksomhed inden for renovering og store byggerier. Virksomheden har ingen private kunder. F.eks. har virksomheden haft entrepriser for G1 A/S, hvor virksomheden har lavet 1300 eller 800 badeværelser, og virksomheden har deltaget i byggerier af bilhuse. Han har været i branchen for større entrepriser siden 1982 og har været selvstændig siden 1990. Reklame for virksomheden sker fra mund til mund.

Hvis virksomheden har en sag for en byggeleder i et firma, og byggelederen skifter firma, følger hans murervirksomhed med byggelederen over til byggelederens nye firma. Han vil helst samarbejde med firmaer, som han kender, og han har faste firmaer, som han samarbejder med. Den eneste reklame, virksomheden har haft, er de bilarrangementer, som er omhandlet i sagen. Virksomheden gik godt i 00-erne. Derefter var der lidt nedgang, men senest er byggeriet gået op igen.

Bilerne var en god måde at reklamere på. Idéen kom fra virksomhedens bankforbindelse, F1-bank, som brugte Bilmærke 2 på samme måde. Han så F1-banks Bilmærke 2, som var grøn og havde F1-banks logo. Bilerne blev brugt både for at fastholde kunder og for at få nye kunder. Han havde et anspændt forhold til en byggeleder, og et bilarrangement løsnede op på det. Et typisk arrangement kunne være et arrangement for kræftsyge børn, hvor man kom med i deres blad. Et arrangement på banen i Y1-by var for pårørende, som fik lov at køre bilen. Pengene fra arrangementerne går til G2. I de fleste af arrangementerne deltog han alene sammen med kunder, men det er længe siden, og han husker det ikke præcist. Han har gemt de artikler, der indgår i sagen. Når der i sagen er en faktura med børnetøj, er grunden, at børnene, der deltog i et arrangement, fik en kasket eller en trøje.

Siden 2006 havde virksomheden haft udgifter af den art, og der var ingen problemer med Skat før 2009 - 2010, hvor Skat nægtede fradrag, men trak sagen i Ankenævnet. Han husker ikke begrundelsen for, at Skat frafaldt sagen dengang. Dengang havde virksomheden en Bil Model 3.

I de tilfælde, hvor der var splitleasing, angik størstedelen af udgiften firmaet. På bilens GPS ser man, hvor man er kørt hen, og han udfyldte dengang i 2011 - 2013 skemaer, sådan at man kan skelne den private kørsel, som han selv har betalt, fra kørsel, der vedrører virksomheden.

Årsrapporternes angivelser af udgifter til biler angår blandt andet virksomhedens mange biler. Udgifter til brændstof er generelt til virksomhedens kassevogne.

Han husker ikke, om der var en reklame for virksomheden på den Bil Model 2, som han havde, da han kørte med NP, men han mener, at der var reklame på bilen, hver gang den var ude at køre. Han havde et metalmærke med reklame for f.eks. H1 ApS. Han inviterede forretningsforbindelser ud, når man startede en sag. Virksomheden lavede ikke trykt reklame med bilen. Forretningsforbindelserne vidste, at virksomheden havde bilen.

OT har forklaret, at han er OJs yngre bror, og at han kom ind i virksomheden i 2001. I H1 ApS har han haft med først Bil Model 3 og derefter med Bil Model 1 at gøre. Model 1 blev brugt på samme måde, som OJ har forklaret om brugen af Model 2.

Når man leaser en Bil hos G3, er der perioder med stilstand, hvor man ikke har plader på bilen, og andre perioder, hvor der er plader på den. Når man skal bruge bilen, beder man om en periode, og en måned er den korteste periode, man kan få efter Skats regler. Han ville have foretrukket, at man kunne få plader på for en dag, hvilket havde været billigere og smartere.

Murervirksomheden er i en relationsbaseret branche, og relationer har betydning for, om man får chance for at byde på en opgave. Hvis en byggeleder rykker til en anden virksomhed, rykker murervirksomhedens opgaver med. Ved personlig kontakt til eksisterende forbindelser skaffer man nye opgaver, og man lærer det nye firma at kende, når en byggeleder skifter til et andet firma.

Virksomheden kunne ikke have haft større succes med anden reklame end ved at bruge Bilerne. F.eks. lavede virksomheden gulve for G4 i 00-erne. Han blev i den forbindelse inviteret til et sejlbådsrace og lærte mange andre i branchen at kende. Dengang fik de idéen til måden at gøre det på. Det vil være lavt sat, hvis man siger, at de efter 50 pct. af de gange, hvor Bilerne har deltaget i arrangementer, har fået pengene ind igen. Virksomheden har kunder over hele landet, men arbejder meget i Y2-by. F.eks. har virksomheden lavet svømmehaller i Y3-by, hvilket var en opgave, som virksomheden fik, fordi en mand, som de kendte i Y4-by, skiftede job og rykkede derop.

F1-bank har brugt biler på samme måde. OJ startede i branchen i Y5-land i 1980-erne. Derefter var de begge i Y6-land, hvor de lærte mange i branchen at kende. Efter at de i 2003 var kommet tilbage til Danmark, inviterede G5 40 personer på en tur til Y7-land, og efter den tur fik de samarbejde med mange af dem, der var med på turen. Den tur drejede sig ikke om biler, men det var en tur, hvor folk blev rystet sammen, og det er det, der virker bedst i branchen.

VC har forklaret, at han er uddannet murer, og at han i 16 år har været ansat i G6 A/S som kørende sælger. Han har forretningsmæssig forbindelse med H3 ApS, der er en stor aftager af G6 A/S’ produkter. Han har været ude at køre i Bil med dem i 2011- 2013. Han husker ikke, hvilken model bilen var. Han blev inviteret til et Bil-arrangement i Y1-by i Y5-land, hvor der var banekørsel. Han mødtes med én af de to brødre på en parkeringsplads i G7, og de kørte sammen derop. Han var med, fordi de har forretningsmæssig forbindelse. Han fik et positivt indtryk af deres virksomhed.
Han synes, at det er en god måde at bruge en Bil til at skabe god relation. Han fik en hel dag med sine kunder. Sådan bruger man hinanden. Han husker ikke, om der var reklameskilte på bilen ved den lejlighed.

NJ har forklaret, at han er ingeniør og HD, og at han siden 2006 har været ansat i G8 A/S, hvor han er projektudviklingsdirektør. Han beskæftiger sig med opførelse af beboelsesejendomme primært i Y2-by. Han har haft mere og mere forretningsmæssig forbindelse med H3 ApS siden 2005, før han startede i G8 A/S. Han har kørt i Bil med dem to gange, én gang i en Model 2 og en anden gang i en Model 1, og han havde et par fantastiske dage i Y5-land. Han fik et positivt indtryk af deres virksomhed. Når man arbejder så mange timer, siger man nej til de fleste arbejdsrelaterede invitationer, men sådan et Bil-arrangement var sjovt og spændende. Derfor har han sagt ja til at vidne i sagen. Det er udbredt, at man bliver inviteret til forskellige arrangementer, og det kræver noget at skille sig ud. Branchen er relationsbaseret. Man kan altid få fat på H1 ApS. Man får et professionelt venskab, når man deltager i et arrangement. Det er en god måde at markedsføre en virksomhed på. I sit tidligere job havde han selv et arrangement for at holde på medarbejderne, og det var meget værdsat. Det er meget dyrt for dem, der arrangerer.

MJ har forklaret, at han er bygningskonstruktør og ansat i G9 A/S og arbejder med entrepriser inden for bygge- og anlægsbranchen. Han har været i branchen i 30 år. Han har haft forretningsmæssig forbindelse med H3 ApS, mens han selv var ansat i G10 A/S, hvor H3 ApS købte grus hos ham. De har kendt hinanden en del år og har fastholdt forbindelsen, efter at han skiftede job.

Han har kørt Bil med dem for en del år siden. Det kan godt have været mellem 2011 og 2013. Der var tale om et arrangement til fordel for syge børn. Bilen var farve 1. Han ved ikke, hvilken model bilen var. Arrangementet gav ham et positivt indtryk af H3 ApS’ virksomhed. Det var en stor oplevelse at få lov et køre en Bil. Arrangementet styrkede relationen. Branchen er lille, og når man får talt sammen, tager man det med i de andre ting, man laver. Det var anderledes og nyt at bruge en Bil i en branche, der er lidt kedelig. Han havde forretningsmæssig forbindelse med H3 ApS allerede, før han kom med til Bil-arrangementet. Så vidt han husker sad der et reklameskilt bag på bilen, men han er ikke sikker, da det er næsten 10 år siden.

Parternes synspunkter

H1 ApS har i sit påstandsdokument i BS-17843/2019 anført følgende:

"…

2.  Sagsfremstilling

Sagen drejer sig om, hvorvidt H1 ApS (herefter "H1 ApS") er berettiget til at få fradrag for udgifter til leasing og forsikring vedrørende H2 ApSs køretøj.

Grundlæggende drejer sagen sig om, hvorvidt en virksomhed er berettiget til skattemæssige fradrag for afholdte udgifter til reklame og markedsføring i form af en Bil, som anvendes til at tiltrække opmærksomhed til virksomheden i forbindelse med bl.a. velgørenhedsarrangementer, samt kundepleje.

Selskabet er ejet af G11 ApS, som er ejet af OJ og OT.

Udover at være sambeskattet med G11 ApS er selskabet sambeskattet med søsterselskabet H2 ApS.

Selskabet blev stiftet i forbindelse med en spaltning af det forudgående H1 ApS i 2011. Det forudgående selskab kom herefter til at hedde H2 ApS.

Selskabets hovedaktivitet er drift af murervirksomhed, investering i fast ejendom, værdipapirer samt andet i forbindelse hermed bestående virksomhed.

I forbindelse med førnævnte spaltning i 2011, skete der, som nævnt, en navneændring i det daværende H1 ApS (til H2 ApS). Dette gav en del udfordringer med leverandører mv., som udstedte fakturaer til H1 ApS, der vedrørte H2 ApS og omvendt.

Den bil, det drejer sig om, er en Bil Model 2, jf. F og G samt bilag P, side 2. Dog er dette irrelevant for bedømmelse af påstanden, da det relevante element er den regnskabsmæssige værdi af den post, der søges fradrag for. Den regnskabsmæssige værdi fremgår af specifikationen til årsrapporten for de tre år, jf. bilag S, T og U.

Det ses da, at den regnskabsmæssige værdi af udgifter forbundet med ejerskab af bilen blev indregnet til kr. 301.857 for 2011, jf. Bilag S, side 7, Specifikationen for H1 ApS for 2012 viser da også, at den regnskabsmæssige værdi af udgifter forbundet med ejerskab af bilen bliver ændret til kr. 0 for 2012, fordi Bilen fortsætter sit tilhørsforhold i 2012 til selskabet, der nu hedder H2 ApS. Bilen bliver solgt fra H2 ApS til G3 i marts 2012, jf. bilag G, og bliver derefter leaset af H1 ApS fra G3, jf. bilag I.

Køretøjet har alene været anvendt i H1 ApSs markedsføring, herunder til kørsel på bane (godkendt af politiet) med kunder og til velgørenhedsarrangementer. Dette er muligt, selvom køretøjet ikke er indregistreret. Køretøjet kan derfor, i ikke-indregistreret stand, anvendes i virksomhedens drift.

H1 ApS' ledelse er overbevist om, at udgifterne til bilen har mere end tjent sig hjem på opgaver fra nye såvel som eksisterende kunder. H1 APS undrer sig over, hvorledes sagsøgte kan konkludere, at det ikke er en erhvervsmæssig udgift alene med den begrundelse, at det er en dyr bil. Efter H1 ApS' opfattelse afspejler brugen af køretøjet, at det bruges i erhvervsmæssige henseender.

H1 ApS stiller sig uforstående over for, hvordan sagsøgte har konkluderet, at bilen var en privat udgift i den periode, hvor bilen ikke var indregistreret.

Sagsøgtes begrundelse er umiddelbart ikke baseret på en virksomhedsvurdering, men tager alene udgangspunkt i, at det er en dyr bil, som sagsøgte ikke mener kan have sin berettigelse i en virksomhed af den type som H1 ApSs virksomhed er.

H1 ApS' opfattelse er, som følge af ovenstående, at udgifter til bilen er med til at erhverve, sikre og vedligeholde H1 ApS' skattepligtige indkomst, hvorfor H1 ApS er berettiget til fradrag for udgifterne.

3.  Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres sammenfattende gældende:

• at H1 ApS har dokumenteret at have afholdt udgifter til Bilen,
• at H1 ApS er berettiget til fradrag for udgifterne vedr. køretøjet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet udgifterne vedrører selskabets aktiviteter, som er anvendt til erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten,
• at H1 ApS alene har anvendt bilen til erhvervsmæssige aktiviteter, herunder markedsføring ved kørsel på lukket bane, og
• at H1 ApS bil var ikke-indregistreret, hvorved bilen ikke kan være en privat udgift, samt
• at virksomheden selv er nærmest til at vurdere hvad der udgør god reklame og markedsføring, og
• at sagsøgte uanset hvad ikke er hverken fagligt eller sagligt kompetent til at vurdere og træffe afgørelse om, hvad der udgør "god" reklame og markedsføring, og
• at virksomheder generelt - og sagsøgerne specifikt - er berettigede til skattemæssige fradrag for afholdte udgifter til reklame og markedsføring uanset hvilken form det måtte tage, samt uanset om sådanne tiltag har haft en målbar effekt, og uanset om en eventuel effekt har været positiv, samt
• at det er synes urimeligt byrdefuldt at fastholde, at bevisbyrden skal pålægges H1 ApS som borger, al den stund det fremgår af afgørelserne fra SKAT (side 2) at SKAT har modtaget i alt 7 ringbind med dokumentation i form af bl.a. kontospecifikationer - og denne dokumentation ses ikke modtaget som en del af sagsøgers anmodning om aktindsigt. Dokumentationsmangel må i lyset heraf komme sagsøgte til skade - eller i hvert fald ikke H1 ApS.
  …"

H2 ApS har i sit påstandsdokument i BS-17887/2019 anført følgende:

"…2. Sagsfremstilling

Sagen drejer sig om, hvorvidt H2 ApS (herefter "H2 ApS") er berettiget til at få fradrag for udgifter til leasing og forsikring vedrørende H2 ApSs køretøj.

Grundlæggende drejer sagen sig om, hvorvidt en virksomhed er berettiget til skattemæssige fradrag for afholdte udgifter til reklame og markedsføring i form af en Bil, som anvendes til at tiltrække opmærksomhed til virksomheden i forbindelse med bl.a. velgørenhedsarrangementer, samt kundepleje.

Selskabet er ejet af G11 ApS, som er ejet af OJ og OT.

Udover at være sambeskattet med G11 ApS er selskabet sambeskattet med søsterselskabet H1 ApS.

I forbindelse med en spaltning af H1 ApS i 2011 kom selskabet herefter til at hedde H2 ApS.

Selskabets hovedaktivitet er drift af murervirksomhed, investering i fast ejendom, værdipapirer samt andet i forbindelse hermed bestående virksomhed.

I forbindelse med førnævnte spaltning i 2011, skete der, som nævnt, en navneændring i det daværende H1 ApS (til H2 ApS). Dette gav en del udfordringer med leverandører mv., som udstedte fakturaer til H1 ApS, der vedrørte H2 ApS og omvendt.

Der er tale om en Bil model Model 2, jf. F og G samt bilag P, side 2. Dog er dette irrelevant for bedømmelse af påstanden, da det relevante element er den regnskabsmæssige værdi af den post, der søges fradrag for, dvs. af udgifter forbundet med ejerskab af bilen. Den regnskabsmæssige værdi for 2012 ville fremgå af specifikationen til årsrapporten for det år, men da selskabets revisor for de for sagen relevante år er afgået ved døden, har det vist sig umuligt at fremskaffe specifikationen for 2012 for H2 ApS. Det er imidlertid relevant at se på specifikationerne for H1 ApS for 2011, da dette er samme juridiske enhed, der efter en spaltning kom til at hedde H2 ApS i 2012. Det ses da, at den regnskabsmæssige værdi af udgifter forbundet med ejerskab af bilen blev indregnet til kr. 301.857 for 2011, jf. Bilag S, side 7. Specifikationen for H1 ApS for 2012 viser da også, at den regnskabsmæssige værdi af udgifter forbundet med ejerskab af bilen bliver ændret til kr. 0 for 2012, fordi Bilen fortsætter sit tilhørsforhold i 2012 til selskabet, der nu hedder H2 ApS.

Køretøjet har alene været anvendt i H2 ApS' markedsføring, herunder til kørsel på bane (godkendt af politiet) med kunder og til velgørenhedsarrangementer. Dette er muligt, selvom køretøjet ikke er indregistreret. Køretøjet kan derfor, i ikke-indregistreret stand, anvendes i virksomhedens drift.

H2 ApS' ledelse er overbevist om, at udgifterne til bilen har mere end tjent sig hjem på opgaver fra nye såvel som eksisterende kunder. H2 ApS undrer sig over, hvorledes sagsøgte kan konkludere, at det ikke er en erhvervsmæssig udgift alene med den begrundelse, at det er en dyr bil. Efter H2 ApS' opfattelse afspejler brugen af køretøjet, at det bruges i erhvervsmæssige henseender.

H2 ApS stiller sig uforstående over for, hvordan sagsøgte har konkluderet, at bilen var en privat udgift i den periode, hvor bilen ikke var indregistreret.

Sagsøgtes begrundelse er umiddelbart ikke baseret på en virksomhedsvurdering, men tager alene udgangspunkt i, at det er en dyr bil, som sagsøgte ikke mener kan have sin berettigelse i en virksomhed af den type som H2 ApS' virksomhed er.

H2 ApS' opfattelse er, som følge af ovenstående, at udgifter til bilen er med til at erhverve, sikre og vedligeholde H2 ApS' skattepligtige indkomst, hvorfor H2 ApS er berettiget til fradrag for udgifterne.

3. Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres sammenfattende gældende:

• at H2 ApS har dokumenteret at have afholdt udgifter til Bilen
• at H2 ApS er berettiget til fradrag for udgifterne vedr. køretøjet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet udgifterne vedrører selskabets aktiviteter, som er anvendt til erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten,
• at H2 ApS alene har anvendt bilen til erhvervsmæssige aktiviteter, herunder markedsføring ved kørsel på lukket bane, og
• at H2 ApS' bil var ikke-indregistreret, hvorved bilen ikke kan være en privat udgift, samt
• at virksomheden selv er nærmest til at vurdere hvad der udgør god reklame og markedsføring, og
• at sagsøgte uanset hvad ikke er hverken fagligt eller sagligt kompetent til at vurdere og træffe afgørelse om, hvad der udgør "god" reklame og markedsføring, og
• at virksomheder generelt - og sagsøgerne specifikt - er berettigede til skattemæssige fradrag for afholdte udgifter til reklame og markedsføring uanset hvilken form det måtte tage, samt uanset om sådanne tiltag har haft en målbar effekt, og uanset om en eventuel effekt har været positiv, samt
• at det er synes urimeligt byrdefuldt at fastholde, at bevisbyrden skal pålægges sagsøger som borger, al den stund det fremgår af afgørelserne fra SKAT (side 2) at SKAT har modtaget i alt 7 ringbind med dokumentation i form af bl.a. kontospecifikationer - og denne dokumentation ses ikke modtaget som en del af sagsøgers anmodning om aktindsigt. Dokumentationsmangel må i lyset heraf komme sagsøgte til skade - eller i hvert fald ikke H2 ApS.
  …"

H3 ApS har i sit påstandsdokument i BS-18044/2019 anført følgende:

"…2. Sagsfremstilling

Sagen drejer sig om, hvorvidt H3 ApS (herefter "OJ") er berettiget til at få fradrag for tab ved afståelse, fradrag for udgifter til leasing og forsikring vedrørende OJs køretøj samt fradrag for repræsentationsudgifter.

Grundlæggende drejer sagen sig om, hvorvidt en virksomhed er berettiget til skattemæssige fradrag for afholdte udgifter til reklame og markedsføring i form af en Bil, som anvendes til at tiltrække opmærksomhed til virksomheden i forbindelse med bl.a. velgørenhedsarrangementer, samt kundepleje.

OJs udgifter vedrører indkomstårene 2011 (kr. 516.666), 2012 (kr. 512.724) og 2013 (kr. 56.871).

OJ blev stiftet den 18. oktober 2007, og er ejet af G12 ApS, der er ejet af OJ (reel ejer).

OJs formål er at drive virksomhed indenfor byggeri- og konsulentvirksomhed samt hermed beslægtet aktivitet.

Sagsøgte vil ikke anerkende, at OJ har fradrag for udgifter til køretøj, idet sagsøgtes vurdering er, at udgiften for køretøjet ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde OJs skattepligtige indkomst, idet sagsøgte mener, at OJs køretøj bl.a. fremgår som ikke-indregistreret det meste af tiden.

Til gengæld er det sagsøgtes vurdering, at OJs køretøj er erhvervsmæssig i den periode, hvor den er indregistreret, da hovedanpartshaveren kan anvende bilen. Bilen har været anvendt i OJs markedsføring, herunder til kørsel på bane (godkendt af politiet) med kunder og til velgørenhedsarrangementer. Dette er muligt, selvom bilen ikke er indregistreret. Bilen kan derfor, i ikke-indregistreret stand, anvendes i virksomhedens drift.

OJs ledelse er overbevist om, at udgifterne til bilen har mere end tjent sig hjem på opgaver fra nye såvel som eksisterende kunder. OJ undrer sig over, hvorledes sagsøgte kan konkludere, at det ikke er en erhvervsmæssig udgift alene ud fra, at det er en dyr bil. Efter OJs opfattelse afspejler brugen af bilen, at bilen bruges i erhvervsmæssige henseender.

OJ stiller sig uforstående over for, hvordan sagsøgte har konkluderet, at bilen var en privat udgift i den periode, hvor bilen ikke var indregistreret. Sagsøgtes begrundelse er umiddelbart ikke baseret på en virksomhedsvurdering, men tager alene udgangspunkt i, at det er en dyr bil, som sagsøgte ikke mener kan have sin berettigelse i en virksomhed af den type som OJs virksomhed er.

OJs opfattelse er, som følge af ovenstående, at udgifter til bilen er med til at erhverve, sikre og vedligeholde OJs skattepligtige indkomst, hvorfor OJ er berettiget til fradrag for udgifterne.

OJ købte i 2009 en Bil Model 1, som senere blev solgt i 2011. Bilen er som sagt alene blevet anvendt til erhvervsmæssigt brug, selvom den ikke er indregistreret, hvorfor der er fradrag for tab ved salg af denne.

OJ er derfor uforstående over for sagsøgtes konklusion om, at det ikke kan være en erhvervsmæssig udgift, da det er en dyr og eksklusiv bil. Bilens pris er underordnet, idet bilen har medvirket til at OJs erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomsten.

OJ køber, som mange andre virksomheder, repræsentationsgaver, herunder bl.a. vin i større portioner til lavere priser for at have et lager, som kan blive givet til nuværende samt fremtidige forretningspartnere og kunder.

Vinen har stået hos OJ og er løbende blevet anvendt til receptioner og julegaver mv.

Der er købt vin for kr. 23.667 i 2011 og kr. 43.846 i 2012. Af disse beløb er OJ berettiget til et skattemæssigt fradrag på 25 % af beløbene.

Efter OJs vurdering er det en klar indikation, at der er købt vin i større mængder, som kunne bruges over længere tid, herunder at den vin, der er anvendt som gaver i 2013, er købt i 2012. Vinen er derfor ikke indkøbt til privat forbrug og der er efter OJs opfattelse ret til fradrag for repræsentationsudgifter.

3. Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres sammenfattende gældende:

• At OJ har dokumenteret at have afholdt udgifter til Bilen,
• at OJ er berettiget til fradrag for udgifterne vedr. køretøjet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet udgifterne vedrører selskabets aktiviteter, som er anvendt til erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten,
• at OJ har ret til fradrag for tab ved afståelse af Bil Model 1, idet Bilen har været anvendt erhvervsmæssigt,
• at OJ alene har anvendt bilen til erhvervsmæssige aktiviteter, og
• at OJs bil var ikke-indregistreret, hvorved bilen ikke kan være en privat udgift.
• at sagsøgte uanset hvad ikke er hverken fagligt eller sagligt kompetent til at vurdere og træffe afgørelse om, hvad der udgør "god" reklame og markedsføring, og
• at virksomheder generelt - og sagsøgerne specifikt - er berettigede til skattemæssige fradrag for afholdte udgifter til reklame og markedsføring uanset hvilken form det måtte tage, samt uanset om sådanne tiltag har haft en målbar effekt, og uanset om en eventuel effekt har været positiv, samt
• at OJ er berettiget til fradrag for repræsentationsudgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. 1, nr. 4,
• at det er synes urimeligt byrdefuldt at fastholde, at bevisbyrden skal pålægges OJ som borger, al den stund det fremgår af afgørelserne fra SKAT (side 2) at SKAT har modtaget i alt 7 ringbind med dokumentation i form af bl.a. kontospecifikationer - og denne dokumentation ses ikke modtaget som en del af sagsøgers anmodning om aktindsigt. Dokumentationsmangel må i lyset heraf komme sagsøgte til skade - eller i hvert fald ikke OJ.
   …"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument i BS-17843/2019 anført følgende:

"… 2. SAGENS TEMA OG FAKTISKE FORHOLD

Sagen vedrører en domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 21. januar 2019 (bilag P).

Nærmere bestemt vedrører sagen, hvorvidt sagsøgeren er berettiget til fradrag for udgifter til en "Bil" i indkomstårene 2011-2013.

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 21. januar 2019 (bilag P).

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, der er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede.

Heraf følger, at der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det betyder samtidig, at privatudgifter ikke kan fratrækkes som driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, 2. led.

Bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler skatteyderen, jf. bl.a. UfR 2008.929 H og UfR 2004.1516 H.

Den bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

3.1 Udgiftsafholdelse er ikke dokumenteret

Sagsøgeren har påstået fradrag vedrørende udgifter til en "Bil", jf. bl.a. sagsøgerens påstand.

Sagsøgeren har ikke nærmere beskrevet, hvilket køretøj der påstås fradrag for, ligesom sagsøgeren heller ikke har besvaret Skatteministeriets opfordring (4) om at redegøre herfor (det supplerende svarskrift, side 4, 8. afsnit).

Sagsøgeren kan altså ikke engang oplyse, hvilket køretøj sagsøgeren påstår fradrag for. Allerede derfor er sagsøgeren ikke berettiget til fradrag. Sagsøgerens manglende besvarelse af opfordring (4) må i øvrigt tillægges processuel skadevirkning, således at det må lægges til grund, at sagsøgeren ikke har haft fradragsberettigede udgifter til en Bil til erhvervsmæssig brug.

Sagsøgeren har også uden begrundelse vægret sig mod at belyse de faktiske forhold, hvilket må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade.

Det er således i det hele uklart, hvilke køretøjer der hører til de respektive sagsøgere.

De bilag, som sagsøgeren har fremlagt for retten, ændrer ikke herved. Sagsøgeren har ikke nærmere redegjort for, hvad bilagene vedrører, eller hvad de skal dokumentere.

Ingen af kvitteringerne i bilag 6 vedrører et køretøj af mærket Bil.

Derimod er der med bilag 7 fremlagt kvitteringer vedrørende en række forskellige Biler; en Bil Model 2 (bilag 7, side 2), en Bil Model 3 (bilag 7, side 5) og en Bil Model 1 (bilag 7, side 9). Alle kvitteringerne er udstedt til sagsøgeren. Ved kontrollen i 2014 var sagsøgeren registreret som bruger af en fjerde Bil, en Bil Model 4 (bilag B, side 2).

Bilag 8 vedrører køb og salg af en Bil Model 2. Bilaget viser derfor ikke, at sagsøgeren som påstået har afholdt udgifter til leasing og forsikring. Idet der samtidig er påstået fradrag for køretøjet Københavns Byrets sagsnr. BS- 17887/2019-KBH og BS-18044/2019-KBH, er det uklart, hvilken betydning bilaget har i nærværende sag. Sagsøgeren har ikke redegjort herfor.

Det er samtidig uklart, hvorfor sagsøgeren "en bloc" henviser til dokumentation vedrørende de køretøjer (bilag 12-14), som der (også) er påstået fradrag for i rettens sagsnr. BS-18044/2019-KBH (H3 ApS mod Skatteministeriet). Dette har sagsøgeren heller ikke redegjort for.

Heller ikke med de bilag, som sagsøgerne fremlagde den 20. april 2020 (angivet som bilag 15-37, dog fremlagte under forskellige bilagsnumre på www.minretssag.dk) har sagsøgerne dokumenteret, at der er grundlag for at meddele fradrag.

Til trods for, at sagsøgerne er blevet opfordret til at dokumentere, hvilke køretøjer de forskellige selskaber (sagsøgere) var bruger/ejer af i perioden 2011-2014 (supplerende svarskrift, side 2, 3. sidste afsnit), har sagsøgeren vægret sig mod at belyse de faktiske forhold.

Det er således i det hele uklart, hvilke køretøjer der hører til de respektive sagsøgere.

3.2 Ikke en erhvervsmæssig udgift

Sagsøgeren har heller ikke fremlagt nogen som helst dokumentation for, at udgifterne til Bilen har været afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og f.eks. UfR 2008.929 H, SKM2013.412.ØLR og SKM2012.11.VLR.

Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 6, 2. led.

En Bil er en udpræget luksusbil, som ikke er en naturlig del af en virksomhed, der har til formål at drive murervirksomhed samt dermed beslægtet virksomhed (bilag D, side 1). Tværtimod skaber de faktiske forhold i de tre sambehandlede sager en formodning for, at udgifterne til de mange Biler i stedet blev afholdt i OJs og OTs private interesse, jf. ligeledes bilag R. Den formodning har sagsøgeren ikke afkræftet.

Sagsøgeren har heller ikke fremlagt nogen som helst dokumentation for, at Bilen har været anvendt til markedsføring, skaffet nye kunder, eller at Bilen har medført yderligere opgaver hos eksisterende kunder.

Selv hvis Bilen har skaffet nye opgaver til sagsøgeren, er det udokumenteret, at udgifterne til Bilen står i rimeligt forhold til fortjenesten. Sagsøgeren har således ikke fremlagt dokumentation for hverken udgifter til køretøjerne eller den indkomst køretøjerne har affødt.

Det er derfor heller ikke dokumenteret, at udgifterne til Bilen blev afholdt i sagsøgerens erhvervsmæssige interesse, herunder at Bilen har tilsigtet eller faktisk har skabt økonomiske fordele for sagsøgeren. Det er således heller ikke godtgjort, at udgifterne til Bilen har den fornødne kvalificerede sammenhæng med sagsøgerens indkomsterhvervelse.

Generelt er sagsøgerens anbringender karakteriseret ved en bemærkelsesværdig mangel på dokumentation. Der er således intet, som tyder på, at udgifterne til Bilen blev afholdt i sagsøgerens erhvervsmæssige interesse, herunder at motorkøretøjet har tilsigtet eller faktisk har skabt økonomiske fordele for sagsøgeren, således udgiftsafholdelsen har haft den fornødne kvalificerede sammenhæng med sagsøgerens indkomsterhvervelse.

Sagsøgeren har alene anført, at "ledelsen hos H1 ApS er overbevist om, at udgifterne til køretøjet har mere end tjent sig hjem på opgaver fra nye såvel som eksisterende kunder." (supplerende stævning, side 2, 9. afsnit - min understregning).

Det er noget uklart, hvad sagsøgeren bygger denne overbevisning på. Særligt fordi det må lægges til grund, at der ikke foreligger nogen dokumentation til støtte herfor. Under alle omstændigheder udgør sagsøgerens egen overbevisning ikke dokumentation for, at bilen har skabt økonomiske fordele i form af nye kunder og nye opgaver hos eksisterende kunder.

Det er således ikke dokumenteret, at køretøjet har været anvendt helt eller delvist erhvervsmæssigt, og sagsøgeren opfylder dermed ikke betingelserne i afskrivningslovens § 5 A. Henset til bilens karakter som udpræget luksusbil er der tværtimod en formodning for, at formålet med bilen har været OJs og OTs private benyttelse. Den formodning har sagsøgeren ikke afkræftet.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument i BS-17887/2019 anført følgende:

"… 2. SAGENS TEMA OG FAKTISKE FORHOLD

Sagen vedrører en domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 21. januar 2019 (bilag A).

Nærmere bestemt vedrører sagen, hvorvidt sagsøgeren er berettiget til fradrag for udgifter til en "Bil" i indkomståret 2012.

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 21. januar 2019 (bilag A).

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, der er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede.

Heraf følger, at der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det betyder samtidig, at privatudgifter ikke kan fratrækkes som driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, 2. led.

Bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler skatteyderen, jf. bl.a. UfR 2008.929 H og UfR 2004.1516 H.

Den bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Hertil kommer, at sagsøgerne i de tre sambehandlede sager har fremlagt "dokumentation" vedrørende det samme motorkøretøj i de forskellige sager. Denne sammenblanding af de tre sager gør det uklart, om Bilernes formelle placering i de forskellige selskaber er udtryk for de reelle tilhørsforhold.

Til trods for, at sagsøgerne er blevet opfordret til at dokumentere, hvilke køretøjer de forskellige selskaber (sagsøgere) var bruger/ejer af i perioden 2011-2014 (supplerende svarskrift, side 2, 2. sidste afsnit), har sagsøgeren uden begrundelse vægret sig mod at belyse de faktiske forhold, hvilket må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade.

3.1 Udgiftsafholdelse er ikke dokumenteret

Sagsøgeren har påstået fradrag vedrørende udgifter til en "Bil", jf. bl.a. sagsøgerens påstand.

Sagsøgeren har ikke nærmere beskrevet, hvilket køretøj der påstås fradrag for, ligesom sagsøgeren heller ikke har besvaret Skatteministeriets opfordring om at redegøre herfor (duplikken, side 1, 3. afsnit).

Sagsøgeren kan altså ikke engang oplyse, hvilket køretøj sagsøgeren påstår fradrag for.

Allerede derfor er sagsøgeren ikke berettiget til fradrag. Sagsøgerens manglende besvarelse af opfordringen må i øvrigt tillægges processuel skadevirkning, således at det må lægges til grund, at sagsøgeren ikke har haft fradragsberettigede udgifter til en Bil til erhvervsmæssig brug.

Sagsøgeren har som dokumentation alene henvist til de leasingkontrakter (bilag 12), oplysninger om banekørsel (bilag 13) og udklip fra ugeblad (bilag 14), som også er fremlagt i de øvrige sager.

Det er uklart, hvorfor sagsøgeren "en bloc" henviser til dokumentation vedrørende de køretøjer (bilag 12-14), som der (også) er påstået fradrag for i rettens sagsnr. BS-18044/2019-KBH (H3 ApS mod Skatteministeriet). Dette har sagsøgeren heller ikke redegjort for.

Heller ikke med de bilag, som sagsøgerne fremlagde den 20. april 2020 (angivet som bilag 15-37, dog fremlagte under forskellige bilagsnumre på www.minretssag.dk) har sagsøgerne dokumenteret, at der er grundlag for at meddele fradrag.

Til trods for, at sagsøgerne er blevet opfordret til at dokumentere, hvilke køretøjer de forskellige selskaber (sagsøgere) var bruger/ejer af i perioden 2011-2014 (svarskrift, side 3, 4. afsnit), har sagsøgeren vægret sig mod at belyse de faktiske forhold.

Det er således i det hele uklart, hvilke køretøjer der hører til de respektive sagsøgere.

3.2 Ikke en erhvervsmæssig udgift

Sagsøgeren har heller ikke fremlagt nogen som helst dokumentation for, at udgifterne til Bilen har været afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og f.eks. UfR 2008.929 H, SKM2013.412.ØLR og SKM2012.11.VLR.

Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 6, 2. led.

En Bil er en udpræget luksusbil, som ikke er en naturlig del af en virksomhed, der har til formål at drive murervirksomhed samt dermed beslægtet virksomhed (bilag C, side 1). Tværtimod skaber de faktiske forhold i de tre sambehandlede sager en formodning for, at udgifterne til de mange Biler i stedet blev afholdt i OJs og OTs private interesse, jf. ligeledes bilag R. Den formodning har sagsøgeren ikke afkræftet.

Sagsøgeren har heller ikke fremlagt nogen som helst dokumentation for, at Bilen har været anvendt til markedsføring, skaffet nye kunder, eller at Bilen har medført yderligere opgaver hos eksisterende kunder.

Selv hvis Bilen har skaffet nye opgaver til sagsøgeren, er det udokumenteret, at udgifterne til Bilen står i rimeligt forhold til fortjenesten.

Det er derfor heller ikke dokumenteret, at udgifterne til Bilen blev afholdt i sagsøgerens erhvervsmæssige interesse, herunder at Bilen har tilsigtet eller faktisk har skabt økonomiske fordele for sagsøgeren. Det er således heller ikke godtgjort, at udgifterne til Bilen har den fornødne kvalificerede sammenhæng med sagsøgerens indkomsterhvervelse.

Generelt er sagsøgerens anbringender karakteriseret ved en bemærkelsesværdig mangel på dokumentation. Der er således intet, som tyder på, at udgifterne til Bilen blev afholdt i sagsøgerens erhvervsmæssige interesse, herunder at motorkøretøjet har tilsigtet eller faktisk har skabt økonomiske fordele for sagsøgeren, således udgiftsafholdelsen har haft den fornødne kvalificerede sammenhæng med sagsøgerens indkomsterhvervelse.

Sagsøgeren har alene anført, at "H2 ApS' ledelse er overbevist om, at udgifterne til bilen har mere end tjent sig hjem på opgaver fra nye såvel som eksisterende kunder." (supplerende stævning, side 2, 9. afsnit - min understregning).

Det er noget uklart, hvad sagsøgeren bygger denne overbevisning på. Særligt fordi det må lægges til grund, at der ikke foreligger nogen dokumentation til støtte herfor. Under alle omstændigheder udgør sagsøgerens egen overbevisning ikke dokumentation for, at bilen har skabt økonomiske fordele i form af nye kunder og nye opgaver hos eksisterende kunder. Det er derfor heller ikke dokumenteret, at udgifterne til Bilen blev afholdt i sagsøgerens erhvervsmæssige interesse, og dermed er betingelserne for at meddele fradrag efter statsskattelovens § 6 ikke til stede.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument i sag BS-18044/2019 anført følgende:

"… 2. SAGENS TEMA OG FAKTISKE FORHOLD

Nærværende sag vedrører en domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 21. januar 2019 (bilag W).

Nærmere bestemt er spørgsmålet i sagen, dels om sagsøgeren er berettiget til fradrag for udgifter til en Bil Model 1 og en Bil Model 2, og dels om sagsøgeren er berettiget til fradrag for tab ved afståelse af en Bil Model 1.

Sagen vedrører ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren er berettiget til fradrag for repræsentationsudgifter i form af vin.

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 21. januar 2019 (bilag W).

Om de enkelte fradragsposter bemærkes nærmere:

3.1 Fradrag for udgifter til Biler

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, der er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede. Heraf følger, at der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det betyder samtidig, at privatudgifter ikke kan fratrækkes som driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, 2. led.

Bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler skatteyderen, jf. bl.a. UfR 2008.929 H og UfR 2004.1516 H.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

3.1.1 Udgiftsafholdelse er ikke dokumenteret

Sagsøgeren har alene fremlagt kopier af leasingkontrakterne mellem sagsøgeren og G3 (bilag 12) som dokumentation for udgiftsafholdelsen.

Leasingkontrakterne dokumenterer ikke i hvilket omfang sagsøgeren konkret har afholdt fradragsberettigede udgifter. Der foreligger således ingen som helst dokumentation (f.eks. bankkontoudtog) for, hvad sagsøgeren rent faktisk har afholdt som udgifter til Bilerne. Heller ikke med de bilag, som sagsøgerne fremlagde den 20. april 2020 (angivet som bilag 15-37, dog fremlagte under forskellige bilagsnumre på www.minretssag.dk) har sagsøgerne dokumenteret, at der er grundlag for at meddele fradrag.

Hertil kommer, at sagsøgerne i de tre sambehandlede sager har fremlagt "dokumentation" vedrørende det samme motorkøretøj i de forskellige sager. Denne sammenblanding af de tre sager gør det uklart, om Bilernes formelle placering i de forskellige selskaber er udtryk for de reelle tilhørsforhold. Til trods for, at sagsøgerne er blevet opfordret til at dokumentere, hvilke køretøjer de forskellige selskaber (sagsøgere) var bruger/ejer af i perioden 2011-2014 (supplerende svarskrift, side 2, 2. sidste afsnit), har sagsøgeren uden begrundelse vægret sig mod at belyse de faktiske forhold, hvilket må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade.

Det er således i det hele uklart, hvilke køretøjer der hører til de respektive sagsøgere.

3.1.2 Udgifterne til Bilerne er ikke erhvervsmæssig

Sagsøgeren har ikke dokumenteret at være berettiget til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet sagsøgeren ikke - heller ikke med bilag 12-14 - har dokumenteret, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter.

Sagsøgeren har anført, at det er Skatteministeriets vurdering, at H3 ApS’ køretøjer er erhvervsmæssige i de perioder, hvor køretøjerne er indregistreret, da hovedanpartshaveren kan anvende dem (supplerende stævning, side 2, 7. afsnit).

Det er ikke korrekt.

Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen som helst dokumentation for, at udgifterne til Bilerne har været afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og f.eks. UfR 2008.929 H, SKM2013.412.ØLR og SKM2012.11.VLR.

Som anført skal der - for at udgifterne er fradragsberettigede -foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 6, 2. led.

Motorkøretøjerne, som er udprægede luksusbiler, er ikke en naturlig del af en virksomhed, der har til formål at drive virksomhed inden for byggeri- og konsulentvirksomhed samt hermed beslægtet aktivitet (bilag Q, side 1). Tværtimod skaber de faktiske forhold i de tre sambehandlede sager en formodning for, at udgifterne til de mange Biler i stedet blev afholdt i OJs og OTs private interesse, jf. ligeledes bilag R. Den formodning har sagsøgeren ikke afkræftet.

Sagsøgeren har da heller ikke fremlagt nogen som helst dokumentation for, at Bilerne har været anvendt til markeringsføring, har skaffet nye kunder, eller at Bilerne har medført yderligere opgaver hos eksisterende kunder.

Tværtimod fremgår det af billedet af motorkøretøjet (bilag 14), at køretøjet ikke er påsat nogen form for reklame for sagsøgeren. Der foreligger heller ingen dokumentation for, at motorkøretøjet på billedet rent faktisk er sagsøgerens. F.eks. kan man ikke af bilag 14 se nummerpladen.

Bilag 13, som ifølge sagsøgeren er et eksempel på, hvordan det er foregået, når der er foretaget banekørsel, understøtter heller ikke, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter. Bilaget vedrører i øvrigt kørsel i 2010 og således et andet indkomstår end de indkomstår, som er genstand for domstolsprøvelse.

Selv hvis Bilerne har skaffet nye opgaver til sagsøgeren, er det udokumenteret, at udgifterne til Bilerne står i rimeligt forhold til fortjenesten. Sagsøgeren har således ikke fremlagt dokumentation for hverken udgifter til køretøjerne eller den indkomst køretøjerne har affødt.

Generelt er sagsøgerens anbringender karakteriseret ved en bemærkelsesværdig mangel på dokumentation. Der er således intet, som tyder på, at udgifterne til Bilerne blev afholdt i sagsøgerens erhvervsmæssige interesse, herunder at køretøjerne har tilsigtet eller faktisk har skabt økonomiske fordele for sagsøgeren, således udgiftsafholdelsen har haft den fornødne kvalificerede sammenhæng med sagsøgerens indkomsterhvervelse.

Sagsøgeren har alene anført, at "OJs ledelse er overbevist om, at udgifterne til bilen har mere end tjent sig hjem på opgaver fra nye såvel som eksisterende kunder." (supplerende stævning, side 2, 12. afsnit - min understregning).
Det er noget uklart, hvad sagsøgeren bygger denne overbevisning på. Særligt fordi det må lægges til grund, at der ikke foreligger nogen dokumentation til støtte herfor. Under alle omstændigheder udgør sagsøgerens egen overbevisning ikke dokumentation for, at bilen har skabt økonomiske fordele i form af nye kunder og nye opgaver hos eksisterende kunder.

Det er derfor heller ikke dokumenteret, at udgifterne til Bilerne blev afholdt i sagsøgerens erhvervsmæssige interesse, og dermed er betingelserne for at fradrage de påståede udgifter, jf. statsskattelovens § 6 ikke opfyldt.

3.2 Fradrag for tab ved afståelse

Det følger af afskrivningslovens § 2, stk. 1, at maskiner, inventar og andre driftsmidler kan afskrives, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt. Det fremgår videre af afskrivningslovens § 5 A, stk. 1, 1. pkt., at den skattepligtige kan fratrække et tab vedrørende et driftsmiddel i det indkomstår, hvor driftsmidlet er solgt.

Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen dokumentation overhovedet for, at en Bil Model 1 har været anvendt helt eller delvist erhvervsmæssigt, jf. ovenfor i afsnit 3.1.

Det er således ikke dokumenteret, at køretøjet har været anvendt helt eller delvist erhvervsmæssigt, og sagsøgeren opfylder dermed ikke betingelserne i afskrivningslovens § 5 A. Henset til bilens karakter som udpræget luksusbil er der tværtimod en formodning for, at formålet med bilen har været OJs og OTs private benyttelse. Den formodning har sagsøgeren ikke afkræftet.

3.3 Fradrag for udgifter til repræsentation

Det følger af ligningslovens § 8, stk. 4, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter til repræsentation.

Sagsøgeren har bl.a. nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H3 ApS har ret til fradrag for repræsentationsudgifter med 43.846 kr. i 2012 (supplerende stævning, side 2, 1. afsnit, påstand nr. 3). Sagsøgeren har dog samtidig gjort gældende, at der er afholdt 43.846 kr. til repræsentationsudgifter i 2012, og at sagsøgeren har ret til et fradrag på 25 % af dette beløb (supplerende stævning, side 3, 7. afsnit).

Til trods for Skatteministeriets opfordringer herom (duplikken, side 2, 1. afsnit) har sagsøgeren hverken ændret sin påstand eller redegjort for grundlaget for, at de påståede repræsentationsudgifter skulle kunne fratrækkes 100 %.
Det er således uklart, hvilket beløb sagsøgeren påstår fradrag for. Som anført følger det dog af ligningslovens § 8, stk. 4, at repræsentationsudgifter kun kan fradrages med 25 %. De fakturaer, som sagsøgeren fremlagde under den administrative sag, har Skatteministeriet fremlagt som bilag AA. Alle fakturaerne vedrører indkomståret 2012. Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for udgiftsafholdelsen i 2011, og allerede af den grund har sagsøgeren ikke ret til fradrag for de påståede udgifter i 2011.

Der foreligger heller ingen dokumentation - eller blot oplysninger om - i hvilken anledning vinen i 2012 er købt, ligesom det ikke er angivet, hvem der skulle have modtaget vinen og under hvilke omstændigheder. Det blotte forhold, at der foreligger kvitteringer fra køb af vin, dokumenterer selvsagt ikke, at der er tale om udgifter til repræsentation.

Fradragsretten forudsætter, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift, og ikke en privat udgift, samt at repræsentationsudgiften kan dokumenteres. Henset til at vin efter sin karakter er egnet til privat forbrug og til den nærliggende risiko for misbrug, stilles der betydelige krav til dokumentation som forudsætning for godkendelsen af fradrag for repræsentationsudgifter, jf. f.eks. SKM2003.559.ØLR.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at der er tale om fradragsberettigede repræsentationsudgifter.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger til grund, at OJ og OT drev virksomhed med større murerentrepriser. OJ og OT anvendte lejlighedsvis Bilerne til banekørsel, hvortil de i flere tilfælde inviterede forretningsforbindelser.

Under hensyn til virksomhedens og bilernes karakter sammenholdt med forklaringerne om bilernes benyttelse finder retten det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at anvendelsen af bilerne havde en sådan erhvervsmæssig interesse for virksomheden eller en sådan sammenhæng med indtægtserhvervelsen, at udgifterne til bilerne kan fratrækkes som driftsomkostninger, eller at tab ved afståelse kan fratrækkes.

Med hensyn til repræsentationsudgifter bemærker retten, at det ikke er godtgjort, ved hvilke lejligheder vinen blev anvendt, eller til hvem vinen blev givet. Retten finder det derfor ikke bevist, at vinen blev anvendt i virksomhedens interesse, og udgiften kan ikke fratrækkes.

Herefter tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagernes udfald skal H1 ApS, H2 ApS og H3 ApS betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 100.000 kr. til dækning af advokatudgifter. Ved fastsættelsen af beløbet har retten taget udgangspunkt i de vejledende salærtakster for proceduresager i forhold til sagernes samlede økonomiske værdi. Retten har taget hensyn til, at sagerne har været behandlet sammen, at problemstillingerne i det væsentlige har været sammenfaldende, og at hovedforhandlingen havde en varighed af 1 retsdag. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

H1 ApS, H2 ApS og H3 ApS skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 100.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.