Parter
A
(v/advokat Anders Roed)
mod
Skatteministeriet Departementet
(v/advokat Camilla Bjerg Nielsen)
Afsagt af byretsdommer
Dommer Seerup
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er anlagt den 4. september 2018, drejer sig om sagsøger, As, skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2009, herunder spørgsmålet om, hvorvidt han har været fuld skattepligtig til Danmark, spørgsmålet om, hvorvidt han har haft skattepligtig indkomst og spørgsmålet om, hvorvidt SKATs afgørelse er ugyldig.
Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende påstande:
Principalt: As skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2009 nedsættes med henholdsvis kr. 488.000,00, kr. 498.000,00, kr. 2.292.000,00 og kr. 832.622,00.
Subsidiært: Hjemvisning.
Oplysningerne i sagen
Af Landsskatterettens afgørelse af 4. juni 2018 fremgår bl.a.:
"…
| Klagepunkt | Skatteankenævnets afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
| 2005 - 2007 Er SKATs afgørelser ugyldige som følge af ansættelsesfristerne og ej behørig begrundelse? | Nej | Ja | Nej |
| 2008 - 2009 Er SKATs afgørelser ugyldige som følge af manglende begrundelse? | Nej | Ja | Nej |
| 2005 Fuld skattepligt af løn i form af overførsler | 488.000 kr. | 0 kr. | 488.000 kr. |
| 2006 Fuld skattepligt af løn i form af overførsler | 498.000 kr. | 0 kr. | 498.000 kr. |
| 2007 Fuld skattepligt af løn i form af overførsler | 2.292.000 kr. | 0 kr. | 2.292.000 kr. |
| 2009 Fuld skattepligt af anden indkomst i form af modtaget check | 832.622 kr. | 0 kr. | 832.622 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren er ifølge Det Centrale Person Register udrejst til Frankrig i sommeren 2003 sammen med sin ægtefælle og deres tre børn født i henholdsvis 1994, 1995 og 1997.
Der er fremlagt kopi af kontrakt vedrørende leje af bolig i det sydøstlige Frankrig, beliggende Y1-adresse, Y2-by, Frankrig, samt dokumentation for betaling via klagerens konto i F1-bank af leje, el og gas samt telefon for årene 2005 - 2008.
Den hidtidige bolig på Y3-adresse i Y4-by blev solgt i forbindelse med udrejsen. Ved salget opnåede ægtefællerne ifølge egne oplysninger en fortjeneste på 1.500.000 kr., som de overførte til en udenlandsk konto tilhørende klageren. Der er ikke i SKATs systemer oplysninger om gælden på salgstidspunktet, men der opstod en konto i 2003 på 1.007.094 kr.
Klagerens mor døde i 2004, hvorefter klageren modtog en kontant arv på 430.956 kr. og en forsikringssum fra PFA på 401.504 kr.
Ægtefællen og børnene rejste tilbage til Danmark efter et år i Frankrig - ifølge det oplyste skete det af hensyn til børnenes skolegang samt ægtefællens mulighed for at vende tilbage til sit gamle job. Ægtefællen er ifølge Det Centrale Person Register indrejst til Danmark den 1. juli 2004 og registreret på adressen Y5-adresse i Y4-by.
Klageren er registreret som indrejst til Danmark igen den 1. maj 2009 på samme adresse som ægtefællen.
Klageren har oplyst, at han ikke har arbejdet under opholdet i Frankrig men brugt tiden på blandt andet at læse, vandre og stå på ski. Der er fremlagt fransk årsopgørelse for årene 2003 - 2007, hvoraf alene fremgår en mindre kapitalindkomst.
Klageren har udarbejdet nedenstående oversigt over ophold i Danmark i årene 2005 - 2008 og vedlagt flybilletter som dokumentation. De datoer, som ikke er dokumenteret ved en flybillet, er af Skatteankestyrelsen fremhævet med fed skrift. Stjernemarkeringen markerer rejse med ægtefælle og tre børn.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 |
| 08.02 - 10.02 | 01.01 - 04.01 | 03.01 - 08.01 | 01.01 - 04.01 |
| 05.04 - 09.04 | 12.01 - 14.01 | 18.01 2- 4.01 | 10.01 - 21.01 |
| 25.04 - 18.05 | 18.01 - 20.01 | 01.02 - 08.02* | 25.01 - 28.01 |
| 11.06 - 15.06 | 23.01 - 30.01 | 20.02* - 22.02 | 29.02 - 05.03 |
| 20.06 - 08.07* | 21.02 - 24.02 | 27.02 - 28.02 | 04.04 - 20.04 |
| 30.07* - 15.08 | 27.02 - 28.02 | 07.03 - 13.03 | 11.06 - 20.06 |
| 08.09 - 15.09 | 16.03 - 17.03 | 22.03 - 29.03* | 24.06 - 18.07* |
| 10.10 - 14.10 | 20.03 - 24.03 | 08.04* - 17.04 | 09.08* - 11.08 |
| 17.10 - 31.10 | 07.04- 12.04 | 26.04 - 03.05 | 18.08 - 31.08 |
| 10.11 - 16.11 | 17.04 - 18.04 | 07.05 - 08.05 | 09.09 - 18.09 |
| 21.11 - 24.11 | 27.04 - 08.05 | 22.06 - 12.07* | 22.09 - 06.10 |
| 29.11 - 02.12 | 23.05 - 29.05 | 09.08* - 16.08 | 17.11 - 18.11 |
| 05.12 - 08.12 | 06.06 -06.06 | 20.08 - 29.08 | 24.11 - 10.12 |
| 11.12 - 31.12 | 15.06 - 16.06 | 06.09 - 14.09 | 15.12 - 31.12 |
| | 22.06 - 17.07*
| 17.09 - 29.09 | |
| | 05.08* - 11.08
| 04.10 - 16.10 | |
| | 14.08 - 24.08
| 22.10 - 26.10 | |
| | 05.09 - 08.09
| 29.10 - 31.10
| |
| | 20.09 - 26.09
| 11.12 - 31.12
| |
| | 06.11 - 10.11
| | |
| | 13.11 - 04.12
| | |
| | 14.12 - 20.12
| | |
| 141 dage | 150 dage
| 164 dage | 156 dage |
Skatteankenævnets afgørelse
Skattepligt
Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark fra den 25. april 2005.
Som begrundelse er anført følgende:
"Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er personer, der har bopæl i Danmark, fuldt skattepligtige til Danmark.
Klagers ægtefælle og deres 3 fælles børn flyttede til Danmark i 2004. De flyttede ind på adressen Y5-adresse, Y4-by og bor der fortsat.
I praksis er erhvervelse af bopæl som udgangspunkt ensbetydende med, at den pågældende eller dennes ægtefælle har købt eller lejet sig en bolig her i landet. Skatteankenævnet finder derfor, at klager har haft bolig til rådighed i Danmark siden 2004.
Ved erhvervelse af bopæl indtræder den fulde skattepligt imidlertid først, når der tages ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Skattepligten indtræder fra begyndelsen af det ophold, der begrunder den fulde skattepligt, jf. kildeskatteloven § 7, stk. 1.
Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende" jf. afsnit C.F.1.2.2 i den juridiske vejledning samt Skattedepartementets meddelelser 1972, nr. 104.
Ifølge det oplyste fra klager, har han først taget bopæl og ophold i Danmark fra den 1. maj 2009.
Det er videre oplyst, at klager har besøgt sin ægtefælle og sine 3 børn i Danmark efter at ægtefællen og børnene flyttede til Danmark i 2004, samt at disse ferier i Danmark blev planlagt i god tid af hensyn til prisen på flybilletterne. Derfor købte klager typisk flere flybilletter på samme tid.
Klagers advokat har lavet en opgørelse over, hvilke perioder klager har opholdt sig i Danmark. Advokaten har som dokumentation for opgørelsen indsendt dokumentation for klagers flyrejser. SKAT har gennemgået denne opgørelse og sammenholdt den med klagers flyrejser. SKAT har konstateret, at der mangler dokumentation for en del af klagers flyrejser.
Skatteankenævnet har derfor gennemgået advokatens og SKATs opgørelser. Skatteankenævnet har konstateret, at såfremt der kun anvendes de dokumenterede flyrejser, har klager i perioden 25. april 2005 - 24. april 2006 opholdt sig i Danmark i sammenlagt 194 dage indenfor en 12-måneders periode. Ifølge advokatens opgørelse har klager kun opholdt sig 171 dage i Danmark i den pågældende periode.
Skatteankenævnet har ved gennemgangen konstateret, at klager ifølge advokatens opgørelse skulle være i Frankrig i perioden 25. februar - 27. februar 2006. Ifølge klagers kontoudtog fra F2-bank, har klager dog anvendt sit dankort i Blockbuster i Y4-by den 27. februar 2006. Endvidere har ankenævnet konstateret, at de udokumenterede rejser alle vedrører ophold i weekender, typisk lørdag til søndag samt på helligdage, hvor der ikke kan ske bevægelser på klagers kontoudtog, da det ikke er bankdage.
Idet disse ophold i Frankrig ikke er dokumenterede ved flyrejser eller lignende, samt da ankenævnet har fundet fejl i opgørelsen, finder ankenævnet ikke, at disse ophold kan lægges til grund ved opgørelsen af klagers ophold i og udenfor Danmark. På baggrund af de dokumenterede flyrejser samt klagers kontoudtog lægger ankenævnet til grund, at klager i perioden 25. april 2005 - 24. april 2006 har opholdt sig i Danmark i 194 dage. Klagers ophold i Danmark i denne periode overstiger dermed den administrative grænser for, hvad der kan anses som ophold i forbindelse med ferie og lignende. Ankenævnet finder derfor, at klagers fulde skattepligt til Danmark er indtrådt ved opholdets begyndelse den 25. april 2005 jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.
Skatteankenævnet har ved vurderingen af klagers skattepligt endvidere henset til følgende forhold:
• at de pengeoverførsler, som SKAT har forespurgt om, er indgået på klagers danske bankkonti
• at klager ud fra bankkontoudtog, har opholdt sig i Danmark i et væsentligt omfang i alle årene
• at posteringerne på bankkontoudtogene i stor udstrækning vedrører udgifter i Danmark, eksempelvis udgifter til ejendomsforsikring, ejendomsskat, telefon, fagforening, tipstjenesten, transport og almindelige forbrugsudgifter til kost, tøj, tandlæge m.v.
• at klager ikke har påvist at have nogen arbejdsmæssig og indkomstmæssig tilknytning til Frankrig
• at opholdet i Frankrig ifølge det oplyste alene blev anvendt til at læse, vandre og stå på ski m.v.
• at der ikke fremgår nævneværdige hævninger på klagers kreditkort i Frankrig i årene 2005-2009
• at klager i 2009 melder flytning til den adresse på Y5-adresse i Y4-by, hvor klagers ægtefælle og 3 børn har boet siden den 1. juli 2004, og at klager fortsat bor på adressen.
Skatteankenævnet bemærker, at man har modtaget dokumentation for, at klager har haft bopæl i Frankrig i hele perioden, og at der derfor er dokumentation for, at klager både har erhvervet bolig og taget ophold i Frankrig. Klager må derfor anses for ligeledes at være fuld skattepligtig til Frankrig.
Idet klager således har bolig til rådighed i både Danmark og Frankrig finder skatteankenævnet, at klagers skattemæssige hjemsted skal fastlægges på baggrund af reglerne i artikel 2 afsnit 4 i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig.
Ifølge artiklen anses en person for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har de stærkeste personlige forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser), når han har bolig til rådighed i begge stater.
Skatteankenævnet finder, at Danmark må anses som klagers midtpunkt for livsinteresser, idet klagers ægtefælle og børn er bosiddende her. Ankenævnet finder derfor, at klagers skattemæssige hjemsted er Danmark."
Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst for årene 2005, 2006, 2007 og 2009 skal nedsættes med henholdsvis 488.000 kr., 498.000 kr., 2.292.000 kr. og 832.622 kr. til 0 kr.
Til støtte for den nedlagte påstand er det gjort gældende:
"At A ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2005-2009, idet A i 2003 opgav sin bopæl i Danmark, hvorved hans fulde skattepligt til Danmark ophørte, og idet den fulde skattepligt til Danmark først genindtrådte den 1. maj 2009,
(...)"
Det er anført, at klageren ikke har erhvervet bopæl i Danmark forud for flytningen til Danmark den 1. maj 2009, samt at der ikke er grundlag for at konkludere, at klageren har opholdt sig i Danmark i et omfang, der gør, at hans skattepligt til Danmark er genindtrådt på et tidligere tidspunkt.
Der er henvist til kildeskattelovens § 1, stk. 1, § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1 og 2, og fra praksis vedrørende indtræden af fuld skattepligt Landsskatterettens kendelse, offentliggjort i TfS 1992, 388, samt Skatterådets bindende svar, offentliggjort som henholdsvis SKM2007.353.SR og TfS 2011, 508.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten lægger til grund, at den fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte ved klagerens udrejsen til Frankrig i 2003.
Spørgsmålet er herefter, om klageren på ny omfattes af fuld skattepligtig til Danmark på et tidligere tidspunkt end den 1. maj 2009.
Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.
Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for “kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Se skd. 1972.21.139.
Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.
Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ifølge praksis rejsedage ("brudte døgn") som hele dage, jf. tidligere Ligningsvejledningen for 2005-1, afsnit D.A.1.1.1.
Klageren fik bolig til rådighed i Danmark, da hans ægtefælle flyttede tilbage til Danmark den 1. juli 2004 og lejede en bolig, som klageren også benyttede, når han var i Danmark, jf. Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2012.732.ØLR, samt Landsskatterettens kendelse, offentliggjort i TfS 1992, 388.
Landsskatteretten har opgjort antal dage i Danmark fra den 25. april 2005 til den 24. april 2006 til 191 på baggrund af de fremlagte flybilletter.
Da klageren således indenfor en 12 måneders periode har opholdt sig her i landet i et omfang, som ikke kan betegnes som kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. Skattepligten indtræder fra opholdets første dag den 25. april 2005, jf. kildeskattelovens § 8, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse vedrørende dette punkt.
Skattepligtig indkomst
Faktiske oplysninger
SKAT har i forbindelse med Projekt Money Transfer fået oplyst, at der på klagerens danske bankkonti i F3-bank og F2-bank er indsat penge fra udlandet i 2005, 2006 og 2007 på henholdsvis 488.000 kr., 498.000 kr. og 1.592.000 kr.
Pengene er indbetalt af selskabet G1, England.
SKAT har endvidere den 24. august 2011 fået oplyst, at der er sket en overførsel fra G1 den 12. marts 2007 til en konto i F4-bank Schweiz på 700.000 kr.
På klagerens konto i F3-bank er der den 20. juli 2009 med check indsat 832.622 kr.
Klageren har oplyst, at selskabet angiveligt blev oprettet i 2003 efter råd fra F3-bank, at det blev opløst i 2009, og at indeståendet på 832.622 kr. blev indbetalt på klagerens konto i F3-bank.
Klager har oplyst, at selskabet hele tiden har været hans, at pengene i selskabet også var hans, og at de stammer fra hussalg, arv m.v.
Oplysninger fra F2-bank og F3-bank er modtaget løbende i perioden fra den 26. marts 2010 til den 15. december 2010 og uploadet til SKATs datawarehouse. SKAT har trukket sagen fra databasen den 11. maj 2011. SKAT har indkaldt materiale 1. gang den 12. maj 2011 og herefter løbende modtaget materiale, herunder skattebilag fra Frankrig, modtaget den 19. august 2011.
Forslag til ændring af den skattepligtig indkomst er sendt den 24. oktober 2011 og afgørelse i overensstemmelse med forslaget er truffet den 14. december 2011.
Af SKATs afgørelse fremgår blandt andet:
"Skattepligtsforhold.
Da vi ikke har modtaget tilstrækkelig dokumentation for dine skattepligtforhold, sammenholdt med nedenstående konklusioner, anser vi dig for at være fuld skattepligtig til Danmark for perioden 2005 - 2008, jf. Kildeskattelovens § 1.
Dine skattepligtsforhold, fra din udrejse til Frankrig i 2003 til din til flytning til Danmark i 2009, har muligvis ikke været registreret korrekt. I forbindelse med sagsbehandlingen har vi forsøgt at klarlægge, hvorledes dine skattepligtsforhold har været. Dette har ikke været muligt ud fra de oplysninger, vi har modtaget fra dig.
• Du har ikke dokumenteret dine bopælsforhold i Frankrig.
Vi har modtaget en huslejekontrakt, men der er ikke indsendt dokumentation for betalt husleje, varme og eller andre ting, der kunne dokumentere, at du har boet i Frankrig. Det at du har meldt flytning til Frankrig jf. Cpr-registeret, dokumenterer ikke, at du rent faktisk har opholdt dig der.
• Du har ikke dokumenteret, at du har selvangivet indkomst fra virksomheden G1
Du har indsendt årsopgørelser fra de franske skattemyndigheder for perioden 2003 - 2007. Der er tilsyneladende alene selvangivet afkast af nogle værdipapirer. Der ses ikke selvangivet indkomst fra G1
• Gennemgang af dine danske bankkontoudtog, viser at du for perioden 2005 - 2008 enten har hævet på dit Visa/Dankort i Danmark eller hævet i banken i Danmark i et omfang, der kan indikere, at du kan have opholdt dig i Danmark i et omfang, hvor du skattemæssigt kan anses for fuld skattepligtig.
Samtidig fremgår der ikke nævneværdige hævninger i Frankrig, der indikerer, at du opholder dig i Frankrig.
(...)
Genoptagelsesregler Lignings-/ansættelsesfrister
Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan der ikke afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.
For skatteydere med enkle indkomstforhold (lønmodtagere) gælder der ifølge bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 en kortere varslingsfrist, hvorefter varsel om ændring af skatteansættelsen skal være afsendt inden den 1. juli i det andet indkomstår efter udløbet af det pågældende indkomstår.
Uanset ovenstående frister kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
(...)
Under hensyn til sagens omstændigheder vurderer SKAT, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, hvorfor der kan foretages ekstraordinær ansættelse.
Det bemærkes, at sagen efter endt behandling vil blive fremsendt til vurdering af evt. strafansvar."
Skatteankenævnets afgørelse
Vedrørende den skattepligtige indkomst
Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst i 2005, 2006, 2007 og 2009 med henholdsvis 488.000 kr., 498.000 kr., 2.292.000 kr. og 832.622 kr. er stadfæstet.
"Årene 2005 - 2007:
Skatteankenævnet har ved sagens behandling bedt om
1. Dokumentation og redegørelse for tegning/køb af selskabet G1, samt oplysning om klagers andel af selskabets samlede aktiekapital.
2. Dokumentation og redegørelse for klagers indskud i G1, samt eventuelle låneaftaler med selskabet.
Det er efterfølgende oplyst, at denne dokumentation ikke foreligger.
Skatteankenævnet har også bedt om regnskaber for selskabet G1, hvoraf eventuelle mellemregninger med klager kunne fremgå. Dette er heller ikke modtaget.
Skatteankenævnet finder i mangel af denne dokumentation, og da beløbene fra selskabet G1 har passeret klagers økonomi, at overførslerne fra selskabet G1 i England til klagers bankkonti er skattepligtig personlig indkomst for klager."
(...)
SKAT har beskattet klager af en modtaget check, der er indsat i F4-bank i 2009 på 832.622 kr.
SKAT har efterfølgende oplyst, at pengene ikke blev indsat i F4-bank, men i stedet blev indsat i F3-bank på konto X2 den 20. juli 2009, hvilket også fremgår af kontoudtog fra F3-bank nr. 5.
Skatteankenævnet har bemærket, at der den 20. juli 2009 er indbetalt m. check/DK et beløb på 832.622 kr.
Skatteankenævnet finder i mangel af konkret dokumentation for denne indbetaling, herunder hvor beløbet kommer fra og hvad det vedrører, at beløbet hidrørende fra den modtagne check som et indsat i F4-bank er skattepligtig indkomst for klager efter statsskatteloven § 4."
Vedrørende formalia
"Skatteankenævnet bemærker, at klager sammen med sin ægtefælle og børn rejste til Frankrig allerede i 2003. Ægtefællen og børnene flyttede til Danmark i 2004.
Det er oplyst, at klagers fulde skattepligt til Danmark ophørte i 2003, men at SKAT herefter i de omhandlede år intet foretog sig overfor klager i relation til klagers skattepligtsforhold.
Skatteankenævnet finder, at det i 2004 burde have stået klart for klager, at han havde en bolig til rådighed i Danmark og derved kunne blive fuldt skattepligtig til Danmark som følge af ophold i Danmark, der ikke kan anses som kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende jf. kildeskatteloven § 1, skt. 1, nr. 1 og § 7, stk. 1.
Skatteankenævnet mener derved, at det er med rette, at SKAT har anset klager for at have handlet groft uagtsomt eller forsætligt vedrørende skattepligt og dertilhørende manglende selvangivelse af modtagne indtægter fra klagers engelske selskab.
På den baggrund mener Skatteankenævnet, at SKAT har været berettiget til at ændre skatteansættelsen for årene 2006 og 2007 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5.
(...)
Ifølge SKAT har de modtaget kundskab om en del af bankoverførslerne, da de starter sagen den 11. maj 2011. Oplysningerne om de 700.000 kr. har de først modtaget den 24. august 2011. Forslaget sendes den 19. oktober 2011. dvs. 5 måneder og 8 dage efter 1. kundskabstidspunkt. Afgørelsen sendes 14. december 2011. Dvs. 1 måned og 26 dage efter forslaget.
Skatteankenævnet finder ikke påvist i klagers sag, at fristerne jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2. er overskredet.
Skatteankenævnet finder i øvrigt, at SKAT har opfyldt deres begrundelsespligt jf. bestemmelserne i forvaltningsloven § 22 og § 24, idet de har henvist til og har angivet indholdet af skatteforvaltningsloven § 27 stk. 1. nr. 5, dog uden konkret at have angivet, hvorfor man har anset, at klager var omfattet af reglerne om ekstraordinær genoptagelse efter denne bestemmelse.
Skatteankenævnet finder, at dette er en mangel i afgørelsen, men bemærker i øvrigt, at sagens afgørelse i SKAT er foretaget efter, at der var indkaldt oplysninger og dokumentationer, udsendelse af forslag, og herefter ud fra de foreliggende oplysninger, idet der på dette tidspunkt, ikke var fremlagt dokumentation for indholdet af overførslerne fra selskabet. SKAT har således foretaget skatteansættelsen ud fra de foreliggende oplysninger.
Skatteankenævnet finder i øvrigt ikke, at manglen er væsentlig, samt at det i sig selv har været af betydning for sagens afgørelse.
Skatteankenævnet finder i øvrigt i forhold til begrundelsen, at SKAT ved skatteansættelsen reelt har forholdt sig til reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2. Der henvises til SKATs bemærkninger ovenfor."
Klagerens opfattelse
Det er principalt gjort gældende, at klageren ikke har modtaget skattepligtige indtægter i 2005 - 2009, (rettelig 2005, 2006, 2007 og 2009), hvorfor forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr.
Subsidiært er det gjort gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig.
Til støtte for den principale påstand er anført følgende:
"De overførte midler fra udenlandske konti til As danske konti stammer til dels fra overskuddet fra salg af familiens hus i 2003, til dels fra arven efter As mor, og forsikringssummen udbetalt i forbindelse med As mors død.
Der er således i vid udstrækning tale om de samme penge, som A overførte til sin udenlandske konto ved flytningen til Frankrig.
A har i stor udstrækning overført penge mellem sine forskellige konti, hvilket kontoudtogene tegner et tydeligt billede af, jf. bilag 11-16.
For så vidt angår overførslen på kr. 700.000 via F4-bank gøres det gældende, at A ikke har kendskab til denne. A er således ikke bekendt med, hvad denne overførsel vedrører.
For så vidt angår udbetalingerne fra G1 gøres det gældende, at der ikke er tale om løn fra dette selskab. A var således ikke ansat i selskabet, ligesom han heller ikke udførte arbejde for selskabet."
Til støtte for den subsidiære påstand er anført,
Ej grundlag for ekstraordinær genoptagelse
(...)
Det kan altså konstateres, at det følger af SKATs egen vejledning, at det er en betingelse for at anvende bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der foreligger et strafbart forhold.
(...)
A har siden ophøret af den fulde skattepligt til Danmark selvangivet sine begrænsede indtægter i Frankrig, hvor han var fuldt skattepligtig, og selvangivet indtægter i Danmark i det omfang de var omfattet af den begrænsede skattepligt.
Idet As fulde skattepligt til Danmark ophørte i 2003, og han på intet tidspunkt før den 1. maj 2009 har opholdt sig så meget i Danmark, at den fulde skattepligt er genindtrådt, kan det ikke anses for groft uagtsomt eller forsætligt, såfremt Skatteankenævnet måtte finde, at hans fulde skattepligt til Danmark er genindtrådt på et tidligere tidspunkt. A har således i alle indkomstårene været af den klare opfattelse, at han ikke var fuldt skattepligtig til Danmark. Der har ikke været anledning til at tro andet.
Det kan derfor ikke tilskrives A som groft uagtsomt eller forsætligt, hvis (...) måtte finde, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvorfor betingelsen for anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt.
Dertil kommer, at det følger af almindelige fortolkningsprincipper, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 skal fortolkes indskrænkende under hensyntagen til, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse i forhold til hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 26.
Ej behørig begrundelse for ekstraordinær genoptagelse
(...)
Det gøres gældende, at SKATs begrundelse for ekstraordinær genoptagelse ikke er behørig, idet SKAT alene har henvist til "sagens omstændigheder".
Det gøres videre gældende, at den af SKAT gennemførte forhøjelse er ugyldig under hensyntagen til, at det er et ufravigeligt krav for anvendelse af reglerne omkring ekstraordinær genoptagelse i henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT fremkommer med en nærmere kvalificeret begrundelse for, hvorfor SKAT mener, at A har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forhold til sine skatteansættelser for indkomstårene 2005-2009, hvilket begrundelseskrav SKAT på ingen måde har opfyldt i nærværende sag.
(...)
Henset til forventningen om en efterfølgende straffesag kan det lægges til grund, at afgørelsen har en meget indgribende karakter for A, hvorfor en særlig udførlig begrundelse er en forudsætning for opfyldelse af kravet om retmæssig begrundelse efter skatteforvaltningslovens § 22.
(...)
I forlængelse heraf skal det fremhæves, at forvaltningslovens § 24 indeholder generelle regler om begrundelsens indhold, hvorefter denne skal henvise til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, samt angive de hovedhensyn, der har været bestemmende ved en eventuel skønsudøvelse. Af særlig betydning for nærværende sag er endvidere, at i det omfang den specielle forvaltningslov indeholder mere omfattende krav til begrundelsens indhold end forvaltningslovens § 24, opretholdes særreglerne efter skatteforvaltningslovens § 36.
Med henvisning til det skærpede krav om begrundelse samt særreglernes forrang er det væsentligt at fremhæve den praksis, som følger af SKATs egen vejledning samt flere utrykte Landsskatteretskendelser, der vil blive omtalt nedenfor.
Henset til, at sagsbehandleren i nærværende ikke har kompetence til at rejse ansvarssager, kan det lægges til grund, at SKATs projekt Money Transfer på ingen måde har foretaget nogen nærmere vurdering af, hvorvidt A eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Med andre ord er SKATs synspunkt om, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt fuldstændigt ubegrundet og udokumenteret.
Det har selvsagt aldrig været lovgivers intention, at undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 skulle kunne bringes i anvendelse med en så intetsigende begrundelse. Hvis det virkeligt har været tilfældet, kunne SKAT påberåbe sig denne bestemmelse altid, hvilket i sagens natur ikke er meningen, idet bestemmelsen kun skal anvendes i undtagelsestilfælde, hvor der oplagt er begået skattesvig. Dette er ingenlunde tilfældet i nærværende sag.
(...)
Ej overholdt reaktionsfristen for ekstraordinær genoptagelse
SKAT har ikke berørt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 i afgørelsen af den 14. december 2011. Dette må anses for en grov sagsbehandlingsfejl.
(...)
Ej begrundet overholdelse af reaktionsfristen
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKAT ikke har begrundet, hvorfor SKAT mener, at SKAT skulle have overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor SKATs afgørelse af den 14. december 2011 må anses for ugyldig.
(...)
Hertil bemærkes det, at det må anses for en garantiforskrift, at SKAT forholder sig til og redegør for, hvorvidt reaktionsforskriften i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt. Manglende overholdelse af en garantiforskrift medfører ugyldighed.
Såfremt SKAT ikke skulle forholde sig til og redegøre for, om reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt, kunne SKAT helt vilkårligt foretage ekstraordinære skatteansættelser, selv om reaktionsfristen ikke var overholdt, hvilket må anses for et eklatant brud på retssikkerheden.
Klageren har i et supplerende indlæg anført følgende vedrørende manglende overholdelse af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2:
"I forlængelse af kontormødet har jeg anmodet SKAT om aktindsigt i, hvornår SKAT præcist modtog de bankoplysninger, der ligger til grund for deres opstart af sagen ved skrivelsen dateret den 12. maj 2011. Som bilag 31 fremlægges SKATs skrivelse dateret den 10. oktober 2017 med tilhørende bilag. Heraf fremgår bl.a., at SKAT har modtaget oplysninger fra F2-bank i perioden fra den 26. marts 2010 til den 27. september 2011.
Det fremgår videre, at SKAT har modtaget oplysninger fra F3-bank af 2 omgange - henholdsvis den 7. maj 2010 og den 29. november 2011.
Af disse oplysninger fremgår det, at SKAT var i besiddelse af langt størstedelen af materialerne i sagen mere end 6 måneder før, at SKAT sendte skrivelsen til A dateret den 12. maj 2011.
Videre henledes opmærksomheden på, at de omhandlede bankkontoudskrifter alle vedrører danske banker - og ikke udenlandske bankkonti. Disse danske bankkonti havde SKAT fuldt kendskab til - dels via SKATs egne R75-oplysninger og SKATs egne årsopgørelser. På den baggrund har SKAT ikke nogen reel forklaring på, hvorfor SKAT først tilskrev A ved skrivelsen dateret den 12. maj 2011, ligesom SKAT heller ikke har nogen forklaring på, hvorfor SKAT først udsendte forslag til afgørelse den 24. oktober 2011 vedrørende de i sagen omhandlede indkomstår.
Det fastholdes derfor, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2."
Landsskatterettens afgørelse
Skattepligtig indkomst
Som fuldt skattepligtig til Danmark er klageren omfattet af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Efter denne bestemmelse udgør den skattepligtige indkomst med visse undtagelser den skattepligtiges samlede indtægter, uanset om de stammer her fra landet eller ikke.
Der er på klagerens konti i F3-bank og F2-bank i 2005, 2006 og 2007 indsat penge fra G1 på henholdsvis 488.000 kr., 498.000 kr. og 1.592.000 kr. Der er endvidere på klagerens konto i F3-bank i 2009 indsat en check på 832.622 kr. Endelig er der fra G1 overført 700.000 kr. til en konto i F4-bank i Schweiz i 2007.
Klageren har oplyst, at G1 tilhørte ham. Retten lægger derfor til grund, at overførslen af de 700.000 kr. fra G1 til en konto i Schweiz er sket på klagerens foranledning, og at kontoen tilhører klageren.
Det påhviler klageren at dokumentere, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede eller skattefritagede midler. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Dels er der samlet overført 4.110.622 kr. til klageren i perioden fra 2005 - 2009, hvilket væsentlig overstiger arven fra moderen og den oplyste fortjeneste fra hussalget, dels er det ikke muligt at følge fortjenesten fra salget af huset eller arven efter moderen til selskabet, idet klageren ikke har fremlagt kontospecifikationer m.m. for selskabet.
Det er således med rette, at den skattepligtige indkomst i 2005, 2006, 2007 og 2009 er forhøjet med henholdsvis 488.000 kr., 498.000 kr., 2.292.000 kr. og 832.622 kr. i medfør af statsskattelovens § 4.
Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse vedrørende dette punkt.
Ugyldighed
Vedrørende ændringen i ansættelsen af den skattepligtige indkomst for årene 2005 - 2007, som er foretaget udenfor den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, bemærker retten, at det burde have stået klageren klart, at han i 2004, da ægtefællen flyttede tilbage til Danmark og lejede sig bolig, som han har opholdt sig i under ophold her i landet, fik bolig til rådighed i Danmark.
Det burde endvidere have stået klageren klart, at den fulde skattepligt dermed kunne indtræde grundet ophold, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Efter en samlet vurdering, og idet klageren ikke har ført kontrol med antallet af opholdsdage i Danmark, findes klageren at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive sin fulde indkomst. Betingelserne for at fravige den ordinære genoptagelsesfrist med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for 2005-2007 er dermed til stede.
Reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen, jf. Østre Landsrets dom, SKM2012.168.ØLR.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at SKAT, som anført af klageren, allerede 6 måneder før, at SKAT den 12. maj 2011 indkaldte materiale 1. gang, var i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring. Dette skete først efterfølgende i SKATs korrespondance med klageren.
Da SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 24. oktober 2011, har SKAT reageret indenfor reaktionsfristen på seks måneder fra kundskabstidspunktet, som ligger efter den 12. maj 2011. Det forhold, at der ikke i afgørelsen er henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., kan under disse omstændigheder ikke anses for en fejl af betydning for afgørelsens indhold eller for klagerens mulighed for at anfægte afgørelsen.
Landsskatteren finder endvidere, at SKATs afgørelse opfylder de krav til begrundelse af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningslovens § 24. SKAT har henvist til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, stk. 1, nr. 5, samt henvist til sagens omstændigheder som begrundelse for fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 26.
Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse vedrørende dette punkt."
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af A og MA.
A har forklaret, at familien flyttede til Frankrig for at udleve et gammelt ønske om at rejse ud. Der viste sig at være en friværdi på 1,5 mio. kr. i deres ejendom i Y4-by, hvilket muliggjorde en flytning. De ville egentlig helst være flyttet til Schweiz. Da de ledte efter et hus i omegnen af Y6, fandt de ud af, at det var nemmere at flytte til Frankrig end til Schweiz. Derfor flyttede de til Frankrig. De flyttede til en lejlighed på omkring 80 kvadratmeter med en mindre have til. Han blev boende i denne lejlighed under hele sit ophold i Frankrig. Hans udlejer er den person, der står anført på lejekontrakten.
Han havde været arbejdsløs i en del år. Han kom ikke i arbejde i Frankrig. Dan han kom tilbage til Danmark, var han ikke i beskæftigelse. Han dog haft et deltidsstudiearbejdet fra 2014-15 og frem til 2017. Derefter har han haft et fuldtidsarbejde i et års tid. Herefter har han igen været arbejdsløs.
Foreholdt kontoudtog af 2. marts 2005 (Ekstrakt I, side 50) med en transaktion den 1. februar 2005 på 18.301,20 franc, har han forklaret, at det er betaling af husleje. Transaktionen den 8. marts 2005 på 1.197,65 franc vedrører elektricitet eller gas. På næste side af kontoudtoget ser man transaktioner vedrørende betaling af husleje, varme eller gas samt en telefonregning. Den franske konto blev lukket, da han tog hjem til Danmark i 2009. Overstregningerne i kontoudtoget skyldes, at han ikke har ønsket at dele med SKAT, hvad han i øvrigt har benyttet sit betalingskort til. Han har selv overstreget de irrelevante posteringer i det originale kontoudtog. Han har ikke andre kontoudtog. Han har efterfølgende forsøgt at få udleveret nye kontoudtog; men det er ikke muligt længere. Han har vist en enkelt gang brugt sit franske betalingskort i Danmark, men han har generelt ikke benyttet sit franske kort i Danmark. Det var et Master Card eller et Visakort.
Dokumentet i Tillægsekstrakten side 317 er et registreringsbevis vedrørende en Renault, han anskaffede i Frankrig. Han havde vist den bil frem til 2005, da han anskaffede en Opel. Han har haft en bil ad gangen i Frankrig.
Han og MA har tre børn sammen. MA og han var ikke helt enige om, hvordan deres fremtid skulle være. Han ønskede at blive i Frankrig længere tid, end MA ville. MA havde fået orlov i ét år. Børnene gik ikke i fransk skole, men blev undervist hjemme. Det kunne de ikke blive ved med Derfor rejste MA hjem med børnene. Han blev i Frankrig. Han er glad for at være alene og slappede af. Han vandrede i bjergene og stod på ski. Derudover læste han rigtigt meget.
Hans svigermor, der ikke lever længere, købte lejligheden i Y7 i Sverige som fritidsbolig i 2002. Lejligheden er i en ejendom med omkring 16 lejligheder. Lejligheden er en sammenlagt lejlighed på i alt 99 kvadratmeter.
I 2005 til 2009 har han opholdt sig mest i Frankrig. Når han tog til Danmark boede han hos sin kone og deres børn på Y5-adresse i Y4-by. Han tog ofte videre til Sverige i nogle dage og boede i lejligheden i Y7. Det var mest ham, der opholdt sig i lejligheden. De havde egen nøgle til lejligheden og kunne komme og gå som de ville. Der var ikke noget fast mønster i, hvornår han tog til Sverige. Han tog til Sverige, når han lige havde et behov for at være alene. Det var gerne i weekender. Han var altid lige nogle dage i Danmark først. Han kan ikke huske, hvilke perioder han har haft familien med til Sverige. Når han tog til Sverige skete det med tog og bus. Han tog kun bilen, hvis resten og familien var med. Han har købt sine billetter kontant på Hovedbanegården. Han har altid været glad for kontanter. Når han har været i Sverige, har han betalt med svenske kroner, som han har vekslet i Danmark. I 2008 købte de andelslejligheden i Sverige af hans svigermor. Drøftelserne om handlen havde stået på i flere år. Svigermoderen var ikke interesseret i at have den længere på grund af noget uenighed med en nabo i foreningen. Det har været omkring 2005. I dag ejer de lejligheden i Sverige og har deres folkeregisteradresse der. Han har fortalt om lejligheden i Sverige på et formode hos SKAT. Han fortalte det også ved sit møde i Landsskatteretten. Oplysningen burde derfor ikke komme bag på SKAT.
Foreholdt Støttebilag 1 med oversigt over hans rejsedatoer har han om dagene markeret med gult forklaret, at han var i lejligheden i Sverige på samtlige datoer. Det har han noteret ned i sin tid.
Foreholdt datoerne markeret med gult Støttebilag 2 er det samme forklaring. Han ved ikke hvorfor hans tidligere advokat har skrevet noget andet i sit processkrift til retten. Han har ikke været i Frankrig på de pågældende datoer. I perioden 8. september - 20. september 2006 var han i Y8.
Foreholdt Støttebilag 3 og Ekstrakt II, side 265, har han om transaktionerne med teksten "Fremmed valuta" forklaret, at han generelt altid vekslede EUR, CHF eller SEK. Til Støttebilag 3, side 4, har han forklaret, at der også i 2004 var store hævninger, herunder til køb af fremmed valuta.
Når han havde hævet kontanter, lagde han dem i et pengeskab hjemme hos sin kone i Y4-by. Der blev også opbevaret kontanter i lejligheden i Sverige i størrelsesordenen 20-40.000 kroner. Han har ikke gemt nogen kvitteringer vedrørende sine indkøb i Sverige. Sverige har altid haltet lidt bagefter Danmark i relation til muligheden for at betale med kort.
Han har i sin tid lavet en opgørelse over, hvornår han var i Danmark. Det skete i en fysisk kalender. Kalenderen lå i Frankrig, hvorfor han noterede ned, når han kom til Frankrig. Siden blev det et ark på computeren. Han har ikke længere disse oplysninger, da computeren gik ned. Støttebilag 2 er lave på baggrund af datoerne i Landsskatteretten afgørelse, der igen er kommet i stand på baggrund af de datoer, som han i sin tid sammen med sin advokat forsynede skattemyndighederne med.
Da han flyttede fra Danmark i 2003 var han opmærksom på 180-dages reglen. Det var derfor han holdt styr på dagene i sin kalender. Han blev først efter trekvart år opmærksom på, at 180-dagesreglen ikke går på kalenderår. Han var heller ikke klar over, at "brudte dage" talte med i de 180 dage.
Foreholdt Støttebilag B med titlen "Oversigt over As midler" har han forklaret, at han i det væsentlige er enig i de beløb, der er medtaget. Han har siden sin fødsel fået gaver fra sine forældre af forskellig art. Hans far har altid været glad for at samle på sjældne ting. Han har aldrig fået gaver i form af større pengebeløb. Han har hvert år fået, hvad han måtte, i form af sjældne frimærker, guldbarrer, urer m.v. Gaverne blev lagt i familiens pengeskab. Han fik disse gaver frem til 2002. Han har fem halvsøskende, der ikke har fået tilsvarende gaver. Hans forældre ville have ham til at underskrive på et testamente eller lignende. Moderen skulle have mest muligt, hvis faderen døde først. For at kompensere for, at hans halvsøskende fik arv både fra egen mor og fra hans mor, fik han gaverne. Gaveroverdragelserne fra forældrene til ham var en hemmelig aftale, som hans søskende ikke skulle kende. Der er ikke noget papir på det. Det var ikke noget, de rigtigt talte om. Hans forældre var meget opmærksomme på, hvilke effekter, der var hans. I 2003 solgte hans mor effekterne. Det skete i Schweiz. Pengene fra salget gik ind på hans konto i Schweiz. Det var et beløb på 2-3 mio. danske kroner.
Foreholdt oversigt over 12 pengeoverførsler fra selskabet G1 til ham (Ekstrakt I, side 81) har han forklaret, at alle disse indsætninger kommer fra hans konto i Schweiz. I 2007 oprettede han en konto i F4-bank i Schweiz ved siden af den Schweiziske konto han havde i F3-bank. Provenuet fra salgene af gaverne fra forældrene stod på en tredje konto i en Schweizisk bank. På den konto indsatte han også provenuet fra hussalget. Kontoen i den schweiziske bank havde han kun i et år, hvorefter kontoens indestående blev overført til hans konto i F3-bank. Pengene i på hans konto i F4-bank var overført fra hans konto i F3-bank. Han kender ikke forklaringen på noteringen "payment for goods 3233" ud for transaktionen den 14. november 2005.
Foreholdt posterne "Checkindbetaling" på 832.622 kr. og "Øvrige indsætninger" på 1.785.699 kr. i Støttebilag B har han forklare, at checkinbetalingen kommer fra kontoen i F3-bank i Schweiz. Det skete i forbindelse med lukningen af hans konto i F3-bank i Schweiz. Pengene blev overført til F3-bank i Danmark. Beløbet på 1.785.699 kr. indeholder til dels en del af de beløb, der er medtaget under posterne "indsætninger fra G1" og "Checkindbetalinger".
Selskabet G1 Er et selskab, som F3-bank opfordrede ham til at have. Han ved ikke, hvorfor selskabet skulle oprettes. Selskabet var ejer af hans konto hos F3-bank i Schweiz. Selskabet var oprettet på råd fra F3-bank. Der har ikke været andre ejere end ham. Han kender ikke den præcise grund til, at der skulle oprettes et selskab. For ham har det bare været en bankkonto. Han kunne ikke logge ind på kontoen. Dispositioner skete ved telefoniske instrukser til hans kontaktperson hos F3-bank i Y9-by. Selskabet blev lukket, da han flyttede hjem. F4-bankkontoen i Schweiz er også blevet lukket. Det har også været omkring 2009.
Hans Schweiziske bankkontoudtog er ikke fremlagt. Han fik stort set ingen papirer, og dem han har fået, har han destrueret. Han har forsøgt at fremskaffe kontoudtog til brug for sagen; men F3-bank har oplyst, at det ikke er muligt at fremskaffe.
Foreholdt kontoudtog fra F2-bank med oplysning om overførsel den af 200.000 kr. fra F5-bank til hans konto i F2-bank den 14. juni 2006 (Ekstrakt II, side 230) har han forklaret, at F5-bank er et sted, hvor han havde en aktieinvesteringkonto. Han overførte penge til Sverige, og lidt færre kom retur, da han tabte på sine aktieinvesteringer. Overførslen til aktiekøbene i Sverige er markeret i hans kontoudtog med teksten "til F6-BANK", da F6-bank var F5-banks bank. Han har kontoudtog fra F5-bank, men det er ikke fremlagt i sagen. Han har ikke haft noget med F6-bank at gøre. Han overførte penge til F5-bank via en konto i F6-bank.
Foreholdt kontoudtog fra F2-bank med oplysninger om dankorttransaktioner i Y4-by med bogføringsdato den 13. oktober 2005 hhv. på Y10 med rentedato mandag den 17. oktober 2005 (Ekstrakt II, side 222) sammenholdt med hans forklaring til Støttebilag 1, side 6, hvorefter han var i Sverige i weekenden den 15.-16. oktober 2005, har han forklaret, at han tog direkte fra Sverige til Y10. På Y10 ligger et sommerhus, som han ejer sammen med sine søskende. Det var et sted, hvor han kom med sin kone og børn. Mens de havde lejlighed i Frankrig, blev ferierne dog primært holdt dernede.
MA har forklaret, at de flyttede til Frankrig, fordi de altid har haft lyst til at rejse ud. På det pågældende tidspunkt var deres hus ved at være for lille, og hun var ved at være lidt træt af sit arbejde. Hun kunne få orlov fra arbejdet, og der var mulighed for at tage en forældreorlov. De kunne endvidere give børnene hjemmeundervisning. De havde en fortjeneste ved salget af huset på Y3-adresse på ca. 1,5 mio. kr. De havde overvejet at flytte til Schweiz, men det var mere besværligt end at flytte til Frankrig.
Hun og børnene flyttede tilbage, da hendes forældreorlov udløb efter et år. Hun overvejede dog alligevel at blive. Børnene ville imidlertid gerne hjem til Danmark, og det ville hun gerne imødekomme. A var mere frit stillet, da han ikke havde noget job. A havde også mere udlængsel end hun. Det kan også have en betydning, at A lige havde mistet sine forældre. A blev derfor boende i Frankrig, da hun og børnene rejste tilbage til Danmark i sommeren 2004.
Fra 2005 til 2008 var A ikke hjemme særligt meget. Sådan husker hun det i hvert fald. Han kom ikke hjem i en fast rytme. Når han var i Danmark, boede han hos dem på Y5-adresse i Y4-by. A var opmærksom på, hvor mange dage han måtte være i Danmark. Derfor tog han ofte videre til hendes mors lejlighed i Sverige. Det var gerne hen over weekenden, at han tog til Sverige. Der var nemlig en stram hverdag, hvor der var mere brug for As hjælp end i weekenderne. Det lykkedes hende at få hverdagen til at hænge samme, når A var i Frankrig, fordi hendes mor hjalp hende. Det skete, at resten af familien tog med til Sverige. A kørte i bil, når familien var med i Sverige, ellers rejste han med tog. De købte lejligheden i Sverige af hendes moder i 2008, og de bor i den lejlighed i dag.
A er glad for kontanter. Han har altid haft kontanter. Hun har ingen idé om, hvor mange kontanter, der er tale om. Hun har ikke selv været i familiens pengeskab. Når de var i Sverige førhen, betalte de med kontanter. I dag betaler de med kort. De havde penge liggende i en krukke i Sverige. Det var vist omkring 40.000 svenske kroner. Det var ikke penge, som hun havde hævet.
A har ikke arbejdet i perioden 2005-08. Selskabet G1 siger hende ikke noget.
A kommer fra et hjem, hvor man ikke manglede noget. Hans far samlede på vin, frimærker, mønter, malerier og møbler. I hendes optik var As forældre rige. Hun kender ikke noget til, hvilke gaver A har fået fra sine forældre. De har naturligvis talt om det nu. A var enebarn, og hans mor har gerne villet hjælpe ham.
Hun og A har altid haft fælles økonomi. Hun har haft stor tillid til, at A havde styr på økonomien. De har haft hver deres konto. De fast udgifter blev betalt fra hendes lønkonto. A købte mad ved træk på sin konto. A satte ikke penge ind på hendes konto. Hun har ikke undret sig over, hvordan A kunne leve i Frankrig uden at have arbejde. Hun har altid opfattet deres familie som meget sparsommelige. Hun har ikke tænkt over det, fordi der ikke var noget problem.
Parternes anbringender
A har i sit påstandsdokument af 6. marts 2019 påberåbt følgende anbringender:
"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første overordnet gældende, at Sagsøger ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra sommeren 2003 til 1. maj 2009.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet overordnet gældende, at Sagsøger ikke har haft skattepligtige indkomster i de omhandlede indkomstår.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje overordnet gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig.
Om skattepligt
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første overordnet gældende, at Sagsøger ikke har været skattepligtig til Danmark i perioden fra sommeren 2003 til 1. maj 2009.
Det må indledningsvis lægges til grund, at Sagsøgers skattepligt til Danmark ophørte ved hans fraflytning i 2003. Dette er på intet tidspunkt bestridt under sagen. Landsskatteretten har således også lagt dette til grund. Sagen skal således behandles som en såkaldt tilflyttersag. Det er derfor også Sagsøgte, der har bevisbyrden for, at Sagsøgers skattepligt er genindtrådt.
Det må ligeledes lægges til grund, at Sagsøger har været fuldt skattepligtig i Frankrig i hele perioden
Spørgsmålet er herefter, om Sagsøgers fulde skattepligt til Danmark er genindtrådt 1. maj 2009 eller på et tidligere tidspunkt.
Det er Sagsøgtes opfattelse, at Sagsøgers fulde skattepligt til Danmark indtrådte den 25. april 2005.
Det gøres i forlængelse heraf gældende, at Sagsøgers skattepligt til Danmark først genindtrådte den 1. maj 2009, hvor Sagsøger registrerede sig som indrejst til Danmark.
Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1 er personer, der har bopæl her i landet, fuldt skattepligtige til Danmark.
Det kan efter praksis lægges til grund, at Sagsøger fik bolig til rådighed i Danmark, da hans ægtefælle flyttede tilbage til Danmark den 1. juli 2004. Dette bestrides således ikke.
Efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. indtræder den fulde skattepligt for en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, imidlertid først, når den pågældende tager ophold her i landet.
Efter kildeskattelovens $ 7, stk. 1, 2. pkt. anses kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende ikke for ophold i Danmark.
Efter praksis anses et uafbrudt ophold i Danmark af en varighed på mere end tre måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum på 12 måneder, ikke for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Ophold under disse grænser medfører ikke skattepligt, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter. Sagsøger har ikke haft erhvervsmæssige aktiviteter og har følgelig heller ikke udført erhvervsmæssige aktiviteter under sine ophold i Danmark.
Efter praksis medregnes rejsedage som hele dage ved beregningen af opholdets varighed i Danmark.
Landsskatteretten har på baggrund af den af Sagsøger fremlagte dokumentation opgjort antallet af dage i Danmark i perioden 25, april 2005 - 24. april 2006 til 191.
Landsskatteretten er derfor af den opfattelse at Sagsøgers fulde skattepligt til Danmark genindtrådte ved opholdets første dag den 25. april 2005. Landsskatterettens afgørelse er baseret på, at Sagsøger ikke har kunnet dokumentere følgende i perioden 25. april 2005 - 24. april 2006:
| Ophold | Udrejse | Indrejse | Dage uden brudte døgn |
| 1 | 15. juni 2005 | 20. juni 2005 | 4 |
| 2 | 14. oktober 2005 | 17. oktober 2005 | 2 |
| 3 | 16. november 2005 | 21. november 2005 | 4 |
| 4 | 2. december 2005 | 5. december 2005 | 2 |
| 5 | 31. december 2005 | 1. januar 2006 | |
| 6 | 20. januar 2006 | 23. januar 2006 | 2 |
| 7 | 24. februar 2006 | 27. februar 2006 | 2 |
| 8 | 17. marts 2006 | 20. marts 2006 | 2 |
| 9 | 12. april 2006 | 17. april 2006 | 4 |
| | | | 22 |
Det gøres i forlængelse heraf gældende, at Sagsøger hverken i perioden 25. april 2005 - 24. april 2006 eller i nogen anden periode i de omhandlede indkomstår har opholdt sig i Danmark i perioder af en varighed på mere end tre måneder eller haft samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum på 12 måneder.
Såfremt Sagsøger kan dokumentere eller sandsynliggøre, at han ikke har opholdt sig i Danmark i 11 eller flere dage i perioden 25. april 2005 - 24. april 2006, er han således ikke fuldt skattepligtig til Danmark.
Det gøres i forlængelse heraf gældende, at Sagsøger har sandsynliggjort dette, og at han derfor ikke har haft samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum på 12 måneder, hvorfor han heller ikke er fuldt skattepligtig til Danmark fra den 25. april 2005.
For så vidt angår Sagsøgers tilknytning til Frankrig henholdsvis Danmark bemærkes det, at karakteren af Sagsøgers ophold i Danmark ikke ændrede sig, da Sagsøgers børn og ægtefælle flyttede til Danmark. Den eneste forskel var, at familien ikke boede i Frankrig sammen med ham.
Det gøres derfor sammenfattende gældende, at Sagsøger ikke var fuldt skattepligtig til Danmark før 1. maj 2009, idet han ikke havde taget ophold i Danmark før dette tidspunkt.
Om skattepligtige indtægter
Såfremt retten mod forventning måtte nå frem til, at Sagsøger er fuldt skattepligtig til Danmark forud for den 1. maj 2009, gøres det for det andet overordnet gældende, at de omhandlede overførsler, som Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har baseret sine forhøjelser på, ikke vedrører skattepligtige indtægter.
Når man er fuldt skattepligtig til Danmark, er al indkomst skattepligtig uanset, hvor indkomsten stammer fra. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Det gøres i forlængelse heraf gældende, at de omhandlede overførsler indeholder de midler, som stammer fra salget af Sagsøgers hus i Y4-by, arven fra Sagsøgers mor, en forsikringssum udbetalt i forbindelse med Sagsøgers mors død og indtægter ved salg af private effekter/indbo. Der er således tale om midler, som Sagsøger overførte til eller indbetalte på sin udenlandske konto i forbindelse med fraflytningen i 2003.
Sagsøger arbejdede ikke, mens han boede i Frankrig og modtog derfor heller ikke løn, hverken fra sit eget selskab eller nogen andre.
Sagsøger har imidlertid i vid udstrækning flyttet penge mellem sine egne konti.
Overførslerne fra G1 er ikke løn eller anden form for skattepligtig indkomst. Sagsøger var ejer af selskabet, men han var ikke ansat i selskabet, ligesom han heller ikke udførte arbejde for selskabet.
For så vidt angår beløbet på 49.199 kr., er der, som Sagsøger husker, tale om udbetaling af godtgjort registreringsafgift i forbindelse med, at han udførte sin mors bil, som Sagsøger havde arvet.
Sagsøger brugte blandt andet tiden i Frankrig på at læse, vandre og stå på ski.
Det gøres derfor sammenfattende gældende, at de beløb, som SKAT har beskattet Sagsøger af, ikke er skattepligtig indkomst.
Om ugyldighed
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje overordnet gældende, at SKATs afgørelser er ugyldige.
Til støtte herfor gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse af Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKATs begrundelse for den ekstraordinære ansættelse af Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 ikke er behørig, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og at SKAT ikke har begrundet, hvorfor SKAT mener at have overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. kan der ikke afsendes varsel om ændring senere end 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Fristen for at varsle en ordinær ansættelse af Sagsøgers skatteansættelse udløb således 1. maj.
Uanset fristen i § 26 kan der varsles en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvis Sagsøger eller nogen på hans vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Sagsøger har ført kontrol med antallet af dage i Danmark, men han har ikke gemt al dokumentation for, at han ikke har opholdt sig i Danmark. Dette skyldes, at han ikke har anset det for at være nødvendigt.
Den fremlagte dokumentation understøtter imidlertid Sagsøgers forklaringer. At Sagsøger ikke har kunnet fremskaffe dokumentation for al sin rejseaktivitet gør ikke, at han fysisk faktisk har opholdt sig i Danmark.
Sagsøger har i stor udstrækning dokumenteret ind- og udrejse til og fra Danmark. Det kan ikke forventes, at man så mange år efter opbevarer dokumentation for rejseaktiviteter. Sagsøger har på intet tidspunkt opfattet sig selv som værende i nærheden af at blive fuldt skattepligtig i Danmark, og den fremlagte dokumentation og tidsfaktor må således også bevirke, at kravene til yderligere dokumentation må sænkes.
Det kan derfor heller ikke anses for hverken forsætligt eller groft uagtsomt, at SKAT har en anden vurdering af Sagsøgers skatteforhold. Sagsøger har anset sin fulde skattepligt for at være ophørt ved fraflytningen i 2003 og genindtrådt i 2009. I den mellemliggende periode har han været fuldt skattepligtig til Frankrig, hvor han uomtvisteligt havde sin bolig og opholdt sig.
Sagsøgte har således heller ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at Sagsøger har opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage indenfor en periode på 12 måneder.
Det gøres desuden gældende, at SKATs begrundelse for den ekstraordinære genoptagelse ikke er behørig. Det er således ikke tilstrækkeligt, at SKAT blot anfører "sagens omstændigheder" som begrundelse. SKAT har således ikke levet op til kravet om begrundelse i skatteforvaltningslovens § 22.
Det gøres videre gældende, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet SKAT modtog oplysninger fra F2-bank i perioden 26. marts 2010 - 27. september 2011 og fra F3-bank henholdsvis 7. maj 2010 og 29. november 2011.
Det gøres gældende, at SKAT var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger mere end seks måneder før, at SKAT sendte skrivelsen til Sagsøger den 12. maj 2011 og under alle omstændigheder den 24. oktober 2011, hvor SKAT sendte forslag til afgørelse.
Det gøres endeligt gældende, at SKAT heller ikke har redegjort for, hvorfor SKAT mener at have overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Også af den årsag må SKATs afgørelse anses for ugyldig. For så vidt angår reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, har Sagsøgte anført, at det ikke har haft konkret betydning for afgørelsens indhold og Sagsøgers mulighed for at klage.
Hertil bemærkes det, at der er tale om lovbestemt reaktionsfrist, og at henvisning hertil ikke blot kan undlades, uden at det får konsekvenser. I givet fald gives der køb på retssikkerheden.
Det gøres derfor sammenfattende gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig
De tre ovenfor fremførte hovedanbringender må både hver for sig og samlet føre til, at de af SKAT foretagne forhøjelser skal bortfalde således, at Sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2009 skal nedsættes med henholdsvis 488.000 kr., 498.000 kr., 2.292.000 og 832.622 kr."
I et supplerende påstandsdokument af 14. januar 2020 har A endvidere anført:
"Skattepligt efter kildeskattelovens § 7
Det er Skatteministeriet, der skal godtgøre, at As fulde skattepligt til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 7, stk. 1, genindtrådte forud for den 1. maj 2009, hvor han således anerkender, at han igen blev fuldt skattepligtig til Danmark. Denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet.
Også Skatteministeriets synspunkt om, at A "i hvert fald delvist" må have udøvet "erhvervsmæssige aktiviteter" i Danmark, hvilket bestrides, er uden grundlag. Det er heller ikke noget, skatteforvaltningen har lagt vægt på ved afgørelsen af sagen, og ministeriet har intet anført angående det påståede omfang af den påståede erhvervsmæssige aktivitet, herunder hvad denne nærmere skulle have bestået i.
Det gøres gældende, at det ophold, A har haft i Danmark i perioden frem til den 1. maj 2009 alene var "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende" i medfør af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.
Henset til baggrunden for opgørelsen af opholdsdage (E, s. 3-4), og den dokumentation for As rejsemønster, der i meget høj grad er tilvejebragt i sagen, jf. bilag L (E, s. 83f.), er det betænkeligt at [lægge] andet til grund, herunder at A har opholdt sig i Danmark mere end oplyst. Der er heller ikke påvist reelle fejl i As opgørelse af opholdsdage for perioden 25. april 2005 til 24. april 2006.
For så vidt angår As ophold i Danmark bemærkes, at A og dennes familie i alle indkomstårene havde fri adgang til en lejlighed i Sverige beliggende Y11-adresse, Y12, Y7, Sverige. Lejligheden, der er en andelsbolig, er beliggende ca. 115 km fra Y13-by, jf. bilag 2.
Lejligheden i Sverige havde siden 2002 været ejet af PI (bilag 3), som var As svigermor. PI afgik ved døden i 2019.
Lejligheden i Sverige blev meget ofte benyttet af A alene eller sammen med hans familie under og i forbindelse med de opholdsperioder, som han havde i Danmark, jf. opholdsoversigten (E, s. 3-4), og A havde således sin egen nøgle til lejligheden.
I 2008 erhvervede A sammen med sin hustru, MA, andelslejligheden i Sverige, jf. bilag 4, som parret i dag bebor. På baggrund af As og familiens hyppige anvendelse af lejligheden, var der faktisk allerede i 2005 drøftelser om, at A og MA skulle overtage lejligheden, og i 2006 fremkom PI med tilbud om, at dele af salget kunne berigtiges via gaveoverdragelse (bilag 5), men salget af lejligheden i Sverige blev først gennemført i 2008.
Foruden lejligheden i Sverige, som blev benyttet i væsentligt omfang i forbindelse med As ophold i Danmark, har A tillige rejst hjem til Frankrig, der var centrum for hans livsinteresser, ligesom han bl.a. har været i Y14-by. Han har endvidere haft flere biler i Frankrig, jf. bilag 6.
Det beviskrav, som Skatteministeriet tilsyneladende opstiller i sagen er hverken rimeligt eller realistisk. Navnlig ikke henset til antallet af dage, hvor der efter ministeriets opfattelse mangler "dokumentation" for ophold. Det skal i denne forbindelse erindres, at der er tale om indkomstår, som nu ligger ca. henholdsvis 15 år, 14 år, 13 år og 11 år tilbage i tiden.
Skattepligtige indtægter
Under henvisning til det i påstandsdokumentet af 6. marts 2019, s. 5f., anførte, gøres det gældende, at det er Skatteministeriet, der skal godtgøre, at der er tale om skattepligtige indtægter, således at der - såfremt As fulde skattepligt måtte være genindtrådt - overhovedet er grundlag for at beskatte ham i indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2009 med henholdsvis kr. 488.000,00, kr. 498.000,00, kr. 2.292.000,00 og kr. 832.622,00.
Således gøres det fortsat gældende, at samtlige beløb, der er indeholdt i skattemyndighedernes forhøjelse af As indkomst for de førnævnte indkomstår stammer fra skattefrie midler eller allerede beskattede midler mv., herunder provenu fra salget af As danske ejendom, en forsikringssum udbetalt i forbindelse med As mors død samt arv og gaver fra As forældre, herunder indtægter ved salg af private effekter og indbo, som er tilgået A løbende siden barndommen.
Hjemvisningspåstanden
Den subsidiære hjemvisningspåstand er nedlagt således, at retten kan hjemvise sagen til fornyet behandling ved skatteforvaltningen for det tilfælde, at retten måtte finde, at dét, der er fremkommet i forbindelse med retssagen, giver anledning hertil, og ikke kan føre til, at As skatteansættelse for indkomstårene 2005-2007 samt 2009 skal nedsættes af retten."
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument påberåbt følgende anbringender:
"Fuld skattepligt (årene 2005-2007)
Skatteministeriet gør gældende, at A senest den 25. april 2005 blev fuldt skattepligtig til Danmark.
Da A fraflyttede Danmark i 2003, er der enighed om, at nærværende sag er en såkaldt tilflyttersag. Der er endvidere enighed om, at A fik bopæl til rådighed i Danmark i juli 2004, hvor hans ægtefælle og tre børn flyttede til lejelejligheden i Y4-by. Det afgørende for spørgsmålet om skattepligt er derfor, om A (senest) den 25. april 2005 tog ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.
Som ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, jf. bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. Af administrativ praksis følger, at et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder ikke anses for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende", jf. f.eks. Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.F.1.2.2. Overstiger opholdets længde disse grænser, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor opholdet påbegyndtes. Hvis der udøves erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, er der heller ikke tale om "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende", og den fulde skattepligt vil derfor tillige indtræde.
Ifølge egne oplysninger har A været i Danmark i 141 dage i kalenderåret 2005, 150 dage i 2006, 164 dage i 2007 og 156 dage i 2008. A har til dokumentation for denne opgørelse fremlagt en lang række bekræftelser på køb af flybilletter (E83ff).
Ved en gennemgang af flybilletbekræftelserne har skattemyndighederne konstateret, at der mangler dokumentation for en række af de oplyste rejser ind og ud af Danmark (E5). Når der ses bort fra disse udokumenterede rejser, kan det videre konstateres, at A har været i Danmark i 194 dage i perioden 25. april 2005 til 24. april 2006 og ikke 171 dage som opgjort af A.
En illustration af det oplyste ophold i Danmark og de manglende flybilletter fremgår af kalenderoversigterne i støttebilag A (E310). De sorte vandrette streger angiver, hvornår A i henhold til egne oplysninger skulle være i Danmark, og de grønne markeringer angiver, hvor flydokumentationen mangler. Det kan herved konstateres, at stort set samtlige "manglende flybilletter" kommer i par, således at der først mangler en flybillet til Frankrig og dernæst kort tid efter en billet retur til Danmark, men aldrig omvendt. Det indebærer, at der i en række tilfælde mangler dokumentation for, at et ophold i Danmark er blevet afbrudt af en - oplyst - kort tur til Frankrig. Det kan derudover konstateres, at langt de fleste korte oplyste, men udokumenterede rejser til Frankrig ligger over en weekend eller helligdage, hvor der ikke registreres bankposteringer.
Som eksempel kan nævnes, at A i henhold til flybilletbekræftelserne (og egne oplysninger) fløj til Danmark den 10. oktober 2005. Fredag den 14. oktober 2005 fløj han efter egne oplysninger til Frankrig, men igen til Danmark mandag den 17. oktober 2005 - dette korte oplyste ophold i Frankrig er ikke dokumenteret med flybilletter. Den 31. oktober 2005 fløj han så i henhold til flybilletbekræftelserne til Frankrig igen.
Samme billede ses eksempelvis også henover weekenden den 3.-4. december 2005, weekenden den 21.-22. januar 2006, weekenden den 25.-26. februar 2006, weekenden den 17.-18. marts 2006 og henover påskehelligdagene den 13.-16. april 2006.
Dette rejsemønster med helt korte rejser "hjem" til Frankrig i weekenderne forekommer usandsynligt, når særligt henses til, at A ikke havde familiære relationer og forpligtelser i Frankrig, men derimod havde hele sin familie i Danmark, der må formodes at arbejde og gå i skole i hverdagene og have fri i weekenderne.
Det er i øvrigt udokumenteret og usandsynligt, at de manglende flybilletter vedrørende oplyste helt korte ophold i Frankrig "formentlig" skyldes, at familien er kørt i bil fra Danmark til Frankrig (jf. replikken (E35)) transporten alene ville således ifølge Google Maps tage 15 timer eller mere hver vej.
Særligt for så vidt angår de omtalte ophold i oktober 2005 og i april 2006 bemærkes yderligere, at de dokumenterede rejser, dvs. rejsen til Danmark den 10. oktober 2005 og rejsen til Frankrig den 31. oktober 2005, henholdsvis rejsen til Danmark den. 7. april 2006 og rejsen til Frankrig den 18. april 2016, er købt på samme tidspunkt (E98 og E121). Flybilletbekræftelserne indikerer altså, at A på købstidspunktet påregnede at blive i Danmark i hele perioden, hvorfor de oplyste - ikke dokumenterede - korte rejser til Frankrig og retur i givet fald er kommet til efterfølgende.
Hertil kommer, at As opgørelse under alle omstændigheder er fejlbehæftet. Således har han eksempelvis oplyst, at han var i Frankrig fra den 10. februar 2005 til den 5. april 2005. Imidlertid er der foretaget en pengeautomathævning den 11. februar 2005 kl. 10.07 på hans F2-bank konto X1, som kun A har kort til (E308).
Under disse omstændigheder, og da A har opholdt sig så meget i Danmark, som tilfældet også efter hans egne opgørelser er, sammenholdt med at han efter det oplyste havde hverken erhvervsmæssig eller familiær tilknytning til Frankrig, hvilket han derimod i høj grad havde til Danmark, har SKAT med rette set bort fra de udokumenterede rejser i opgørelsen over As ophold i Danmark.
SKAT har således med betydelig styrke sandsynliggjort, at A har opholdt sig mere end 180 dage i Danmark i perioden fra den 25. april 2005 og 12 måneder frem.
A, der er den eneste, der kan dokumentere sit ophold i Frankrig, må herefter fremlægge sikker dokumentation for, at han alligevel har opholdt sig i Frankrig på de omhandlede dage, hvor der ikke foreligger flydokumentation, herunder ved fremlæggelse af dokumentation for kreditkorthævninger i Frankrig eller andet. Henset til ovennævnte forhold havde A i øvrigt i betydelig grad anledning til at sikre sig en sådan dokumentation. I mangel af sådan dokumentation må det bevismæssigt lægges til grund, at A har opholdt sig mere end 180 dage i Danmark i perioden fra den 25. april 2005 og 12 måneder frem, og han må herefter anses for fuldt skattepligtig til Danmark fra den 25. april 2005.
Hertil kommer, at A hverken i Frankrig eller i Danmark har selvangivet indtægter i de omhandlede år. As har herom oplyst, at familien i disse år levede af opsparing, arv og fortjeneste ved salg af ejendom.
Denne oplysning hænger imidlertid ikke sammen med, at der i de omhandlede år løbende indsættes betydelige midler på As konti - der henvises herved både til de i sagen omhandlede indsætninger på samlet ca. 4,1 mio. kr. og til de øvrige indsætninger på As konti på ca. 1,8 mio. kr. Selv uden at tage højde for familiens leveomkostninger, er der således et "hul" på ca. 3,5 mio. kr. As oplysninger om, hvorfra midlerne stammer, er derfor ikke plausibel.
Henset til den usandsynlige forklaring vedrørende kilden til de store indsætninger og familiens leveomkostninger samt As manglende oplysninger om selskabet G1 må det lægges til grund, at han i de omhandlende år har haft indtægtsgivende erhvervsmæssige aktiviteter. I mangel af andre oplysninger må disse aktiviteter - i hvert fald delvist - anses for at være udøvet i Danmark.
Det må derfor lægges til grund, at A har haft erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark i disse år, og at han også af denne årsag er fuldt skattepligtig til Danmark senest fra den 25. april 2005.
Skattepligtig indkomst (årene 2005-2007 og 2009)
Skatteministeriet gør gældende, at de 12 indsætninger fra selskabet G1 på i alt 3.278.000 kr. i årene 2005-2007 samt checkindbetalingen på 832.622 kr. i 2009 udgør skattepligtig indkomst for A.
For så vidt angår indkomstårene 2005-2007 er A fuldt skattepligtig til Danmark, jf. afsnit 3.1 ovenfor. For så vidt angår indkomståret 2009 er der enighed om, at A i hvert fald blev fuldt skattepligtig til Danmark den 1. maj 2009, hvor han tilmeldte sig ægtefællens og børnenes adresse i Y4-by.
Som fuldt skattepligtig til Danmark er A skattepligtig af sine samlede årsindtægter, jf. statsskattelovens § 4. Det påhviler derfor A at godtgøre, at beløbene indsat på hans bankkonto i 2005-2007 og 2009 udgør skattefrie eller allerede beskattede midler, jf. eksempelvis U.2011.1599H og SKM2015.633.ØLR.
A har for så vidt angår de 12 overførsler fra G1 alene henvist til, at de ikke udgør løn eller lignende, men derimod stammer fra ægteparrets fortjeneste ved salg af deres faste ejendom i Y4-by i 2003 samt arv fra As mor.
A har ikke godtgjort, at midlerne, der er overført fra selskabet G1 i 2005-2007, stammer fra hussalget og arven. Han har således ikke fremlagt dokumentation for pengestrømmen fra sine konti til selskabet og retur. Hertil kommer som også fremhævet ovenfor, at den oplyste fortjeneste ved hussalget og arven ikke tilnærmelsesvist kan dække de beløb, der indsættes på As bankkonto, hvortil kommer, at A uden anden indtægt også må have anvendt en betydelig del af arven og boligfortjenesten til almindelige udgifter og leveomkostninger.
A har på den baggrund ikke godtgjort, at de 12 overførsler udgør skattefrie eller allerede beskattede midler.
For så vidt angår indbetalingen i 2009 har A ikke redegjort for - endsige dokumenteret - hvor checkindbetalingen, der er indsat den 20. juli 2009, kommer fra, og hvad den vedrører. A er derfor også skattepligtig af dette beløb.
Ekstraordinær genoptagelse og begrundelsespligt (årene 2005-2007)
Det gøres gældende, at A har handlet groft uagtsomt i forbindelse med sine skatteansættelser for 2005-2007, og at skatteforvaltningen derfor har været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af hans skatteansættelser i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Som det fremgår ovenfor, er A fuldt skattepligtig til Danmark, idet han har opholdt sig mere end 180 dage i Danmark i en periode på 12 måneder, og idet han har udøvet erhvervsmæssige aktiviteter under sine ophold i Danmark.
Hvis retten giver ministeriet medhold i, at det bevismæssigt må lægges til grund, at As ophold i Danmark har haft en sådan karakter eller længde, at han er fuldt skattepligtig til Danmark, må det tillige lægges til grund, at A har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvindgive disse betydelige beløb.
Ved at undlade at selvangive indtægter på samlet 3.278.000 kr. i en situation, hvor han er fuldt skattepligtig til Danmark, har A således handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det bemærkes i den forbindelse, at A heller ikke i de omhandlede år har selvangivet indtægter i Frankrig, der kan dække disse indsætninger.
Skatteforvaltningen er først kommet til kundskab om, at der forelå grundlag for en ekstraordinær ansættelse, efter at SKAT (nu Skattestyrelsen) er kommet i besiddelse af kontoudtog fra bankerne og modtaget oplysning fra A om, at han ikke ønskede at redegøre yderligere for sine ophold i henholdsvis Frankrig og Danmark samt for baggrunden for overførslerne. Dette indebærer, at reaktionsfristen skal regnes fra den 11. oktober 2011. Det bemærkes hertil, at reaktionsfristen under ingen omstændigheder skal anses for påbegyndt i 2010, da de første Projekt Money Transfer-oplysninger uploades til skatteforvaltningens datawarehouse, jf. herved blandt andet SKM2018.481.HR.
SKATs forslag af 24. oktober 2011 og den endelige afgørelse af 14. december 2011 overholder dermed reaktionsfristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Endelig gøres det gældende, at afgørelsen ikke er ugyldig som følge af begrundelsesmangler. SKAT har i deres afgørelse for det første beskrevet de juridiske regler vedrørende ansættelsesfristerne ganske detaljeret og for det andet henvist til sagens konkrete omstændigheder, som er gengivet ovenfor i afgørelsen. På den baggrund er SKATs begrundelsespligt, jf. skatteforvaltningslovens § 20, jf. forvaltningslovens § 24, opfyldt i den konkrete sag.
Det forhold, at SKAT ikke har henvist specifikt til reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, har i øvrigt ikke konkret haft betydning for afgørelsens indhold eller As mulighed for at klage. Det bemærkes herved, at A har formået at påklage afgørelsen og siden indbringe sagen for domstolene, samt at han allerede under den administrative klagesag gjorde gældende, at reaktionsfristen ikke var overholdt, og at afgørelsen på dette punkt led af en begrundelsesmangel. En eventuel begrundelsesmangel vedrørende den manglende henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, har således været uden konkret væsentlighed og kan derfor ikke føre til afgørelsernes ugyldighed, jf. eksempelvis SKM2012.168.ØLR.
Herudover bemærkes det, at Landsskatteretten i sin afgørelse har taget detaljeret stilling til spørgsmålet om reaktionsfristen. Også af den årsag skal det forhold, at SKAT ikke har omtalt reaktionsfristen i sin afgørelse, ikke føre til ugyldighed.
SKATs afgørelse er således ikke ugyldig som følge af en tilsidesættelse af hverken ansættelsesfristerne eller begrundelsespligten."
Skatteministeriet har i supplerende påstandsdokument af 17. januar 2020 anført:
"Subjektiv skattepligt
Skatteministeriet har i tilstrækkelig grad godtgjort, at sagsøgeren har opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage i perioden 25. april 2005 til 24. april 2006.
Sagsøgeren oplyser i det supplerende påstandsdokument, at han har haft rådighed over og opholdt sig i sin svigermors lejlighed i Sverige. Sagsøgeren har ingen dokumentation fremlagt for, at han faktisk har opholdt sig i lejligheden, endsige at han skulle have gjort det på nogen af de dage, som indgår i skattemyndighedernes opgørelse over opholdsdage i Danmark. Oplysningerne om denne lejlighed i Sverige, herunder at den ofte blev benyttet af sagsøgeren, har i øvrigt aldrig været omtalt tidligere - hverken for domstolene eller under den administrative behandling af sagen. Det er således udokumenteret, at sagsøgeren har opholdt sig i Sverige på nogen af de dage, som indgår i skattemyndighedernes opgørelse over opholdsdage i Danmark.
Den omstændighed, at han har været registreret som ejer af biler i Frankrig, dokumenterer heller ikke, at han har opholdt sig i Frankrig på de af skattemyndighederne opgjorte opholdsdage i Danmark.
Skattepligtige indtægter
Særligt med henvisning til størrelsen af indsætningerne, og at størrelsen af indsætninger på ingen måde hænger sammen med de oplyste kilder for beløbene, har sagsøgeren bevisbyrden for, at indsætningerne ikke er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.
Oplysningen om, at indsætningerne blandt andet stammer fra gaver fra sagsøgerens forældre, er helt ny og udokumenteret, idet sagsøgeren end ikke har redegjort for størrelsen af og omstændighederne vedrørende disse oplyste gaver.
Sagsøgerens hjemvisningspåstand
Sagsøgeren har ikke knyttet anbringender til sin nye hjemvisningspåstand. Skatteministeriet gør derfor blot overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen."
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Retsgrundlaget
Statsskatteloven (lov nr. 149 af 10. april 1922 med senere ændringer) fastslår følgende skatteretlige udgangspunkt (globalindkomstprincippet) i dansk ret:
" § 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: …"
Kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016 med senere ændringer) indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
"AFSNIT I. SKATTEPLIGTEN
§ 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:
1. personer, der har bopæl her i landet,
…
§ 7. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.
…"
Skatteforvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018 som ændret ved lov nr. 1130 af 11. september 2018) indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
"§ 20. Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige nævnt i skattekontrollovens § 2 og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en skattepligtig nævnt i skattekontrollovens § 2 har undladt at give told- og skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2 og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.
…
Ordinær ansættelse
§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
…
Ekstraordinær ansættelse
§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
…
5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
…
Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. …"
Af Den juridiske vejledning 2019-1, fremgår i afsnit C.F.1.2.2. Hvornår indtræder skattepligten ved tilflytning? bl.a.:
"For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark. Se KSL § 7, stk. 1.
Det er denne regel, der afgør spørgsmålet om skattepligtens indtræden, når en person råder over en helårsbolig. Skattepligten indtræder således ikke kun fordi, den pågældende fx har de stærkeste personlige relationer til Danmark.
Efter bestemmelsen indtræder skattepligten ved en kombination af bopæl og ophold her i landet. I praksis er erhvervelse af bopæl som udgangspunkt ensbetydende med, at den pågældende eller dennes ægtefælle har købt eller lejet sig en bolig her i landet. Men den pågældende kan også have erhvervet bopæl her i landet ved at bo hos forældre mv. Bopæl erhverves ved køb eller leje af helårsbolig, …
…
Absolutte grænser for opholdets længde
Skattepligten indtræder ikke ved et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.
Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Se skd.1972.21.139.
Overstiger opholdets længde disse grænser, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor personen tager ophold her. Se KSL § 7, stk. 1.
Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes rejsedage ("brudte døgn") som hele dage.
Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre de udøver erhvervsmæssige aktiviteter her i landet. Se nedenfor.
Dette lægges til grund, hvor der er tale om personer, der anses for bosiddende i et andet land på grund af bopæl, familie, arbejde eller statsborgerskab. Her vil opholdene i Danmark naturligt have karakter af "ferie eller lignende". Se SKM2017.121.BR, hvor retten bemærkede, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at han havde bopæl i og var skattepligtig til Spanien eller noget andet land.
Bemærk
Skattepligten kan indtræde i særlige situationer, trods ophold under de nævnte grænser, nemlig når den pågældende ikke har bopæl i eller anden fast tilknytning til et andet land, og derfor opholder sig her i landet i det omfang den erhvervsmæssige beskæftigelse (fx som pilot, sømand, sælger, kunstner mv.) levner praktisk mulighed for det. På den måde er der ikke tale om ferieophold eller lignende i Danmark.
Ægtefælle bosiddende i Danmark
Ægtefællerne skal hver især opfylde betingelserne for indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1. Se SKM2012.311.LSR, SKM2014.750.SR og SKM2007.353.SR.
Hvis personens ophold i Danmark ikke overstiger de 3 måneder/180 dage indtræder skattepligten heller ikke for den pågældende person, selvom boligen benyttes som helårsbeboelse for ægtefællen.
Hvis ægtefællerne har erhvervet bolig her i landet, og den ene ægtefælle tager ophold her og dermed bliver fuldt skattepligtig, fører det ikke i sig selv til, at skattepligten også indtræder for den anden ægtefælle.
Så længe den pågældende holder sig under grænsen for et ophold, der har karakter af "ferie eller lignende" indtræder skattepligten ikke.
Det kan heller ikke forudsættes, at opholdene kun kan anerkendes som feriemæssige, hvis der er tale om en midlertidig ordning.
Erhvervsmæssig beskæftigelse
Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.
Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".
Det gælder uanset om den pågældende udøver sit erhverv som fx lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.
I praksis er skattepligten indtrådt ved:
• 4 ugers arbejde i sommerferieperioden hos en dansk arbejdsgiver. Se SKM2002.252.LR.
• Første tjenesterejse i Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser. Se SKM2006.41.SR.
• Deltagelse i 4 årlige bestyrelsesmøder i et selskab. Se SKM2009.813.LSR.
• Galleri fra sommerbolig. Se SKM2006.212.SR.
• 80 årlige erhvervsbetingede overnatninger. Se TfS 1992, 198 LR. Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor den pågældende påbegynder sit arbejde. Se SKM2007.353.SR og SKM2006.41.SR."
Rettens begrundelse og resultat
Skattepligt i Danmark
Parterne er enige om, at A er flyttet fra Danmark til Frankrig i 2003. Skattemyndighederne har derfor bevisbyrden for, at han tog fast ophold i Danmark på et tidspunkt, der ligger tidligere end 1. maj 2009, på hvilket tidspunkt A ifølge folkeregisteret flyttede tilbage til Danmark.
Parterne er videre enige om, at A fik rådighed over bopæl i Danmark, da hans hustru og børn i juli 2004 flyttede tilbage til Danmark og indlogerede sig i lejligheden på Y5-adresse i Y4-by. Efter sin forklaring boede A sig i denne lejlighed, når han i perioden efter juli 2004 opholdt sig i Danmark.
Efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, er betingelsen for genindtræden af As skattepligtigt i Danmark derfor, om han på et tidspunkt forud for 1. maj 2009 tog ophold i Danmark, der ikke havde karakter af et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Efter skatteretlig praksis, jf. Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.F.1.2.2. (tidligere bl.a. Ligningsvejledningen for 20051, afsnit D.A.1.1.1.), anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre de udøver erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.
Parterne er enige om, at A ikke på noget tidspunkt i årene 2004-2009 har opholdt sig i Danmark i en uafbrudt periode på 3 måneder eller mere, og retten finder, at Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at A i de pågældende år har udøvet erhvervsmæssig aktivitet i Danmark. Spørgsmålet er derfor, om A i de pågældende år har befundet sig i Danmark ved et samlet ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder.
For så vidt angår 12 måndersperioden 25. april 2005 - 24. april 2006 er det ved gennemgang af flybilletter for Landsskatteretten dokumenteret, at A var på rejse fra Frankrig til Danmark i 191 dage, herunder et antal "brudte dage". Retten finder på den baggrund, at skattemyndighederne har løftet bevisbyrden for, at skattepligt til Danmark er genindtrådt, medmindre A kan godtgøre, at han på 11 eller flere af rejsedagene var draget videre fra Danmark til et andet land. I forbindelse med afgivelsen af supplerende påstandsdokument for byretten har A forladt sin tidligere forklaring, hvorefter han uden at have dokumentation for det var rejst tilbage til Frankrig på et antal af dagene. I stedet har A nu oplyst, at han i mere end 11 dage har opholdt sig i sin svigermors fritidsbolig i Sverige. Denne oplysning har A også givet ved sin forklaring i byretten, og hans forklaring er støttet af den forklaring, som hans hustru har afgivet for retten. Endvidere er der fremlagt dokumentation for, at As svigermor i bl.a. 2005 og 2006 var indehaver af en fritidsbolig i Y7 i Sverige.
Retten finder det påfaldende, at oplysningen om opholdene i Sverige ikke er fremkommet under den administrative del af skattesagen eller på et tidligere tidspunkt af retssagens forberedelse. Oplysningen om rejserne til Sverige kan ikke anses dokumenteret ved den blotte tilstedeværelse af en bolig i Sverige tilhørende et familiemedlem, og efter en samlet vurdering finder retten det ikke godtgjort, at A på 11 eller flere af rejsedagene til Danmark var draget videre til et andet land. Retten tiltræder derfor, at As fulde skattepligt i Danmark genindtrådte den 25. april 2005.
Skattepligtig indkomst
Parterne er enige om, at A har modtaget de i sagen omhandlede udbetalinger fra det engelske selskab G1. A har derfor bevisbyrden for, at udbetalingerne stammer fra allerede beskattede eller skattefritagede midler.
Efter As forklaring, har han som privatperson, mens han boede i Frankrig, haft et meget stort beløb stående i schweiziske banker på konti tilhørende hans engelske selskab G1. Retten finder, at A ved en så usædvanlig tilrettelæggelse af sine økonomiske forhold har haft en særlig anledning til at sikre sig tilvejebringelse og opbevaring af den fornødne dokumentation for forholdene, herunder selskabsdokumenter for G1, udtømmende kontoudtog for de omhandlede konti i schweiziske banker og eventuelle lånedokumenter vedrørende indskud og tilbagebetaling af fremmedkapital i G1. A har ikke under sagen kunnet fremlægge nogen form for dokumentation, der bestyrker hans forklaring om, at udbetalingerne er tilbagebetaling af fremmedkapital, som stammer fra allerede beskattede eller skattefritagede midler, lige som der heller ikke er dokumentation for, at udbetalingerne kan have karakter af udbetaling af udbytte eller kapitalnedsættelse til en kapitalejer. Retten tiltræder derfor, at As skattepligtige indkomst i 2005, 2006, 2007 og 2009 i medfør af statsskattelovens § 4 er forhøjet med henholdsvis 488.000 kr., 498.000 kr., 2.292.000 kr. og 832.622 kr.
Ugyldighed
Det må lægges til grund, at A har været bekendt med, at han har opholdt sig i Danmark i en periode af en længde, der efter skatteretlig praksis medfører, at hans fulde skattepligt i Danmark genindtrådte.
Retten finder, at A ved den ovenfor nævnte usædvanlig tilrettelæggelse af sine økonomiske forhold og ved tilrettelæggelsen af sine boligforhold i Frankrig og Danmark har haft en særlig anledning til agtpågivenhed i relation til sine skattemæssige forhold. Retten tiltræder derfor, at det må henregnes A som i hvert fald groft uagtsomt, at han ved undladt selvangivelse har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af hans skattepligtige indkomst i 2005, 2006, 2007 og 2009 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Retten tiltræder derfor, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har været opfyldt.
Efter oplysningerne i SKATs sagsnotat vedrørende perioden maj - oktober 2011 (Ekstrakt II, side 301 f.) søgte SKAT på baggrund af Project Money Transfer forholdene vedrørende As skatteforhold i skatteårene 2005, 2006, 2007 og 2009 nærmere oplyst i perioden maj - oktober 2011. SKAT bad forgæves A om at deltage i et møde, og den 5. oktober 2011 blev han meddelt, at der i tilfælde af fortsat manglende medvirken ville ske ansættelse på baggrund af det foreliggende grundlag.
Retten tiltræder derfor, at varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk.2, 1. pkt., ikke var overskredet, da SKAT den 24. oktober 2011 sendte agterskrivelse, idet dette skete inden 6 måneder efter, at SKAT havde fået fyldestgørende kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Da SKATs endelige afgørelse blev truffet den 14. december 2011, er fristen på 3 måneder i § 27, stk. 2, 1. pkt. ligeledes overholdt.
Herefter, og da der heller ikke i øvrigt er grundlag for at statuere ugyldighed, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Sagsomkostninger
Sagsomkostningerne er efter sagens skattemæssige værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift inklusiv moms med 120.000 kr.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, frifindes.
A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 120.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.