Parter

A

(v/adv. Kasper Kelm Demant)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Tim Holmager v/adv. Mads Høeg Sørensen)

Afsagt af Byretsdommer

Anna Lindgren

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 17. september 2018, har sagsøgeren, A, fremsat påstand om, at hendes skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 nedsættes med kr. 515.000, subsidiært at hendes skatteansættelse for indkomståret 2013 hjemvises til fornyet behandling hos Skattemyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og JS.

A har forklaret bl.a., at hun boede og havde fælles husholdning med sin mor. De levede sparsommeligt og har aldrig holdt store ferier. Deres fælles husholdning fortsatte også efter at hendes mor kom på plejehjem. Hun hævede penge for moderen, og hun tror, at moderen gemte sin opsparing under madrassen. Det var formentlig noget moderen havde lært af sine forældre. Hendes mor var meget enfoldig, og havde det svært med den tekniske udvikling.

Tingene skulle helst være, som de altid havde været. Sådan har hun det også selv. Moderen var ikke dement, men hun havde ikke rigtig styr på sine penge og gemte dem forskellige steder. Da moderen døde fandt hun 9.000 kr. gemt i en avis. Pengene anvendte hun til moderens begravelse.

Hendes mor var gavmild, og hun modtog afgiftsfrie pengegaver fra moderen i det omfang skattereglerne tilladte det. Pengene fik hun kontant, og hun gemte dem under sin madras. I 2013 og 2014 levede hun af sin pension. Hun har altid været meget nøjsom. Hun cykler altid og er også cyklet fra Y1-by til retten i dag. Hun har sidst været på ferie i 1976. Hun hæver kontantbeløb i banken, som hun opbevarer derhjemme.

I 2013 indsatte hun 513.000 kr. på sin konto. Det var penge hun havde gemt til at få skiftet taget på huset. Moderen ville gerne beskytte hende og ville ikke have, at hun manglede noget. Taget trængte til udskiftning, men ejendomsmægleren syntes dog ikke, at hun skulle skifte taget, så det blev ikke til noget.

Hun stoler ikke på banken, og hun har det derfor bedst med at have sine penge derhjemme. Hun har stadig penge derhjemme, men ikke i så stort et omfang som tidligere. Det er jo ikke ulovligt.

Hun satte de 513.000 kr. ind på kontoen, så håndværkerne kunne se, at hun havde penge. De krævede en bankgaranti. Hun ville ellers gerne have betalt dem kontant, men det ville de ikke.

Hun har over flere omgange hævet penge, og hun kan ikke forstå, at det opfattes som et problem. Hun kan ikke rigtigt forklare, hvorfor hun gjorde det, men det hænger sammen med den usikkerhed hun havde omkring om hun skulle udskifte taget.

Hun tog til bankafdelingen i Y2-by, fordi hendes lokale bank ikke havde en kasse. Hun foretrak to bankmedarbejderne, som var flinke. Den ene var JS og den anden var en mandlig medarbejder. Da hun satte de første 60.000 kr. ind på kontoen, forklarede hun, at der var tale om en pengegave fra hendes afdøde mor. Hun kendte ikke JS privat. Pludselig var JS der ikke, og hun fik at vide, at hun var gået på pension.

I 2013 bestod hendes indkomst af pension og lejeindtægter. Hun havde et lejemål, som hun lejede ud til 1.000 kr. om måneden. Hun overvejede ikke at sætte huslejen op. Det var en fejl, at hun bogførte et huslejetab.

Hun er uddannet frisør og havde indtil 2010 en frisørsalon i sit hjem. Inventaret forefindes stadig i huset, da hun ikke har midler til at få det fjernet. Der var ikke etableret udluftning og salonen opfylder ikke nutidens krav. Hun har ikke kunder i salonen længere. Det har hun ikke lyst til. Den første indsætning på kontoen var arv. I de 9 store indsætninger er pensionen iblandet. Det var ikke indkomst fra frisørvirksomhed.

Hun kan ikke dokumentere, at håndværkerne krævede en bankgaranti. Det var en mundtlig aftale. Hun følte ikke, at hun kunne stole på håndværkerne. Hun satte pengene ind og hævede dem igen. Det var lidt forvirring, men hun talte ikke med håndværkerne 8 gange i den periode.

Det er hende, der har skrevet på indbetalingskvitteringer, som en hjælp til advokaten. På indbetalingskvitteringen af 1. august 2013 er det JS, der har skrevet "arv". JS ville vide, hvor hun havde pengene fra. Indbetalingen på 80.000 kr. den 15. august 2013 var ikke en pengegave. Det var pension og penge hun havde.

Hun ved ikke, hvorfor hun har skrevet "afløser" på indbetalingskvitteringen af 22. august 2013, men det kan være, at det var fordi JS var stoppet. På indbetalingskvitteringen af 5. september *)2019 er det JS, der har skrevet "opsparet gave". Hun fik penge og ting af hendes mor til en værdi af ca. 2.300.000 kr. i perioden 1973 - 2007. Det er et anslået beløb. Der er aldrig skrevet noget ned om det. Gaverne blev givet løbende. Det var ikke fødselsdagsgaver. Hun ordnede sin mors hår.

Hun var lidt ud over det almindelige hendes mor. Hun ved ikke, hvad hun gav de øvrige søskende af pengegaver, men der har været tale om engangsbeløb.

Hendes ene søster arbejder i SKAT. Hendes nevøer og niecer har også fået penge. Moderen kom fra en velhavende familie. Moderen arbejdede som nattevagt og havde en god indkomst.

Fakturaerne til G1 ApS og G2 har ingen sammenhæng med de penge der blev indsat og udbetalt fra hendes konto.

JS har forklaret bl.a., at hun i 2013 var ansat som kasserer i F1-banks filial i Y2-by. Ud fra indbetalingskvitteringen kan hun bekræfte, at hun har foretaget ekspeditionen den 1. august 2013, hvor A satte 60.000 kr. ind på sin konto. Hun har skrevet beløbet og anført, at der var tale om arv. Hun havde pligt til at spørge kunden, hvor pengene kom fra, og det var det hun fik at vide.

Det er også hende, der har foretaget ekspeditionen den 24. september 2013. Hun kan genkende sin skrift. Hun har skrevet "gaver" fordi det var det hun fik oplyst af kunden. Hun vurderede ikke om det var rigtigt eller forkert det A fortalte. Hun noterede blot hvad der blev sagt.

Hun har ikke foretaget ekspeditionen den 15. august 2013. Det er ikke hendes tal og ekspeditionsnummeret viser også, at indsætningen ikke er foretaget i filialen i Y2-by.

Hun kan sagtens huske, at hun har ekspederet A. Det er ikke så ofte, at hun havde en ældre kunde, der kom på cykel og satte mange penge ind. A ventede altid på, at hun blev ledig i kassen. Hun havde ingen personlig relation til A. Det var ikke underligt, at A kørte til filialen i Y2-by, da filialen i Y1-by ikke havde kontanter.

Hun bed mærke i, at A kom med gamle og udgåede pengesedler. Hun mener, at det var store sedler. Banken ville godt tage imod de udgåede sedler.

Hun foretog ekspeditionen den 8. august 2013, hvor A satte 25.000 kr. ind. Hun skrev ikke, at der var tale om arv, men hun vidste det, da det var sket flere gange. Som hun husker det var der tale om gamle sedler.

Hun har også foretaget ekspeditionen den 22. august 2013, hvor A satte 90.000 kr. ind. Hun gik ud fra, at der var tale om arv. Det var også gamle sedler.

Hun foretog også ekspeditionen den 24. september 2013, hvor A satte 90.000 kr. ind. Hun fik oplyst, at der var tale om gaver, hvilket hun noterede.

Det har ingen betydning om kunden har hævet de penge fra kontoen som senere bliver sat ind. Hun skal bare have at vide, hvor pengene stammer fra.

Alle de gange hun ekspederede A var der tale om udgåede sedler. Når man hæver penge fra bankens automat, kan man ikke modtage udgåede sedler.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"… Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at A har godtgjort, at de ni kontantindsætninger på i alt kr. 515000, som hun foretog i F1-bank indkomståret 2013, er skatteansættelsen uvedkommende.

Til støtte herfor gøres det i relation til de tre indsætninger på henholdsvis kr. 60.000 den 1, august 2013, jf. bilag 11, kr. 60.000 den 5. september 2013, jf. bilag 15, og med kr. 90.000 den 24. september 2013, jf. bilag 16, gældende, at A har godtgjort, at der er tale om skattefri gaver, modtaget fra A’s mor i 2004-2007, Det gøres således gældende, at kontantbeløbet er skatteansættelsen for indkomståret 2013 uvedkommende.

I relation til de resterende seks indsætninger på i alt kr. 305.000 gøres det gældende, at A har godtgjort, at der er tale om indsætninger af kontanter, som hun forinden har hævet i banken. Det gøres således gældende, at kontantbeløbet er skatteansættelsen for indkomståret 2013 uvedkommende.

*** ***

Efter statsskattelovens § 4 beskattes en person af sin samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, og hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Efter statsskattelovens § 5, litra b, beskattes gaver ikke, når de er omfattet af boafgiftslovens afsnit II.

Gaver fra forældre er omfattet af boafgiftslovens afsnit II, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a.

Efter boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, kan en person afgiftsfrit modtage gaver fra sin moder inden for et bundfradrag, der i 2004-2007 var henholdsvis kr. 51.500,-, 52.700,-, 53.900,- og 55.300.

Både for så vidt angår indkomster omfattet af statsskattelovens § 4 og gaver om fattet af boafgiftsloven gælder retserhvervelsesprincippet, jf. f.eks. Den Juridiske Vejledning 2019-1, C.A,1.2.1. Indtægter og pengegaver beskattes således i det indkomstår, hvor der er erhvervet ret beløbet, hverken før eller senere.

*** ***

Det gøres gældende, at A i indkomstårene 2004, 2005, 2006 og 2007 modtog kontante gaver fra sin mor på i alt kr. 210.000, og at de årlige gaver ikke oversteg de respektive års grundbeløb i boafgiftslovens § 22, stk. 1.

Det gøres videre gældende, at A beholdt gaverne i kontanter i sit eget hjem, hvorfor de var i behold i indkomståret 2013, hvor de blev indsat ad tre om gange henholdsvis med kr. 60.000 den 1. august 2013, jf. bilag 11, med kr. 60.000 den 5. september 2013, jf. bilag 15, og med kr. 90.000 den 24. september 2013, jf. bilag 16.

Det gøres gældende, at det i A’s tilfælde ikke kan anses for usædvanligt eller utroværdigt, at opsparing er sket ved opbevaring af pengene i hjemmet, hvorfor dette ikke blot kan affejes som udokumenteret, jf. f.eks. SKM2013.903.BR, hvor byretten hjemviste sagen til skattemyndighederne.

Det erindres, at A stedse siden sagens opstart har fastholdt sin forklaring, hvilket taler mod at stille særligt skærpede krav til dokumentationen heraf, jf. SKM2013.389.ØLR modsætningsvist.

Det gøres endvidere gældende, at beviskravet for modtagne gaver under bund grænsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1, må anses for relativt lempeligt henset til, at skattemyndighederne ikke stiller krav om endsige giver mulighed for at sådanne gaver kan anmeldes.

Såfremt der således stilles særligt skærpede krav til dokumentationen, vil dette de facto umuliggøre skattefrie kontantgaver omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, hvilket selvsagt ikke har været lovgivers intention ved indførelsen af bundfradraget for gaveafgift.

Skatte- og afgiftsfrie gaver bliver ikke skattepligtige af at blive indsat på en konto i banken 6-9 år efter modtagelsen, imidlertid følger det at praksis, at det er den skattepligtige, der skal godtgøre, at en konstateret indsætning på bankkonto ikke er omfattet af statsskattelovens § 4, jf. eksempelvis SKM2004.87.HR og SKM2014.254 ØLR.

Generelt har skattemyndighederne som udgangspunkt bevisbyrden i sager, hvor skattemyndighederne påberåber sig et givent faktum til støtte for et skattekrav. Som udgangspunkt er det derfor Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at der i nærværende sag foreligger yderligere skattepligtig indkomst: end hvad A har selvangivet. jf. f.eks. SKM2014.616.BR og Landsskatterettens afgørelse af 27. januar 2014, j.nr. 13-0095164.

Har Skatteministeriet løftet bevisbyrden to-, at skatteydere angiveligt bar opnået en given økonomisk fordel, eksempelvis realiseret en indtægt, er det op til skatteyderen at godtgøre, at der ikke foreligger en sådan skattepligtig indkomst eksempelvis fordi den pågældende indkomst allerede er beskattet eller er skattefritaget, jf. f.eks. SKM2012.174.VLR.

Det gøres gældende, at A ved sin forklaring har godtgjort dette. Det gøres således gældende, at A har godtgjort, at indsætningerne at kr. 60000 den 1. august 2013, jf. bilag 11, at kr. 60.000 den 5. september 2013, jf. bilag 15, og at kr. 90.000 den 24. september 2013, jf. bilag 16, stammer fra skatte- og afgiftsfrie gaver modtaget af A’s moder i perioden 2004-200709 således er skatteansættelsen for indkomståret 2013 uvedkommende.

Det gøres endvidere gældende, at A ved sin forklaring og ved fremlæggelsen af sine kontoudtog, jf. bilag 7, har godtgjort, at de øvrige indsætninger på i alt kr. 305.000 reelt er penge, der forinden er hævet på samme konto.

Sammenfattende gøres det således til støtte for de nedlagte påstande gældende, at de kr. 515.000 som A løbende indsatte på sin konto indkomståret 2013 er skatteansættelsen for indkomståret 2013 uvedkommende…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…Skatteministeriet gør gældende, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at de 9 kontante indbetalinger på i alt 515.000 kr. udgør midler, der ikke skulle beskattes, eller som allerede var beskattet.

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig.

Ifølge stævningen, side 2, afsnit 4, har A været pensionist siden 1980’erne. Ved siden af sin pension har hendes indkomst hidrørt fra udlejning af en ejendom. I løbet af august-december 2013 viste A’s konto 9 indsætninger og 58 hævninger med ganske store beløb. Dette fremgår også af hendes egen oversigt i bilag 10. Som eksempel indsatte A i august måned 255.000 kr. af 4 gange, og hævede 294.000 kr. af 34 gange. Indsætningerne er ikke selvangivet.

Det er ubestridt, at A under disse omstændigheder skal godtgøre, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede eller som er undtaget fra beskatning, jf. f.eks. U 2009.163 H.

Hun har anført, at 3 af indsætningerne stammer fra skatte- og afgiftsfrie gaver fra hendes mor, og at de resterende 6 indsætninger er "genindsætninger" af tidligere hævede kontanter.

Heroverfor er det Skatteministeriets standpunkt, at A ikke har dokumenteret, at beløbene er undtaget fra beskatning. Der mangler således objektive kendsgerninger, der efter retspraksis kræves for, at sådanne indsætninger undtages fra beskatning, jf. f.eks. U2007.1049 H, SKM2009.36.VLR og SKM2013.565.ØLR.

A har ikke fremlagt nogen dokumentation for, hvor indsætningerne stammer fra.

Derfor har myndighederne været berettiget til at forhøje hendes skattepligtige indkomst med indbetalingernes størrelse, og der er dermed ikke grundlag for at tilsidesætte den indbragte afgørelse.

Der er ikke tale om en skønsmæssig forhøjelse, jf. modsat stævningen, side 7 og 9-12. Forhøjelser følger derimod direkte af konkrete indsætninger, jf. også SKM2014.683.VLR, SKM2007.53.ØLR og SKM2013.125.VLR. A’s anbringender herom er derfor ikke relevante for sagen. Derudover er det ikke en forudsætning for forhøjelsen, at den er understøttet af en privatforbrugsberegning, heller ikke hvis der var tale om et skøn, jf. f.eks. U 2005.3167 H. Forhøjelsen kan heller ikke tilbagevises ved at fremlægge oplysninger om hendes privatforbrug. Det afgørende i sagen er alene, hvilket sagsøgeren da også anfører i replikken, side 2, nederst, hvorvidt A kan godtgøre, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning.

1. DE 3 INDSÆTNINGER PÅ I ALT 210.000 KR.

A gør gældende, at indsætningerne den 1. august, 5. september og 24. september 2013 på samlet 210.000 kr. stammer fra kontanter, hun årligt har modtaget fra sin mor som afgiftsfrie beløb i årene 2004-2007 i henhold til boafgiftslovens § 2, stk. 1.

Det må anses for meget usædvanligt at opbevare kontanter i så mange år for herefter - uforklaret - at indsætte dem. Dette skærper sagsøgerens bevisbyrde.

A har heller ikke fremlagt nogen dokumentation for modtagelse af pengegaver fra sin mor. Der er således ikke støtte for hendes forklaring i form af f.eks. kontoudtog fra moren, gavebreve, testamente eller lignende, hverken for hvornår hun skulle have modtaget beløbene, eller hvilken størrelse pengegaverne havde. Hun har ikke løftet sin bevisbyrde alene "ved sin forklaring", jf. f.eks. SKM2013.537.ØLR, men modsat stævningen, side 9, afsnit 5.

A har fremlagt indbetalingskvitteringer fra de 3 indsætninger (bilag 11, 15 og 16). Det fremgår af kvitteringerne, at beløbene er indsat, og de er påført noter i hånden med f.eks. "Arv". A kunne skrive, hvad hun ville, eller få banken til at skrive, hvad hun fortalte dem om de indsatte kontanter.

Dette dokumenterer ikke, at de indbetalte kontanter stammer fra årlige afgiftsgiftsfrie pengegaver fra hendes mor i årene 2004-2007.

KC døde i maj 2008 (bilag A), og boet blev sluttet som boudlæg. Skifteretten havde hermed konstateret, at dødsboets aktiver ikke oversteg 35.000 kr., jf. Bekendtgørelse nr. 1422 af 11. december 2007, § 2, jf. dødsboskiftelovens § 21, efter fradrag af rimelige udgifter ved begravelsen, boets behandling og af gælden, som var sikret ved pant eller tilsvarende, jf. dødsboskiftelovens § 18. Den omstændighed, at boet blev udlagt med få midler, taler også imod, at A har fået skattefrie pengegaver som anført.

A har heller ikke fremlagt dokumentation for, at moderen havde foræret stort set hele sin formue væk til sine børn og børnebørn, inden hun døde, som anført i stævningen, side 3, afsnit 2. Der er heller ingen dokumentation for, at moren overhovedet var i stand til at give A og andre familiemedlemmer - pengegaver i den størrelsesorden, som er anført i stævningen, side 2, sidste afsnit - side 3, afsnit 2.

På den baggrund har A ikke løftet sin tunge bevisbyrde for, at disse 3 indbetalinger stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning.

2. DE 6 INDSÆTNINGER PÅ I ALT 305.000 KR.

De øvrige 6 indsætninger på samlet 305.000 kr. gør A gældende er hendes egne penge, som hun tidligere har hævet og herefter indsat på ny.

A har ikke fremlagt dokumentation for, at indsætningerne er hendes egne penge, som hun tidligere har fået udbetalt. Der er heller ingen redegørelse for, hvorfor hun skulle have indbetalt (og hævet) så store beløb i sidste halvdel af 2013. Hun har blot generelt anført, at hun ofte havde en betydelig kontantbeholdning. Til støtte for, at hun ofte betalte regninger kontant, har hun henvist til de fakturaer, der er fremlagt som bilag 34 og 35. Betalingerne ses ikke at have nogen klar sammenhæng med de 9 omtvistede indsætninger på hendes konto, jf. f.eks. SKM2019.250.ØLR. Det beviser dermed ikke, at indsætningerne stammer fra midler, som ikke skal beskattes, eller som allerede er beskattet.

Over for Skatteankenævnet har A anført (bilag 1, side 8, afsnit 2), at hun havde hævet visse beløb til indkøb af materialer og betaling af håndværkere for at lave taget på et hus. Lignende redegørelse fremgår af SKATs telefonnotat af 27. august 2015 (bilag 27). Aftalen blev ifølge hende angiveligt ikke til noget, og hun indsatte derfor de hævede beløb igen. A har ikke anført, hvilke hævninger og indsætninger det nærmere angår. Der er ingen dokumentation for denne redegørelse, som da heller ikke er gentaget i stævningen. Den omstændighed, at der går penge ind og ud af hendes konto, beviser ikke hvor de kontante indbetalinger stammer fra, og i hvert fald ikke, at det er samme midler, som tidligere er udbetalt.

Hun har dermed ikke bevist, at de 6 indbetalinger er midler, der allerede er beskattede…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at der i 2013 på A’s konto ved ni indbetalinger foretaget af A blev indsat i alt 515.000 kr.

Det påhviler A at løfte bevisbyrden for, at en eller flere af de ni indbetalinger er undtaget fra beskatning enten fordi det er tale om midler, der allerede er beskattet eller at der er tale om midler, der er undtaget fra beskatning.

Efter bevisførelsen finder retten ikke, at A har løftet bevisbyrden for, at indsætninger på samlet 210.000 kr. stammer fra kontanter, hun årligt havde modtaget fra sin mor som afgiftsfrie beløb i årene 2004-2007. Retten har herved lagt vægt på, at A ikke har fremlagt nogen dokumentation herfor i form af dokumenter, kontoudtog eller formueopgørelser, der kunne sandsynliggøre, at hendes mor havde økonomisk mulighed for at yde pengegaver i den størrelsesorden. Retten bemærker herved, at moderens bo blev sluttet som et boudlæg.

Retten finder efter bevisførelsen endvidere ikke, at A har løftet bevisbyrden for, at de resterende 6 indsætninger var penge hun tidligere havde hævet fra sin konto. Retten hæfter sig i den forbindelse ved, at A ikke selv har kunnet redegøre for, hvorfor hun over den forholdsvis korte periode skulle have hævet og indsat de samme penge igen og igen.

Retten finder ikke, at forklaringen afgivet af JS kan medføre en anden vurdering. Retten bemærker herved, at JS’s forklaring om, at samtlige indsætninger fra A udgjorde arv eller gaver og bestod af gamle udgåede pengesedler ikke stemmer overens med A’s forklaring, herunder om, at hun havde hævet pengene i bankens pengeautomat.

Retten finder på denne baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets afgørelse om forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst i 2013.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 50.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1:

*)2019 udgår og erstattes af 2013.