Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at "basisrenten" efter statsskattelovens § 6 e anses for en renteudgift?
2. Kan det bekræftes, at "risikotillægsrenten" efter statsskattelovens § 6 e anses for en renteudgift? 

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

XX K/S er en lånefond, der yder ansvarlig lånekapital til landbruget. Kapitalen er målrettet investeringsprojekter og i særlige tilfælde også refinansiering, og den stilles til rådighed som del af en samlet gældsløsning.

Formålet med lånefonden er at give effektive og veldrevne landbrug, der ellers er hæmmede af relativt høj gæld, mulighed for at investere i større og endnu mere effektiv produktion.

Alle landbrug kan søge om lån. Målgruppen er de bedrifter, der er effektive og veldrevne, men som er låste af gæld. Selv effektive landbrug kan have svært ved at tiltrække finansiering til at udvikle bedriften, hvis de har relativt høj gæld.

Lån fra XX kan anvendes inden for alle driftsgrene, men forventes at være særligt relevant for animalske producenter, herunder primært mælkeproducenter og svineproducenter.

XX yder de konkrete lån til virksomheder. Der laves i forbindelse med udlånet en aftale kaldet "YY gældsbrev".

Af aftalen fremgår, at renten består af en variabel rente i form af CIBOR 12, der fixes den første bankdag hvert år, som nærmere beskrevet i de almindelige betingelser og et fast tillæg, som er [xx] % p.a. Denne rente kaldes også basisrenten, hvilket anvendes herefter.

I visse tilfælde ønsker XX at knytte særlige vilkår til lånene. I så fald indgås der ved stiftelse af lånet et tillæg til aftalen om lånet kaldet "Tillæg til YY gældsbrev (RISIKOTILLÆGSRENTE)". Heraf fremgår, at der under visse betingelser i en fremtidig periode på 12 måneder skal betales en såkaldt "risikotillægsrente".

Pga. XXs karakter ønskes sikkerhed for de skattemæssige konsekvenser for låntagerne af renterne på de lån XX yder.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Begrundelse for det ønskede svar på spørgsmål 1:

Det fremgår af SL § 6 e, at der er fradragsret for renter af gæld. Loven indeholder ingen definition af, hvad der forstås ved gæld. I praksis er der dog udviklet en definition af renter, der fx er gengivet således i SKATs Juridiske Vejledning 2018-1 afsnit C.A.11.2.1:

"Ved renteudgifter forstås, et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition."

Derudover er der fra SKATs side tilføjet følende i DJV:

"Ved vurderingen af, om renten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode den vedrører, er der ikke tale om en renteudgift, men et kurstab."

Heraf fremgår,

• at der skal være tale om et periodisk vederlag,
• at det skal beregnes som en procentdel af restgælden
• at der lægges vægt på at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører.

Vedrørende basisrenten bemærkes, at denne ud fra skabelonen til "YY gældsbrev" er et sædvanligt periodisk vederlag, der beregnes som en procentdel af restgælden (kaldet lånesaldoen). Den fastsættes forud. Basisrenten er således fastsat i aftalen ved ydelse af lånet, og det er i aftalen defineret, hvad den konkrete rente i det konkrete låneforhold skal udgøre. Nemlig CIBOR12 plus et konkret aftalt tillæg hertil.

Basisrenten må derfor anses for en rente. Låntager må derfor have fradragsret for renten efter SL § 6 e.

Begrundelse for det ønskede svar på spørgsmål 2:

Indledningsvis henvises til det ovenfor anførte om definitionen af renter.

Risikotillægsrenten er som det fremgår af tillægget i givet fald en rente, der aftales ved det konkrete tillæg til gældsbrevet. Det fremgår også, at det er en rente, der i givet fald fastlægges for en fremtidig periode på 12 måneder, som ligger efter det tidspunkt, hvor pligten meddeles. Det fremgår endvidere af tillægget, at den kun betales, så længe der er et lån. Fx fremgår det af aftalen, at låntager ikke skal betale denne rente fra og med en evt. førtidig indfrielse. Ligeledes fremgår det af aftalen, at der ikke skal betales risikotillægsrente fra tilbagebetalingstidspunktet på lånet.

Det fremgår også af aftalen, at risikotillægsrenten udgør en (i det konkrete låneforhold aftalt konkret) procentdel af den enhver tid værende lånesaldo, ligesom det fremgår, at den tilskrives kvartalsvis på baggrund af den konkrete lånesaldo.

Risikotillægsrente opfylder hermed også klart den opstillede rentedefinition, og låntager vil derfor have fradragsret for renten efter SL § 6 e.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at "basisrenten" efter statsskattelovens § 6 e er en renteudgift.

Begrundelse

Sagen angår, om basisrenten kan anses for en rente i relation til statsskattelovens § 6, litra e, og om debitor vil have fradrag for renten.

Hverken statsskatteloven eller anden skattelovgivning indeholder en definition af, hvad renteudgifter er, men praksis har skabt en almindelig rentedefinition.

Ved renteudgifter forstås, et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om renten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode den vedrører, er der ikke tale om en renteudgift.

Om basisrenten er det oplyst, at renten udgør et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, XX K/S, der beregnes som en procentdel af debitors lånesaldoen. Basisrenten er forud fastsat i låneaftalen ved ydelse af lånet, og det er i aftalen defineret, hvad den konkrete rente i det konkrete låneforhold skal udgøre. Basisrenten er fastsat til CIBOR12, der fikseres den første bankdag hvert år samt et konkret aftalt fast tillæg på xx % p.a.

Basisrenten må efter SKATs opfattelse opfylde rentedefinitionen i skattemæssig forstand.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at der i henhold til låneaftalen er tale en retlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente gælden.

Der er vurderingen af, om der er en reel fordring mod debitor blandt andet lagt vægt på, at pligten til at tilbagebetale gælden ikke er knyttet til uvisse fremtidige betingelser.

Det er SKATs samlede vurdering, at basisrenten opfylder rentedefinitionen i skattemæssig forstand.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at "risikotillægsrenten" efter statsskattelovens § 6 e er en renteudgift.

Begrundelse

Sagen angår, om risikotillægsrenten kan anses for rente i relation til statsskattelovens § 6, litra e, og om debitor vil have fradrag for renten.

Hverken statsskatteloven eller anden skattelovgivning indeholder en definition af, hvad renteudgifter er, men praksis har skabt en almindelig rentedefinition.

Ved renteudgifter forstås, et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om renten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode den vedrører, er der ikke tale om en renteudgift.

Det er oplyst om risikotillægsrenten, at det er en rente, der aftales som et konkret tillæg til gældsbrevet. Risikotillægsrenten udgør en procentdel af den enhver tid værende lånesaldo, ligesom den tilskrives kvartalsvis på baggrund af den konkrete lånesaldo.

Det er yderligere oplyst, at det er en rente, der fastlægges for en fremtidig periode på 12 måneder, som ligger efter det tidspunkt, hvor pligten til at betale risikorenten meddeles. Der betales kun rente, så længe der består et lån.

Risikotillægsrenten må efter SKATs opfattelse opfylde rentedefinitionen i skattemæssig forstand.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at der i henhold til låneaftalen er tale en retlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente gælden.

Der er vurderingen af, om der er en reel fordring mod debitor blandt andet lagt vægt på, at pligten til at tilbagebetale gælden ikke er knyttet til uvisse fremtidige betingelser.

Det er SKATs samlede vurdering, at risikotillægsrenten opfylder rentedefinitionen i skattemæssig forstand.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 6, litra e

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

e. Renter af Prioriteter og anden Gæld, samt hvad der er anvendt til blot Vedligeholdelse eller Forsikring af de af den skattepligtiges Ejendele, hvis Udbytte beregnes som Indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til Afdrag paa hans Gæld, hvilket ogsaa gælder om Fideikommisbesidderes Afdrag paa Fideikommissets Gæld.

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2018-1 afsnit C.A.11.2.1

(…)

Regel (definition)

Hverken statsskatteloven eller anden skattelovgivning indeholder en definition af, hvad renteudgifter er, men praksis har skabt en almindelig rentedefinition.

Ved renteudgifter forstås, et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om renten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode den vedrører, er der ikke tale om en renteudgift, men et kurstab.

(…)

Den Juridiske Vejledning 2018-1 afsnit C.A.11.2.2.1

Indhold

Dette afsnit handler om, en af de betingelser renteudgifter skal opfylde for at kunne fradrages.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

For at renteudgifter kan fradrages, skal der være en låneaftale, som både indeholder en retlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente gælden. Det er en betingelse for fradrag, at dette kan dokumenteres. Reglen om, at renteudgifter skal opfylde visse betingelser for at kunne fradrages, har dannet sig ud fra praksis.

Ved vurderingen af, om der er en reel fordring mod debitor, bliver der bl.a. lagt vægt på, at pligten til at tilbagebetale gælden ikke er knyttet til uvisse fremtidige betingelser.

Hvis der er interessefællesskab mellem debitor og den påståede kreditor, har debitor en skærpet bevisbyrde for, at der foreligger en retligt bindende forpligtelse til at betale gæld og renter til kreditor. Der anses at være interessefællesskab mellem den påståede kreditor og debitor, hvis der fx er tale om familie- eller koncernforhold.

Der skal være tale om reelle renteudgifter. En beregnet rente, der ikke er vederlag for at stille kapital til rådighed, men betales for at tilgodese andre hensyn, kan ikke fradrages som en renteudgift.

Hvis baggrunden for, at der skal betales en rente er et skattearrangement, kan skatteyderen ikke få fradrag for renter.

Spørgsmål 2

Der henvises til spørgsmål 1.