Dato for udgivelse
27 jun 2018 11:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 apr 2018 08:00
SKM-nummer
SKM2018.318.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
B-1749-17
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Beskatning, enkepension, pension, skattefri, tilkendegivelse, retsbeskyttet, skattefrihed
Resumé

Sagen angik beskatning af appellantens enkepension fra G2. Appellanten ønskede pensionen beskattet efter de særlige regler i pensionsbeskatningslovens § 53 A, selv om appellanten ikke havde indgivet anmodning herom til skattemyndighederne inden lovens frist herfor.

Appellanten gjorde gældende, at lovens frist var suspenderet, idet appellanten gjorde gældende, at hun af skattemyndighederne i 1994 var blevet bibragt den opfattelse, at pensionen var skattefri, hvorfor hun ikke havde haft anledning til at vælge beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, før at SKAT i 2012 gjorde hende opmærksom på, at pensionen var skattepligtig. Heri fik appellanten ikke medhold. Landsretten henviste til, at de foreliggende oplysninger ikke godtgjorde, at appellanten fra skattemyndighederne havde modtaget en positiv og klar vejledning eller tilkendegivelse om, at pensionen var skattefri, og at oplysningerne ikke kunne begrunde, at den lovmæssige absolutte frist måtte anses for suspenderet.

Appellanten gjorde subsidiært gældende, at hun på baggrund af en tilkendegivelse fra skattemyndighederne i 1994 havde en retsbeskyttet forventning om, at hendes pension var skattefri, og at hendes skatteansættelse for indkomståret 2012 derfor skulle genoptages. Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse om, at appellanten ikke havde en retsbeskyttet forventning om skattefrihed. Byretten havde bl.a. henvist til, at skattemyndighederne i 1994 ikke positivt og entydigt havde taget stilling til spørgsmålet om skattefrihed for pensionen, og at en afgørelse fra Skatteankenævnet om, at appellanten for nogle tidligere indkomstår (2009-2011) havde en retsbeskyttet forventning om skattefrihed, ikke kunne føre til andet resultat.

Appellanten gjorde endelig gældende, at Landsskatterettens afgørelse var ugyldig, idet den ikke var sagligt begrundet, og idet Landsskatteretten ikke havde kompetence til at træffe afgørelse vedrørende skatteansættelsen for 2012. Landsretten fandt, at Landsskatteretten med fornøden begrundelse havde taget stilling til appellantens klage over SKATs afgørelse, og at der ikke var grundlag for at anse afgørelse for ugyldig og hjemvise sagen til Landsskatteretten.

Reference(r)

Pensionsbeskatningslovens § 53 A

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1, C.A.10.4.3.7

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1, C.A.10.4.2.5

Appelliste
13-0156344

Parter

A

(v/adv. Gitte Skouby)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokat v/adv. Robert Andersen)

Afsagt af landsretsdommerne

Bo Østergaard, Dorthe Wiisbye og Rikke Freil Laulund (kst.).

Sagens oplysninger og parternes påstande

Lyngby Rets dom af 12. juli 2017 (BS 153-1359/2016) (SKM2017.493.BR) er anket af A med påstande som for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

I Skatteankenævnets afgørelse af 28. juni 2013 er anført følgende om tilkendegivelsen fra Y1 Skattedirektorat i 1994:

"I forbindelse med aktindsigt fra SKAT har repræsentanten modtaget en kopi af et brev fra R1 advokater af 21. februar 1994 sendt til skatteforvaltningen i Y1 Kommune vedrørende anmodning om ændring af forskudsopgørelsen for 1994. På brevet fremgår skatteforvaltningens bemærkninger til anmodningen.

Ændringen skyldes ægtefællens død, hvorefter klager sad i uskiftet bo samt modtog pension fra G1. Advokaten anmodede bl.a. om, at klagers personlige indkomst ansættes til 252.000 kr. vedrørende "Pension fra G1".

På anmodningen har sagsbehandleren anført "Fritaget for beskatning" og anført initialer "KEN/RKJ".

Klager modtog en ændret forskudsopgørelse for 1994, hvor der ikke var medtaget pension fra G1.

I de efterfølgende år har klager ikke selvangivet G1-pensionen og klager udfyldte ikke " Erklæring L" inden tidsfristens udløb den 1. januar 2006.

SKAT oplyser følgende om sagsbehandlingen mv.:

    1. I brev af 21. februar 1994 anmoder repræsentanten om ændring af forskudsopgørelsen for 1994, herunder beskatning af: Pension fra G1 252.000 kr.
    2. På den indsendte anmodning er der ud for Pension fra G1 et håndskrevet notat med teksten: "(Fritaget for beskatning)", og efter beløbet: "KEN/HKJ". Dette er et internt notat for sagsbehandleren. Dette er ikke sendt til klager eller repræsentanten.
    3. Der er ikke med repræsentantens brev vedhæftede dokumenter, der dokumenterer hvad de 252.000 kr. er udtryk for.
    4. Der er ikke i det gemte arkivmateriale notater eller lignende, der forklarer det håndskrevne notat "(Fritaget for beskatning)".
    5. Der foreligger ikke i det gemte arkivmateriale, skriftlig tilkendegivelse til klager eller dennes repræsentant, om på hvilket grundlag den omhandlende pension anses for skattefritaget.
    6. Der er ikke for indkomstårene 1994-2005 foretaget en aktiv sagsbehandling og stillingtagen til de indsendte selvangivelser fra skattemyndighedernes side. For indkomståret 2006 er der behandlet kapitalindkomst fra Frankrig ud fra en kontroloplysning fra Frankrig."

Forklaringer
Der er i landsretten afgivet vidneforklaring af MN.

MN har forklaret, at hun er datter af A, og at hun siden sin fars død i 1992 har hjulpet sin mor, herunder med hendes skatteforhold. Advokat JB, der i den første tid efter faderens død havde al kontakt med kommunen om moderens skatteforhold, oplyste på et tidspunkt, at der ikke skulle betales skat af enkepensionen fra G1. Hun ved ikke, hvad begrundelsen var, og heller ikke, om advokaten modtog et svar på sit brev af 21. februar 1994 til kommunen. I de efterfølgende år hjalp hun moderen med selvangivelsen. Moderen havde altid været hjemmegående og havde derfor ikke selvstændig lønindkomst. Hun og moderen hørte intet fra skattemyndighederne om pensionen og beskatningen heraf, før moderen i 2012 blev anmodet om en redegørelse for indbetalingerne. Hun tog på moderens vegne kontakt til G1, der oplyste, at det var et generelt problem, idet andre pensionsmodtagere havde fået lignende henvendelser. Herefter overlod hun sagen til en revisor.

Anbringender
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at Landsskatteretten ved sin afgørelse af 20. juni 2016 med fornøden begrundelse har taget stilling til A’s klage over SKATs afslag på genoptagelse af sagen vedrørende spørgsmålet om hendes valg af beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, og at der ikke er grundlag for at anse afgørelsen for ugyldig og hjemvise sagen til Landsskatteretten.

Landsretten tiltræder endvidere, at oplysningerne om A’s advokats brev af 21. februar 1994 til Y1 Skattedirektorat, en skattemedarbejders håndskrevne notater herpå og en ændret forskudsregistrering for 1994 ikke godtgør, at A fra skattemyndighederne har modtaget en positiv og klar vejledning eller tilkendegivelse om, at hendes ægtefællepension fra G1 var skattefri. Tilsvarende kan oplysningerne heller ikke begrunde, at den lovmæssige, absolutte frist den 1. januar 2006 for at vælge beskatning efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A må anses for suspenderet med den følge, at A’s anmodning skulle anses for rettidig, og at SKATs afgørelse derfor skulle genoptages eller ændres.

Endelig tiltræder landsretten af de af byretten herom anførte grunde, at Skatteministeriet er frifundet for A’s mere subsidiære påstand om genoptagelse af skatteansættelsen for 2012.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr. Beløbet vedrører udgifter til advokatbistand inklusiv moms.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.