Parter

A

(v/Adv. Lars Ulrich Pedersen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Anders Vangsø Mortensen v/Adv. Fm. Julie Kristine Nybo Henriksen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Thomas Lohse, Inge Neergaard Jessen og Jacob Thaarup (kst.)

Sagens oplysninger

Byrettens dom af 25. maj 2016 (BS 2-819/2015) (SKM2017.120.BR) er anket af A med påstand om, at indstævnte tilpligtes at anerkende, at forhøjelsen af appellantens indtægt i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 fastsættes til 0 kr., subsidiært fastsættes til et mindre beløb end det, det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 28. maj 2015.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært at skatteansættelserne af As indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Supplerende sagsfremstilling

A har i forbindelse med ankesagen fremlagt en mail af 28. januar 2016 fra F1, hvoraf blandt andet fremgår:

"I forbindelse med indbrud den 24.12.2007 er der udbetalt følgende:

Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

. . . "

A har endvidere fremlagt kontoudtog for hans tidligere ægtefælles konti i F3 for årene 2008, 2009 og til dels 2010, hvoraf fremgår, at der i den periode, som kontoudtogene dækker, løbende er hævet kontantbeløb.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af appellanten, A. Der er endvidere afgivet forklaringer af IK og TO.

A har supplerende forklaret, at hans tidligere ægtefælle, IK, ikke taler så godt dansk, og at han derfor hjælper hende med alle praktiske spørgsmål i relation til huset f.eks. vedrørende forsikring og naturgas. Hans børn på 23 og 25 år bor ikke længere hjemme, og de kan derfor ikke hjælpe deres mor i det daglige. Han fik i 2008-2010 løbende kontante beløb fra IK. Når han havde brug for at betale udgifter vedrørende huset, satte han de kontante beløb, som han havde modtaget fra IK, ind på sin konto, så regningerne kunne blive betalt. Den ordning har eksisteret i hvert fald siden 2005, og det er fortsat den ordning, som de benytter i dag.

Han mener, at forsikringssummen fra F1 blev udbetalt til IK. Erstatningen dækkede vist et indbrud med tyveri af guld.

Han kan ikke huske, hvornår han og IK blev skilt. Han er førtidspensionist og har været det i hvert fald i 10 år. Han har ikke nogen form for beskæftigelse, og er ikke og har ikke været involveret i nogen form for erhvervsaktivitet heller ikke i udlandet. Han har haft en invalidebil, som delvist blev finansieret af kommunen. Han bor til leje på et værelse og betaler 500 kr. i leje. Han har et meget beskedent privatforbrug. Før han fik førtidspension, levede han af bistandshjælp/kontanthjælp. Han har været i arbejdsprøvning flere gange blandt andet på et autoværksted. Han har også deltaget i et svejsekursus.

På forespørgsel om, hvor de kontante beløb, som er indsat på hans konto, stammer fra, har A gentaget sine tidligere forklaringer. Når han tidligere har forklaret, at han havde bevis for pengestrømmene, har han tænkt på de nu fremlagte kontoudtog fra IKs konto og på brevet fra forsikringsselskabet.

NK er IKs lillesøster. Han lånte penge af NK, fordi de er i familie. Han har løbende lånt penge af NK blandt andet til udbetaling på huset på Y1. Han kørte til udlandet og fik pengene kontant. Låneerklæringen er udarbejdet af ham og NK i fællesskab.

På forespørgsel om, hvorvidt gælden til TO er betalt tilbage i overensstemmelse med vilkårene i den fremlagte låneaftale, har A forklaret, at han og TO er som brødre, og for dem betyder penge ikke noget. Nogle af pengene er betalt tilbage. Der er ingen opgørelse over, hvor meget der er betalt tilbage. Alt foregår mundtligt.

Han kan ikke huske, hvornår han lånte penge fra sine børns børneopsparing.

Han ved ikke, hvorfor Y3 Kommune i 2008 tvangsregistrerede hans adresse til IKs adresse på Y1.

TO har forklaret blandt andet, at det er korrekt, at A har lånt penge af ham. Han kan ikke huske, hvornår A lånte pengene. Det er mange år siden. Han lånte penge ud til A, fordi A er vidnets søsters mand. Han hævede kontante pengebeløb, som han opbevarede hjemme. A fik så løbende udbetalt kontante lån. Dengang kunne han ikke finde ud af at benytte netbank. Pengene kom fra hans arbejdsindtægt. Han tjente dengang omkring 400.000-500.000 kr. om året. Han har ikke lånt penge ud til andre.

Foreholdt, at det af gældserklæringen fremgår, at lånet skal tilbagebetales med en del i 2015 og en del i 2017, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, hvornår eller hvor meget, der er betalt tilbage. Det er bare sådan, at A indimellem tilbagebetaler f.eks. 5.000 kr.  A skal betale, hvis vidnet forlanger, at der skal betales.

IK har forklaret, at hun ikke kan huske, hvornår hun og A blev skilt. Hun kan heller ikke huske, om de var gift eller skilt i 2008. Det er korrekt, at hun hver måned hæver, hvad hun kan, kontant. Hun benytter bankautomaten, når hun skal hæve penge. Hun giver pengene til A, fordi han hjælper hende med at betale de regninger, der skal betales. Hun kan kun tale og skrive en smule dansk. A hjælper hende, også selv om de er skilt. De havde denne ordning i 2008 og frem og har også i dag denne ordning. Hun ved ikke, hvor A opbevarer pengene. Hun giver pengene kontant til A, og samtidig får han også de regninger, der skal betales.

De beløb, som A får, passer nogenlunde med de regninger, som A skal betale for hende. Hendes søster og svoger hjælper hende med beløbene. Hun har i de sidste 6-7 år modtaget førtidspension. Hun får et pensionsbeløb hver måned. Beløbet bliver indsat på hendes bankkonto. Den pensionsudbetaling, som fremgår af de fremlagte kontoudskrifter, er hendes pensionsudbetaling.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Appellanten, A, har supplerende gjort gældende, at han modtager ca. 10.624 kr. netto fra Y3 Kommune i førtidspension. Hans ekshustru har foretaget kontante hævninger af stort set samtlige modtagne pensionsydelser, og hun har overgivet kontanterne til ham. Han har herefter anvendt kontanterne til brug for betaling af udgifter vedrørende ejendommene beliggende Y1, idet han fungerede som "praktisk gris" i relation til alle betalinger vedrørende ejendommen. Han forestod betalinger for ekshustruen, idet ekshustruen ikke havde netbank. Han indsatte kontanterne på sin bankkonto, og derfra foretog betalinger af terminsydelser med videre via sin NemKonto.

Indstævnte, Skatteministeriet, har supplerende gjort gældende blandt andet, at e-mailen af 28. januar 2016 fra F1 ikke dokumenterer, at indsætningerne på As bankkonto i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 er skattefrie eller allerede beskattede midler. Af e-mailen fremgår alene, at der af F1 er foretaget en udbetaling på 232.859, kr. med henholdsvis 63.059, kr. den 24. januar 2008 og 169.800, kr. den 28. februar 2008 i forbindelse med et indbrud den 24. december 2007. Af e-mailen fremgår ikke, hvem forsikringen vedrører, hvor indbruddet er begået, eller hvilke ejendele forsikringssummen angår. Det er således ikke dokumenteret, at A er berettiget til forsikringssummen, herunder at han har fået den udbetalt.

Kontoudtogene vedrørende IK dokumenterer heller ikke, at indsætningerne på As bankkonto i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 er skattefrie eller allerede beskattede midler. Af kontoudtogene fremgår alene, at der er foretaget en række indsætninger benævnt "PENSION" fra Y3 Kommune, jf. eksempelvis side 2, 12. postering, samt at IK har foretaget en række hævninger på sin bankkonto. Kontoudtogene dokumenterer ikke - som anført i ankestævningen på side 2, 3. afsnit - at indsætningerne fra Y3 Kommune udgør udbetaling af As førtidspension, eller at IK har foretaget hævninger af pensionsydelserne for herefter at give kontakterne til A.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelse. Landsretten har udover det af byretten anførte endvidere lagt vægt på, at A under sagens behandling har afgivet skiftende forklaringer om indsætningerne på hans bankkonto, og at ingen af disse skiftende forklaringer er underbygget af objektive kendsgerninger. Med disse bemærkninger, og idet A heller ikke ved de for landsretten fremlagte bilag har godtgjort, at indsætningerne på hans bankkonto i årene 2008, 2009 og 2010 er skattefrie eller allerede beskattede midler, stadfæstes byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 30.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.