Parter

A

(Advokat Jytte Smidstrup)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/ved advokatfuldmægtig Sebastian Knop Reventlow)

Afsagt af Byretsdommer

Henrik Gjørup

Parternes påstande og sagens baggrund

Sagsøger, A, har nedlagt følgende, sideordnede påstande:

1.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at skatteansættelsen for skatteåret 2007 er endelig, idet fristen for genoptagelsen af skatteansættelsen, som denne er fastsat i skatteforvaltningslovens § 26 er udløbet.

2.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skattepligt til Danmark er ophørt ved udgangen af 2006, således at indkomsten for skatteåret 2007 er selvangivet korrekt.

Subsidiært påstås sagen hjemvist til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

3.

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at det skattemæssige hjemsted for indkomståret 2007 flyttes til Schweiz i overensstemmelse med gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med Schweiz.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagen er anlagt den 18. juni 2015.

Parterne har under hovedforhandlingen erklæret sig enige i, at sagens værdi er 3.145.367 kr., svarende til den af SKAT i 2012 pålignede skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2007 inkl. procenttillæg og renter.

Sagen vedrører dels det formelle spørgsmål, om A har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forhold til SKAT, således at fristen i skatteforvaltningslovens § 26 lovligt har kunnet suspenderes i medfør af lovens § 27, stk. 1, nr. 5.

I givet fald vedrører sagen spørgsmålet, om A i 2007 var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, som hjemmehørende her i landet efter art. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.

Oplysningerne i sagen 

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, idet dog dele af Landsskatterettens afgørelse og de afgivne forklaringer er gengivet neden for.

Landsskatteretten traf den 20. marts 2015 afgørelse om denne sags tvistepunkter. Retten bemærker, at A som bilag 1 har fremlagt en ufuldstændig udgave af afgørelsen, idet side 13-22 af 24 mangler, herunder en stor del af Landsskatterettens begrundelse. Retten er gået ud fra, at parterne er bekendt med den fulde afgørelse. Retten har efter hovedforhandlingen fra Landsskatteretten til brug for udfærdigelse af dommen indhentet den fulde afgørelse, af hvis begrundelse bl.a. fremgår

"(...)

Skattepligt og domicil

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler pligten til at svare indkomstskat til Danmark personer, der har bopæl her i landet.

Bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er et mere vidtfavnende begreb end blot det at have en bolig. Bopælsbegrebet omfatter således skatteyderens tilknytningsforhold i en bredere forstand. Vurderingen foretages på grundlag af en samlet bedømmelse, hvori både indgår objektive og subjektive kriterier.

Udlejes skatteyderens faste bolig i Danmark for en periode på minimum 3 år, og er udlejningen gjort uopsigelig fra skatteyderens side, vil skatteyderen efter praksis ikke længere blive anset for at have rådighed over boligen.

Det er skatteyderen, der skal dokumentere, at han har opgivet sin bopæl i Danmark, når det er i hans interesse, at fuld skattepligt ophører, jf. bl.a. TfS 2001.493 (SKM2001.483.HR).

I den foreliggende sag har klageren [A] været ansat som administrerende direktør hos G1 i Schweiz fra den 1. juli 2002 til den 30. juni 2007. Klageren havde fri bolig under ansættelsen. Klageren blev sagt op inden udgangen af 2006. Det er uoplyst, om klageren blev fritstillet efter opsigelsen.

Klageren har frem til den 1. januar 2007 selvangivet sig som fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark.

Klagerens danske ejendom, Y1, blev udlejet til klagerens daværende nabo, NA, fra den 1. november 2006. Ifølge den fremlagte lejekontrakt var udlejningen uopsigelig fra klagerens side i 3 år. Klageren har fremlagt et kontoudskrift, hvoraf fremgår, at NA har betalt husleje til ham i 2007. NA betalte ikke depositum i forbindelse indflytningen.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er sket afregning for el, vand og varme. Det kan ikke anses for dokumenteret, at de opmagasinerede møbler udgjorde mere end 10 m³, og det anses derfor ikke for sandsynligt, at ejendommen blev tømt for klagerens bohave inden udlejningen. NA opsagde lejemålet til udgangen af december 2007, men blev boende i ejendommen sammen med klageren, der ifølge CPR-registeret på ny flyttede ind i ejendommen den 1. januar 2008. Klagerens datter var registreret med adresse på Y1 i hele 2007.

Fra den 1. januar 2008 har klageren på ny selvangivet sig som fuldt skattepligtig til Danmark.

Klageren havde som følge af sin udnyttelse af aktieoptioner fra G1 en betydelig indkomst i 2007.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvor klageren opholdt sig i 2007.

Under disse omstændigheder er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at hans rådighed over Y1 reelt var ophørt. Hans fulde skattepligt til Danmark er derfor bevaret i 2007.

Da klageren har fremlagt erklæringer fra skattemyndighederne i Schweiz om, at han er beskattet i Schweiz som en derboende person, må det lægges til grund, at han i 2007 også var fuldt skattepligtig til Schweiz.

Af art. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz fremgår:

"Stk.1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en af de kontraherende stater" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium; (...)

Stk.2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde:

a)   Han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b)   Kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;

c) (...)"

Klageren har frem til den 1. januar 2006 [2007] selvangivet, at han var fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark, og således som sagen er oplyst, er der ikke grundlag for at anse klagerens domicil for flyttet til Schweiz fra den 1. januar til den 31. december 2007. Retten lægger herved vægt på de foreliggende oplysninger om klagerens boliger i henholdsvis Danmark og Schweiz og på, at de fremlagte oplysninger om klagerens personlige og økonomiske forhold ikke dokumenterer, at klageren har en stærkere tilknytning til Schweiz end til Danmark, ligesom der ikke foreligger dokumentation for omfanget af klagerens ophold i de to lande.

Ugyldighed

Personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, er skattepligtige af al indkomst, uanset hvor i verden den kommer fra, jf. statsskattelovens § 4.

Klageren har ikke selvangivet sine indkomster fra udlandet, hvilket er i strid med skattekontrollovens § 1, hvoraf fremgår, at enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt skal selvangive sin indkomst til told- og skatteforvaltningen.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26 kan SKAT ikke sende varsel om ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Fristen suspenderes dog, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens selvangivelse af sig selv som begrænset skattepligtig til Danmark ikke kun kan anses for simpel uagtsom. Retten lægger vægt på, at klageren har haft kendskab til skattepligtsreglerne og på, at der er tale om betydelige beløb.

Landsskatteretten stadfæster derfor, at klageren er såvel fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, som hjemmehørende her i landet efter art. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.

De talmæssige opgørelser mv.

(...)

Landsskatteretten har alene kompetence til at træffe afgørelse vedrørende de forhold, der fremgår af SKATs afgørelse af 20. september 2012. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 11. Retten kan derfor ikke træffe afgørelse om, hvorvidt klageren opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A. Retten kan ligeledes hverken træffe afgørelse om, hvorvidt klageren er berettiget til fradrag for social sikring betalt i Schweiz eller, om han skal betale arbejdsmarkedsbidrag af sine indkomster fra Schweiz. Klageren skal rette henvendelse til SKAT, der som første instans skal træffe afgørelse vedrørende disse spørgsmål.

Den påklagede afgørelse stadfæstes således.

(...)"

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen, der blev afholdt den 19. og 20. september 2016, afgivet forklaringer af:

• A

• SA, vidne, der som vognmand har opbevaret indbo for A

• NA, vidne, As tidligere nabo, dernæst lejer og nu samlever

• UH, vidne, As nære bekendt i Schweiz

A har forklaret, at han er 65 år gammel. Han har en mastergrad fra DTU og er bachelor fra CBS. Han har siden uddannelsen været i arbejde hos forskellige virksomheder, herunder G2. Derefter har han alene været i det private erhvervsliv. I 1994 flyttede han til Jylland, hvor børnenes bedsteforældre boede. Han har kun været uden arbejde i 2001-2002.

G3 var et holdingselskab, som han stiftede i forbindelse med salget af G4 til brug for investering af midler. G3 købte aktier i G5, hvor han blev bestyrelsesformand. Selskabet havde en dårlig økonomi, og han afstod derfor fra udbetaling af honorar. Det skyldige honorar på 260.000 kr. var oparbejdet over flere år. I 2007 udførte han ikke noget reelt arbejde som bestyrelsesformand.

Han blev skilt fra SM i 1998. Han lærte UH at kende som personaledirektør i G1. Han bor i dag sammen med NA.

G1 havde 175 medarbejdere, da han fik ansættelse der, og han havde del i forældremyndigheden over de to børn, der ikke ville i tysksproget skole. Da han syntes, at det var rimeligt, at de var i nærheden af deres mor i nærmiljøet, blev de i Danmark, og han pendlede mellem Schweiz og Danmark og beholdt huset for at bevare samme skole for børnene. I 2002-2005 var han kun hjemme i weekenderne, hvor han bl.a. arrangerede børnenes pasning i løbet af ugen. I disse år brugte han forskellige revisorer og blev anbefalet revisor JJ, Y3-by. Han var i disse år fuldt skattepligtig i Danmark, da han ikke ville have diskussioner om, hvorvidt han overholdt skattevæsenets regler.

Siden 2002 havde han selv haft mest lyst til at bo i Schweiz, hvor der er orden i tingene og borgerne behandles respektfuldt. Han betalte til en arbejdsløshedsforsikringsordning og sygekasse i Schweiz. Han havde i Schweiz to privatbiler og en firmabil; han kan godt lide spændende biler med store motorer. I 2006 havde han friheden til at flytte permanent til Schweiz og besluttede dette i efteråret 2006. Han følte sig meget komfortabel. I realiteten havde han boet i Schweiz siden 2002. Hans omgangskreds bestod især af medarbejdere hos G1.

G1 betalte fast kildeskat for ham og sørgede for de fornødne tilladelser. Han havde også en rådgiver i Schweiz.

I 2006 forsøgte han at sælge Y1, men priserne var for lave. Der var dengang også et køkken på 1. sal og således i realiteten to boliger. Der var i begyndelsen elvarme, men han installerede inverter-varmepumper før 2002, hvorved elforbruget faldt til 1/4 af forbruget ved opvarmning med traditionelle el radiatorer. Huset er endvidere topisoleret.

Han havde siden 2004 kendt NA som en god nabo i Y2. Han havde tillid til hende og indgik lejeaftale med hende. Hun var utilfreds med varmeudgifterne til Y2, og han sagde, at hun kunne spare noget ved at flytte ind i Y1. Han vidste ikke, hvor meget hun betalte i varme i Y2. Han har ikke til denne sag kunnet skaffe elregningerne efter de forløbne år.

Han skulle også have nogen til at passe sit hus, mens han var i Schweiz. Hans tanke var at sælge huset, når priserne steg igen, eller han kunne flytte tilbage, hvis det gik galt i Schweiz. NA flyttede først ind i januar 2007. Han selv flyttede med det samme og flyttede møblerne i januar 2007. Hverken SP eller SC boede i huset på dette tidspunkt. Børnene havde hvert deres værelse, men de brugte dem ikke. Han ved ikke, hvordan NA indrettede sig i huset. Overetagen kunne godt lejes ud, men SC brugte ikke huset. Han skrev uopsigelighedsklausulen i lejeaftalen, selvom den var ligegyldig for ham. Den var heller ikke NAs ønske. Hun ville betale dobbelthuslejen i opsigelsesperioden ved at bruge depositum fra det andet lejemål.

Hans værdifulde indbo blev opmagasineret hos SA, der er hans bekendt, og som gav ham en favorabel pris. I januar 2007 hentede SA successivt mere end 10 m³. Huset blev udlejet til NA med de tilbageværende, værdiløse møbler.

Han spurgte SKAT om udlejning, idet det ville være rart at vide på daværende tidspunkt, hvis NA f.eks. ville flytte.

Han blev overrasket over opsigelsen fra G1, der blev overtaget af et stort fransk selskab, der ville have en fransk direktør i stedet for ham. Han kendte ikke i forvejen til disse planer, der blev lagt på bestyrelsesplan. I opsigelsesperioden havde han nogle administrative opgaver.

Boligen i Schweiz fotograferede han efter oprydning og rengøring med henblik på udflytning den 30. juni 2007. Han fotograferede til dokumentation, hvis der skulle rejses spørgsmål om boligens stand.

Han havde meget med UH at gøre i firmaet, hvor hun havde været i 12 år. Hun er stadig ugift. Det udviklede sig stille og roligt gennem flere år. UH blev kort efter hans afskedigelse afskediget alene på grund af sin tætte relation til ham. UH fik hurtigt nyt arbejde. Han flyttede ind hos hende efter, at han flyttede ud af sin lejlighed. Han betalte husleje og bidrog til husholdningen. Han mener bestemt, at han betalte 200 CHF i husleje til UH hver måned.

Han søgte jobs i Schweiz pr. mail. Formularen på ekstraktens side 283 er et skema, der skulle udfyldes, for at man kunne få arbejdsløshedsunderstøttelse. Han skulle møde op hver måned på myndighedens kontor i Schweiz og oplyse, hvad han havde foretaget sig siden sidst. Han har også fået en erklæring herom. Man måtte gerne rejse bort i en periode, hvis man fik tilladelse, men han rejste ikke fik sine ydelser. Materialet i ekstraktens side 284f viser jobs, han har søgt og fulgt op på. I november 2007 indså han, at han ikke kunne finde et job i Schweiz, og forholdet til UH blev dårligere. Han taler og forstår tysk, men skriver det ikke. Han flyttede til Danmark ultimo december 2007, da NA opsagde lejemålet. Han var overrasket over opsigelsen.

SCs tilmelding til Y1 var efter aftale med NA; det havde han ikke noget at gøre med. Erklæringen fra SC er skrevet af hende uanset formuleringerne. Selvom hun har hævet penge i Danmark, har hun ikke boet på Y1. Hun har bare ladet sin registrerede adresse være dér.

Da han flyttede til Schweiz var der anledning til at beskæftige sig med skatteforhold. Han ledte efter en rådgiver, der vidste noget om schweizisk og dansk skat og fandt PU, der selvstændigt fremsendte bl.a. anmodningen om ændring af forskudsregistreringen. Beløbet i anmodningen var et rent gæt, men PU tænkte nok på indtægten på de 80.000 kr. fra boet efter G5.

Han kendte ikke til korrespondancen mellem Det Sociale Nævn og Y4 Kommune.

Den nye anmodning om bindende forhåndsbesked, der blev afvist, har PU selv fundet på, måske efter, at han har spurgt ham. SKAT kendte fra begyndelsen til det store beløb, og han ville derfor vide, om det gik ind under udstationeringsbestemmelsen. Vejledningen i svaret om eventuel flytning til Schweiz brugte han, da han indgav selvangivelsen for 2007. Han ved ikke, hvorfor afgørelsen, ekstraktens side 119, er stilet til ham på Y1. SKAT har brugt begge adresser i 2007.

Han fik overskydende skat m.v. tilbage i h.t. den første selvangivelse for 2007. I 2009-2011 hørte han intet fra SKAT om tidligere skatteår. Da SKAT i 2012 spurgte om yderligere materiale, havde han vanskeligheder ved at finde det frem, da det lå år tilbage.

SA har som vidne under anvendelse af telekommunikation med billede forklaret, at han er tidligere vognmand og indtil 2013 havde et møbelopbevaringsfirma med et areal på 20.000 m². Han lærte overfladisk A at kende fra lokalområdet, hvor de stadig bor i nærheden af hinanden.

I 2006 spurgte A, om han kunne få plads hos ham til opbevaring, hvilket godt kunne lade sig gøre. Der kom nok et ganske almindeligt flyttelæs ad et par gange, først nok 10 m³, derefter lidt mere. Vidnet husker ikke, hvor lang tid der gik mellem leveringen, men nok en måneds tid. Vidnets lagerfolk tog imod tingene. Vidnet har ikke lagt mærke til, hvad der blev opbevaret. Lagerlejen var fast 500 kr./måned, da der var masser af plads på lageret inden for rimelighedens grænser, dvs. almindeligt indbo. Han husker ikke, hvornår A afhentede tingene. Han kender ikke til, at der skulle være afhentet noget i 2007.

NA har som vidne forklaret, at hun er 62 år og i sommeren 2015 blev syg og ophørte med at arbejde. Hun lejede oprindeligt Y2, der er et stråtækt, uisoleret hus fra 1800-tallet. Det var meget koldt om vinteren. Hun boede der alene. Hun arbejdede i Y5-by og kørte på scooter året rundt. I det lille samfund kender og hjælper de hinanden. I 2004-2006 hjalp hun af og til A med at passe hans børn. Hun kan ikke huske, hvor meget han var hjemme i de år, men det var "af og til".

A vidste, at hun frøs og brugte mange penge på varme, måske 2.500 kr. månedligt, og han spurgte, om hun ville leje Y1, fordi han vistnok i mange år havde villet flytte til Schweiz og nu kunne gøre det, fordi børnene ikke var så meget hjemme; SP flyttede hen til sin mor, og SC var aldrig hjemme. Hun husker ikke noget om baggrunden for uopsigelighedsklausulen i lejekontrakten. Hun regnede med, at det kunne køre som det tidsbegrænsede lejemål, hun havde i forvejen.

Hun flyttede nok ind successivt i december 2006 - i hvert fald før hendes mors død i januar 2007. Den dobbelte husleje var underordnet, når hun kunne bo varmt. Hun skulle endvidere ikke betale depositum i Y1. Hun mener, der stod enkelte møbler i stueetagen, men hun kunne sagtens flytte ind. Overetagen var også tømt. Hun brugte kun stueetagen, hvor det hele kunne varmes op af brændeovnen. Hun brugte ikke varmepumpen ret meget. SC havde adresse på Y1 for nemheds skyld, idet hun fór land og rige rundt. Vidnet husker ikke, om det var A eller SC, der spurgte, om hun kunne have adresse der, hvilket vidnet ikke havde noget imod. I 2007 så hun ikke SC og talte ikke med hende. Hun mener, at SCs værelse på overetagen var tomt. Hun overførte huslejen til As konto. Hun husker ikke, om hun blev tilmeldt til elværket. I 2007 så eller hørte hun ikke noget til A. Vidnet har fra A hørt om UH. Det var hendes indtryk, at A og UH var kærester.

Hun opsagde lejemålet hos A, idet det var svært at komme på arbejde med offentlig transport til nattevagter om vinteren, hvor hun ikke kunne bruge scooteren. Hun sendte opsigelsen til A i Schweiz med almindelig post. Hun husker ikke, om de forinden drøftede opsigelsen, men hun har nok ringet og sagt det.

A kom tilbage til Danmark omkring december 2007. De lavede mundtligt en aftale om, at hun kunne få overetagen og han underetagen, så de kunne deles om udgifterne. Hun flyttede derfor sine ting ovenpå. Efter As hjemkomst ændrede deres forhold karakter i løbet af sommeren 2008, hvorefter de dannede par. Hun søgte et nyt lejemål i de første 4 måneder, men holdt op, da hun blev forelsket i A.

UH har som vidne under anvendelse af telekommunikation med billede og under medvirken af tolk (tysk) forklaret, at hun er schweizisk statsborger, bor i Schweiz og blev ansat hos G1 i 1994. Hun var således ansat, da A blev ansat. Hun var personalechef og lavede det administrative arbejde i forbindelse med As i øvrigt helt sædvanlige ansættelse. Der hørte en bolig/firmalejlighed til stillingen, og meningen var oprindeligt, at As familie skulle med til Schweiz. Han boede i firmalejligheden, indtil han flyttede ind hos hende.

G1 betalte kildeskat af As løn med en bestemt procentsats under en ordning efter den såkaldte bevilling B. Da han overgik til ordningen efter bevilling C, skulle han selv indberette indtægterne via en skatterådgiver. Vidnet og A arbejdede på samme etage trods forskellige arbejdsområder. De så ofte hinanden - også privat - fra begyndelsen. De var begge Rotary-medlemmer, de spiste sammen, og han lærte hendes familie at kende. Hun besøgte ham ikke i firmalejligheden. Hun ved ikke, hvor meget A var i Danmark i 2002-2006, da han var meget på forretningsrejse. Hun ved, at han gerne ville være mere i Danmark på grund af børnene. I perioden blev deres private forhold stærkere; de forstod hinanden godt, og på et tidspunkt spurgte hun ham, om han ville flytte ind hos hende i hendes nye lejlighed, hvis han alligevel ville flytte til Schweiz. Hun rejste dog også meget. A talte fra begyndelsen om at flytte til Schweiz, og da børnene blev store og selvstændige, blev det mere aktuelt; de talte ofte om det.

A blev vistnok overrasket over sin afskedigelse fra G1 i 2006. Hun gik ud fra, at hendes samtidige afskedigelse skyldtes hendes nære forhold til A. I opsigelsesperioden arbejdede A måske lidt mindre, men det var en hektisk periode for dem alle. Vidnet havde kun tre måneders opsigelsesfrist og fandt hurtigt nyt arbejde. Hun foreslog, at A skulle tage det roligt, da han blev opsagt, idet han kunne blive boende. Deres nære forhold fortsatte i 2007, hvor hun, hendes familie og netværk forsøgte at hjælpe ham med at finde nyt arbejde. A havde ikke i sommeren 2007 planer om at fraflytte Schweiz; han var tilknyttet arbejdsløshedsforsikringen og var derfor meget i lejligheden.

Først efter mange afslag på jobansøgninger begyndte han at tænke på andre ting. Hun husker ikke, hvornår han sagde, at han ville flytte tilbage til Danmark. Han flyttede ud af hendes lejlighed i flere tempi; hun kan derfor ikke sige hvornår. Hun fik først nøglen igen i efteråret 2008. Hun tror, at han måske flyttede til Danmark i 2008 - det er svært at svare på, da de ikke havde nogen fast lejeaftale eller lignende. Hans sidste ting blev hentet i sommeren 2008. I 2008 kom han stadig af og til i lejligheden, da han måske stadig håbede at finde noget i Schweiz. De kom stadig godt ud af det med hinanden, men de havde hver især mange ting at tænke på. Han var nok mere interesseret i hende end omvendt - deres forhold var venskabeligt. Udenforstående, herunder ansatte i firmaet, kunne dog godt opfatte dem som et kærestepar.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgende:

"(...) Til støtte for den nedlagte påstand 1 gøres det gældende,

• at Ligningsfristen i Ligningslovens § 26, stk. 1 er udløbet den 1. november 2011,

• at SKAT ikke har dokumenteret, at der foreligger forhold, der gør, at den særlige undtagelsesbestemmelse i Ligningslovens § 27, stk. 1 finder anvendelse,

• at sagsøger loyalt har afgivet alle relevante oplysninger overfor SKAT, således at betingelsen for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er opfyldte, således at SKATs forhøjelse af indkomsten for 2007 er ulovhjemlet og dermed ugyldig, herunder

• at SKAT ved ikke at have reageret på en henvendelse fra Y4s Kommune i maj 2007 og rykker skrivelse i juli 2007, hvor SKAT bliver gjort opmærksom på, at Y4s Kommune betragter sagsøger som udrejst til Schweiz, må antages enten at have accepteret, at sagsøger var udrejst, eller i hvert fald herved har fået så tilstrækkelige oplysninger, at det ikke kan lægges til grund at sagsøger eller en på hans vegne har bevirket, at der skulle være foretaget en ansættelse på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag

• at det faktum, at sagsøgte ikke kan fremlægge SKATs svar på henvendelsen, må på denne baggrund tillægges processuel skadevirkning for sagsøgte under denne sag, når der samtidig henses til at sagsøger har forsøgt at fremskaffe svaret.

Det gøres ligeledes vedrørende påstand 2 gældende:

• at sagsøger i 2007 har haft bopæl i Schweiz,

• at sagsøger i 2007 har været ansat/aktivt arbejdssøgende på fuld tid i Schweiz,

• at sagsøger ikke har haft rådighed over bopæl i Danmark efter 30.11.2006.,

• at sagsøger ikke har haft familiemæssige relationer, der gjorde, at hans personlige interesse skulle være overvejende knyttet til Danmark,

• at sagsøgers helårshus var lejet ud på en uopsigelig 3-års kontrakt, og at det var sagsøgers intentioner at forblive i Schweiz, hvor han havde bolig hos sin daværende kæreste.

I forbindelse med den under påstand 2 angivne subsidiære påstand om hjemvisning peges på, at Landsskatteretten har undladt at tage stilling til en række spørgsmål, som er af betydning for en korrekt skatteansættelse for det tilfælde, at Landsskatterettens afgørelse stadfæstes, nemlig:

1. Ligningslovens § 33A, stk. 1 bør finde anvendelse, idet betingelserne er opfyldte herfor for perioden 1/1-2007 til 30/6-2007

2. Det bør indgå i skatteansættelsen, at sagsøger er omfattet af schweizisk social sikring. Der bør derfor anerkendes fradrag for betalte bidrag hertil i Schweiz.

Det gøres vedrørende påstand 3 gældende:

• at det skattemæssige hjemsted er Schweiz ifølge gældende dobbeltbeskatnings- overenskomst. Det er som minimum gældende fra 1/11-2006 til 31/12-2007. Den selvangivne indkomst er også i dette tilfælde korrekt,

• at sagsøger i 2007 ikke var skattepligtig til Danmark, idet han i oktober 2006 havde opgivet sin helårsbeboelse i Danmark gennem indgåelse af et ikke tidsbegrænset lejemål, som tilmed var aftalt uopsigeligt fra udlejers side til 1.december 2009, og det forhold at lejeren opsagde sit lejemål inden udløbet af 3-års perioden har ingen betydning i skattemæssig henseende,

• at det kan lægges til grund at øvrige myndigheder i Danmark betragtede sagsøger som udrejst, jfr. anbringende under påstand 1, nr. 4,

• at det ikke kan anvendes til at anfægte en uopsigelige lejekontrakt, at sagsøger efter opsigelsen ændrer sine planer,

• at såfremt sagsøger anses som havende bopæl i både Schweiz og Danmark, skal den fulde beskatningsret tilkomme Schweiz, idet sagsøgers stærkeste personlig og økonomiske interesser for så vidt angår 2007, er i Schweiz, og

• at det bestrides, at sagsøger skulle have sine stærkeste personlige forbindelse til Danmark, og således haft Danmark som midtpunkt for sine livsinteresser, og det forhold at sagsøger ikke fremlægger komplette kontoudskrifter for perioden skal ikke tillægges processuel skadevirkning for sagsøger, når sagsøgte ikke har kunnet/villet præcisere, hvad formålet med provokation til fremlæggelse var, bortset fra en formodning."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgende:

"3.1. SAGSØGEREN HAR IKKE OPGIVET SIN BOPÆL

3.1.1. Rådighed over boligen

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2007, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. (...)

Det er ubestridt, at sagsøgeren indtil den 30. oktober 2006 - hvor sagsøgeren meldte flytningen til Schweiz - havde bopæl i Danmark, og var fuldt skattepligtig her i landet. Sagsøgeren har bevisbyrden for, at han i indkomståret 2007 var afskåret rådigheden over boligen i Danmark, (...)

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at han uopsigeligt udlejede Y1 til NA i en periode på 3 år, ligesom han heller ikke har godtgjort, at NAs eventuelle beboelse af ejendommen har afskåret sagsøgeren fra alligevel at råde over boligen. Allerede af denne grund er hans skattepligt til Danmark ikke ophørt, (...)

3.1.2. Sagsøgerens øvrige tilknytning til Danmark

Sagsøgerens tilknytning til Danmark peger ligeledes på, at han aldrig opgav bopælen i Danmark. Begge sagsøgerens børn havde bopæl i Danmark i indkomståret 2007, (...)

For så vidt angår sagsøgerens erhvervsmæssige tilknytning til Danmark, fremgår det af selskabsrapporten vedrørende G3 (...), at sagsøgeren har været direktør i selskabet fra dets stiftelse i 2000 til selskabets opløsning den 27. oktober 2009. (...)

Af sagsøgerens R75 (...) fremgår endvidere, at han fra 1. januar 2007 til 30. november 2007 tog del i bestyrelsesarbejdet hos G6 (tidligere G5), fra hvilket han også modtog honorar. Sagsøgeren modtog således 80.000 kr. fra selskabet i 2007. (...)

Herudover havde sagsøgeren ubestridt to danskregistrerede biler til rådighed i Danmark i stort set hele 2007, (...)

3.1.3. Sagsøgerens tilknytning til Schweiz

Sagsøgerens tilknytning til Schweiz er også ganske begrænset.

Sagsøgeren blev ubestridt opsagt fra G1 ved udgangen af 2006 (...)

I forbindelse med sagens forberedelse blev sagsøgeren opfordret til at fremlægge sine samlede kontoudtog for 2007, som må formodes at kunne belyse sagsøgerens eventuelle ophold i Schweiz. Sagsøgeren har imidlertid afvist at fremlægge kontoudskrifterne, hvorfor dette må komme sagsøgeren processuelt til skade. (...)

3.2.       BESKATNINGSRETTEN TILKOMMER DANMARK

Uanset om sagsøgeren også var fuldt skattepligtig i Schweiz, tilkommer den fulde beskatningsret af indkomsten i 2007 Danmark. (...)

Sagsøgeren har i hele 2007 været vidende om, at den lejlighed, som G1 stillede til rådighed under ansættelsen hos firmaet, alene ville være til rådighed frem til ansættelsesophøret i juni 2007.

Sagsøgeren har oplyst, at han herefter boede hos UH. (...) Der er ikke fremlagt lejekontrakt eller lignende, og sagsøgeren har derfor heller ikke dokumenteret at have haft rådighed over en bolig i Schweiz i perioden efter sin fratrædelse.

Sagsøgeren har haft sit midtpunkt for livsinteresser i Danmark og skal af denne grund anses for skattemæssigt hjemmehørende her i landet. (...)

3.3.       DER ER GRUNDLAG FOR EKSTRAORDINÆR GENOPTAGELSE

Sagsøgeren har gjort gældende, at SKATs afgørelse af 20. september 2012 er ugyldig, fordi betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, ikke er opfyldt. (...)

3.3.1. Sagsøgerens uagtsomhed

Over for dette gør Skatteministeriet til støtte for frifindelsespåstanden gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, og at SKATs forhøjelse for indkomståret 2007 er foretaget rettidigt, jf. § 27, stk. 2. (...)

(...) Ved at indgive selvangivelse som begrænset skattepligtig, hvor han samtidig op- lyste, at Y1 var udlejet uopsigeligt i 3 år, selvom det var forkert, har han forsætligt og i hvert fald mindst groft uagtsomt bevirket, at skatteansættelsen er sket på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. (...)

3.3.2. Reaktionsfristen

Det gøres videre gældende, at reaktionsfristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er opfyldt, og at SKATs forhøjelse er foretaget rettidigt. (...)

Reaktionsfristen løber således fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de fornødne oplysninger, således at det for skattemyndighederne er muligt at fastsætte en korrekt skatteansættelse, (...)

Det gøres gældende, at det tidligst mulige tidspunkt fristen kan løbe fra, er den 23. februar 2012, hvor SKAT modtog oplysninger fra sagsøgeren om, at de beløb, der var overført fra Schweiz, vedrørte indkomståret 2007, (...)

Den endelige afgørelse blev herefter sendt den 20. september 2012 og dermed inden 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Afgørelsen er derfor rettidig for så vidt angår indkomståret 2007."

Parterne har under hovedforhandlingen uddybet disse synspunkter.

Rettens begrundelse og afgørelse

Fristen for ændring af skatteansættelsen:

Efter det, der er anført nedenfor, var A fuldt skattepligtig til Danmark i 2007. Han havde i 2007 som følge af udnyttelse af aktieoptioner en ekstraordinært høj indkomst svarende til knapt 6,5 mio. kr. fra sin hidtidige schweiziske arbejdsgiver. Han betjente sig endvidere af en dansk, professionel skatterådgiver og havde derfor et mere end almindeligt kendskab til skattepligtsreglerne.

På denne baggrund er det godtgjort, at A handlede ikke blot simpelt uagtsomt, men groft uagtsomt, da hans repræsentant den 22. maj 2008 indgav selvangivelse for 2007 for A som begrænset skattepligtig til Danmark uden at oplyse, at han nu boede i Danmark, og at den uopsigelige lejeaftale, der var nævnt i følgebrevet, ikke længere var gældende.

A spurgte den 26. oktober 2006 SKAT, hvorvidt hans bopæl i Danmark måtte anses for opgivet, hvis han udlejede sin bolig i mindst 3 år til sit barn. SKAT besvarede spørgsmålet benægtende. Endvidere spurgte Y4 Kommune på Det Sociale Nævns foranledning - i en sag om børnefamilieydelse - den 15. maj 2007 SKAT, om A var fuldt skattepligtig (til Danmark), når han i oktober 2006 var "udvandret til Schweiz". SKAT har ikke kunnet finde et eventuelt svar på henvendelsen. Hverken disse forhold - eller SKATs vidtgående vejledning af A i bindende svar af 22. oktober 2007 - findes at have påført SKAT et ansvar for sagens oplysning og undersøgelse allerede på disse tidspunkter, der kan medføre, at uagtsomhedsvurderingen skal falde anderledes ud end anført ovenfor.

Det var herefter hjemlet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT den 20. september 2012, efter udløbet af fristen i lovens § 26, stk. 1, ændrede grundlaget for As skat for 2007, og det er ubestridt, at varslingsfristen og fristen for ny skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5, er overholdt.

Skatteministeriet frifindes således for As påstand 1.

As bopæl i 2007:

Som anført af Landsskatteretten omfatter bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, skatteyderens tilknytningsforhold til Danmark i bredere forstand end den sædvanlige opfattelse af begrebet bopæl. Det er endvidere A, der skal bevise, at han i 2007 havde opgivet rådigheden over sin bopæl i Danmark. Efter retspraksis må denne bevisbyrde anses for tung, idet bl.a. skatteyderen og eventuelle vidners forklaringer om opgivelse af rådighed over bopæl så vidt muligt skal understøttes af overensstemmende dokumentation.

Retten kan tiltræde Landsskatterettens oven for citerede begrundelse for, at A i 2007 ikke kunne anses at have opgivet rådigheden over Y1.

Retten bemærker supplerende, at det ikke kan anses for overensstemmende dokumentation for en hensigt om at opgive rådigheden over bopælen, at A den 26. oktober 2006 - tre dage efter indgåelse af lejeaftalen med NA - oplyste til SKAT, at han påtænkte at udleje samme bolig i mindst tre år til sit ene barn, og at As datter, der til sagen alene har afgivet en skriftlig erklæring om sin færden i 2007, efterfølgende i CPR blev registreret med adresse på Y1 i hele 2007.

Endvidere blev der ifølge SAs forklaring hos ham opbevaret "først nok 10 m³, derefter lidt mere" indbo, hvilket fortsat ikke sandsynliggør, at der blev opbevaret indbo fra et hus på 257 m².

Retten har også supplerende lagt vægt på, at de kontoposteringsoversigter for månederne juni og august-december 2007 fra F1-bank, Schweiz, som A har fremlagt, ikke efter deres indhold er dokumentation for, at A alene havde denne bankkonto i Schweiz og alene havde det ene betalingskort (Maestro), der fremgår af udskrifterne. Udskrifterne er derfor ikke tilstrækkelig dokumentation for, hvor A opholdt sig i 2007, navnlig i tiden efter sin fratræden hos G1.

Endelig har retten supplerende lagt vægt på, at A i 2007 ejede to personbiler, der var indregistreret i Danmark.

Skatteministeriet frifindes herefter for den principale del af As påstand 2.

As subsidiære påstand om hjemvisning forudsætter, at retten helt eller delvist har ophævet Landsskatterettens afgørelse som ugyldig. Dette er ikke sket, og der verserer efter det oplyste ved skattemyndighederne en selvstændig sag, rejst af A, om nedsættelse af indkomstskatten for 2007 efter ligningslovens § 33 A, hvorunder også spørgsmålet om ligningsmæssigt fradrag for betaling af bidrag til social sikring i Schweiz antageligvis er inddraget.

Skatteministeriet frifindes derfor også for den subsidiære del af As påstand 2.

As skattemæssige hjemsted i 2007:

Efter det oven for anførte beholdt A i 2007 rådigheden over Y1, og hans to børn, hvoraf han i 2007 havde forældremyndigheden over det ene, boede i Danmark. Indtil sin fratræden hos G1 i sommeren 2007 havde A også en fast bopæl til sin rådighed i Schweiz, og derefter opholdt han sig hos UH, som han havde et venskabeligt forhold til. Han tog ifølge sin forklaring igen ophold på Y1 fra slutningen af december 2007.

Under disse omstændigheder må det lægges til grund, at A også i 2007 havde Danmark som midtpunkt for sine livsinteresser og derfor med rette er anset for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i 2007, jf. herved art. 4, stk. 2, litra a), 2. pkt., jf. stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Schweiz.

Skatteministeriet frifindes herefter for As påstand 3.

Sagsomkostninger:

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande fastsættes sagsomkostninger som anført nedenfor. Beløbet er til dækning af advokatbistand, herunder udgifter til ekstrakt og materialesamling, og er inkl. moms, idet Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Retten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi, dens forløb og dens omfang, herunder hovedforhandling over 1 ½ dag.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 125.000 kr., der forrentes efter rentelovens § 8 a