Sagen drejer sig om suspendering af fristerne i skattestyrelsesloven og opgørelse af tab ved salg af aktier.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 1993, 1994, 1996 og 1998

Myndighederne har ansat fortjeneste ved salg af aktier med hhv. 47.633 kr., 24.456 kr., 102.550 kr. og 11.268 kr.

Landsskatteretten godkender tab ved salg af aktier med hhv. 137.037 kr., 63.581 kr., 160.617 kr. og 11.268 kr. før underskudsfremførsel.

Myndighederne har i forbindelse med en undersøgelse af aktiehandler anmodet klageren, der er lønmodtager, om at fremsende dokumentation for aktiehandler. Klageren har fremsendt materiale, der viser, at klageren i indkomstårene 1993, 1994, 1995, 1996 og 1998 har handlet med aktier. Der er fremlagt en oversigt over aktiehandlerne med opgørelse over fortjeneste og tab for de pågældende år.

Ved anvendelse af anskaffelsessummen kan gevinster og tab ved aktiehandlerne før modregning af underskud opgøres til:

Myndighederne har foretaget en opgørelse af gevinster og tab ved anvendelse af en anskaffelsessum på grundlag af kursværdien pr. 19. maj 1993 i de tilfælde, hvor denne anskaffelsessum skal anvendes. De skattemæssige gevinster og tab opgjort før modregning af underskud er herefter opgjort til:

Alle aktier er afstået mindre end tre år efter anskaffelsen, og fortjenesten er derfor beskattet som kapitalindkomst efter modregning af underskud for tidligere år.

Skatteankenævnets afgørelse

Myndighederne har ansat fortjeneste ved salg af aktier til 47.633 kr. i 1993, 24.456 kr. i 1994, 102.550 kr. i 1996, og 11.268 kr. i 1998. Klageren har ikke selvangivet fortjeneste ved salg af aktier.

Myndighederne har ved afgørelsen henvist til, at en klager, der alene har modtaget en fortrykt selvangivelse, er forpligtet til at oplyse om en eventuel fortjeneste eller tab ved handel med aktier, idet disse oplysninger ikke fremgår af den fortrykte selvangivelse.

Klageren har ikke selvangivet fortjeneste eller tab og efter myndighedernes opfattelse har klageren dermed handlet i det mindste groft uagtsomt, og ansættelsesfristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 1 er dermed suspenderet. Myndighederne har derfor mulighed for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 6.

Ved opgørelse af aktieavancen har myndighederne henvist til bemærkningerne til § 19, stk. 3 i lov nr. 421 af 25. juni 1993, ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier. Heraf fremgår det, at tab på aktier ikke kan overstige forskellen mellem aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 og afståelsessummen, fordi gevinster vedrørende perioden før den 19. maj 1993 er friholdt for beskatning.

Denne bestemmelse gælder tillige for mindretalsaktionærer, der ikke ville være blevet beskattet efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 3 den 18. maj 1993, jf. bemærkningerne i afsnit 2 til § 19, stk. 3.

I nærværende sag skal fortjeneste og tab opgøres efter aktie-for-aktiemetoden, og derfor skal cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 punkt 3.3.3 om indgangsværdier for minoritetsaktionærer anvendes.

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at indkomsten nedsættes til det selvangivne, således at klagerens egne opgørelser over tab og avance lægges til grund. Ifølge disse opgørelser er der i 1993 et tab på 137.037 kr. I 1994 er der ifølge opgørelsen en fortjeneste på 63.581 kr., i 1996 og 1998 er der opnået en fortjeneste på henholdsvis 160.617 kr. og 11.268 kr.

Repræsentanten har anført, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet fortjeneste og tab ved salg af aktier i indkomstårene 1993, 1994, 1996 og 1998, og der er derfor ikke hjemmel til at suspendere fristerne i skattestyrelseslovens § 34.

Der har aldrig været entydige krav om selvangivelse af tab på aktiehandler, og da klageren ved opgørelsen heraf har anvendt en tolkning af regelsættet omkring aktieavancer, der ikke giver avancer, er det naturligt at klageren ikke har foretaget sig yderligere over for de lokale skattemyndigheder. Klagerens tolkning er i øvrigt den samme som fagfolk i dag kommer frem til.

Når skatteforvaltningen ved udgangen af hvert år har fået indberettet aktieværdierne, og samtidig som følge af de løbende indberetninger har haft alle muligheder for at indhente supplerende oplysninger, såfremt der måtte have været behov herfor, kan der efter repræsentantens opfattelse ikke være tale om grov uagtsomhed,

I forbindelse med opgørelse af fortjeneste og tab af klagerens aktier har repræsentanten anført, at aktierne er ejet under 3 år, og derfor skal reglerne i afsnit 3.2 i cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 anvendes. Overgangsreglerne i cirkulærets afsnit 3.3 om indgangsværdier for minoritetsaktionærer er kernen i sagen, idet det heraf og af § 19, stk. 3 i lov nr. 421 af 25. juni 1993, ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier fremgår, at for aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for den 19. maj 1993, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis aktien afstås tre år eller mere efter erhvervelsen.

Myndighederne har fastslået, at klageren er begrænset i sin tabsfremførsel efter reglerne om, at tabet aldrig kan overstige forskellen mellem afståelsessummen og handelsværdien den 19. maj 1993.

Da alle klagerens aktier, der afstås i 1993, er anskaffet i årene 1991, 1992 og 1993, kan klageren ikke være omfattet af reglerne om begrænsning af tabsfremførsel.

Ifølge dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, kan skattemyndighederne ikke afsende varsel om forhøjelse af en skatteansættelse efter den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ifølge § 35, stk. 6, suspenderes denne frist, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det bemærkes, at klagerens ukendskab til de for klageren relevante skatteregler ikke i sig kan selv medføre, at klageren alene kan anses at have handlet simpelt uagtsomt.

Efter det foreliggende, herunder at det fremgik af den fortrykte selvangivelser for 1993, 1994, 1996 og 1998, at  avancen ved salg af aktier ikke var indberettet, samt at spørgsmålet om eventuel beskatning kunne afklares ved henvendelse til skattemyndighederne, anses klageren for ved undladelse af at selvangive avancen ved afståelse af aktier i 1993, 1994, 1996 og 1998 i det mindste at have handlet groft uagtsomt, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 6, således at forældelsesfristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, må anses for suspenderet.

Ved opgørelse af avance i forbindelse med afståelse af klagerens aktier indeholder § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 en overgangsregel for minoritetsaktionærer. Disse er i loven defineret som skattepligtige, der ikke den 18. maj 1993 skulle opgøre deres fortjenester og tab efter gennemsnitsmetoden, eller som alene skulle opgøre fortjenesten efter gennemsnitsmetoden i medfør af den dagældende § 6, stk. 6, (skattepligtige, der tidligere havde været omfattet af hovedaktionærdefinitionen, og som derfor, selv om de siden var blevet minoritetsaktionærer, stadig skulle opgøre fortjenester og tab efter gennemsnitsmetoden).

Reglen går ud på, at minoritetsaktionærer ved en afståelse den 19. maj 1993 eller senere kan anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for den faktiske anskaffelsessum ved opgørelsen af fortjenester eller tab. Dette gælder, uanset om aktien den 19. maj 1993 har været ejet under eller over 3 år. Hvis aktien den 19. maj 1993 har været ejet i under 3 år, gælder reglen dog kun, såfremt aktien afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen.

Det lægges til grund som ubestridt, at klagerens aktier alle er erhvervet mindre end tre år inden salget, og at aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993, er afstået mindre end tre år efter erhvervelsen. Tabsbegrænsningsreglen i § 19, stk. 3, finder herefter ikke anvendelse på klagerens aktieavanceopgørelse, idet klageren ikke efter § 19, stk. 3, 4. pkt. har mulighed for at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som anskaffelsessum. Denne regel finder kun anvendelse, hvis aktierne ved afhændelsen har været ejet i over tre år. Der gives således medhold i den nedlagte påstand.

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.