Spørgsmål

1. Er en almen boligafdeling momspligtig af den samlede elproduktion produceret på afdelingens solcelleanlæg?

2. Er en almen boligafdeling momspligtig af indtægter fra salg af egenproduceret el til elnettet?

3. Er en almen boligafdeling momspligtig af egenproduceret el, der aftages hos afdelingens beboere?

4. Er en almen boligafdeling momspligtig af egenproduceret el, der aftages af boligafdelingens fællesarealer?

5. Såfremt blot ét af spørgsmålene 1-4 besvares bekræftende ønskes besvaret, hvorvidt den forholdsmæssige andel af købsmomsen på de omkostninger, der knytter sig til bl.a. drift, vedligeholdelse, administration og anskaffelse af solcelleanlæg kan fradrages som købsmoms?

Svar

1. Nej

2. Ja

3. Nej

4. Nej

5. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Almene boliger har til formål at stille passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje og at give beboerne indflydelse på egne boligforhold.

Den primære opgave for en almen boligorganisation er, at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almene boliger med tilhørende fællesfaciliteter, hvortil der ydes eller er ydet offentlig støtte jf. almenboliglovens § 6.

En almen boligorganisation er en privat virksomhed og ikke en offentlig myndighed, men er dog omfattet af en forholdsvis omfattende offentlig kontrol i form af kommunernes tilsyn, dette resulterer i, at kommunen i alle situationer er en vigtig medspiller.

Det almene område er meget tæt lovreguleret og er kendetegnet ved, at der findes særlige regler om næsten alle forhold. Der findes to hovedlove på området, lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger. Disse to love danner baggrund for en række bekendtgørelser og vejledninger, som mere detaljeret regulerer forholdene i de almene boligorganisationer.

En boligorganisation og dens afdelinger er født med forskellige kompetencer, men hænger tæt sammen og handler begge inden for fælleskabets rammer. Uanset afdelingsbestyrelsens og afdelingsmødets adgang til at tage beslutninger vedrørende boligafdelingens drift, er det boligorganisationen, som har det formelle, juridiske og økonomiske ansvar. Dvs. det er boligorganisationen, der laver alle aftaler udadtil på den enkelte boligafdelings vegne, fx kontrakter med firmaer. Organisationen har et samlet CVR-nummer.

Det følger af almenboliglovens § 16, at en afdeling i en boligorganisation er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og boligorganisationen. Dvs. det ligger fast, at den enkelte afdeling har sin egen formue adskilt fra de øvrige afdelingers og boligselskabets.

Boligorganisationen er organiseret med et repræsentantskab som øverste myndighed.

I enkelte afdelinger er der allerede opsat solcelleanlæg. Flere afdelinger ønsker at etablere solcelle anlæg, når det juridiske grundlag er tilstrækkeligt belyst.

Opsætningen af solcelleanlæg ændrer ikke ved boligorganisationens primære formål jf. tidligere afsnit. Boligorganisationens hensigt med at opsætte solcelleanlæg er at bidrage til udviklingen af et lavemissions samfund samt drage fordel af de økonomiske konsekvenser, der kan være forbundet med at producere egen el.

Spørgers høringssvar

Grundlæggende er vi enige i udkastet, som skal forelægges for Skatterådet i forhold til besvarelserne med ja og nej. Vi vil dog gerne knytte en væsentlig kommentar til spørgsmål 2, hvor SKAT kommer frem til, at boligorganisationen skal anses som én afgiftspligtig person. Vi er enige med SKAT i, at en afdeling i en almen boligorganisation ikke er en selvstændig juridisk enhed, og boligorganisationen derfor skal betragtes som én juridisk enhed jf. SKM2008.542.HR.

En afdeling i en almen boligorganisation anses derimod for en selvstændig Økonomisk enhed, der ikke er økonomisk afhængig af andre almene boligafdelinger eller boligorganisationen jf. almenboliglovens § 16, hvilket begrunder, at vi ikke mener, at organisationen skal anses som én afgiftspligtig person, der skal lade sig momsregistrere, såfremt den momspligtige omsætning overstiger 50.000 kroner samlet på organisationsniveau.

Vi anser som følge af, at en boligafdeling er økonomisk uafhængig, at hver enkelt almen boligafdeling skal betragtes som én momspligtig person, der skal momsregistreres, hvis dennes omsætning overstiger 50.000 kroner årligt.

Vi vil med nedenstående kommentarer fremkomme med vores argumenter for ovenstående synspunkt.

Hver boligafdeling i en almen boligorganisation er én selvstændig økonomisk enhed jf. almenboliglovens § 16, hvilket betyder, at hver boligafdeling har selvstændige indtægter, udgifter, aktiver, gæld og formue uafhængigt af den almene boligorganisation og de øvrige almene boligafdelinger.

Denne selvstændighed på det økonomiske område bevirker endvidere, at der skal udarbejdes selvstændigt momsregnskab for samtlige almene boligafdelinger, som bliver omfattet af denne pligt, idet det ikke er praktisk muligt at lave et fælles momsregnskab for den samlede boligorganisation.

Ledelsen af de enkelte boligafdelinger foregår via afdelingsmødet, der bl.a. træffer bestemmelse om godkendelse af boligafdelingens driftsbudget jf. almenboligloven. Som følge af de enkelte boligafdelingers beslutningskompetence sker der som hovedregel ikke sammenblanding eller koordinering af boligafdelingernes indkøb. Det vil sige, at en almen boligafdeling i forbindelse med udbud betragtes som én selvstændig enhed, som er adskilt fra de andre almene boligafdelinger i boligorganisationen. De enkelte boligafdelinger forpligtes som følge af den juridiske enhed over for omverdenen af os i overensstemmelse med tegningsreglerne i boligorganisationens vedtægter.

Vi mener også, at der bør drages paralleller til ejerboliger herunder ejerforeninger i forbindelse med ejerlejligheder. Her vil hver enkelt ejerbolig eller ejerforening blive betragtet som én enhed i forhold til 50.000 kroners grænsen, hvorimod lejerne i en almen boligorganisation vil blive betragtet på organisationsniveau, hvilket betyder, at de bliver betragtet i fællesskab med de andre selvstændige økonomiske enheder i form af almene boligafdelinger indenfor samme boligorganisation. Vi mener, der hermed vil ske en forskelsbehandling af lejere contra ejere, da lejerne i en almen boligorganisation ikke på afdelingsniveau omfattes af en individuel 50.000 kroners grænse.

Det er også nævneværdigt at bringe den enkelte parcelhusejer på banen for at belyse forskelsbehandlingen. Nedenstående eksempel skal illustrere den situation, hvor parcelhusejeren på Solvej nr. 2 og den almene boligafdeling i nr. 4 har installeret identiske solcelleanlæg både hvad angår model, fabrikat osv. De sælger begge for 20.000 kroner til elnettet, men det er kun den almene boligafdeling, der bliver momspligtig, da en af boligorganisationens andre boligafdelinger sælger for 40.000 kroner til elnettet, hvilket gør at det samlede salg til elnettet for den almene boligorganisation er over 50.000 kroners grænsen.

Tilbage i 2011 da bolig-/jobordningen (håndværkerfradrag) trådte i kraft, var der fokus på forskelsbehandlingen mellem lejere i en almen boligorganisation og ejere af ejerboliger. En lejer i en almen boligorganisation kunne ikke ved indførelse af denne ordning gøre brug af den ved arbejder omfattet af egenfinansieret råderet. Denne åbenlyse forskelsbehandling ændrede Skatteministeriet efterfølgende, således lejerne i en almen boligorganisation, der selv betalte udgifterne til håndværkerne, ville få fradrag efter de gældende regler. Ændringen resulterede i, at fremgangsmåden nu stemmer overens med den politiske agenda, der føres nationalt og i EU-regi.

Som følge af at de enkelte almen boligafdelinger er selvstændige økonomiske enheder, vil der i praksis skulle laves et momsregnskab for hver boligafdeling, der har momspligtig aktivitet, hvilket vil medføre øgede administrative omkostninger, der direkte kan henføres som merudgift i den enkelte almene boligafdeling. I de tilfælde hvor den enkelte almene boligafdeling har et mindre salg til elnettet fx 30.000 kroner, kan de administrative omkostninger udhule fortjenesten ved salget. Det er derfor vores frygt, at boligafdelingerne mister deres incitament til at sælge til elnettet og dermed helt fravælger at sælge den overskydende el til elnettet på grund af de administrative omkostninger, der er forbundet hermed og den økonomiske gevinst ikke synes at foreligge.

Vi frygter, at den overskydende el i stedet vil blive ført direkte i jorden, hvilket vi anser som konsekvens, der på ingen måde forenes med en grøn politik og hensigterne med regeringens 20/20 plan.

Der skal også som argument for, at hver enkelt boligafdeling skal anses som én afgiftspligtig person fremføres, at en mindre almen boligorganisation vil opnå den utilsigtede fordel contra en større almen boligorganisation, at de sandsynligvis ikke vil nå 50.000 kroners grænsen, hvorimod den større almene boligorganisation langt hurtigere vil nå 50.000 kroners grænsen, det vil sige, lejere i en større almen boligorganisation vil blive ramt langt hurtigere end lejere i en mindre almen boligorganisation. Dette medfører, at lejerne i den større almene boligafdeling betaler mere i husleje end lejerne i den mindre almene boligorganisation.

I en almen boligorganisation beregnes huslejen for de enkelte boligafdelinger ud fra princippet om balanceleje jf. driftsbekendtgørelsens kapitel 17, hvilket vil sige, at lejen skal være fastsat således, at den sammen med boligafdelingens eventuelle øvrige indtægter er tilstrækkelige til at dække alle boligafdelingens påregnelige driftsudgifter. Lejeforhøjelser som følge af stigninger i en boligafdelings driftsudgifter skal fordeles med den samme procentsats, således at fordelingen af den samlede leje efter indbyrdes brugsværdi opretholdes. Hermed ønsker vi at anføre, at det alene er lejerne af en almen boligorganisation der bærer risikoen for alle udgifter i den almene boligafdeling herunder anskaffelse, drift og vedligeholdelse af den almene boligafdelings solcelleanlæg på samme vilkår som parcelhusejeren, dvs. de bærer samme risiko.

Vi vil på baggrund af ovenstående gerne anmode Skat om at tage vores argumenter i betragtning i forhold til, at 50.000 kroners grænsen skal ske på afdelingsniveau i en almen boligorganisation.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en almen boligafdeling er momspligtig af den samlede elproduktion produceret på afdelingens solcelleanlæg.

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

"§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2. Gas, vand, elektricitet, varme, kulde og lign. anses som varer."

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, har følgende ordlyd:

"§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

8) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen. Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af opbevaringsbokse."

Momslovens § 38, stk. 1, har følgende ordlyd:

"§ 38. For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer."

Praksis

EU-domstolen har i dom af 20. juni 2013 i sag C-219/12, Fuchs, truffet afgørelse om, at driften af et solcelleanlæg, som er placeret på eller i nærheden af en beboelsesejendom, og som er udformet således, at mængden af produceret elektricitet for det første altid er mindre end den samlede mængde elektricitet, som operatøren forbruger privat, og for det andet leveres til nettet mod indtægter af en vis varig karakter, er omfattet af begrebet "økonomisk aktivitet", som omhandlet i 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1 og 2.

På baggrund af EU-dommen har Skatterådet i SKM2013.654.SR bekræftet, at spørger kunne anses for at drive selvstændig økonomisk i henhold til momsloven vedrørende en vindmølle, der skulle producere el til el-nettet og forsyne stuehuset på en landbrugsejendom med el.

Af styresignal SKM2013.818.SKAT fremgår det bl.a., at EU-domstolens dom betyder, at husstandsvindmøller og solcelleanlægs levering af el til elnettet anses for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven, der skal momsregistreres, hvis omsætningen overstiger 50.000 kr. årligt, jf. momslovens § 48, stk. 1. Overstiger den momspligtige omsætning ikke registreringsgrænsen på 50.000 kr. årligt, kan virksomheden vælge at lade sig momsregistrere, jf. momslovens § 49, stk. 1.

Af SKM2008.542.HR fremgår det, at en afdeling i en boligorganisation ikke var en selvstændig juridisk enhed, men skulle anses for en del af boligorganisationen. Højesteret udtalte, at lønsumsafgift forudsatte, at der var tale om levering af varer og ydelser til en tredjepart, dvs. en selvstændig juridisk enhed, der var adskilt fra leverandøren. Dette var ikke tilfældet, hvor den almene boligorganisation udfører boligadministration for organisationens egne afdelinger.

Begrundelse

EU-domstolen har i dom af 20. juni 2013 i sag C-219/12, Fuchs, truffet afgørelse om, at driften af et solcelleanlæg, som er placeret på eller i nærheden af en beboelsesejendom, og som er udformet således, at mængden af produceret elektricitet for det første altid er mindre end den samlede mængde elektricitet, som operatøren forbruger privat, og for det andet leveres til nettet mod indtægter af en vis varig karakter, er omfattet af begrebet "økonomisk aktivitet", som omhandlet i 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1 og 2.

Af styresignal SKM2013.818.SKAT fremgår det bl.a., at EU-domstolens dom betyder, at husstandsvindmøller og solcelleanlægs levering af el til elnettet anses for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven, der skal momsregistreres, hvis omsætningen overstiger 50.000 kr. årligt, jf. momslovens § 48, stk. 1. Overstiger den momspligtige omsætning ikke registreringsgrænsen på 50.000 kr. årligt, kan virksomheden vælge at lade sig momsregistrere, jf. momslovens § 49, stk. 1.

Hvis spørger er momsregistreret, skal der kun betales moms af den el, der leveres til elnettet mod vederlag.

Af SKM2008.542.HR fremgår det, at en afdeling i en boligorganisation ikke var en selvstændig juridisk enhed, men skulle anses for en del af boligorganisationen.

Spørger anses således som én afgiftspligtig person i henhold til momsloven, dvs. spørgsmålet om momsregistreringspligt skal vurderes samlet for alle afdelinger og ses i sammenhæng med spørgers eventuelle øvrige momspligtige aktiviteter.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "NEJ".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at en almen boligafdeling er momspligtig af indtægter fra salg af egenproduceret el til elnettet.

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Praksis

Der henvises til spørgsmål 1.

Begrundelse

Af styresignal SKM2013.818.SKAT fremgår det bl.a., at EU-domstolens dom betyder, at husstandsvindmøller og solcelleanlægs levering af el til elnettet anses for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven, der skal momsregistreres, hvis omsætningen overstiger 50.000 kr. årligt, jf. momslovens § 48, stk. 1. Overstiger den momspligtige omsætning ikke registreringsgrænsen på 50.000 kr. årligt, kan virksomheden vælge at lade sig momsregistrere, jf. momslovens § 49, stk. 1.

Hvis spørger er momsregistreret, skal der kun betales moms af den el, der leveres til elnettet mod vederlag.

Af SKM2008.542.HR fremgår det, at en afdeling i en boligorganisation ikke var en selvstændig juridisk enhed, men skulle anses for en del af boligorganisationen.

Spørger anses således som én afgiftspligtig person i henhold til momsloven, dvs. spørgsmålet om momsregistreringspligt skal vurderes samlet for alle afdelinger og ses i sammenhæng med spørgers eventuelle øvrige momspligtige aktiviteter.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "JA".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at en almen boligafdeling er momspligtig af egenproduceret el, der aftages hos afdelingens beboere.

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Praksis

Levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Der henvises endvidere til spørgsmål 1.

Begrundelse

Spørgers levering af elektricitet som led i udlejning af boligerne er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Spørger skal derfor ikke opkræve moms af egenproduceret el, der aftages af beboerne.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "NEJ".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at en almen boligafdeling er momspligtig af egenproduceret el, der aftages i boligafdelingens fællesarealer?

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Praksis

Levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Der henvises endvidere til spørgsmål 1.

Begrundelse

Spørgers forbrug af egenproduceret elektricitet i boligafdelingers fællesarealer, anses som levering af el som led i udlejningen af boligerne. Leveringen er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "NEJ".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at der er delvis fradragsret for moms af de omkostninger, der knytter sig til bl.a. drift, vedligeholdelse, administration og anskaffelse af solcelleanlæg, når der skal betales moms af egenproduceret el.

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Praksis

For varer og ydelser, som en momsregistreret virksomhed anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Begrundelse

Hvis spørger er momsregistreret for levering af egenproduceret elektricitet til elnettet mod vederlag, og spørger samtidig leverer egenproduceret elektricitet til beboerne, som er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, har spørger delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1, for moms af udgifter, der knytter sig til bl.a. drift, vedligeholdelse, administration og anskaffelse af solcelleanlæg.

Af SKM2008.542.HR fremgår det, at en afdeling i en boligorganisation ikke var en selvstændig juridisk enhed, men skulle anses for en del af boligorganisationen.

Den delvise fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1, skal derfor opgøres på baggrund af spørgers samlede omsætning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "JA".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.