Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at aktier i Selskabet erhvervet af de ansatte skønsmæssigt kan værdiansættes til 85 % af aktiernes børsværdi, når der tages hensyn til de særlige begrænsninger, der gælder for aktier erhvervet af de ansatte?
2. Besvares spørgsmål 1 med et nej, bedes Skatterådet oplyse, hvor meget værdien af medarbejdernes aktier skal reduceres i forhold til børskursen, når der tages hensyn til de særlige begrænsninger, der gælder for aktier erhvervet af de ansatte?
3. Kan Skatterådet bekræfte at indgåelse af en forwardaftale med de ansatte, der giver ret til at erhverve aktier til 85 % af aktiernes markedsværdi tillagt en markedsrente, ikke medfører lønbeskatning hverken på tildelingstidspunktet eller på udnyttelsestidspunktet?
4. I det omfang Skatterådet besvarer spørgsmål 3 med et nej og har angivet en reduceret værdi ved besvarelsen af spørgsmål 2, bedes Skatterådet bekræfte at indgåelse af en forwardaftale med de ansatte, der giver ret til at erhverve aktier til værdien angivet under spørgsmål 2 tillagt en markedsrente, ikke medfører lønbeskatning hverken på tildelingstidspunktet eller på udnyttelsestidspunktet? 

Svar

1. Nej
2. Se indstilling og begrundelse til spørgsmål 1
3. Nej
4. Bortfalder      

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet påtænker at tilbyde de ansatte at købe aktier i moderselskabet, som er børsnoteret på Oslo Børs.

De ledende medarbejdere deltager i et aktiekøbsprogram. Formålet med dette program er at sikre, at medarbejderne har en ejerinteresse i koncernen, og derved er motiverede til at arbejde i koncernens interesser.

Alle ledende medarbejdere får tilbud om at købe aktier til en værdi, der svarer til 85 % af børskursen på købstidspunktet.

Kursen på 85 % af aktiernes markedsværdi er fastsat for at afspejle den værdireduktion, der følger af, at de ansatte ikke kan omsætte aktierne i en periode på 3 år efter aktiekøbet, og først efter 8 år kan sælge alle aktierne. Dette er nærmere beskrevet i det følgende.

Aktierne, der købes via aktiekøbsprogrammet af de ansatte, er undergivet reglerne i en medarbejderaftale, som medfører, at de erhvervede aktier er underlagt følgende omsætningsmæssige begrænsninger:

• De ansatte kan ikke sælge aktierne i det første 3 år efter købet af aktierne. Herefter frigives 50 % af de erhvervede aktier, som herefter kan sælges.
• I hvert af de efterfølgende 5 år frigives yderligere 10 % hvert år, som de ansatte kan sælge.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Følgende fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.A.5.17.1.:

"Hvis en medarbejder som led i et ansættelsesforhold modtager medarbejderaktier, skal medarbejderen beskattes af den værdi, aktierne har, med fradrag af en eventuel egenbetaling. Værdien på retserhvervelsestidspunktet er aktiens markedskurs. En eventuel egenbetaling skal ske med beskattede midler".

I udgangssituationen er de ansattes erhvervelse af aktier uden betingelser, og retserhvervelsen indtræder derfor på aftaletidspunktet.

Det skal derfor vurderes, om de ansatte betaler markedsværdien for aktierne på aftaletidspunktet.

Da de ansatte ikke frit kan omsætte aktierne i de først 3 år og kun successivt i løbet af de efterfølgende 5 år kan sælge aktierne, er det vores vurdering, at der må indrømmes et fradrag i børskursen ved fastlæggelsen af aktiernes markedskurs, som de ansatte køber.

Således værdiansættes aktier, der ikke kan handles væsentligt lavere end aktier, der handles i et likvidt marked. Det er således generelt anerkendt, at illikvide aktier værdiansættes med en discount på mellem 20-30 % i forhold til tilsvarende likvide aktier.

Se eksempelvis Aswath Damodaran, Stern School of Business i “Estimating Il-liquidity Discounts", hvor han konkluderer, at:

“In summary, then, there seems to be a substantial discount attached, at least on average, when an investment is not liquid. Much of the practice of estimating illiquidity discounts seems to build on these averages. For instance, rules of thumb often set the illiquidity discount at 20-30% of estimated value and there seems to be little or no variation across firms."

Se også artiklen “Marketability and Value: Measuring the Illiquidity Discount" af Aswath Damodaran, Stern School of Business, July 2005.

Der synes således at være betydelig dokumentation for, at illikvide aktier skal værdiansættes lavere end tilsvarende likvide aktier.

Uanset, at aktierne er børsnoterede, vil de konkrete indskrænkninger, der gælder for de ansattes køb af aktier i henhold til aktiekøbsprogrammet medføre, at aktierne skal værdiansættes lavere end de tilsvarende frit omsættelige aktier.

Det er vores vurdering, at SKAT bør acceptere, at aktierne købt via aktiekøbsprogrammet kan værdiansættes til 85 % af aktiernes markedskurs som følge af de omsætningsbegrænsninger, der følger af medarbejderaftalen, således at der ikke sker lønbeskatning af de ansatte ved købet af aktierne.

Spørgers kommentarer til SKATs indstilling og begrundelse vedrørende spørgsmål 1

Det er uomtvisteligt, at medarbejderne skal beskattes med udgangspunkt i værdien af aktierne. LL § 16, stk. 3 henviser til, at den skattepligtige værdi "fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel."

Dette er et udtryk for, at markedsværdien af aktierne skal anvendes ved vurderingen af om medarbejderne betaler fuld pris for aktierne.

Domstolene og Ligningsrådet har i en række sager haft mulighed for at vurdere betydningen af omsætningsbegrænsning for værdien af aktier. Denne praksis viser tydeligt, at en omsætningsbegrænsning på aktierne påvirker værdien af aktierne i negativ retning.

Således har Højesteret i TfS 2000, 560 H (Aktieselskabet af 31. december 1994) taget stilling til, hvilken vægt sådanne bindinger skal tillægges ved fastsættelse af aktiernes handelsværdi. Højesteret udtalte, at man ikke skal se bort fra sådanne begrænsninger, men at begrænsningernes betydning ved ansættelse af handelsværdien afhænger af en konkret vurdering.

Højesteret udtalte således i præmisserne til dommen, at “aktiernes handelsværdi" i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25/6 1993 må forstås som handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier den 19/5 1993. Højesteret bemærkede hertil, at handelsværdien kan være påvirket af begrænsninger i aktiernes omsættelighed i henhold til vedtægter eller aktionæroverenskomst.

Det skal bemærkes, at Højesterets principper for værdiansættelse af aktier omfattet af omsættelighedsbegrænsninger finder tilsvarende anvendelse uden for tilfælde af værdiansættelser den 19/5 1993. Principperne skal således også anvendes ved vurdering af aktiers værdi i dag, når de pågældende aktier er omfattet af omsættelighedsbegrænsninger.

I lyset af Højesterets afgørelse har Ligningsrådet og Landsretten efterfølgende taget stilling til lignende sager.

At omsætningsbegrænsninger reducerer værdien af aktier understreges ligeledes af den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.4.4., hvor det fremgår, at "Aftalte omsætningsbegrænsninger kan fx have indflydelse på kursfastsættelsen. Se SKM.2001.198 og SKM.2003.116.LSR."

Der kan endvidere henvises til artiklen offentliggjort i TfS 2002.831 "Værdiansættelse af minoritetsaktieposter den 19/5 1993" af fuldmægtig Robert Ancher, Told- og Skattestyrelsen, hvor betydningen af omsætningsbegrænsning er vurderet på baggrund af praksis.

SKAT argumenterer i indstillingen for, at værdien af aktier med og uden omsætningsbegrænsning er den samme, hvorved beskatningsgrundlaget skal være det samme.

Dette er ikke i overensstemmelse med praksis, se ovenfor.

Dette argument er ligeledes ikke økonomisk korrekt og er ulogiske af følgende grunde.

For det første vil en aktie, der kan sælges med det samme og herved give aktionæren likviditet her og nu have en højere værdi end en aktie, der ikke kan omsættes. Normalt vil aktionærer have mulighed for at mindske de negative konsekvenser af en sådan omsætningsbegrænsning ved at "shorte" aktien. Denne mulighed har medarbejderne dog ikke, idet dette vil stride imod den norske lovgivning om værdipapirhandel.

For det andet ville en børsnoteret aktieklasse med de givne omsætningsrestriktioner blive handlet til en lavere kurs end en tilsvarende aktie uden sådanne omsætningsrestriktioner. Det vil sige, at hvis man havde valgt at udstede en særlig aktieklasse til medarbejderne, ville dette blive afspejlet i børskursen.

Som dokumentation for, at værdien af aktierne med omsætningsbegrænsning er lavere end værdien af aktier uden omsætningsbegrænsning har Selskabet udarbejdet vedlagte rapport, som ud fra optionsmodeller beregner, hvilken værdi aktierne bør reduceres med på grund af omsætningsbegrænsningen. Konklusionen er, at værdien skal reduceres med mellem 26% og 41%. Det skal nævnes, at aktierne i den pågældende rapport kunne sælges med 5% i år 4 og 4.5% i år 5, hvor den nærværende ordning giver mulighed for at sælge 10% af aktierne i hvert af årene efter år 3.

På baggrund af ovennævnte er det vores vurdering, at Skatterådet bør acceptere en reduktion af værdien af aktierne på 15%, ved vurderingen af lønbeskatningsgrundlaget, idet aktierne er pålagt en omsætningsbegrænsning.

En sådan vurdering vil være i overensstemmelse med praksis fra domstolene og i overensstemmelse med de økonomiske modeller.

Dette gælder særligt i den konkrete sag, hvor medarbejdernes mulighed for at afværge de negative virkningerne af omsætningsbegrænsningen er begrænset på grund af reglerne i den norske værdipapirhandelslov.

Spørgsmål 3

Det overvejes at tilbyde medarbejderne forwardaftaler, som giver medarbejderne både en ret og en pligt til at købe aktier på et fremtidigt tidspunkt.

Forwardaftalerne kan kun opfyldes ved levering af de underliggende aftaler, og det kan lægges til grund, at medarbejderne ikke har indgået modgående kontrakter og ikke afstår forwardaftalen. Herved skal forwardaftalerne ikke beskattes efter kursgevinstlovens regler, men derimod efter reglerne for de underliggende aktier, jf. kursgevinstlovens §§ 29 og 30.

Der spørges til, om medarbejderne beskattes af værdien af en sådan forwardkontrakt, når udnyttelseskursen er 85 % af aktiernes markedsværdi på aftaletidspunktet, og hvis udnyttelseskursen opskrives løbende med en rentesats, der svarer til en markedsrente.

Det er vores vurdering, at hvis SKAT accepterer, at aktierne kan værdiansættes til 85 % af aktiernes markedsværdi på grund af illikviditet, se spørgsmål 1, vil værdien af en forwardaftale, der giver ret og pligt til at købe aktierne til 85 % af aktiernes markedsværdi tillagt en rente, være 0 kr. værd. Herved er der ingen værdi at beskatte.

Det kan supplerende oplyses, at forwardaftalerne ikke kan overdrages, ligesom de aktier, som kan erhverves via forwardaftalerne, er underlagt samme omsætningsbegrænsninger som beskrevet under spørgsmål 1. Perioden hvor aktierne ikke kan handles løber fra tidspunktet for indgåelsen af forwardaftalen.

Det vil sige, at forwardaftalen kan sammenlignes med køb på kredit, hvor kreditten forrentes med en rente svarende til den løbende opskrivning af købsprisen for aktierne. 

I det omfang SKAT besvarer spørgsmål 1 bekræftende, er det vores vurdering, at spørgsmål 3 også skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 4

Spørgsmål 4 svarer principielt til spørgsmål 3. Spørgsmål 4 er medtaget i det omfang SKAT, under spørgsmål 2 har angivet, at værdien af aktierne er en anden end 85 % af aktiernes markedskurs som spurgt til under spørgsmål 1.

I så fald bedes SKAT bekræfte, at medarbejderne ikke bliver beskattet, hvis forwardaftalen giver ret og pligt til at købe aktierne til den under spørgsmål 2 angivne værdi tillagt en markedsrente.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at aktier erhvervet af de ansatte, skønsmæssigt kan værdiansættes til 85 % af aktiernes børsværdi, når der tages hensyn til de særlige begrænsninger, der gælder for aktier erhvervet af de ansatte.

Lovgrundlag

Statsskatteloven (Lov nr. 149 af 10/04/1922) § 4, stk. 1:

"Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

...

c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning,.."

Ligningslovens (lbkg. nr. 1017 af 28/10 2011 ) § 16:

(Bestemmelsen vedrører bl.a. den skattemæssige behandling af tildeling af aktier i et ansættelses- eller honorarlignende forhold)

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes [...] vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, [...] når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

....................

Stk.3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. [...]. [...]. [...]. Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. [...]. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). [...]."

Praksis

TfS 2000, 560 H

Sagen handler om værdiansættelse pr. 19.5.1993 af minoritetsaktieposter, underlagt omsættelighedsbegrænsninger, til brug for avanceopgørelsen ved en senere aktieoverdragelse. Højesteret udtalte, at man ikke skal se bort fra sådanne begrænsninger, men at begrænsningernes betydning ved ansættelse af handelsværdien afhænger af en konkret vurdering.

Begrundelse

Det skatteretlige udgangspunkt er, at personalegoder, i dette tilfælde i form af aktier, er skattepligtige, jf. SL § 4 og LL § 16. Den skattepligtige værdi "fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel", jf. LL § 16, stk. 3.

SKAT skal i den forbindelse henvise til den nu ophævede LL § 7 A, hvorefter medarbejdere skattefrit kunne modtage aktier for op til ca. 20.000 kr. årligt. Aktierne skulle båndlægges i 7 år. Der var ikke praksis for at værdiansætte aktierne under deres normale værdi ved afgørelsen af, om beløbsgrænsen var overholdt med henvisning til den manglende omsættelighed.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke skal tages hensyn til aftalte omsætningsbegrænsninger i relation til værdiansættelse efter LL § 16, stk. 3.

Der skal derfor ske lønbeskatning af de ansatte ved køb af aktier via aktielønsprogrammet til en kurs, der svarer til 85 % af aktiernes børsværdi.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares med et nej, bedes Skatterådet oplyse, hvor meget værdien af medarbejdernes aktier skal reduceres i forhold til børskursen, når der tages hensyn til de særlige begrænsninger, der gælder for aktier erhvervet af de ansatte.

Begrundelse

Det fremgår af SKATs indstilling og begrundelse til spørgsmål 1, at der ikke skal tages hensyn til aftalte omsætningsbegrænsninger i relation til værdiansættelse efter LL § 16, stk. 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med " Se Indstilling og begrundelse til spørgsmål 1".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at indgåelse af en forwardaftale med de ansatte, der giver ret til at erhverve aktier til 85 % af aktiernes markedsværdi tillagt en markedsrente, ikke medfører lønbeskatning hverken på tildelingstidspunktet eller på udnyttelsestidspunktet.

Lovgrundlag

Der henvises til lovgrundlag under besvarelsen af spørgsmål 1.

Begrundelse

SKAT henviser til begrundelse og indstilling til spørgsmål 1, hvoraf fremgår, at der ikke skal tages hensyn til aftalte omsætningsbegrænsninger i relation til værdiansættelse efter LL § 16, stk. 3.

Der skal derfor ske lønbeskatning af de ansatte på tildelingstidspunktet ved indgåelse af en forwardaftale med de ansatte, der giver ret til at erhverve aktier til 85 % af aktiernes markedsværdi tillagt en markedsrente.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

I det omfang Skatterådet besvarer spørgsmål 3 med et nej og har angivet en reduceret værdi ved besvarelsen af spørgsmål 2, bedes Skatterådet bekræfte at indgåelse af en forwardaftale med de ansatte, der giver ret til at erhverve aktier til værdien angivet under spørgsmål 2 tillagt en markedsrente, ikke medfører lønbeskatning hverken på tildelingstidspunktet eller på udnyttelsestidspunktet.

Begrundelse

Idet SKAT ikke anerkender en lavere værdiansættelse af aktierne end børskursen, bortfalder besvarelsen af spørgsmål 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.