Parter

Boligforening H1
(Advokat fm. Lars Johannesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokat Clara Trolle)

Afsagt af byretsdommer

N. Feilberg Jørgensen 

Sagens baggrund og parternes påstande 

I denne sag, der er anlagt den 19. april 2013, har sagsøgeren, Boligforening H1, nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til vurderingsmyndighederne til ansættelse af fradrag for forbedringer i grundværdien ved vurderingerne 2001-2004 for ejendommen beliggende ...1 og ...2, ejd.nr. ...X, for så vidt angår opgørelsen af værdien af grunden uden forbedringer i forbindelse med beregning af værdistigningen efter byggemodning.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen vedrører opgørelsen af værdiforøgelsen ved de i påstanden nævnte vurderinger efter den dagældende § 18 i lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven). Der er mellem parterne enighed om, at ophævelsen af reglerne om fradrag for grundforbedringer ikke har betydning for rettens vurdering af denne sag.

Landsskatteretten afsagde den 21. januar 2013 sålydende "korrigeret kendelse":

"...

Landsskatteretten forhøjer de udgifter, der berettiger til fradrag for forbedringer med i alt 1.544.972 kr. Det samlede fradrag udgør herefter 2.949.400 kr. + 1.544.972 kr. eller i alt 4.494.372 kr., svarende til 209 kr. pr. m2.

Landsskatteretten ændrer ikke råjordspris på 215 kr. pr. m2 i 2001.

...

Udgifterne til fradrag for forbedringer kan herefter beregnes således:

Landinspektør, projektering, tilsyn mv.	35.325,45 kr.
Vejanlæg inkl. vejafvanding, kantsten mv.	2.540.661,11 kr.
Forsyningsanlæg mv. - ændret til	373.390,00 kr.
Udgifter i alt	2.949.376,56 kr.
Omregnet til hele 100	2.949.400,00 kr.

Kr. 2.949.400: 21.458 m2 = kr. 137,45 pr. m2.

Fradraget kan ikke overstige værdistigningen, som er opgjort således:

Råjordspris pr. m2 i 1989 = kr. 215.

Råjordspris pr. m2 i 2001 = kr. 215

Vurdering af byggemodnet grund i 2001: kr. 6.008.200: 21.458 m2 eller ca. kr. 280 pr. m2.

Værdistigningen kan således opgøres til: kr. 280 - kr. 215 eller kr. 65 pr. m2. Det fastsatte fradrag på kr. 137,45 pr. m2 kan således ikke på nuværende tidspunkt rummes i værdistigningen, og fradraget kan dermed kun gives med kr. 65 pr. m2 for året 2001.

Vurderingen af byggemodnet grund i årene 2002-2004: kr. 6.759.300: 21.458 m2 eller ca. kr. i 15 pr. m2.

...

Råjordsprisen

Ved råjord forstås et uudstykket bruttoareal uden forbedringer, og ved råjordsprisen forstås prisen for dette areal uden forbedringer. Råjordsprisen er således en samlet gennemsnitlig enhedspris pr. m2 for et større areal, der fastsættes på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er foretaget forbedringer af arealet f.eks. i form af vejanlæg og udstykning af individuelle parceller, jf. SKM2006.787.LSR.

...

Det må lægges til grund, at der er tale om et ubebygget areal, matr.nr. ...X og ...Y, som blev overdraget ved endeligt skøde af 4. december 1989 med overtagelsesdato 1. marts 1989, herefter matr.nr. ..., ved købesum på 4.613.470 kr. for 21.458 m2, svarende til 215 kr. pr. m2 grundareal. Det fremgår af skødets § 6, at køber foretager intern byggemodning, herunder betaling af tilslutningsafgifter og stikledninger. Det fremgår endvidere af skødet, at sælger, Kommunen, anlægger støjbælte, trafikstier samt veje og gadebelysning, jf. § 8.

Det fremgår endelig, at der ved vurderingsmyndigheden og vurderingsankenævnet er godkendt et nedslag i grundværdien på 437.846 kr. for afholdte udgifter til ekstrafundering.

...

Retten lægger herefter til grund, at den største af de matrikler, som blev lagt sammen ved overdragelsen, ...Y, ved vurderingen pr. 1. januar 1989 var vurderet til en grundværdi på 6.726.070 kr. for 51.739 m2, svarende til 130 kr. pr. m2.

Retten lægger endvidere vægt på, at der skal tages højde for nedslag for ekstrafundering, og ansætter således ud fra en skønsmæssig vurdering en samlet råjordspris på 120 kr. pr. m2.

Da ejendommen i perioden 1989-1996 er ansat efter byggeretsprincippet, og herefter ansat efter etagearealmeterprincippet kan en stigning i områdeprisen ikke direkte anvendes til brug for fremskrivningen af råjordsværdien.

Derfor fremskrives råjorden i overensstemmelse med udviklingen i grundværdien, svarende til 84 % frem til 2001, således at råjordsværdien i 2001 ville udgøre 220 kr. pr. m2. Da vurderingsankenævnet har godkendt 215 kr., finder retten efter omstændighederne, at vurderingsankenævnets opgørelse af råjord til 215 kr. pr. m2 stadfæstes i 2001. Der er henset til, at råjordsværdien beregnes skønsmæssigt, og at differencen mellem den af retten beregnede råjordsværdi, og den af vurderingsankenævnet beregnede råjordsværdi, må anses for at ligge inden for skønsusikkerheden. For 2002-2004 fastsættes råjordsværdien til 244 kr. pr. m2, svarende til en stigning i grundværdien på 13 % fra 2001 til 2002.

..."

Sagsøgeren overtog fra kommunen den 1. marts 1989 et ubebygget areal på ca. 21.500 kvm bestående af en del af matr. nr. ...X og ...Y. Af skødet fremgår blandt andet :

"...

Købesummen er aftalt til kr. 215,00 pr. kvm., eller ialt ca. kr. 4.662.500,00, hvilke firemillionersekshundredesekstitotusindefemhundrede kroner 00 øre er betalt kontant på overtagelsesdagen.

...

Ved bebyggelse af grunden skal der af køber udenfor grundkøbesummen betales tilslutningsafgifter for fjernvarme, elforsyning, vandforsyning og kloak.

...

Kommunen oplyser endvidere :

At kommunen anlægger de på bilag 2 viste veje incl. gadebelysning. På de øvrige veje bekostes gadebelysningen af grundejeren/detailudstykkeren. Kommunen vedligeholder kommunevejene og renholder disse vejes kørebaner. Renholdelse og snerydning af rabatter og fortov på kommuneveje påhviler grundejerne.   

..."

Det til sagsøgeren overdragne areal, der opstod ved omdeling og udstykning, var på 2 ha 1458 m2. Langt den største del af arealet kom fra matr.nr. ...X .

Det fremgår af SKATs vurderingsoplysninger, at kvadratmeter prisen vedrørende matr.nr. ...X var ansat til 20 kr. mens den tilsvarende pris vedrørende matr.nr. ...Y var ansat til 100 kr.

Den 31. januar 2006 traf SKAT afgørelse vedrørende "fradrag i grundværdien for forbedringer, ...1 og ...2, ..."

Af afgørelsen fremgår:

"...

Sammendrag

Udgifterne er beregnet således:
Landinspektør, projektering, tilsyn mv.	=	35.325,45 kr.
Vejanlæg, inkl. vejafvandning, kantsten mv.	=	2.540.661,11 kr.
Forsyningsanlæg mv.	=	488.592,00 kr.
Udgifter i alt	=	3.064.578,56 kr.
Omregnet til hele 100	=	3.064.600,00 kr.

3.064.600 kr. : 21.458 m2 = 142,82 kr. pr. m2.

Fradraget kan ikke overstige værdistigningen, som er opgjort således :

Råjordspris pr. m2 i 1989 = 215 kr.

Råjordspris pr. m2 i 2001 = 215 ler.

Vurdering af byggemodnet grund i 2001 : 6.008.200 : 21.458 m2 eller ca. 280 kr. pr. m2.

Værdistigningen kan således opgøres til : 280 kr. - 215 kr. eller 65 kr. pr. m2. Det fastsatte fradrag på 142,82 kr. pr. m2 kan således ikke på nuværende tidspunkt rummes i værdistigningen, og fradraget kan dermed kun gives med 65 kr. pr. m2 for året 2001.

Vurdering af byggemodnet grund i årene 2002-2004: 6.759.300 kr. : 21.458 m2 eller ca. 315 kr. pr. m2.  

Værdistigningen kan således opgøres til : 315 kr. - 215 kr. eller 100 kr. pr. m2.

Det fastsatte fradrag på 142,82 kr. pr. m2 kan således ikke på nuværende tidspunkt rummes i værdistigningen, og fradraget kan dermed kun gives med 100 kr. pr. m2.

Fradrag i grundværdien for forbedringer kan således for vurderingsåret 2001 gives med 1.394.800 kr. For vurderingsårene 2002-2004 gives fradraget med yderligere 751.000 kr., således at det samlede fradrag indtil videre udgør 2.145.800 kr. Den resterende del af fradraget vil blive givet, såfremt der ved fremtidige vurderinger vil blive plads i værdistigningen.

Retten til fradraget løber i 30 år fra året 1989.

..."

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at

Vurderingslovens § 17 havde ved de af sagen omfattede vurderinger følgende ordlyd:

"...

Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af § 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringen består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

..."

Det overordnede formål med § 17 var, at der skulle ske friholdelse af grundforbedringer for beskatning.

Det fremgik af den dagældende § 18, stk. 1 i vurderingsloven, at

"...

Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien...

..."

§ 18 medfører, at der skal ske en beregning af grundens værdi i ubebygget stand henholdsvis med og uden forbedringer. Jorden uden forbedringer betegnes i praksis som råjorden, og værdien af jorden uden forbedringer betegnes som råjordsværdien. Råjord er ikke et lovhjemlet begreb.

Det følger således af vurderingsloven, at der kun kan gives fradrag for forbedringer i det omfang, at forbedringerne har bevirket en stigning i grundværdien. I vurderingsvejledningen 2013-1, pkt. C.3., beskrives værdistigningen således:

"...

En grundforbedrings værdiforøgelse kan opgøres som forskellen mellem den ansatte værdi af grunden i forbedret stand og den værdi, grunden skulle have været ansat til uden forbedringen. Det er værdiforøgelsen på vurderingstidspunktet, der skal tages i betragtning ved udmålingen af fradraget. Opgørelsen laves for udstykningen som helhed. Ved grundens værdi uden forbedring forstås råjordsprisen.

..."

I den seneste udgave af Den juridiske vejledning, afsnit H.A.3.3.2 (hvori vurderingsvejledningen efter omskrivning er indeholdt) beskrives værdistigningen således:

"...

Værdiforøgelse

En grundforbedrings værdiforøgelse kan opgøres som forskellen mellem den ansatte værdi af grunden i forbedret stand og den værdi, grunden skulle have været ansat til uden forbedringen.

Værdiforøgelsen, der skal tages i betragtning ved udmålingen af fradraget, er vurderingstidspunktet.

Råjordspris

Ved grundens værdi forstås råjordsprisen. Opgørelsen laves for udstykningen som helhed.

Ved fastsættelsen af hvilken værdi grunden skulle have været ansat til uden forbedring forudsættes det, at plangrundlaget er på plads, således at bebyggelse er mulig.

..."

Værdiforøgelsen opgøres altså som forskellen mellem den ansatte værdi af grunden i forbedret stand og den værdi grunden skulle have været ansat til uden forbedringen (råjordsprisen).

Der er enighed om, at råjordsansættelsen skal ske på baggrund af vurderingerne af ejendommene, hvorfra udstykning er sket, at der ved råjordsansættelsen skal tages højde for, at der er dårlige jordbundsforhold på ejendommen, samt at råjordsprisen i den konkrete sag kan fremskrives efter udviklingen i grundværdien af sagsøgers ejendom.

Det gøres overordnet gældende, at der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, idet dette er udøvet på et forkert grundlag, og idet dette fører til et åbenbart urigtigt resultat.

Den omhandlende ejendom er udstykket fra ejendommene matr. nr. ...X (ejd.nr. ...Y) og matr. nr. ...Y (ejd.nr. ...). Matr. nr. ...X var inden udstykning vurderet til 20 kr. pr. m2, jf. bilag 3, og matr. nr. ...Y var inden udstykning vurderet til 130 kr. pr. m2, jf. bilag 4. Langt størstedelen af den omhandlende ejendom er udstykket fra matr. nr. ...X, jf. bilag 5, 6 og 7.

Landskatteretten har ved råjordsansættelsen udelukkende henset til vurderingen af matr. nr. ...Y.

Når der henses til, at langt den største del af sagsøgers ejendom er udstykket fra matr. nr. ...X, burde tidligere vurderinger af denne matrikel tillige være inddraget ved skønsudøvelsen. Det gør i denne forbindelse ingen forskel, at matr. nr. ...Y inden udstykningen havde det største areal, idet det afgørende må være, at den største del af den omhandlende ejendom er udstykket fra matr. nr. ...X.

Det gøres på denne baggrund gældende, at Landsskatterettens skøn er udøvet på et forkert grundlag, hvorfor sagen skal hjemvises til vurderingsmyndighederne til fornyet behandling.

Endvidere gøres det gældende, at Landsskatterettens skøn går uden for rammerne af det skøn, der tilkommer myndighederne i sager af den foreliggende karakter, idet skønnet fører til et åbenbart urigtigt resultat.

Den første selvstændige vurdering af sagsøgers ejendom blev foretaget pr. 1. januar 1990. Af denne vurdering ses det, at grundens areal udgjorde 21.458 m2 (svarende til grundens nuværende størrelse), at grundens værdi blev vurderet til 3.271.000 kr., samt at vurderingsmyndighederne havde ansat et fradrag for forbedringer på 1.287.500 kr.

Råjord defineres som et uudstykket bruttoareal uden forbedringer, og ved råjordsprisen forstås prisen for dette areal uden forbedringer, jf. bilag 1, s. 24 samt SKM2006.787.LSR.

Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med forbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse, jf. vurderingslovens § 13.

Ved vurderingen pr. 1. januar 1990 var den omhandlende ejendoms grundværdi vurderet til 3.271.000 kr. i medfør af vurderingslovens § 13, dvs. med forbedringer, jf. bilag 8.

Vedrørende fradrag for forbedringer fremgår det af dagældende vurderingslovs § 17, at der, såfremt de fornødne oplysninger foreligger, gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringen består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

Størrelsen af fradraget var dog begrænset efter dagældende vurderingslovs § 18, idet fradraget 1) ikke kunne overstige den værdistigning, som forbedringen havde medført i grundværdien, eller 2) de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

Henset til betingelserne i vurderingslovens § 18 kan det således lægges til grund, at

1)	De foretagne grundforbedrende foranstaltninger havde medført en værdistigning i grundværdien, der som minimum udgjorde 1.287.500 kr.
2)	Der var afholdt udgifter til grundforbedrende foranstaltninger, der som minimum udgjorde et beløb på 1.287.500 kr.

Sammenholdes ovenstående med det faktum, at grundværdien pr. 1. januar 1990 var vurderet til 3.271.000 kr. med forbedringer, kan det lægges til grund, at minimum 1.287.500 kr. af denne værdi skyldtes sagsøgers grundforbedrende foranstaltninger.

Råjordsprisen kan således ikke udgøre et større beløb end differencen mellem den vurderede grundværdi med forbedringer og det ansatte fradrag for forbedringer, dvs. 1.983.500 kr. (3.271.000 kr. - 1.287.500 kr.), svarende til 92 kr. pr. m2.

På denne baggrund gøres det gældende, at råjordsprisen definitorisk ikke kunne udgøre et større beløb end 92 kr. pr. m2 pr. 1. januar 1990.

Det må således karakteriseres som et åbenbart urigtigt resultat, at Landsskatteretten har skønnet råjordsprisen til at udgøre 120 kr. i 1989, fremskrevet i henhold til udviklingen i grundværdien til 152. kr. i 1990 (3.271.000 kr. / 2.574.960 kr. x 120 kr.), idet råjordsprisen og den af vurderingsmyndighederne anerkendte værdistigning således ikke vil kunne rummes inden for den totale grundværdi.

Formålet med § 17 er, at der skal ske friholdelse af grundforbedringer for beskatning. Dette formål kan kun opfyldes såfremt værdistigningen af forbedringer opgøres korrekt.

Når råjorden ansættes højere end vurderingen korrigeret for forbedringer, medfører dette, at sagsøger beskattes af værdistigningen, hvilket er i strid med vurderingslovens § 17.

Da Landsskatterettens råjordsansættelse er sket på et forkert grundlag og tillige fører til et åbenbart urigtigt resultat, skal sagen hjemvises til vurderingsmyndighederne for så vidt angår fastsættelse af råjordsprisen i forbindelse med beregning af værdistigningen efter byggemodning.

Ophævelse af reglerne om grundforbedring

Reglerne om grundforbedring er ophævet ved lov nr. 925 af 18. september 2012. Selve ophævelsen har ikke betydning for sagen.

I bemærkningerne til lovforslaget var dog anført følgende:

"...

De eksisterende regler om grundforbedringsfradrag er som nævnt vanskeligt at administrere for såvel borgerne som SKAT. Dette skyldes flere forhold. For det første mangler der i lovgivningen en klar definition af hvad det er for nogen udgifter, som grundforbedringsfradraget kan omfatte. Dernæst er det uklart, hvordan og hvornår de pågældende udgifter skal kunne dokumenteres

..."

Videre var anført:

"...

Et kompliceret regelsæt og en uensartet administration i den tidligere vurderingsorganisation bevirkede, at der rundt omkring i landet kunne findes mange udstykninger, hvor det var uklart om grundforbedringsfradraget var fastsat korrekt.

..."

Det fremgår således, at lovgiver og Skatteministeriet var af den opfattelse, at der var tale om et uklart og mindre forståeligt regelsæt. Lovgiver og Skatteministeriet har uanset, at vurderingsloven har rødder tilbage til 1922 undladt at sørge for, at reglerne blev gjort klare og forståelige.

Den usikkerhed, der måtte være knyttet til beregningen af grundforbedringsfradraget, som i dette tilfælde, må således komme sagsøgte til skade.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skønnet over råjordsprisen.

Efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 17 begrænses fradrag for forbedringer af den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 18.

Af bestemmelsen i vurderingslovens § 18 fremgår:

"...

Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

..."

Bestemmelsen medfører, at der skal foretages en opgørelse af den værdistigning, som de af sagsøgeren udførte forbedringer må antages at have haft på råjorden.

I SKATs juridiske vejledning, 2013-2, afsnit H.A.3.3.2, anføres herom:

"...

En grundforbedrings værdiforøgelse kan opgøres som forskellen mellem den ansatte værdi af grunden i forbedret stand og den værdi, grunden skulle have været ansat til uden forbedringen.

..."

Det er således et led i opgørelsen over værdiforøgelsen, at der skal ansættes en pris for råjorden. Denne ansættelse beror på et skøn over, hvad grunden må antages at have kostet uden forbedringer.

Skønnet kan alene tilsidesættes, hvis det er udøvet på et forkert grundlag, eller hvis det går uden for rammerne af det skøn, der tilkommer myndighederne i sager af den foreliggende karakter, jf. bl.a. UfR 1999,1178 H. Bevisbyrden for, at betingelserne for at tilsidesætte skønnet er opfyldt, påhviler efter fast retspraksis sagsøgeren, jf. f.eks. UfR 2000.1071 H og SKM2010.43.VLR. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Ved ansættelsen af råjordsværdien har Landsskatteretten taget udgangspunkt i vurderingen for matr.nr. ...4, som pr. 1. januar 1989 var vurderet til kr. 130 pr. m2. Landsskatteretten har på baggrund heraf skønsmæssigt fastsat råjordsværdien til kr. 120 pr. m2 i 1989 og fremskrevet råjordsværdien til kr. 220 pr. m2. Landsskatteretten har imidlertid under hensyntagen til, at Vurderingsankenævnet har ansat råjordsprisen til kr. 215 pr. m2, valgt at stadfæste ansættelsen af råjordsprisen i 2001 på kr. 215,- pr. m2 for 2001. Råjordsprisen er ansat til kr. 244,- pr. m2 for 2002-2004. Der er ikke påvist fejl ved Landsskatterettens skøn.

Den fastsatte råjordspris i 2001 svarer til købsprisen i 1989 på kr. 215,- pr. m2. Der foreligger ingen oplysninger om, at der er indeholdt byggemodningsomkostninger i købsprisen. Der er derfor tale om et lempeligt skøn over råjordsprisen, som der ikke er grundlag for at tilsidesætte.

Det bemærkes i den forbindelse, at det utvivlsomt er relevant ved fastsættelsen af råjordsprisen at inddrage købesummen, jf. herved SKM2013.561.BR og SKM2013.527.BR.

Sagsøgerens henvisning til vurderingen af ejendommen pr. 1. januar 1990 (sagens bilag 8) udgør ikke dokumentation for, at skønnet over råjordsprisen for 2001-2004 kan tilsidesættes. Der er således ikke herved påvist fejl i grundlaget for skønsudøvelsen. Købsprisen understøtter endvidere, at det udøvede skøn er rimeligt.

Det bemærkes i den forbindelse, at grundværdiansættelsen af sagsøgerens ejendom steg fra cirka kr. 3,3 mio. i 1995 til ca. kr. 6 mio. pr. 1. januar 1996, da ejendommen overgik til at blive vurderet efter etagearealprincippet. Vurderingen pr. 1. januar 1990, der er foretaget efter byggeretsprincippet, er derfor ikke retningsgivende.

Det bestrides, at der foreligger uklarheder ved beregningen af fradraget, som skal komme Skatteministeriet til skade. Det bemærkes, at synspunktet også forgæves blev gjort gældende for Højesteret i sagen SKM2013.416.HR.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at der efter den dagældende vurderingslovs § 17 ved fastsættelse af prisen på råjord skulle ske friholdelse af grundforbedringer for beskatning. Det fremgår endvidere af den dagældende lovs § 18, stk. 1, at fradrag i grundværdien for forbedringer kun må gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien. Råjordsprisen skal i denne sag overføres fra matr.nr. ...Y og ...X. Ved fastsættelsen af råjordsprisen skal der udøves et skøn, hvor der tages udgangspunkt i grundens værdi inden bebyggelsen, hvor der skal tages højde for dårlige jordbundsforhold og fremskrivning af råjordsprisen. Den største del af ejendommen, der blev sammenlagt fra ...X og ...Y kom fra matr.nr. ...X og en mindre del fra ...Y. Bevisbyrden for, at den skønsmæssige ansættelse af råjordsprisen er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, påhviler sagsøgeren. Det lægges til grund, at prisen på købstidspunktet svarer til 215 kr. pr. m2. Det er ikke i skødets § 8 eller andre steder beskrevet, hvor forbedringerne af råjorden foretages. Idet sagsøgerne ikke har påvist forhold, der godtgør, at den af skattevæsnet ansatte pris overstiger handelsprisen, har sagsøgeren ikke løftet bevisbyrden. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt. Sagsøgte er ikke momsregistreret.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage fra dato skal sagsøgeren, Boligforening H1, til sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagsomkostninger med 40.000 kr.