Indledning
Told- og Skattestyrelsen har på given foranledning udtalt sig om, hvorvidt en række gebyrer er omfattet af momslovens anvendelsesområde.
Forespørgslen vedrørte gebyrer inden for forsyningssektoren, der efter forespørgerens opfattelse opkræves som godtgørelse af omkostninger, der af forsyningsvirksomhederne afholdes i forbindelse med, at der ikke er modtaget den aftalte pengeydelse til den aftalte tid. Forespørgeren fandt derfor, at gebyrerne alle var uden for momslovens anvendelsesområde.
Gebyrer i forsyningssektoren.
Efter det oplyste opkræves der i forsyningssektoren således typisk gebyrer for:
- Rykkerskrivelser.
- Inkassomeddelelser (en rykkerskrivelse, hvor debitor rykkes og samtidig får besked om risikoen for forestående inkasso).
- Personligt fremmøde hos debitor ved forsyningsvirksomhedens egen opkræver (inkassobesøg).
- Lukkebesøg, hvor forsyningsvirksomheden igen søger beløbet inddrevet. Betales det skyldige beløb ikke, lukker forsyningsvirksomheden afhængig af det konkrete forhold for el, vand, varme mv.
- Åbnebesøg, hvor forsyningsvirksomheden igen åbner for el, vand, varme mv. I visse forsyningsselskaber opkræves der et samlet lukke-/åbnegebyr.
- Indgåelse af betalingsaftaler i forlængelse af den misligholdte fordring.
Told-og Skattestyrelsens opfattelse
For så vidt angår de under pkt. 1 - 4 nævnte gebyrer kan styrelsen tiltræde forespørgers opfattelse, hvorefter gebyrerne falder uden for momslovens anvendelsesområde. Der henvises til Landsskatterettens kendelse i SKM2003.541.LSR, hvorefter et selskabs rykkergebyrer ved for sen betaling af momspligtige leasingydelser ikke var momspligtige.
Landsskatteretten fandt, at de på forhånd aftalte rykkergebyrer måtte anses for et standardiseret og objektivt grundlag for den godtgørelse af omkostninger i forbindelse med påmindelse af betalingskravet, som selskabet kan kræve for tab ved ikke at modtage den aftalte pengeydelse til den aftalte tid. Tabet består i denne situation af udgifter til iværksættelse af rykkerprocedure mv. Den godtgørelse af omkostninger, som finder sted ved rykkergebyrerne måtte anses for at være af en anden karakter end de af 6. momsdirektiv artikel 11, pkt. A, stk. 2, litra b, omfattede biomkostninger, og sås i hvert fald ikke med hjemmel i den danske momslov at kunne medregnes som vederlag for en leverance, og måtte som følge heraf anses for at falde uden for momslovens anvendelsesområde, jf. lovens § 4, stk. 1.
Derimod finder styrelsen, at gebyr for åbnebesøg må anses for momspligtige. Der henvises til, at gebyret må anses for vederlag for den ydelse, der består i, at kunden igen kan modtage leverancer af el, vand eller varme.
Uanset at betalingsaftalen af forsyningsselskabet indgås med det formål at begrænse forsyningsselskabets udestående fordring og inddrive den på den mest hensigtsmæssige måde, finder styrelsen, at gebyret er omfattet af momsloven. Gebyret er dog momsfrit efter lovens § 13, stk. 1, nr. 11.
Styrelsen lægger vægt på, at en betalingsaftale må anses for en gensidigt bebyrdende aftale, der medfører retlige og økonomiske ændringer i forholdet mellem parterne. Gebyret må derfor anses for vederlag for en tjenesteydelse, jf. EF-domstolens dom i sag C-16/93, Tolsma, og senere domme. Som nævnt må gebyret dog anses for momsfrit efter § 13, stk. 1, nr. 11, efter samme betragtninger som i Landsskatterettens første offentliggjorte kendelse om oprettelses- og rykkergebyrer i SKM2001.456.LSR.