Spørgsmål
- Kan det bekræftes, at spørger ikke skal anses som lønmodtager i forhold til X-privathospital?
- Hvordan forholder det sig med moms for speciallægeerklæringerne, hvis virksomheden lukkes? Vil spørger som privatperson stadig være momspligtig for disse erklæringer, hvis omsætningen overstiger kr. 50.000?
Svar
Ad 1. Nej
Ad 2. Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
X-privathospital har bedt spørger om at få undersøgt, om afregningsmåden med dem er korrekt.
Situationen er således, at spørger er ansat som overlæge i Y-region med en fast indtægt som lønmodtager. Uregelmæssige indtægter fra bijob, herunder fra X-privathospital, afregnes gennem virksomhed med CVR-nummer.
Indtægterne fra bijob er:
- Honorar fra konsulentarbejde på privathospitaler (p.t. kun X-privathospital).
- Honorar for almindelige, korte lægeerklæringer, politiattester eller lignende.
- Honorar for speciallægeerklæringer (her er virksomheden også momsregistreret).
- Honorar for undervisning
Honorarer fra X-privathospital er direkte afhængig af det konsulentarbejde, som spørger udfører, dvs. der afregnes hver ydelse og hver patientkontakt for sig selv. Omfanget af konsulentarbejdet bestemmer spørger selv, om og hvor ofte spørger vil komme til X-privathospital og hvor mange patienter han vil behandle, når han kommer. Desuden arbejder spørger faglig uafhængig og bestemmer selv f.eks. behandlingsstrategien og hvilke produkter (f.eks. skinner til frakturbehandlingen), der skal købes for at arbejdet kan udføres. Risikoen for honorarnedgang, hvis spørger ikke kan rekvirere patienter, ligger hos spørger.
Der foreligger følgende aftale mellem X-privathospital og spørger:
Speciallægekonsulentaftale
Mellem
X-privathospital
Og
Spørger
(herefter kaldet Medarbejderen)
Er der den ... indgået aftale om, at Medarbejderen har virke som konsulentlæge indenfor Y-speciale.
Medarbejderen er forpligtet til at overholde idégrundlaget for X-privathospital, som er vedhæftet denne aftale.
Endvidere forpligter Medarbejderen sig til at følge X-privathospitals procedurer samt efterleve de lægefaglige og lægeetiske regler som måtte være gældende indenfor sit speciale.
Aflønning:
For udførelse af operationer modtages et honorar, svarende til 20 % af honoraret for det operative indgreb. Honoraret dækker endvidere nødvendigt tilsyn med patient indtil udskrivelse.
For øvrige ydelser som forundersøgelser, kontroller og øvrige honorarudløsende ydelser i forbindelse med forundersøgelse eller kontroller ydes et honorar svarende til 70 % af ydelsens pris.
Afregning:
Hver den 1. i måneden udarbejder X-privathospital en opgørelse, som indeholder de ydelser Medarbejderen har udført for X-privathospital samt en opgørelse over hvilke ydelser, der er afregnet.
Senest 2 uger efter (af hensyn til de administrative procedurer) overføres betaling for de ydelser, som er afregnet til X-privathospital.
Under hensyn til Medarbejderens øvrige planlægning og aktiviteter er Medarbejderen indforstået med at deltage i X-privathospitals både sociale og faglige arrangementer.
Opsigelse:
Aftalen kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til hver den første.
Det aftales dog, at aftalen pr. ... tages op til fornyet drøftelse hvad angår arbejdstid og tilknytning i øvrigt, med henblik på at indpasse arbejdstid til Medarbejderens beskæftigelse på Y-sygehus. Såfremt parterne herefter er af den opfattelse, at arbejdstiden ikke kan forenes med Medarbejderens planlægning, kan aftalen opsiges pr. ...
Der foreligger endvidere følgende aftale vedrørende afregning mellem X-privathospital og spørger:
Regulering af arbejdsforhold for speciallæge ...
Der er den ... aftalt følgende regulering af arbejdsforhold pr. ...
|
Nuværende forhold |
Nye forhold |
|
Honorering af operative indgreb |
20 % af den fakturerede ydelse, fratrukket evt. rabatter |
18 % af den fakturerede ydelse, fratrukket evt. rabatter |
|
Honorering af forundersøgelser eller kontroller |
70 % af den fakturerede ydelse, fratrukket evt. rabatter |
60 % af den fakturerede ydelse, fratrukket evt. rabatter |
|
|
|
|
|
|
|
Andre forhold |
|
|
Øvrige kommentarer:
Denne aftale tages op til drøftelse én gang om året, næste gang ...
Spørger har fremlagt regnskab for perioden januar - september 2011. Af regnskabet fremgår indtægter fra X-privathospital på kr. 202.875 fordelt på 8 udbetalinger. I samme periode er eneste udgift - foruden moms og lønsumsafgift - et kommunalt affaldsgebyr på kr. 1.333.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Hvis honorar fra konsulentarbejde på X-privathospital ikke kan afregnes via CVR-nummer, vil indtægten af virksomheden falde betydeligt og spørger ville overveje at lukke virksomheden, blandt andet for at undgå omkostningerne af virksomhedens drift (f.eks. affaldsgebyr).
Spørger beder om et bindende svar på, om det er muligt at fortsætte som hidtil.
Spørger vil også bede om oplysninger om, hvordan det forholder sig med moms for speciallægeerklæringerne, hvis virksomheden lukkes.
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt spørger i forhold til X-privathospital udfører arbejde som selvstændig erhvervsdrivende eller som lønmodtager i et tjenesteforhold.
Afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. 3.1.1.
Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko.
Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.
I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem hvervgiver og hvervtager.
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at spørger ikke skal anses som lønmodtager i forhold til X-privathospital.
Lovgrundlag
Statsskattelovens § 4
Praksis
TfS1997.922
Afgørelsen omhandlede en læge, der var ansat som overlæge inden for anæstesi på et offentligt sygehus. Herudover var han tilknyttet et privathospital på honorarbasis som anæstesilæge. I 1992 oppebar lægen honorarindtægter fra privathospitalet på 57.450 kr., mens det tilsvarende tal for 1993 udgjorde 122.600 kr. Lægen opgjorde sine udgifter i forbindelse med erhvervelsen af denne indkomst til 15.565 kr. i 1992 og 17.203 kr. i 1993.
Landsskatteretten fandt, at lægen måtte betragtes som lønmodtager i forhold til privathospitalet. Landsskatteretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at lægens driftsudgifter i 1992 og i 1993 hverken i art eller omfang oversteg, hvad der var sædvanligt i lønmodtagerforhold, ligesom klageren ikke kunne siges at have båret den for selvstændigt erhvervsdrivende karakteristiske økonomiske risiko, bl.a. da honorarerne havde været fastsat forud.
SKM2008.836.BR
Afgørelsen omhandlede en læge, der havde haft ansættelse som sygehuslæge, og som gjorde gældende, at et selskab, i hvilket han var eneaktionær, var rette indkomsthaver for vederlag for yderligere arbejde på et andet sygehus. Byretten fandt, at lægen skulle betragtes som lønmodtager i relation til arbejdet på det andet sygehus. Byretten lagde vægt på, at arbejdet var indgået som en løbende og integreret del af sygehusets virksomhed, at sygehuset havde haft almindelig adgang til at fastsætte generelle instrukser, at lægen havde benyttet sygehusets personale og lokaler uden at yde betaling herfor, at der var tale om ej løbende arbejdsydelse, som der blev afregnet for månedsvis, at lægen ikke havde godtgjort at have afholdt udgifter, som efter art eller omfang adskilte sig væsentligt fra, hvad der er sædvanligt for lønmodtagere, og at lægens eventuelle fejl efter det fremkomne måtte antages at have været det samme uden hensyn til, om arbejdet var blevet udført i stillingen som ansat sygehuslæge eller ej. Sagen angik også andet udfaktureret arbejde for andre hvervgivere. For disse forhold lagde byretten vægt på, at lægen ikke havde godtgjort, at selskabet havde været berettiget i forhold til hvervgiveren. Byretten anså også lægen for rette indkomsthaver for disse indtægter.
Afgørelsen blev appelleret, men appellen er efterfølgende hævet.
SKM2011.718.LSR
Indkomst fra privathospital til en speciallæge, ansat som konsulent, ansås som A-indkomst og ikke som indkomst ved selvstændig virksomhed.
Begrundelse
Det er på baggrund af en samlet konkret vurdering skatteministeriets opfattelse, at spørger i forhold til X-privathospital er lønmodtager i et tjenesteforhold.
Der er herved henset til, at spørger ikke afholder udgifter der overstiger, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold. I perioden januar til september 2011 har spørger således haft indtægt fra X-privathospital på mere end kr. 200.000. I samme periode har spørger reelt ikke afholdt udgifter, som har forbindelse til indtægten.
Spørger bærer ikke den for selvstændigt erhvervsdrivende karakteristiske økonomiske risiko, idet vederlaget fra X-privathospital i det hele er nettoindkomst for spørger. Vederlaget udbetales endvidere fast månedligt svarende til lønudbetalinger. Den væsentligste risiko for spørger ligger således i, at fremtidige opgaver ikke kan garanteres. Den risiko er efter skatteministeriets opfattelse ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at den svarer til den økonomiske risiko i erhvervsforhold.
Der er endvidere lagt vægt på, at X-privathospital i hovedtræk udfører de administrative opgaver, som har forbindelse til spørgers hverv på X-privathospital uden fakturering. Spørger har således ikke i sit regnskab udgiftsført nogen form for administrative udgifter, som har forbindelse til indtægten.
Det er endvidere skatteministeriets opfattelse, at spørger i forholdet til X-privathospital er underlagt en vis form for instruktionsbeføjelse, som ikke er sædvanlig i erhvervsforhold. Spørger er således forpligtiget til at overholde idégrundlaget for X-privathospital samt følge X-privathospitals interne procedurer. Endvidere skal spørger deltage i X-privathospitals faglige og sociale arrangementer. Det er skatteministeriets opfattelse, at spørger også i medfør af lov om virksomhedsansvarlige læger refererer til X-privathospitals cheflæge.
Spørger har supplerende oplyst, at han ikke har tegnet arbejdsskadeforsikring eller erhvervsansvarsforsikring under det CVR-nummer, som p.t. anvendes. Spørger har begrundet dette med, at han er eneste ansatte i virksomheden samt at hans lægeforsikring fra den offentlige ansættelse også dækker opgaverne på X-privathospital.
Det er skatteministeriets opfattelse, at fraværet af arbejdsskadeforsikring og erhvervsansvarsforsikring, tegnet på CVR-nummeret, også indikerer at spørger reelt er lønmodtager i forholdet til X-privathospital.
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med nej.
Spørgsmål 2
Det ønskes besvaret, hvorvidt spørger som privatperson, hvis den nuværende virksomhed lukkes, stadig vil være momspligtig af speciallægeerklæringer for over kr. 50.000.
Lovgrundlag
Momslovens § 47 og 48
Vejledning
Den Juridiske vejledning 2011-2, afsnit D.A.5.1.3
Begrundelse
Virksomhed med udstedelse af ikke-momsfritaget speciallægeerklæringer skal momsregistreres, når omsætningen indenfor en 12 måneders periode overstiger kr. 50.000 (uden moms).
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med ja, se indstilling og begrundelse.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.