Parter

A
(Advokat Jens Graven Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Anne Mikkelsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten skal ved denne sag tage stilling til, om en kontrakt indgået mellem A og firmaet G1, Østeuropa, har karakter af entreprise eller arbejdsudleje.

As påstand er, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A ikke skal anses for pligtig at indeholde A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag for så vidt angår et af den østeuropæiske statsborger SNs virksomhed G1 oppebåret vederlag opgjort til 87.110 kr. i 2004 og 14.160 kr. i 2005, og at A således ikke hæfter for ikke indeholdte A-skatter og Arbejdsmarkedsbidrag.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

A drev i 2004 et landbrug med økologisk produktion af grønt. I den forbindelse, indgik han en serviceaftale med G1.

Aftalen har følgende ordlyd:

"...

Serviceaftale

Der er indgået serviceaftale mellem SN og A.

Aftalen går ud på plantning af 3.000.000 porrer, rengøring samt lugning af 5 ha gulerødder til en fast pris á 110.000.00 kr.

Arbejdet udføres af SN.

Dato.2/3.2004

..."

Aftalen er underskrevet af SN og A. Der er påført nr. ... med håndskrift.

Ifølge fakturaer blev der i alt betalt 105.813 kr. for arbejdet i 2004.

Beløbet er regnskabsmæssigt posteret under "Løn" med titlerne Pasning af grøntsager, og Plantning af grøntsager.

Landsskatteretten har truffet to afgørelser i sagen begge af 17. december 2009, hvor A ikke fik medhold.

Sagen blev anlagt den 9. februar 2010.

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet landmand og vognmand.

Han har drevet landbrug fra 2000 til han solgte de to ejendomme omkring 2005.

Han drev et økologisk gartneri bl.a. med gulerødder og porrer. Han har kun haft planteavl og hele tiden økologisk. Det første år gik han hjemme, men hans ben kunne ikke holde til det, så han begyndte at køre lastbil som langturschauffør. Han arbejdede derfor kun lidt i weekenden, hvor han var hjemme. Sådan var det i hele 2004. Han lavede markarbejde i weekenderne. Han havde en medhjælper fra G2 landbrugsskole, og nogle udlændinge herfra ansat. Han havde bl.a. MP ansat. Han var ansat i 2004 og kom fra Østeuropa. Han lavede alt maskinarbejdet med markerne. Han såede og høstede også. MP havde intet med plantningen af porrerne og lugningen ved gulerødderne at gøre. Hans far BA hjalp til med papirarbejdet, da han selv er meget ordblind. Han hjalp også MP. Hans far var ikke ansat, men han havde overtaget gården fra ham, og gården var hans liv.

Serviceaftalen er udarbejdet af hans far, men han har skrevet den under den 2. marts 2004. Han var ved at starte transportvirksomhed op, og kunne ikke selv nå arbejdet. De ville gerne være fri for, at arbejderne skulle bo der.

Serviceaftalen blev også indgået for at undgå problemer med at søge arbejdstilladelser for udenlandske arbejdere. Det var meget nemmere. Det var primært hans far, som forhandlede med SN. De havde dog indbyrdes snakket om antallet porrer og arbejdet med gulerødderne. SN forlangte en pris på 110.000 kr., og det kunne han acceptere. Han har kun snakket med SN, når han skulle have penge. Han har aldrig set SNs medarbejdere. Han talte med SN på dansk, da SN taler lidt dansk.

Han taler selv kun dansk. Han har kun talt få gange med SN. Hans far havde forud for aftalen været i kontakt med myndighederne.

De havde selv fremavlet porrerne i bakker i drivhuset. De blev taget op med en lille klump jord. SN skulle kun plante dem. Det skete manuelt fra bakkerne, hvor de puttede en plante i hvert hul. Der fandtes ikke maskiner til arbejdet på det tidspunkt.

MP havde forberedt jorden til plantningen med en maskine, der lavede hullerne til porrerne. Han var ikke hjemme selv, mens arbejdet blev udført. Hans far var hjemme.

Lugningen af gulerødderne skete også manuelt, hvor man på knæ lugede mellem rækkerne.

Jorden til gulerødderne gøres klar en uge inden såning. Jorden sås til.

Herefter brændes ukrudtet væk, før gulerødderne kom op. Det skulle ske straks. MP eller han såede gulerødderne, og hans far brændte ukrudtet af.

Faren kom dog til at brænde af for sent, så nogle gulerødder gik til.

Ukrudtet omkring planterne blev herefter luget væk med hånd af SN og hans folk. Resten blev rædrenset med en maskine af MP. Man kan ikke engang bruge håndredskaber, da de er sået i tre meget tætte rækker, for at blive snorlige.

Fakturaerne har SN lavet. Han går ud fra, at SN selv har skrevet dem, da han kan noget dansk. Der er ikke betalt moms af, og det tænkte han ikke på. Det var hans far, som styrede det. Han godkendte fakturaerne, som SN kom med dem. Han snakkede sammen med sin far og hørte, om der var udført arbejde på gården. Hans far var på gården og kunne se, om der var plantet til. Det var nemt at se, om en mark var grøn eller sort, eller om der var luget eller ej.

Der er udbetalt godt 105.000 kr., fordi der var en tdl. eller lignende, som var gået til ved hans fars brænding. Dvs. der var ikke helt 5 ha. at luge, og derfor blev der ikke betalt 110.000 kr. Han kan ikke huske, hvordan de kom frem til differencebeløbet.

Der var ikke sat tid på arbejdets udførelse, da det var vejr og vind, som afgjorde det. Det var underforstået i aftalen.

Hans regnskab er lavet af R1, som altid har ordnet hans papirer. De ordnede også momsregnskab, og de tog sig også af bogføringen, da han ikke kan selv. Han har ikke nogen forstand på. Det er volapyk for ham, når de gennemgår regnskabet. Han har derfor ikke nogen forklaring på, hvorfor udgiften til SN er posteret som løn.

Før det nye porresystem kom fra Holland, havde de brugt plantemaskine. Det var derfor et helt nyt arbejde, de fik SN til at udføre.

NT og LY har været ansat hos ham. De kom fra G2 landbrugsskole. SI havde han selv ansat. Hun arbejdede i et drivhus. Han mener dog, at hun var ansat før 2004. Han har ellers ikke haft flere ansat.

SN ringede, når han syntes, at han havde udført en del af arbejdet, og det var fair nok. Han ved ikke, hvordan SNs medarbejdere var lønnet.

BA har forklaret, at han er far til A. Han er uddannet murer. Han ejede As gård, før han fik en blodprop i 2000. Han drev et økologisk gartneri. Før det havde han ammekøer. Han har hjulpet A med råd og vejledning og med at skaffe folk. Han har hjulpet sin søn. A ville hellere køre lastbil, så han hjalp med at styre landbruget. De havde en praktikant, som han holdt lidt styr på, og han hjalp med at holde øje, at drivhuset blev passet. Praktikanten hed MP, og han skulle lave alt forefaldende arbejde på gården, herunder markarbejdet.

Han har lavet serviceaftalen. Han kendte SN fra sin tid på gården, hvor han havde nogle kvindelige praktikanter fra Østeuropa. Den ene var kæreste med SN, og derved kom han til at kende ham. SN har ikke tidligere haft tilsvarende serviceaftaler med dem, men med andre gartnere i Danmark før 2004.

Det var ikke til at få praktikanter via udlændingestyrelsen Det kunne tage et halvt år, og det kunne de ikke vente på, når de skulle plante porrer. Der var ikke dansk arbejdskraft at få. Derfor indgik de serviceaftalen.

Han undersøgte alt med ToldSkat og ved ministeriet, og alle har sagt ok til aftalen. Han kunne dog ikke få det på skrift. Han spurgte, om det var lovligt, at tage et udenlandsk firma til jobbet. Han fik det svar, at hvis det var registreret, var det lovligt. Ministeriemanden kaldte dog området for "en varm kartoffel".

Aftalen er meget kortfattet, da opgaven var enkel og simpel. Der kunne ikke rigtig sættes dato på, fordi det afhang af porrernes vækst og vejret. Arbejdet kan ikke laves forkert, da det er så simpelt. De havde ingen uoverensstemmelser omkring det.

Prisen har SN og han aftalt. Det har de handlet sig frem til. Han kan ikke huske, hvordan de kom frem til de 110.000 kr.

SN styrede folkene som arbejdsgiver. Han havde sin daglige gang på gården, men han blandede sig ikke i arbejdet. Det stod SN og hans folk (en halv snes stykker) for. Han blander sig ikke i andre folks arbejde. Han havde ingen kontakt med dem. Han taler kun dansk, så derfor snakkede han ikke med folkene. Han talte med SN på dansk, og det var nærmest kun i forbindelse med kontrakten.

Arbejdet blev udført alene med håndkraft uden redskaber. Han ved ikke, hvor SN og hans folk boede. Han kender ikke noget til aflønningen af SN folk. Det kommer jo ikke ham ved.

Fakturaerne fremlagt i sagen, har han muligt lavet, men han tror det dog ikke. Han er meget i tvivl. Han er meget ordblind.

SN blev betalt via en aftale med A og ham. Han har ikke fulgt med i, hvordan arbejdet skred frem. Han syntes bare, at det skred godt frem.

Der er ikke moms på, når der var tale om en aftale med udenlandsk firma. Han har tidligere i eget regi fået arbejde udført at udenlandske firmaer, hvor SKAT har godkendt serviceaftaler af tilsvarende karakter.

Der var nogle gulerødder, som var blevet brændt væk eller ikke kommet op, hvorfor der var mindre arbejde til SN. Derfor blev der ikke betalt 110.000 kr., men alene omkring 105.000 kr. Det aftalte A og SN.

Han har overhovedet ikke været blandet ind i regnskaberne. Han har ikke forstand på posteringerne eller regnskab i øvrigt.

SI, NT og LY havde de ligeledes som praktikanter på garden. De hjalp i drivhuset. De havde andre opgaver på gården, og var ikke involveret i SN opgave.

Da SN kom med sine folk, anviste han det stykke jord, der skulle plantes til med porrer.

Arbejdet bestod alene i at dumpe porrer fra bakker i huller, og lugningen skulle ske med hånd. Det snakkede de om ved indgåelse af aftalen. Det var så oplagt, at det ikke behøvede at blive skrevet ned.

Man kan ikke kontrollere om, de er kommet til at luge nogle gulerødder op, da bare pletter lige vel kan skyldes såmaskinen, eller ukrudtsbrændingen. Hvis lugearbejdet ikke var blevet udført ordentligt, ville han have sagt til SN, at de måtte gøre det om. Man kigger over helheden af marken på 5 ha, ikke på den enkelte række. Da den ikke betyder noget. Han ville have klaget over arbejdet, hvis det ikke var ordentligt. Det blev først kontrolleret, da arbejdet var færdigt, og han var overordentlig tilfreds med det.

SN var der hele tiden. Han har aldrig udbetalt penge til SN, men det kan godt ske, at SN har spurgt om penge, og at han har givet oplysningen videre. Det var A, som stod for betalingerne.

SN har forklaret, at han kommer fra Østeuropa. Han har en gymnasial uddannelse. Han har ikke nogen faglig uddannelse. Han var i hæren efter gymnasiet. Han driver en virksomhed, der hedder G1 i Østeuropa. Det er en servicevirksomhed. De tilbyder folk, man kan leje hos dem. Han har drevet virksomheden siden, han startede med denne aftale. Han drev virksomhed i 2004. Han startede den i slutningen af 2003. Forevist registreringsbeviset for G1, hvorpå der står registreret i september 2004, forklarede han, at det er den officielle startdato. Han kan ikke helt præcis sige hvornår, men da han udførte opgaverne for A var det i orden.

Han kan ikke huske, hvornår på året, han udførte opgaven for A. Han har skrevet under på serviceaftalen. Det var en arbejdsopgave. De aftalte en pris. Det var omkring plantning af porrer og lugning af gulerødder til 110.000 kr.

Stemplet på kontrakten er firmaets stempel. Nr. skrevet på med hånd er registreringsnummeret. Det er ham, som har skrevet nummeret på.

Han kendte ikke A, kun BA, via sin kæreste, som havde arbejdet hos BA. Aftalen blev til ved, at BA spurgte, om de kunne lave en aftale om, at hans folk kunne udføre arbejdet. Han havde ca. 5-10 stykker ansat alt efter behov. Firmaet har kontakt til en del arbejdere, som kan træde til, ved behov alt efter opgavernes størrelse.

De aftalte pris og vilkår på den måde, at han fik opgavens omfang at vide. Så beregnede han den tid, det ville tage plus/minus, og så fandt han frem til arbejdstiden, og den løn hans ansatte skulle have. De ansatte fik et fast beløb for opgaven. Han sagde derfor, at han ville have 110.000 kr. for opgaven, og han spurgte BA, om det var ok. Prisen blev accepteret og de indgik kontrakten.

Arbejdet bestod i, at de skulle sætte porrer i huller, som var lavet.

Gulerødderne skulle de bare luge. Han kan ikke huske, hvornår arbejdet blev udført. Han var på stedet og ledede sine folk. Han kontrollerede, at det blev udført. Han tror, at der var 5 ansat i starten og siden kom der flere til.

A og BA var ikke i marken. Aftalen var, at han blot skulle udføre opgaven. De skulle ikke bruge maskiner til arbejdet. Det var kun håndarbejde. De arbejdede almindelig arbejdstid og holdt fri i weekenden. De lejede en slags feriehuse tæt på. Han boede sammen med sine folk og holdt opsyn med dem. Han tror, at arbejdet strakte sig over 2-3 uger, men han kan ikke huske det. Det var først aftalt, at han fik pengene, når alt arbejdet var udført.

Beløbene på fakturaerne er dog betalt, fordi han havde nogle udgifter.

Beløbet blev lidt mindre end 110.000 kr., da de havde lavet en lille fejl. Han har skrevet fakturaerne, som er fremlagt i sagen med tekst og beløb. Han ved ikke præcis, hvad de enkelte fakturaer dækker over. Beløbet på de 110.000 kr. blev delt op i flere fakturaer, da det var nødvendigt for ham at få nogle af pengene før, blev det sådan, selvom det oprindeligt ikke var aftalen. Han skulle bruge pengene til medarbejderne, så de fik noget inden hele lønnen.

Arbejdet skulle godkendes, når det var færdigt. De var der ikke, da det skete, men han talte i telefon med BA, som sagde, at arbejdet var godkendt. De tog tilbage til Østeuropa, så snart de var færdige. Der var dog en lille fejl, hvorfor beløbet blev lidt mindre. Det var ved gulerødderne. De havde luget for meget ved gulerødderne, sådan som han forstod. Det var fint med ham, at han fik lidt mindre end de 110.000 kr., for det var nok rigtigt, at der var lavet en fejl. Han betalte sine medarbejdere løn ved hjælp af en leder i sit firma. Det har BA og A ikke gjort, og de har heller ikke talt med hans medarbejdere, da de ikke var på stedet, ligesom folkene ikke taler dansk.

Han har arbejdet i Danmark flere gange, men ikke på samme tidspunkt. Han kan ikke huske om det var før eller efter eller både og. De har udført opgaver for andre i Danmark.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende, at der mellem ham og det østeuropæiske firma var indgået en entrepriseaftale, og at den østeuropæiske virksomhed har modtaget sædvanligt honorar herfor.

Det bestrides, at der har været tale om arbejdsudleje. A har ikke haft nogen som helst kontakt med arbejderne eller indflydelse på antallet af de ansatte. Han har derfor heller ikke haft den overordnede ledelse.

Aftalen er klart en entrepriseaftale. Der er aftalt en fast pris på to simple konkrete opgaver, og SN, der havde det i Østeuropa registrerede firma G1, havde ledelsesretten. Der blev ikke stillet arbejdsredskaber til rådighed. De af ham ansatte var alene under hans instruktion. Der har ikke været behov for en meget specificeret kontrakt på grund af den simple arbejdsopgave.

Det forhold, at der ikke er aftalt tidsterminer eller misligholdelsesbeføjelser kan ikke ændre herved. Det forhold, at udgiften er anført som løn af et eksternt regnskabskontor, kan heller ikke ændre herpå.

Det bestrides, at der er faktureret mere end den aftalte ydelse.

Han bestrider tillige, at han på nogen måde har udvist forsømmelighed, hvorfor der ikke er ansvar for betalingen af evt. A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hans far havde forud for serviceaftalen været i kontakt med myndigheder herom. Han har derfor været i begrundet god tro.

Skatteministeriet har gjort gældende, at engagementet med det østeuropæiske firma reelt var arbejdsudleje og ikke entreprise.

Kontraktens udformning har stor betydning i forhold til vurderingen af om, der er tale om arbejdsudleje eller ej. Sagens kontrakt er meget enkel og indeholder ikke misligholdelsesbeføjelser ved mangler og forsinkelse. Den fremstår i det hele ikke som en entrepriseaftale.

SN beregnede vederlaget efter den tid det ville tage, og den løn folkene skulle have. Vederlaget er også løbende blevet betalt, fordi SN havde udgifter til sine folk.

Der var tale om integrerede funktioner i landbrugsvirksomheden, og A har ikke bevist, at han havde overgivet ledelsen til SN.

Der er ikke beregnet moms af vederlaget. Udgiften er anført som løn og fratrukket som sådan.

Der er efter sagens bilag udstedt beløb på mere end aftalens beløb.

Den centrale ydelse er arbejdskraften. SN forklarede ligeledes, at hans firma lejer arbejdskraft ud. SN er blot er formelt mellemled for at undgå besværlighederne ved ansættelse af udenlandsk arbejdskraft.

A bærer derfor bevisbyrden for, at der ikke er tale om arbejdsudleje. Den har han ikke løftet.

Det påhviler A at indeholde 30 % i arbejdstagernes løn, jf. kildeskattelovens § 48 B, jf. § 2, stk.1, litra c, nu § 2, stk. 1, nr. 3. Det påhviler A at indeholde arbejdsmarkedsbidrag med 8 %, jf. arbejdsmarkedsfond lovens § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, litra a, samt § 11.

A hæfter for betalingerne, da han har udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Han har bevisbyrden i den forbindelse, og den har han ikke løftet. A har været bekendt med de forhold, der begrunder indeholdelsespligten, og det er nok til at udvise forsømmelighed i den forbindelse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen, herunder at A og BA slet ikke talte med de østeuropæiske arbejdere, og at SN var på gården i perioden, hvor opgaven blev udført, lægger retten til grund, at SN havde ledelsesretten og instruktionsbeføjelsen over de af ham ansatte og aflønnede østeuropæiske arbejdere.

Det lægges tillige til grund, at serviceaftalen regulerede en simpel opgave, hvortil der ikke krævedes redskaber. Det lægges til grund, at opgaven alene blev udført ført af SN og hans folk.

Herefter, da prisen for opgaven lå fast og efter serviceaftalens ordlyd, finder retten ikke, at der var tale om arbejdsudleje, hvorfor As påstand tages til følge.

Retten har ikke tillagt det betydning, at serviceaftalen ikke indeholder regler om misligholdelse, på grund af opgavens simple karakter. Grundet karakteren af opgaven er det ikke tillagt betydning, at den er udført på As ejendom.

Da Skatteministeriet taber sagen skal de betale 34.627,83 kr. i sagsomkostninger til A. Af beløbet udgør retsafgift 2.740 kr., vidnegodtgørelse 4.780 kr., tolkeudgifter 2.107,83 kr. og advokatudgifter inkl. moms 25.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A ikke skal anses for pligtig at indeholde A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag for så vidt angår et af den østeuropæiske statsborger SNs virksomhed G1 oppebåret vederlag opgjort til 87.110 kr. i 2004 og 14.160 kr. i 2005, og at A således ikke hæfter for ikke indeholdte A-skatter og Arbejdsmarkedsbidrag.

Inden 14 dage betaler Skatteministeriet, 34.627,83 kr. i sagsomkostninger til A.

Sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.