Spørgsmål:

Kan spørger fortsat blive boende som lejer i et stuehus ejet af et holdingselskab uden lejebetaling til holdingselskabet, men med et beskatningsgrundlag efter de hidtil gældende regler, selvom bopælspligten efter landbrugsloven nu er ændret?

Svar:

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

BJ A/S erhvervede ejendommen med overtagelse d. 1. juli 2000.

I oktober 2002 solgte BJ A/S ejendommen til BJ Holding ApS, og spørger, som ejer holdingselskabet, har siden dette tidspunkt haft fast bopæl i ejendommens stuehus med henblik på at opfylde sin bopælspligt iht. landbrugsloven, idet han er den "landbrugsmæssige ankermand" for holdingselskabet.

BJ Holding ApS har stillet boligen til rådighed for spørger efter de i ligningsloven gældende regler for hovedanpartshavere eller ledelse med en bestemmende indflydelse i selskabet. Beskatningen er dog sket efter de lempeligere regler, der gælder for personer, der i henhold til lovgivningen var forpligtet til at tage bopæl i ejendommen. I alle de år, hvor spørger har fulgt disse regler, har Skat ikke haft anmærkninger hertil.

Med indførelsen af den nye landbrugslov, vedtaget 1. juni 2010 med ikrafttrædelsesdato 1. april 2010, ændres de tidligere gældende regler om bopælsforpligtelse i henhold til landbrugsloven.

Som en konsekvens heraf, og for at lempe konsekvensen for de hidtil bopælsforpligtede, gennemførte folketinget den 17. december 2010 lov nr. 1560 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love med ikrafttrædelsesdato 31. december 2010.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning

Det er spørgers opfattelse, at vedtagelsen af lov nr. 1560 af 21/12-2010 om ændringer af ligningsloven og visse andre love, medfører, at spørger skal beskattes på samme måde som tidligere trods ændringen i landbrugsloven omkring bopælspligt.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovregler:

Ligningslovens § 16, stk.1:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-13 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt.

Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-13, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Ligningslovens § 16, stk. 9:

Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt.

Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret.

Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes kun forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993.

Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud mv., der er skattefrie, skal ikke tillægges.

Når anskaffelsessummen opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i forhold til senere opgørelser efter denne bestemmelse.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger skal den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en ny arbejdsgiver mv., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør mv., jf. 1. pkt., også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver mv., såfremt den er højest.

Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst.

Den skattepligtige værdi efter 2.-11. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten.

2.-11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.

(Den tidligere gældende ligningslovs § 16, stk. 9, 13. pkt. (Lbkg 2010-11-29).

2.-11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen.)

Begrundelse:

En ansat, der får stillet en hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed af sin arbejdsgiver, er skattepligtig af værdien af helårsboligen. Værdien af fri bolig fastsættes ud fra boligens markedsleje, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt.

For ansatte, der ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, har SKAT fastsat nogle vejledende satser for, hvad der skal forstås ved markedsleje.

For en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, gælder der dog særlige regler om fastsættelse af den skattepligtige værdi af en hel eller delvis fri helårsbolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Den pågældende gruppe af ansatte er karakteriseret ved at have en konkret væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Spørger er, som ansat hovedanpartshaver, omfattet af denne persongruppe.

Den skattepligtige værdi af en hel eller delvis fri helårsbolig for den pågældende persongruppe med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform fastsættes efter nogle særlige regler.

For ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, som samtidig ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen, fandt de særlige regler om fastsættelse af den skattepligtige værdi af en hel eller delvis fri helårsbolig dog ikke anvendelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt. I stedet var denne persongruppe skattepligtig af en konkret værdifastsættelse af markedslejen for den pågældende bolig.

Landbrugslovgivningens regler om bopælspligt blev ændret med virkning fra 1. april 2010. Det indebærer, at en landmand eller jordbruger, der driver virksomheden i selskabsform, ikke længere er omfattet af en personlig bopælspligt. Der er stadig tale om en bopælspligt i relation til landbrugsejendommens beboelsesejendom, men landmanden eller jordbrugeren har mulighed for at opfylde bopælspligten ved at lade en tredjemand bebo ejendommen.

De pågældende landmænd eller jordbrugere, er imidlertid fortsat lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage beboelsesejendommen på en landbrugsejendom til personlig ejendom, når virksomheden drives i selskabsform.

Den nugældende formulering af ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt., blev indført ved lov nr. 1560 af 21. december 2010.

Der fremgår bl.a. følgende af forarbejderne til denne lov (LFF 2010-11-17, nr. 75):

"Den foreslåede ændring tager sigte på at tilpasse de gældende regler, så det sikres, at ændringer af landsbrugslovens regler om bopælspligt ikke utilsigtet medfører en ændret beskatning af den hidtil omfattede persongruppe.

Det foreslås at justere de gældende regler for beskatning af ansatte direktører og medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der får stillet en helårsbolig til rådighed af deres arbejdsgiver, og som samtidig ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen. Den foreslåede ændring tager sigte på at tilpasse de gældende regler, så det sikres, at ændringer af landsbrugslovens regler om bopælspligt ikke utilsigtet medfører en ændret beskatning af den hidtil omfattede persongruppe."

"Det betyder, at den pågældende persongruppe som hidtil skal beskattes af en konkret fastsat markedsleje, hvis de selv opfylder bopælspligten i relation til beboelsesejendommen, der hører til landbrugsejendommen."

Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at spørger fortsat skal beskattes på samme måde som efter de tidligere regler, selvom bopælspligten efter landbrugsloven nu er ændret.

Skatteministeriet skal dermed indstille til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med ja, idet spørger fortsat kan blive boende som lejer i stuehuset ejet af et holdingselskab uden lejebetaling til holdingselskabet, men med et beskatningsgrundlag efter de hidtil gældende regler.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.