Spørgsmål

1. Er spørger som medlem af en kunstforening skattepligtig af en gevinst i form af et kunstværk?
2. Hvis svaret på spørgsmål 1 er "ja", er gevinsten så skattepligtig f.s.v. angår 50% svarende til virksomhedens tilskud?
3. Kan spørgers kontingent for det pågældende år fratrækkes værdien af kunstværket inden beskatning finder sted?
4. Skal lønmodtageren selv opgive gevinsten på selvangivelsen?
5. Kan en kunstforening hvis samlede indtægter hidrører fra kontingent fra medlemmerne, udlodde skattefrie gevinster?

Svar

1. Ja
2. Nej
3. Ja
4. Afvises
5. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er medlem af en kunstforening, som er oprettet på hans arbejdsplads. Foreningen har egne vedtægter mv. Medarbejderne kan på anmodning blive medlem af kunstforeningen, men der er ingen pligt til medlemskab. Medlemmerne binder sig for mindst 12 måneder, dog kan der kompenseres for vikarers vedkommende.

Foreningens indtægter består dels af medlemmernes kontingent samt et tilsvarende beløb i tilskud fra arbejdsgiveren. De samlede indtægter består således af 50% kontingent samt 50% tilskud. Det månedlige bidrag fra hhv. arbejdsgiver og medarbejder er på 50 kr. Foreningen indkøber kunstgenstande for de samlede indtægter. Disse kunstgenstande udstilles hos arbejdsgiveren i 3 måneder, og der sker lodtrækning/udlodning hvert halve år blandt kunstforeningens medlemmer.

Lodtrækningen foregår som følger:

Ved 1. udlodning starter alle medlemmer med 12 lodder. Ved indmelding senere tildeles det nye medlem 1 lod for hvert måneds medlemskab før førstkommende udlodning.

Efter hver udlodning uden gevinst tildeles hvert medlem yderligere 3 lodder.

Efter hver udlodning med gevinst reduceres antallet af lodder til den efterfølgende udlodning således:

1. Udtrækning reduceres til 1 lod
2. Udtrækning reduceres til 3 lodder
3. Udtrækning reduceres til 6 lodder
4. Og følgende udtrækninger reduceres til 8 lodder

Det første udtrukne medlem (A) vælger først blandt de indkøbte kunstværker. 2. udtrukne medlem (B) vælger næst osv.

Evt. uafhentede kunstværker tilfalder foreningen. Udlodningen foretages af kunstforeningens bestyrelse under overværelse af foreningens revisor.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

50 % af Kunstforeningens indtægter fremkommer som kontingent fra medlemmerne og består altså af beskattede midler. Den anden halvdel består af tilskud fra arbejdsgiver. Det bør derfor afgøres, at kun den procentdel af gevinsten, som stammer fra arbejdsgivers tilskud, beskattes.

Det vil være urimeligt, såfremt alene det pågældende medlems kontingent for det pågældende år kan fradrages. Der er jo ingen gevinstgaranti, og visse medlemmer vinder aldrig/sjældent. Såfremt man vil opgøre regnskabet for foreningen "pr. medlem", må det i givet fald være det samlede kontingent siden sidste gevinst, der kan fratrækkes gevinstens værdi forinden beskatning finder sted.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Statsskatteloven

Udgangspunktet i Statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst. Efter § 4, litra f er indtægter ved lotterispil samt andet spil og væddemål skattepligtige.

Ligningslovens § 16

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, f.eks. forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Retspraksis

SKM2002.536.LR

I den bindende forhåndsbesked blev der spurgt om flere forhold vedr. en feriebolig i Schweiz og procentreglerne i ligningsloven § 16, stk. 5. Efter en helhedsvurdering lagde Ligningsrådet bl.a. til grund, at en fond, der skulle stå som ejer af ferieboligen ikke var tilstrækkelig uafhængig af arbejdsgiveren. Pengeinstituttet havde en sådan økonomisk væsentlig indflydelse på fonden, at ferieboligen reelt måtte anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. På den baggrund blev det bestemt, at der skulle ske beskatning efter ligningsloven § 16, stk. 5.

SKM2009.414.SR

Skatterådet fandt, at der vil ske beskatning af fri sommerbolig, såfremt arbejdsgiver via indskud af ejendomme stifter en medarbejderstyret fond til udlejning af sommerboliger til de ansatte.

Skatterådet fandt dog, at såfremt den medarbejderstyrede fond via ekstern finansiering selv anskaffer de pågældende ejendomme, vil medarbejderne ikke blive beskattet af fri sommerbolig efter reglerne om personalegoder, LL § 16, stk. 5.

Skatterådet fandt videre, at arbejdsgiver ikke, uden skattemæssige konsekvenser kan indskyde en større andel end svarende til grundkapitalen i fonden til brug for fondens køb af arbejdsgiver ejendomme.

Endelig bekræftede Skatterådet, at fonden kan købe 2 nærmere angivne ejendomme af arbejdsgiveren til en pris svarende til den senest offentliggjorte ejendomsvurdering på overdragelsestidspunktet.

Tfs 2000,761

Landsretten fandt, at gevinster skatteyderen havde vundet ved et bankospil afholdt af arbejdsgiveren, var skattepligtige efter SL § 4, litra f og LL § 16. Der var tale om en gevinst i form af en ½ gris og ¼ ko til ca. 4.400 kr. Skatteministeriet gjorde gældende, "... at SL § 4 omfatter alle formueværdier, der tilflyder skatteyderen. Hertil kommer LL § 16, der supplerer, og hvorefter personalegoder beskattes på samme måde som løn, medmindre de er af uvæsentlig værdi og i øvrigt kun til rådighed på arbejdspladsen.". Skatteministeriet fandt således ikke, at personaleplejefritagelsen var relevant. Landsretten bemærkede, at der ikke var dokumenteret nogen fast administrativ praksis, hvorefter gevinster af den pågældende størrelse og art er skattefri.

LSRM 1973, 116

Skatteyderen spillede systematisk på væddeløbsbanen og førte regnskab over indskud og gevinster. I 1970 havde der været et samlet indskud på 5.889 kr. og gevinster på i alt 4.774 kr. og dermed et samlet underskud på 1.115 kr. Skatterådet havde alene tilladt fradrag for udgifter til de bons, der havde givet gevinst, og beskattet den pågældende af et beløb på 4.674 kr. Landsskatteretten fastslog imidlertid, at der i gevinsterne kunne fradrages alle de indskud, som var foretaget i årets løb. Der blev hverken tale om fradrag for nettounderskud eller fremførsel af underskud til følgende indkomstår.

Skatteministeriets begrundelse

Spørgsmål 1:

Er spørger som medlem af en kunstforening skattepligtig af en gevinst i form af et kunstværk?

Der er i denne sag tale om, at medarbejderne får udloddet et kunstværk ved lodtrækning, som de får med hjem til eje.

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle den skattepligtiges samlede årsindtægter betragtes som årsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra. Af § 4, litra f fremgår, at indtægter, der stammer fra lotterispil er skattepligtige.

Det fremgår endvidere af ligningsvejledningens afsnit A.B.7.5.2 "Skattepligtige gevinster":

Alle andre gevinster end de foran under A.B.7.5.1 omtalte er fuldt ud skattepligtige.

Gevinster hidrørende fra ikke-offentlige bortlodninger, som fx lodtrækninger blandt medlemmerne af en forening eller blandt funktionærerne i et firma (fx ferie- eller julelotteri), lsr. 1955.38. I TfS 2000, 761 fandt landsretten, at gevinster, skatteyderen havde vundet ved bankospil afholdt af arbejdsgiveren, var skattepligtige efter SL § 4 og LL § 16.

I SKM2008.783.SR fandt Skatterådet ikke, at gevinster udloddet som honorar for besvarelse af spørgeskemaer var gevinst ved lotterispil, men at der var tale om B-indkomst, som SKAT i sin indstilling gav vejledning om.

Medlemmer af kunstforeningen »Den Frie Forårsudstilling«, der hvert år deltager i en lodtrækning om retten til at udtage et kunstværk af en nærmere angiven værdi, anses indkomstskattepligtig af det vundne kunstværks (skønsmæssigt ansatte) værdi.

Når medarbejderne får udloddet et kunstværk til eje ved lodtrækning, som de tager med hjem, er der således tale om en indtægt, som de er skattepligtige af efter statsskattelovens § 4, litra f.

Kan kunstværket anses for at være et gode fra arbejdsgiveren, skal godet beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3, og værdien fastsættes til markedsværdien.

I SKM2009.414.SR fandt Skatterådet, at en arbejdsgiver stillede sommerhuse til rådighed for medarbejderne gennem en feriefond, hvis denne indskød ejendomme i feriefonden. I afgørelsen henviste Skatterådet til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 pkt. 12.4.

Det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 pkt. 12.4. om ligningslovens § 16:

 Bestemmelsen finder kun anvendelse på goder, der er ydet af en arbejdsgiver mv., men det er ikke en forudsætning, at at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte. Har arbejdsgiveren haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til, finder bestemmelsen anvendelse.

Bestemmelsen kan således finde anvendelse på f.eks. sommerboliger, der stilles til rådighed af en feriefond, hvori arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse, herunder f.eks. gennem tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne til sommerboligerne.(Skatteministeriets fremhævning) Bestemmelsen finder derimod ikke anvendels på goder, der ydes f.eks. en faglig sammenslutning eller en funktinærforening på den pågældendes arbejdsplads, hvis ikke arbejdsgiveren afholder en sådan del af foreningens udgifter, at goderne reelt må anses for at være ydet af arbejdsgiveren.

Det afgørende er således, om der i denne sag er tale om, at arbejdsgiveren stiller et gode til rådighed for medarbejderne f. eks. ved at yde et tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne til kunstværkerne.

Det månedlige bidrag fra hhv. arbejdsgiver og medarbejder er på 50 kr., og dette beløb overstiger ikke medarbejderens egenbetaling. Der er efter Skatteministeriets opfattelse tale om et uvæsentligt beløb, og godet kan derfor ikke anses for at være ydet af arbejdsgiveren.

Godet skal således ikke beskattes som et personalegode efter ligningslovens § 16, og det skal derfor beskattes efter statsskattelovens § 4. Efter denne bestemmelse skal værdien fastsættes til den subjektive værdi for modtageren.

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ja.

Spørgsmål 2:

Hvis svaret på spørgsmål 1 er "ja", er gevinsten så skattepligtig f.s.v. angår 50% svarende til virksomhedens tilskud?

Som angivet ovenover i spørgsmål 1 er kunstværket skattepligtigt, da indtægter ved lotterispil er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra f. Godet anses i denne sag ikke for at være ydet af arbejdsgiveren. Den skattepligtige værdi kan i øvrigt ikke opdeles og begrænses til for eksempel arbejdsgiverens andel, da godet er skattepligtigt i sin helhed.

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med nej.

Spørgsmål 3:

Kan spørgers kontingent for det pågældende år fratrækkes værdien af kunstværket inden beskatning finder sted?

Det fremgår af Ligningvejledningen afsnit A.B.7.5.2 om skattepligtige gevinster:

Ved opgørelsen af den skattepligtige gevinst kan der foretages fradrag for det dokumenterede indskud i det vindende spil. Landsskatteretten har i en afgørelse om gevinster i totalitatorspil, der på det tidspunkt var skattepligtige, tilladt fradrag ikke blot for det gevinstgivende indskud, men også for de øvrige indskud, som kunne dokumenteres i årets løb, jf. LSR 1973.116. Der må i sådanne tilfælde stilles strenge krav til dokumentationen, der i det mindste skal under bygges af et regelmæssigt regnskab over gevinster og indskud. Et eventuelt tab kan ikke fratrækkes.

Kontingentet for det pågældende år må anses for at være indskud i spillet om kunstværkerne. Ved fastsættelsen af værdien af kunstværket, kan medarbejderen derfor fratrække eget kontingent for det pågældende år, inden beskatning finder sted.

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ja.

Spørgsmål 4:

Skal lønmodtageren selv opgive gevinsten på selvangivelsen?

Dette er et spørgsmål om indberetning, hvorfor spørgsmålet afvises, da Skatterådet kun svarer på spørgsmål vedrørende den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition eller den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, jf. skatteforvaltningslovens § 21. Indberetning falder således udenfor det område, hvorom der afgives bindende svar.

Skatteministeriet kan dog vejledende oplyse, at hvis godet ikke er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, er det modtageren af gevinsten, der skal selvangive denne.

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 afvises.

Spørgsmål 5:

Kan en kunstforening hvis samlede indtægter hidrører fra kontingent fra medlemmerne, udlodde skattefrie gevinster?

Medarbejderne er skattepligtige af gevinsterne, som kunstforeningen udlodder efter statsskattelovens § 4, litra f. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 1.

De vil derfor også være skattepligtige af gevinsterne, hvis indtægterne hidrører fra kontingenter fra medlemmerne.

Skatteministeriets indstilling:

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 5 besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets begrundelser og indstillinger.