Bindende svar

Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at spørgers lejlighed i København, er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, såfremt spørger bor i lejligheden i forbindelse med sit arbejde som konsulent?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan det da bekræftes at lejligheden i København er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, såfremt spørger bor i lejligheden i forbindelse med sit arbejde som konsulent og flytter folkeregister adresse til lejligheden?
3. Såfremt spørgsmål 1 eller 2 besvares bekræftende, kan det herefter endvidere bekræftes, at spørgers hus i Nordjylland tillige er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8?

Svar:

1. Nej 
2. Nej
3. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger bor sammen med sin familie i deres hus i Nordjylland.

Spørger er på efterløn, men har deltidsarbejde som konsulent. Ansættelsen startede 6. januar 2010. Spørgers indtjening på arbejdet modregnes i efterlønnen efter princippet time for time.

Ansættelsen går foreløbig indtil oktober 2010. Herefter er der mulighed for forlængelse, således at ansættelseskontrakten kan forlænges til slutningen af 2011. I henhold til den nuværende kontrakt udføres deltidsarbejdet på 2-3 dage om ugen fra såvel Nordjylland som København.

Det er dog således at hovedparten af arbejdet fremover vil blive udført i København. Spørgers primære arbejdssted vil derfor i resten af projekt- perioden blive København.

Udover ejendommen i Nordjylland ejer spørger tillige en lejlighed i København.

Lejligheden har siden 2002 været udlejet til spørgers datter.

Det er for nuværende under overvejelse, at spørger under arbejdet i København, såfremt kontrakten bliver forlænget, skal bo og anvende lejligheden i København. Ejendommen skal således ikke længere anvendes til udlejning, men i stedet anvendes som spørgers private bolig.

Spørger vil således bo i lejligheden i København i forbindelse med udførelsen af arbejdet i København. Når spørger ikke, som følge af arbejdet, bor i lejligheden i København bor han hos familien i ejendommen i Nordjylland.

Der kan ikke gives et nøjagtigt estimat for antallet af spørgers overnatninger i lejligheden. Baggrunden herfor er, at der i løbet af projektet vil foreligge rejseaktivitet til England, hvorfor der vil være enkelte uger hvor der alene vil være én eller ingen overnatning i København.

Udgangspunktet vil dog være, at hvis spørger beslutter at anvende lejligheden i forbindelse med arbejdet, vil arbejdet de 2-3 dage om ugen blive udført på kontoret i København og ikke længere i Nordjylland.

Spørger har oplyst, at datteren vil ophøre med at bo i lejligheden i forbindelse med spørgers benyttelse heraf, og lejligheden er således ikke udlejet til andre, i den periode, hvor spørger delvist arbejder i København.

Spørger har i høringssvaret oplyst, at det først er i forbindelse med forlængelsen af kontrakten, at han vil være i København 2-3 gange om ugen. Spørger har endvidere i høringssvaret oplyst, at han indtil kontraktforlængelsen, fortrinsvis udførte deltidsarbejdet i Nordjylland, og han har således inden forlængelsen kun arbejdsmæssigt været i København ca. 10 gange.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ejendomsavancer skal som udgangspunkt beskattes. Ejendomsavancebeskatningsloven § 8 omhandler imidlertid en undtagelse hertil, hvorefter ejendomme under nærmere angivne omstændigheder kan være fritaget for beskatning.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, skal ejendommen for at være skattefri, tjene eller have tjent, til bolig for ejeren. Derudover skal ejendommens samlede grundareal være mindre end 1.400 kvadratmeter eller anses for en ejendom, der ifølge offentlige myndigheder ikke kan udstykkes til selvstændig bebyggelse eller en ejendom som kan udstykkes, men hvor udstykningen medfører væsentlige værdiforringelser.

Begge ejendomme er under 1.400 kvadratmeter.

Det er herefter op til en konkret vurdering om ejendommen tjener eller har tjent til bolig for ejeren. Det er ikke tilstrækkeligt, at ejendommen har tjent til ophold eller i øvrigt har stået til rådighed.

I en højesteretsdom fra 2007 (TfS 2007, 290H) er der taget stilling til spørgsmålet omkring, hvorvidt en ejer med flere ejendommen kan have to ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

I dommen blev det fastslået, at en ejer kan have to ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, såfremt begge ejendomme tjener til bolig for ejeren.

Begge ejendomme anses i dommen for at tjene til bolig for ejeren, da ejerens arbejdsopgaver udføres et andet sted, end hvor familiens bopæl er placeret. Tilmelding til folkeregistret på adressen var uden betydning.

Det fremgår af forarbejderne til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, at bestemmelsen har til formål at undgå, at skattehensyn hindrer ejere i at flytte.

Spørger henviser endvidere til skatterådets bindende svar af 27. april 2010 (SKM2010.323.SR), hvor ejendomsavancebeskatningslovens § 8 kunne anvendes på en lejlighed, der blev anvendt som bolig af arbejdsmæssige årsager.

På den baggrund er vi af den opfattelse, at synspunkterne i dommen samt det bindende svar direkte kan anvendes på situationen i denne anmodning om bindende svar og at lejligheden i København derfor er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Spørger er endvidere af den opfattelse, at tilmelding til folkeregistret til lejligheden i København er irrelevant for det bindende svar og at ændringerne i den skattemæssige status for lejligheden i København ikke ændrer beskatningen af ejendommen i Nordjylland og at ejendommen Nordjylland således fortsat vil være opfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Spørger har i høringssvaret anført følgende:

Intentionen med købet af lejligheden:
Skatterådet har i flere afgørelser fastlagt, at intentionen med købet af lejligheden ikke er afgørende for bedømmelsen af skattefriheden i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, jf. bl.a. SKM2007.483.SR og SKM2008.184.SR, hvor det er anført, at "Det er i den forbindelse uden betydning, om skatteyder anskaffede ejendommen af arbejdsmæssige årsager eller ej, blot skatteyderen faktisk har anvendt ejendommen af arbejdsmæssige årsager.".

Intentionen med købet af lejligheden har derfor ingen betydning i bedømmelsen af om ejendommen er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Varetagelsen af arbejdet uden bolig i København:
Spørger har ikke i perioden januar 2010 til oktober 2010 arbejdet i København 2-3 dage om ugen. I denne periode er arbejdet blevet udført i såvel Nordjylland som København, og spørger har været i København ca. 10 gange.

Spørger har således ikke allerede varetaget arbejdet i København uden en bolig.

Ved forlængelse af deltidsansættelsen vil det primære arbejdssted være i København. Hvilket bekræftes af, at spørger i forbindelse med forlængelsen vil få nye arbejdsopgaver relateret til den overordnede kvalitetsstyring.

Begrænset indtjeningsmæssigt potentiale:
I praksis er det fastlagt, at ejendom nr. 2 skal have tjent til bolig af arbejdsmæssige årsager. Hvis arbejdsmæssige årsager bliver bedømt ud fra det indtjeningsmæssige potentiale, vil det medføre, at alle efterlønsmodtagere ikke kan anvende de i praksis fastsatte regler.

Anvendelsen af lejligheden vil være i en begrænset periode og derfor ikke af vedvarende og regelmæssig karakter:

Efter praksis er det en fast betingelse, at varigheden af den arbejdsmæssige anvendelse af ejendommen har haft en sådan karakter, at det kan siges, at den supplerende ejendom har tjent til bolig for ejeren.

I en ikke offentliggjort landsskatteretskendelse af 23. maj 2001, blev 1-2 overnatninger hver uge omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Afgørelsen er fulgt op af bl.a. SKM2007.483.SR og SKM2007.510.SR, hvor Skatterådet har accepteret henholdsvis 2 og 3 ugentlige overnatninger. Et samlet ophold på ca. 2 måneder blev i SKM2007.147.HR omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

Ved en yderligere forlængelsen af ansættelseskontrakten, hvorefter ansættelsesforholdet udløber i slutningen af 2011, finder spørger ikke, at der kan være tvivl om, at spørger anvender lejligheden af arbejdsmæssige årsager.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1:
Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke. (...)

Praksis:

 

SKM2007.217.DEP.
Skatteministeriet kommenterer SKM2007.147.HR. Skatteministeriet tog for Højesteret bekræftende til genmæle overfor skatteydernes påstand. Ministeriets beslutning om at tage bekræftende til genmæle i sagerne betyder, at en supplerende helårsejendom vil kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen, hvis ejendommen i ejerperioden har været anvendt af ejeren af arbejdsmæssige årsager. Det er i den forbindelse uden betydning, om skatteyderen anskaffede ejendommen af arbejdsmæssige årsager eller ej, blot den supplerende ejendom faktisk har tjent til bolig for ejeren af arbejdsmæssige årsager.

 

SKM2002.672.LSR.
En fortjeneste ved salg af en ejendom var ikke omfattet af parcelhusreglen. Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at det ikke kunne anses for sandsynliggjort, at ejendommen reelt havde tjent til bolig for skatteyderen i en del af ejerperioden. Landsskatteretten havde henset til, at i de perioder, hvor skatteyderen angiveligt havde haft ophold på ejendommen, havde denne været fuldt udlejet til skatteyders datter, hvorfor skatteyder juridisk set ikke havde haft rådighed over ejendommen i denne periode. Landsskatteretten fandt endvidere, at ejendommen ikke kunne anses for at have tjent til bolig for skatteyders husstand i en del af ejerperioden. Der var herved henset til, at den omstændighed, at skatteyder havde haft fælles husholdning med sin datter i de to perioder, hvor skatteyder angiveligt havde haft ophold på ejendommen, ikke medførte, at der var etableret fælles husstand, idet skatteyder alene havde opholdt sig som gæst på ejendommen. Ejendommen kunne derfor ikke anses for at have tjent til bolig for ejeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

 

SKM2010.323.SR.
Skatterådet bekræftede, at benyttelsen af bolig nummer to i forbindelse med udførelsen af spørgerens arbejde gjorde avancen ved afståelsen skattefri efter Parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Der blev lagt vægt på at spørger havde opholdt sig 4-5 dage om ugen i lejligheden i denne forbindelse, samt at dokumentation herfor var fremvist.

 

SKM2007.483.SR.
Skatterådet fandt, at en lejlighed, der blev anskaffet som supplerende ejendom og anvendt i forbindelse med erhvervsarbejdet, kunne sælges skattefrit. Der blev lagt vægt på, at ejendommen blev anskaffet og anvendt af arbejdsmæssige årsager, og at anvendelsen havde en sådan karakter, at ejendomme tjente som bolig for ejeren. Spørger havde overnattet i ejendommen ca. 2 gange om ugen siden 1995. Lejligheden var ikke udlejet til andre i perioden. Der var fremlagt oplysninger om elforbrug mv. i perioden.

 

SKM2007.397.LSR.
Klager ejede udover familiens bolig en ejerlejlighed i nærheden af arbejdspladsen. Uanset at klager havde benyttet ejerlejligheden til overnatning, bevirkede den korte afstand mellem ejendommene, at klagers arbejde ikke kunne anses at betinge, at ejerlejligheden skulle anvendes som bolig. Salget af ejerlejligheden kunne således ikke ske skattefrit efter ejendomsavancebeskatningsloven § 8. Landsskatteretten anførte, at der skulle henses til intentionen med købet af ejendommen og hvorledes denne har været anvendt.

 

SKM2008.792.VLR.
Skatteyderen drev sin praktiserende lægepraksis, hvor han også havde bopæl sammen med ægtefællen. Han havde på et tidspunkt anskaffet en lejlighed, som han anførte blev brugt i forbindelse med arbejde for medicinalfirmaer, forskning, kurser m.v. Vestre Landsret fastslog, at salget af lejligheden ikke var skattefrit efter parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at lægens benyttelse af lejligheden af arbejdsmæssige eller andre nødvendige årsager havde en så vedvarende og regelmæssig karakter, at lejligheden dermed kunne anses for at have tjent til bolig for ham i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Landsretten lagde herunder vægt på, at de projekter, lægen beskæftigede sig med, indtjeningsmæssigt var af mindre omfang, og at projekterne ikke eller kun i begrænset omfang nødvendiggjorde hans ophold i København.

 

SKM2009.762.ØLR
Sagen drejede sig om, hvorvidt avancen ved salget af appellanternes ejerlejlighed var skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Grundet udstationering i udlandet havde appellanterne i en nærmere angivet periode udlejet den villa, som hidtil havde fungeret som appellanternes faste helårsbolig. Efter ophør af udstationeringen flyttede appellanterne fra den 1. januar 2006 og 4 måneder frem folkeregisteradresse til en af dem ejet ejerlejlighed, som indtil den 15. november 2005 havde været udlejet til deres datter. Landsretten lagde til grund, at appellanterne forud for 1. januar 2006 havde truffet beslutning om at bosætte sig i ejerlejligheden, idet appellanterne på daværende tidspunkt måtte påregne, at deres sædvanlige helårsbolig grundet udlejning til tredjemand først ville være til disposition på et senere tidspunkt. Landsretten lagde ligeledes til grund, at appellanterne i perioden fra 15. november 2005 og frem til 1. januar 2006 havde opholdt sig i lejligheden 4-5 gange af 2-3 dages varighed, at appellanterne allerede den 30. november 2005 var blevet gjort bekendt med, at deres helårsbolig ville være til disposition den 1. januar 2006 som følge af førtidig opsigelse fra lejers side, og endelig at appellanterne herefter havde valgt at istandsætte helårsboligen, således at de først kunne flytte tilbage hertil efter 4 måneder. Landsretten fandt, at lejligheden alene havde tjent som midlertidigt opholdssted for appellanterne, som følge af at appellanternes sædvanlige helårsbolig efter appellanternes eget valg ikke kunne benyttes, og at et sådant midlertidigt opholdssted ikke falder ind under ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1's bestemmelse om, at ejendommen skal tjene som bolig for ejeren.

 

SKM2008.152.BR
Skatteministeriet blev frifundet i en sag, hvor sagsøgeren havde nedlagt påstand om skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, i forbindelse med salg af en lejlighed. Byretten lagde til grund, at sagsøgeren, der havde købt lejligheden til sin søn på grund af dennes sociale problemer, faktisk havde haft ophold i lejligheden i 4 måneder, men at han ikke derved havde opgivet sin sædvanlige bopæl sammen sin med ægtefælle og mindreårige barn, som han både før og efter opholdet boede sammen med på en anden adresse. Byretten fandt heller ikke, at sønnen i relation til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, kunne anses som en del af sagsøgerens husstand. Retten lagde vægt på, at var blevet erhvervet, "med det formål at finde en bolig til sagsøgerens søn".

Begrundelse:

Ad. Spørgsmål 1:
Det ønskes bekræftet, at lejligheden i København er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, såfremt spørger bor i lejligheden i forbindelse med sit arbejde som konsulent.

For at opnå skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8 er det et krav, at ejendommen tjener elelr har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand.

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit E.J.1, at der er fast praksis for, at det er muligt på samme tid, at være ejer af 2 ejendomme, der begge tjener til bolig for ejeren eller dennes husstand, for eksempel hvis bolig nr. 2 ejes og bebos af arbejdsmæssige årsager.

Det beror på en konkret vurdering, om det er sandsynliggjort, at beboelse har fundet sted.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.397.LSR, samt af byrettens afgørelse i SKM2008.152.BR, at der ved bedømmelsen blandt andet kan lægges vægt på hensigten med anskaffelsen af lejligheden.

Af Vestre landsrets afgørelse i SKM2008.792.VLR fremgår det endvidere, at benyttelsen af lejligheden som bolig skal være nødvendig af arbejdsmæssige årsager, herunder det indtjeningsmæssige omfang, samt at benyttelsen som bolig skal være af vedvarende og regelmæssig karakter.

Benyttelsen af boligen må endelig ikke have karakter af et midlertidigt ophold i en begrænset periode, jf. SKM2009.762.ØLR.

I den foreliggende sag fremgår det, at der er tale om et forældrekøb, og at lejligheden i en årrække har været lejet ud til spørgers datter og at den vil være det frem til spørger vælger at benytte den, i forbindelse med forlængelsen af hans kontrakt fra oktober 2010, således at han i perioden oktober 2010 og til udgangen af år 2011 som udgangspunkt vil arbejde 2-3 dage om ugen i København, hvis der ikke er rejseaktivitet i udlandet mv.

Det fremgår endvidere af sagen, at spørger i perioden januar 2010 til oktober 2010 har haft deltidsarbejde i København, uden at have bopæl i lejligheden, der i denne periode er udlejet til hans datter.

SKAT finder ikke, at spørger kan antages at ville benytte lejligheden til beboelse i forbindelse med forlængelsen af kontrakten, således at han i perioden oktober 2010 til udgangen af 2011 har deltidsarbejde i København 2-3 dage om ugen.

SKAT har herved lagt vægt på, at spørgers intention med købet af lejligheden ikke har været at skulle benytte lejligheden af arbejdsmæssige årsager, idet lejligheden er købt med henblik på udlejning, og har været lejet ud til spørgers datter siden 2002.

SKAT har endvidere lagt vægt på, at spørger har været i stand til at varetage sin deltidsansættelse i København i perioden januar 2010 til oktober 2010 uden at arbejdet nødvendiggjorde, at spørger har en bolig i København, idet arbejdet i denne periode fortrinsvis kunne udføres i Nordjylland.

SKAT har endelig lagt vægt på, at spørgers benyttelse af lejligheden i forbindelse med forlængelsen af kontrakten under alle omstændigheder vil være i en begrænset periode.

SKAT finder på den baggrund ikke, at spørgers benyttelse af lejligheden vil have en tilstrækkelig vedvarende og regelmæssig karakter, til at lejligheden kan siges at have tjent som bolig for spørger.

SKAT indstiller på den baggrund, at spørgsmål 1 besvares med "nej".

Ad spørgsmål 2:
Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at lejligheden er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, såfremt spørger bor i lejligheden i forbindelse med sit arbejde og flytter folkeregister adresse til lejligheden.

SKAT finder ikke, at det vil gøre nogen forskel for besvarelsen, at spørger flytter folkeregisteradresse til lejligheden i København.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med "nej".

Ad spørgsmål 3:
Såfremt spørgsmål 1 eller 2 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at spørgers hus i Nordjylland tillige er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Idet spørgsmål 1 og 2 er besvaret benægtende, bortfalder spørgsmål 3.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.