Parter

A
(Advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Peter Hedegaard Madsen)

Afsagt af byretsdommer

Linda Hangaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 27. februar 2007, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, i indkomstårene 1992 og 1993 har modtaget pensioner fra det norske selskab H1 A/S, samt i givet fald om betingelserne for en ekstraordinær skatteansættelse i medfør af dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4, er opfyldt.

A har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for ham for indkomståret 1992 nedsættes med 447.905 kr. og for indkomståret 1993 med 446.021 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Landsskatteretten har den 1. november 2006 afsagt følgende kendelse

"...

Klagen vedrører ikke selvangivet pension fra H1 A/S, Norge (sagens realitet). Klagen vedrører endvidere spørgsmål om forældelse (sagens formalitet).

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1992

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med pension fra H1 A/S med 447.905 kr.

Klageren har ikke selvangivet pensionen.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 1993

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med pension fra H1 A/S med 446.021 kr.

Klageren har ikke selvangivet pensionen.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft forhandling med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Sagens realitet

Klageren har været ejer af det norske selskab H1 A/S fra selskabets stiftelse i 1979 til salg af aktierne til hans ægtefælle i 1994. Selskabets aktivitet bestod i at eje og udleje ejendomme. Klageren var bosiddende i Norge fra 1975 til 1985, hvor han flyttede til Danmark.

Selskabet blev opløst i 1996 og likvideret i 1997. Ifølge klagerens regnskab for 1996 blev et beløb på 869.474 kr. ført på kapitalkontoen som gældseftergivelse fra selskabet.

Klagerens indkomst for 1996 blev i den anledning forhøjet med gældseftergivelsen. Dette skete med skatteforvaltningens afgørelse af 26. april 1999. Klageren gjorde indsigelse mod forhøjelsen og fremsendte som dokumentation for, at der ikke var tale om gældseftergivelse, selskabets regnskaber fra 1990 til 1996.

Af disse regnskaber, der er underskrevet af klageren, fremgår, at selskabet har udbetalt pension til ham til og med indkomståret 1993. Klageren har selvangivet pensionen for indkomstårene 1990 og 1991, men ikke for de efterfølgende år.

Af regnskaberne for 1990 og 1991 fremgår nærmere, at selskabet har påtaget sig pensionsforpligtelse på 400.000 norske kr. årligt og af regnskaberne for 1992 og 1993 en indekseret pensionsforpligtelse på 495.800 norske kr. årligt. Klageren har i overensstemmelse hermed fået udbetalt 400.000 norske kr. årligt i 1990 og 1991, 495.800 norske kr. i 1992, og er godskrevet med 495.800 norske kr. i 1993.I sidstnævnte år er hans gæld nedskrevet med 408.982 norske kr., hvilken nedskrivning tillige med nyt tilgodehavende i selskabet på 86.818 norske kr. andrager i alt 495.800 norske kr. Selskabet har i samme perioder fratrukket pensionsbetalingerne som driftsomkostninger.

I regnskabet for 1993 har bestyrelsen i sin beretning anført, at selskabet har haft en vanskelig likviditetsmæssig situation i året. Videre er anført, at der gennem længere tid har været ført forhandlinger med bankerne om at reducere renterne for at sætte selskabet i stand til at betale renter og afdrag fremover. Der har også været ført forhandlinger med eneaktionæren om at afstå fra beregning af pension i henhold til den indgåede pensionsaftale indtil der igen er grundlag for udbetaling. Bestyrelsen finder, at fortsat drift er det rigtigste alternativ indtil forholdene er afklarede, og i den forbindelse findes det af central betydning, at selskabets eneaktionær har accepteret at afstå fra pensionsaftalen for en længere periode, såfremt selskabet får en fornuftig aftale med bankerne.

Regnskabet er underskrevet af selskabets statsautoriserede revisor, der med forbehold af de omstændigheder, der nævnes i bestyrelsens beretning om kapitaltab mv., har anset årsregnskabet for opgjort i overensstemmelse med aktieselskabslovens bestemmelser og god regnskabsskik.

I regnskabet for 1994 har bestyrelsen i sin beretning anført, at selskabet havde ført forhandlinger med bankerne og med eneaktionæren gennem hele året. I januar 1994 er der underskrevet en aftale med de 3 store kreditorer, hvorefter bankerne fastfryser renterne i perioden 1. januar til 31. december 1994. I samme tidsrum afstår eneaktionæren fra sit pensionskrav. Selskabets drift synes dermed sikret fremover.

Regnskabet er underskrevet af selskabets revisor, der også for dette år har anset årsregnskabet for opgjort i overensstemmelse med aktieselskabslovens bestemmelser og god regnskabsskik.

Om selskabets økonomiske forhold fremgår af dets regnskaber (norske kroner)

	1990	1991	1992	1993	1994
Overskud	-783.471	172.048	-638.351	-539.200	189.172
Lån til aktionærer	449.767	449.767	408.982
Anden kortfristet gæld				86.818	86.818
Egenkapital	-3.138.291	-2.966.244	-3.604.595	-4.143.795	-3.954.624
Pensionsforpligtelse	6.648.800	6.498.800	8.055,200	7.600.000	0

Om klagerens økonomiske forhold fremgår af hans regnskaber (kroner):

	1990	1991	1992	1993	1994
Lån fra H1 A/S	449.767	449.767	869.474	869.474	869.474

Sagens formalitet

I september måned 1999 modtog skatteforvaltningen kopi af selskabets regnskaber for blandt andet 1992 og 1993 og erfarede i den forbindelse, at klageren havde modtaget pension fra sit norske selskab i de pågældende år. Pensionerne fremgik ikke af hans selvangivelse.

Med agterskrivelser af 18. oktober 1999 og kendelser af 28. juni 2000 forhøjede skatteforvaltningen herefter klagerens indkomster, i 1992 med ikke selvangivet pension 447.905 kr., og i 1993 med ikke selvangivet pension, 446.021 kr.

Forvaltningen anså i denne forbindelse forældelsesfristen i dagældende § 34 for suspenderet efter dagældende § 35, stk. 1, nr. 6 om forsætligt eller uagtsomt forhold.

Sagen blev derefter oversendt til ansvarsvurdering ved daværende ToldSkat, som videresendte sagen til politiet, hvor den blev indbragt for byretten.

Klageren påklagede samtidig sagen til skatteankenævnet, som efter anmodning fra klagerens repræsentant satte sagen i bero på straffesagen.

Den 6. oktober 2004 traf byretten afgørelse i straffesagen. Af afgørelsen fremgår blandt andet

Flertallet

"Tiltalte har ikke nærmere kunnet redegøre for uoverensstemmelserne mellem tiltaltes egne regnskaber og de oplysninger, der fremgår af regnskaberne for selskabet H1 A/S eller baggrunden for, at der af selskabets regnskaber fremgår pensionsudbetalinger/modregning, som faktisk ikke skulle have fundet sted. Tiltalte har med en vis støtte i bevisførelsen i øvrigt gjort gældende, at hans gældspost til selskabet til dels skyldes en bogføringsfejl. Det fremgår af sagens oplysninger, at det ikke har været muligt at finde bogføringsbilag fra selskabet eller fyldestgørende kontoudtog fra banken. Der er således ikke forelagt retten dokumentation for, at der i 1992 faktisk er sket udbetaling af kontante pensionsbeløb til tiltalte, eller bilag der nærmere har kunnet belyse hverken det gældsforhold, hvori der efter selskabets regnskab i 1993 er sket en modregning af pension eller selskabets kortfristede gæld. Vidnet ST, der afviklede selskabet H1 A/S i 1996, har forklaret, at han i forbindelse med denne sags fremkomst i 1999 har foretaget undersøgelser og herunder gennemgået selskabets bankkonto for 1992 og 1993, og at der ikke i denne periode er sket udbetaling af pension til tiltalte fra kontoen i F1 Bank. Vidnet har yderligere forklaret, at der ikke i øvrigt er materiale, der tyder på pensionsudbetalinger til tiltalte i 1992 eller 1993. Herefter og da det må lægges til grund, at det ikke skyldes tiltaltes forhold, at det ikke har været muligt at fremskaffe yderligere bilagsmateriale vedrørende selskabet, finder et flertal af rettens medlemmer ikke, at det med den til en domfældelse fornødne sikkerhed er godtgjort, at oplysningerne i regnskabet for H1 A/S dækker over reelle pensionsudbetalinger til tiltalte, hvorfor disse medlemmer stemmer for at frifinde tiltalte."

Dissens

"Et af rettens medlemmer finder på baggrund af regnskaberne for H1 A/S sammenholdt med vidnet PKs forklaring ikke, at der er en rimelig tvivl om, at tiltalte er skyldig i tiltalen og stemmer for at dømme tiltalte i overensstemmelse med tiltalen."

Den 9. november 2004 bad repræsentanten ankenævnet om at genoptage sagen. Ankenævnet traf afgørelse den 13. september 2005.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet skatteforvaltningens afgørelse, hvorefter klagerens indkomster i 1992 og 1993 er forhøjet med ikke-selvangivet pensionsindtægter. Skatteankenævnet har ikke anset forhøjelsen for at være ugyldig/forældet.

Skatteankenævnet har anført, at klageren efter H1 A/S's regnskaber har modtaget den anførte pension, i 1992 ved udbetaling, og i 1993 ved nedbringelse af hans gæld til selskabet/tilgodehavende heri. Ankenævnet har henvist til, at regnskaberne flere steder nævner pensionen, både størrelses- og udbetalingsmæssigt. Nævnet har henvist til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Nævnet har ikke fundet, at det forhold, at klageren blev frifundet i byretten kan medføre, at skatteforvaltningens afgørelse ikke kan gennemføres, idet byretten ikke har taget stilling til det skatteretlige spørgsmål, men alene har behandlet det strafferetlige ansvar.

Nævnet har påpeget, at klageren tidligere har selvangivet pensionerne, og at det er almindelig kendt, at indtægter er skattepligtige, hvorfor han ved ikke at oplyse om pensionerne som minimum må anses for at have handlet groft uagtsomt. Nævnet finder derfor grundlag for ekstraordinær genoptagelse i henhold til dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4.

Nævnet har ikke fundet, at det forhold, at skatteforvaltningen oprindelig har henvist til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 6, i stedet for til dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4, medfører afgørelsens ugyldighed, idet der er tale om en omskrivning af bestemmelsen uden realitetsændring af indholdet.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne vedrørende ikke selvangivet pension for 1992 og 1993 nedsættes.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand påpeget, at sagen lider af en række usikkerheder, uoverensstemmelser, mangler, ligesom skatteforvaltningens antagelser lider af egentlige fejl.

Generelt er henvist til

• Sagen har været efterforsket af ToldSkat, Politiet samt Økokrim (det norske bagmandspoliti) i 4 år. Klageren blev frifundet og byrettens dom er endelig.
• Klageren flyttede i 1985 til Danmark og har derefter kun haft meget begrænset indflydelse på selskabet.
• Klageren har stedse bidraget til sagens oplysning. Han har således af egen drift afleveret selskabets regnskaber til skatteforvaltningen.
• Klagerens gældspost til H1 A/S skyldes en bogføringsfejl, jf. byrettens begrundelse.
• Klagerens regnskaber er ikke reviderede, hvorfor sikkerhedsgraden er lav.
• Bankbilagene kan ikke afstemmes til regnskaberne, og bilagene nævner intet, i lighed med tidligere år, om pensionsudbetalinger.
• Der foreligger ingen lønn- og trekkopgave for 1992 og 1993/lønseddel på samme måde som for tidligere år.

Konkret er henvist til

• Der foreligger ingen dokumentation for kontant udbetaling af pension på 495.800 norske kr. for 1992 og 1993. I årene frem til og med 1991 modtog klageren pension ved kvartalsvise indbetalinger fra selskabets konto i F1 Bank. Ved fremvisning af en række bankbilag dokumenteres, at sådan udbetaling ikke er sket herefter.
• Det fremgår ikke af regnskaberne for 1992 og 1993, at aktionærlån skulle være nedbragt med 495.800 norske kr. Det ville være sædvanligt at omtale nedbringelse af aktionærlån i den størrelsesorden i regnskabet.
• Der foreligger ingen dokumentation for, at eventuel nedbringelse af aktionærlån skulle være sket ved modregning eller har sammenhæng med eventuel pensionsudbetalinger.
• Der er uoverensstemmelser mellem gældsposterne i balancerne i regnskaberne for H1 A/S og A.
• Særlig for indkomståret 1992 foreligger der ingen dokumentation for den i klagerens personlige regnskab anførte forøgelse af gæld til selskabet i form af kontoudtog, bogføringsbilag eller lignende.
• Særlig for indkomståret 1993 foreligger der ingen dokumentation for, at den omtalte gældspost på 86.818 norske kr. er gæld til klageren.

Repræsentanten har efterfølgende fremlagt erklæring fra ST af 12. april 2006. Heraf fremgår bl.a.

"Jeg har for eksempel redegjort for i rettsmøte for A at de aktuelle påståtte pensjonsutbetalinger er avsetninger og ikke utbetalinger, jmfr. kopi av alle innhentede utbetalingsbilag for selskapet fra bankforbindelsen for årene 1992 og 1993 og at gjelden er kategorisert i kontogruppe "annen langsiktig gjeld"."

Af STs forklaring til byretten fremgår, at han er uddannet statsautoriseret revisor. Han var revisor for selskabet fra 1981/1982 til 1987. Han er personlig ven af klageren. Endvidere fremgår, at han har gennemgået alle selskabets regnskaber, herunder også dem fra 1992 og 1993. Referatet omtaler ikke posten: Annen langsiktig gæld og/eller "avsetninger" i øvrigt.

Af selskabets regnskaber fremgår, at posten: Gjeldsbrevlån pr. 31. december 1990 andrager i alt 1.769.432 norske kr. Posten er efterfølgende opdelt i: Pantegjeld 1.300.000 norske kr. og: Annen langsiktig gjeld 469.432 norske kr. Sidstnævnte post andrager ultimo 1991 471.632 norske kr., ultimo 1992 472.899 norske kr., ultimo 1993 0 norske kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4, idet andet ikke fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomst, at klageren skal medregne den fra H1 A/S i indkomståret modtagne pension.

Selskabets reviderede regnskaber fremgår, at selskabet i 1992 og 1993 har ydet pension til klageren, og at selskabet har fratrukket pensionen som en driftsomkostning.

Pensionen blev efter regnskaberne i 1992 udbetalt til klageren, mens den i 1993 blev godskrevet ham. Henset hertil og til sagens oplysninger i øvrigt anses pensionen for ydet kontant i 1992, mens den for 1993 anses for ydet dels gennem nedskrivning af klagerens gæld til selskabet, dels ved lån i selskabet. I den forbindelse bemærkes, at det af domsudskriften under referatet af klagerens forklaring fremgår, at tilgodehavendet på de 86.818 norske kr. er penge, som klageren har til gode i selskabet.

Ifølge dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4 kan en ekstraordinær skatteansættelse foretages i det omfang, nogen forsætligt eller uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Bestemmelsen er efterfølgende videreført i den dagældende § 35, stk. 1, nr. 6.

Der er ikke fuldstændig identitet mellem, hvornår der kan suspenderes efter den dagældende § 35, stk. 4 (og den dagældende § 35, stk. 1, nr. 6), og hvornår der kan statueres strafansvar efter skattekontrolloven. Dette følger blandt andet af de forskellige krav til bevisets styrke.

Henset til, at klageren ikke i sine selvangivelser for 1992 og 1993 har oplyst om pensionen, og til at skatteforvaltningen først med modtagelsen af selskabets regnskaber får kendskab hertil, er Landsskatteretten enig med skatteankenævnet i, at klageren har udvist grov uagtsomhed efter § 35, stk. 4, således at der er grundlag for suspension af den ordinære forældelsesfrist efter dagældende § 35, stk, 1. Det er i denne forbindelse uden betydning, at regnskaberne er fremskaffet af klageren selv.

Landsskatteretten er enig i, at der ikke ved urigtige hjemmelshenvisninger er tale om en sådan fejl, at afgørelsen kan erklæres ugyldig af denne grund. Med den efterfølgende ændring er der alene tale om redaktionelle præciseringer af bestemmelsen.

Landsskatteretten stadfæster således skatteankenævnets afgørelse.

..."

I årsberetningen for H1 A/S, der er underskrevet af blandt andet A, har bestyrelsen anført, at der i 1992 er udbetalt 495.800 NOK til A, og det fremgår også af selskabets selvangivelse for 1992, at der er udbetalt 495.800 NOK i pension.

H1 A/S har indberettet til kommunen, at der er udbetalt 495.800 NOK i pension i 1992, og det fremgår af "Aksjonærbeskatningen- Formular nr. 3" , der er underskrevet af A den 28. februar 1993 og indsendt til ligningskontoret, at H1 A/S har udbetalt 495.800 NOK i pension til ham.

Det fremgår af årsberetningen i årsopgørelsen vedrørende 1993 for H1 A/S, at der i 1993 er godskrevet 495.800 NOK i pension til A. Årsberetningen er blandt andet underskrevet af A. Beløbet er i selve regnskabet fratrukket som en driftsomkostning, og det fremgår af "Aksjonærbeskatningen -Formular nr. 3, der er underskrevet af ST den 15. september 1994, at der er udbetalt 495.800 NOK i pension til A.

Af samme regnskab fremgår, at der er "annen kortsiktig gjeld" på 86.818 NOK.

I selskabets årsopgørelse for 1994 fremgår det af bestyrelsens beretning, at eneaktionæren i tidsrummet 1. januar 1994 til 31. december 2004 har afstået fra sit pensionskrav.

Statsautoriseret revisor VD er den 28. juni 2006 blevet afhørt af det norske politi. I rapport vedrørende afhøringen af samme dato fremgår blandt andet følgende:

"...

A hadde visstnok en pensjonsavtale med selskapet H1 AS. Kjenner vitnet til dette og evt bakgrunnen for denne?

Vitnet husker at A hadde en pensjonsavtale og vitnet kan ikke huske om hvordan denne ble utbetalt, om det var i kontanter eller motregning mot lånet A hadde i selskapet. Vitnet husker at A hadde lån i selskapet uten at det var inngått noen låneavtale med selskapet. Vitnet mener å huske at dette var også noe vitnet poengterte i sin beretning at det stred mot reglene i aksjelovens § 12-10.

Når det gjelder styrets beretning, sier vitnet at denne er ikke utarbeidet av R1, muligens skrevet av advokat NT. Når det derimot gjelder Noter til regnskapet, vil vitnet mest sannsynlig si at det er vitnet som har utferdiget disse.

For at vitnet skal kunne hevde det han sier i note 5, må i hvert fall det beløpet, altså kr. 495.800,- være utgiftsført i regnskapet som utbetaling under konto benevnt "pensjonsforpliktelser" - "kostnader" eller lignende. Vitnet legger til grunn at når det er ført slikt i regnskapet, legger han til grunn at pengene på eller annen måte må ha tilkommet A, enten i form af kontanter eller motregninger mot det lånet A hadde i selskapet.

Dette ble av enten vitnet eller regnskapsfører innberettet til Kemneren i selskapets kontorkommune. Vitnet vil anta at dette dokumentet kan finnes hos Kemneren. Vitnet har selv gått gjennom lageret sitt og ikke funnet slike dokumenter arkivert på selskapet. Vitnet har kun tatt var på noe korrespondance med selskapet fra tiden 1992 og 1993.

..."

Det fremgår af politirapport af 22. august 2002, at KT samme dag blandt andet skulle have forklaret følgende til norsk politi:

"...

Vitnet ble gjort kjent med "Årsoppgave for arbeidsgiveravgift/ Følgeskriv til lønns- og trekkoppgaver" hvor det fremgår at kr. 495.800,- er innberettet som lønn for 1992 og samme beløp i 1993. Vet vitnet hvem som har forfattet disse?

Vitnet sier at det er han som har fylt ut disse skjemaene og de er blitt sendt inn sammen med en lønns- og trekkoppgave til kommunekassereren. Vitnet sier at dette skjedde på følgende måte: - I januar hvert år leveres denne årsoppgaven med første siden utfylt sammen med lønns- og trekkoppgave. Senere på våren fylles side 2 ut av revisor som da har gått gjennom regnskapet og sett at denne bokføringen stemmer overens med bilagene. Revisor undertegner så på side 2 før skjemaet legges ved selvangivelsen og sendes ligningskontoret i kontorkommunen til selskapet.

Vitnet sier at det må enten ha skjedd ved at A har fått modregnet utgifter mot gjeld eller fått penger gjennom året som er kostnadsført i selskapet. Det mest nærliggende å tro er at forskudd er utbetalt A gjennom året og avregnet i december samme år. I og med at det sikkert er avtalt et beløp på kr. 495.800,- som pensjon, er det avregnet på slutten av året opp mot hva han hadde krav på.

Vitnet mener å huske at han førte regnskaper frem til 1995 eller 1996 og at bokføringsmaterialet da muligens ble levert til ST i midten av 1996. Vitnet var da i besittelse av permer med bokføringsbilag, muligens en perm pr. år samt at vitnet også tok vare på lønns- og trekkoppgaver, selvangivelser med mer. Alt dette ble levert til ST.

Vitnet husker at utbetalingene/motregningene til A skjedde både i 1992 og 1993 og at det skal fremkomme af regnskapene når det eventuelt tok slutt.

..."

Det fremgår af en erklæring af 6. september 2007 fra advokat NT, at han bistod A og H1 A/S i 80'erne og 90'erne, og at han ifølge sin erindring var bestyrelsesformand i H1 A/S indtil 1992. Det fremgår videre blandt andet, at regnskaber og selvangivelser ikke blev gennemgået i detaljer, før de blev underskrevet af A.

Forklaringer

A vedstod sig den forklaring han afgav under straffesagen mod ham ved retten den 6. oktober 2004, og som er gengivet i ekstrakten på side 184-187. Han havde ingen indflydelse på selskabets dispositioner i Norge, fordi han var dansk statsborger. Han er ikke regnskabskyndig og har haft professionelle rådgivere både i Danmark og i Norge. Han ved ikke, hvad der er foregået i selskabet. Der findes ikke kontoudtog, der viser udbetalinger til ham af de beløb, der er tale om. JJ er død, men han ville kunne forklare, hvad der er foregået. Han har ikke fremlagt private bankkontoudtog fra 1992-93, fordi han ikke ligger inde med bankbilag for så lang tid tilbage. Siden 1993 har han ikke fået nogen udbetalinger fra H1 på nogen måde. Han har ingen forklaring på, at der skulle være modregnet i hans gæld til H1 i 1993. Han har ikke godkendt modregningen og har ikke modtaget penge fra selskabet.

Parternes procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han ikke i indkomstårene 1992 og 1993 har modtaget skattepligtige pensionsudbetalinger fra H1 A/S. Det er Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at udbetalingerne har fundet sted. Det er i den forbindelse uden betydning, at A har underskrevet forskellige papirer, hvoraf det fremgår, at udbetalingerne har fundet sted. Særligt for 1992 må det være klart, at udbetalingerne ikke har fundet sted. Udbetalingerne ville i så fald fremgå af selskabets bankkonti, og det har statsautoriseret revisor ST erklæret, at de ikke gør. For 1993 er regnskaberne for H1 A/S i strid med As personlige regnskab, hvor gælden til H1 A/S ikke er nedbragt.

Endelig har skattemyndighederne været uberettiget til at foretage de pågældende forhøjelser af hans indkomster, idet betingelserne herfor i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4, ikke har været opfyldt. Sagsøgeren har hverken forsætligt eller ved grov uagtsomhed bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på urigtig eller ufuldstændig grundlag. Betingelserne i denne bestemmelse er identiske med betingelserne i skattekontrollovens § 13. Kun i grænsetilfælde er der ikke idenditet, og denne sag er ikke udtryk for et grænsetilfælde.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det fremgår af regnskaberne for det norske selskab H1 A/S, at sagsøgeren i indkomstårene 1992 og 1993 modtog NOK 495.800 hvert af årene. Det fremgår af regnskaberne i selskabet, at pensionen i 1992 blev udbetalt til sagsøgeren, mens pensionen i 1993 blev modregnet i sagsøgerens gæld til selskabet i kombination med etablering af en mindre gæld fra selskabet til sagsøgeren. Pensionsudbetalingerne er i hvert af årene fradraget i selskabets regnskab som driftsomkostninger. Selskabets regnskaber er udarbejdet af en statsautoriseret revisor og er underskrevet af sagsøgeren. Henset til oplysningerne i selskabets regnskaber m.v. påhviler det sagsøgeren at bevise, at udbetalingerne ikke har fundet sted, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Tvært imod må det tillægges processuel skadevirkning, at sagsøgeren ikke har opfyldt sagsøgtes opfordringer om fremlæggelse af kontoudskrifter m.v.

Sagsøgeren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved at undlade at selvangive pensionsudbetalingerne. Dette har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. Betingelserne for en ekstraordinær ansættelse i medfør af dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4, er derfor opfyldt.

Rettens begrundelse og resultat

A har underskrevet årsberetningen til regnskabet for H1 A/S for 1992. Det fremgår heraf, at der er udbetalt 495.800 NOK i pension til ham, og beløbet er fratrukket i regnskabet som en driftsomkostning. A har også underskrevet "Aksjonærbeskatningen - Formular nr. 3", der er indsendt til ligningskontoret, og hvoraf det også fremgår, at han har fået udbetalt den nævnte pension. På denne baggrund, der endvidere støttes af referatet af KTs forklaring til det norske politi, kan pensionen anses for udbetalt til A i 1992.

Af selskabets årsberetning i regnskabet for 1993, der også er underskrevet af A, fremgår, at han er blevet godskrevet pension med 495.800 NOK, og beløbet er også dette år fratrukket som en driftsomkostning. I selskabets balance er angivet "annen kortsiktig gjeld" med 86.818 NOK, og det fremgår af referatet af As forklaring i retten den 6. oktober 2004, at dette var et beløb, han havde tilgode i selskabet. I selskabets balance for 1992 var anført lån til aktionærer med henholdsvis 108.982 NOK og 300.000 NOK. Disse beløb er ikke angivet i balancen for 1993. Disse beløb med tillæg af As tilgodehavende på 86.818 NOK udgør 495.800 NOK. På denne baggrund kan det anses for godtgjort, at selskabet i 1993 har ydet A beløbet i pension dels ved modregning af hans gæld til selskabet og dels ved etablering af et tilgodehavende for ham.

Det kan ikke antages, at der er fuldstændig identitet mellem, hvornår der kan foretages en ekstraordinær skatteansættelse efter den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4, og hvornår der kan statueres strafansvar efter skattekontrollovens § 13.

Idet A selv har underskrevet de årsberetninger og regnskaber med videre for H1 A/S, hvoraf det fremgår, at han har modtaget pensionerne i 1992 og 1993, og idet han ikke i sine selvangivelser for disse år har oplyst om pensionen, har han ved grov uagtsomhed bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget skatteansættelsen for ham på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. Betingelserne for en ekstraordinær skatteansættelse i medfør af dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4, er derfor opfyldt, og Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne fastsættes efter sagens omfang og varighed til 40.564 kr., hvoraf 40.000 kr. er til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand, mens restbeløbet er til dækning af udgifterne til kopiering af materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 40.564 kr.