Spørgsmål
Repræsentanten har på vegne af det udenlandske selskab H1, anmodet om bindende svar vedrørende følgende spørgsmål.
- Vil en forening, der udelukkende investerer i amerikanske livsforsikringspolicer, kunne være omfattet af begrebet investeringsselskab som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2?
- Vil en forening, der udelukkende investerer i amerikanske livsforsikringspolicer, kunne være omfattet af ligningslovens § 16 C?
- Er gevinst/tab på amerikanske livsforsikringspolicer omfattet af kursgevinstlovens regler - og hvorledes beregnes gevinst/tab i givet fald?
- Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, og spørgsmål 3 besvares benægtende, bedes det oplyst, hvorledes den skattemæssige behandling af gevinst/tab på amerikanske livsforsikringspolicer vil være i en investeringsforening omfattet af ligningslovens § 16 C.
Svar
- Ja, se SKATs indstilling og begrundelse.
- Nej, se SKATs indstilling og begrundelse.
- Nej, se SKATs indstilling og begrundelse.
- Spørgsmålet bortfalder, idet spørgsmål 2 er besvaret benægtende.
Beskrivelse af de faktiske forhold
H1 er en investeringsrådgiver med speciale i strukturering og distribuering af innovative produkter til investorer, der søger attraktive nye investeringsmuligheder med en række forskellige risikoprofiler.
Det er H1s hensigt at etablere en dansk forening med begrænset ansvar (i det følgende kaldet "investeringsforeningen"), hvis formål er at investere udelukkende i amerikanske livsforsikringspolicer. Andele i investeringsforeningen skal udbydes til såvel danske som udenlandske investorer.
Handel med livsforsikringspolicer, såkaldte "Life Settlements", er en almindeligt kendt finansiel transaktion i USA. Ved en Life Settlement sælger ejeren af en livsforsikring - typisk den person på hvis liv forsikringen er tegnet - forsikringspolicen til tredjemand for et beløb, der er større end tilbagekøbsværdien og mindre end forsikringssummen.
Der kan være flere forskellige grunde til at sælge en livsforsikringspolice, herunder bl.a.
at forsikringstageren ikke længere har råd til at betale præmierne, dvs. at der er udsigt til, at forsikringen bortfalder,
at forsikringstageren af privatøkonomiske årsager har brug for ekstra likviditet, f.eks. i forbindelse med længevarende sygdom eller
at forsikringstageren ikke længere har brug for forsikringen, f.eks. fordi den eller de begunstigede er faldet bort.
Generelt set er Life Settlements en mulighed for personer på 65 år eller derover. Årsagen hertil er, at disse personer statistisk set må forventes at have en relativt kort restlevetid.
Køberen af en livsforsikringspolice bliver ejer og begunstiget og overtager i den forbindelse forpligtelsen til at betale præmier. Når den person på hvis liv forsikringen er tegnet dør, udbetales forsikringssummen til køberen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Life Settlements relaterer sig til det, der på dansk betegnes som livsvarige livsforsikringer, dvs. forsikringer, hvor der sker udbetaling af et bestemt beløb, når en person dør, uanset hvornår dette sker. Med de undtagelser, der fremgår af det følgende, er køberen således sikker på at modtage forsikringssummen - det eneste usikre er, hvornår forsikringssummen kommer til udbetaling.
En livsforsikring vil efter omstændighederne kunne falde bort, hvis forsikringstageren har afgivet urigtige helbredsoplysninger i forbindelse med tegningen. I henhold til amerikansk lovgivning kan forsikringsselskabet dog kun påberåbe sig urigtige helbredsoplysninger inden for de første to år af forsikringsperioden. En livsforsikring, der er ældre end to år, vil således ikke kunne falde bort som følge af urigtige helbredsoplysninger - heller ikke selvom de urigtige oplysninger er afgivet svigagtigt.
Det er på denne baggrund H1s hensigt, at investeringsforeningen kun skal investere i livsforsikringspolicer, der er ældre end to år.
Det er en betingelse for at kunne tegne en livsforsikring, at forsikringstageren har en såkaldt "insurable interest" (forsikringsbar interesse), dvs. at forsikringstageren har en særlig interesse i, at den på hvis liv forsikringen er tegnet holder sig i live længst muligt. Et forsikringsselskab er ikke forpligtet til at udbetale forsikringssummen, hvis det konstateres, at en livsforsikring er tegnet, uden at forsikringstageren har haft en insurable interest.
Hvis en livsforsikring tegnes på forsikringstagerens eget liv, vil der som altovervejende hovedregel foreligge en insurable interest. En livsforsikring, der er tegnet alene med henblik på overdragelse, vil dog muligvis kunne anfægtes af forsikringsselskabet under henvisning til, at der konkret ikke har foreligget insurable interest.
Henset til at investeringsforeningen kun skal investere i livsforsikringspolicer, der er ældre end to år, jf. det ovenfor anførte, er det H1s vurdering, at risikoen for, at investeringsforeningen vil komme til at investere i livsforsikringspolicer, der er anfægtelige som følge af manglende insurable interest, er yderst begrænset.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Ad 1
Ved et investeringsselskab forstås i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.
Investeringsforeningens vedtægter vil - som det er sædvanligt for investeringsforeninger - skulle indeholde en bestemmelse om indløsningsret, og det afgørende for besvarelsen af spørgsmål 1 er derfor, om amerikanske livsforsikringspolicer er omfattet af begrebet "værdipapirer m.v."
I den almindelige situation, hvor en person tegner en livsforsikring på eget liv og indsætter en begunstiget, vil livsforsikringspolicen formentlig ikke kunne betragtes som et værdipapir i gængs forstand. Det må imidlertid overvejes, om ikke en livsforsikringspolice skifter karakter i det øjeblik, den bliver genstand for handel - eventuelt i flere led - på lige fod med andre finansielle produkter. I denne situation synes forsikringselementet således ikke længere at være det afgørende karakteristika ved produktet. Den oprindelige forsikringstager har afstået livsforsikringspolicen, som herefter får karakter af et spekulationsobjekt.
Aktieavancebeskatningsloven indeholder ikke nogen nærmere beskrivelse af, hvad der skal forstås ved "værdipapirer m.v." I forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 19 er det dog anført, at der ved værdipapirer m.v. navnlig skal forstås aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.
Hvis det lægges til grund, at en livsforsikringspolice skifter karakter i det øjeblik, den bliver genstand for handel, synes forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 19 ikke at udelukke, at amerikanske livsforsikringspolicer kan betragtes som værdipapirer m.v. som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2. Tværtimod taler det for en sådan konklusion, at der kan være en økonomisk gevinst forbundet med handel med amerikanske livsforsikringspolicer, og at der som følge heraf eksisterer et marked for denne handel.
Henset til, at de omhandlede amerikanske livsforsikringer er livsvarige livsforsikringer, dvs. at det - hvis blot der betales præmier - er sikkert, at forsikringssummen kommer til udbetaling, er det nærmere bestemt spørgers opfattelse, at de må anses for at være omfattet af begrebet "andre pengefordringer" som omtalt i forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 19.
Det er således spørgers vurdering, at spørgsmål 1 bør besvares bekræftende.
Ad 2
En udloddende investeringsforening er i ligningslovens § 16 C defineret som en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som opgør en minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger.
Det kan efter spørgers opfattelse ikke udledes af denne definition, at en forening skal investere i bestemte aktivtyper, for at den kan være omfattet af ligningslovens § 16 C. Det afgørende må alene være, at der er tale om en forening, og at denne forening investerer, dvs. at den placerer medlemmernes indskud med henblik på at opnå så godt et afkast som muligt. Der kan i den forbindelse supplerende henvises til Ligningsvejledning punkt S.A.1.8, hvoraf fremgår, at den skattemæssige definition af investeringsforeninger efter praksis ikke har været knyttet til Økonomiministeriets lovgivning om investeringsforeninger.
Der er herefter ikke noget til hinder for, at en forening, der udelukkende investerer i amerikanske livsforsikringspolicer, kan være omfattet af ligningslovens § 16 C, og spørgsmål 2 bør derfor efter spørgers vurdering besvares bekræftende.
Ad 3
Det følger af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer.
På denne baggrund er det, jf. det ovenfor under ad 1 anførte, spørgers vurdering, at amerikanske livsforsikringspolicer er omfattet af kursgevinstloven, og at første del af spørgsmål 3 derfor bør besvares bekræftende.
Det er herefter endvidere spørgers vurdering, at gevinst/tab skal beregnes som forskellen mellem på den ene side den udbetalte forsikringssum og på den anden side købesummen inkl. afholdte udgifter i forbindelse med købet med tillæg af præmiebetalinger.
SKATs indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1
Betingelserne for at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1 fremgår af stk. 2, der har følgende ordlyd:
"Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:
1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.
2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist."
SKAT finder efter en konkret vurdering af ordlyden i bestemmelsen, at definitionen af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2 er så bred, at man må antage at den også dækker investeringer i de omhandlede livsforsikringspolicer.
Der er samtidig henset til, at det er oplyste, at investeringsforeningens vedtægter vil indeholde en bestemmelse om indløsningsret, hvorved betingelsen om, at andelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue, er opfyldt, og således afspejler den typiske fremgangsmåde omkring indløsningsret i en investeringsforening.
På denne baggrund indstiller SKAT, at spørgsmål 1 besvares med et ja.
Ad spørgsmål 2
Betingelserne for at en forening vil kunne blive anset som omfattet af en udloddende investeringsforening fremgår af ligningslovens § 16 C, der bl.a. har følgende ordlyd:
"Ved en udloddende investeringsforening forstås en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som opgør en minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger."
Efter bestemmelsens stk. 3 og 4 er der foretaget en udtømmende opremsning af hvilke indtægter og udgifter, der skal indgå ved beregningen af minimumsudlodningen.
Beskatningsgrundlaget bygger på det såkaldte transparensprincip, der går ud på, at investorerne beskattes af afkastet ved investering i en investeringsforening på samme måde, som hvis afkastet var oppebåret ved direkte investering.
I overensstemmelse hermed er den skattemæssige behandling af udlodninger fra sådanne investeringsforeninger afhængig af den værdipapirtype, som danner baggrund for udlodningen. Dette indebærer f.eks., at for personer beskattes renter, der stammer fra blåstemplede obligationer som kapitalindkomst, mens realiserede gevinster er skattefri. Alle udlodninger der stammer fra sortstemplede obligationer, beskattes som kapitalindkomst. For selskaber er alle udlodninger skattepligtig indkomst, jf. dog selskabsskattelovens § 13, stk. 3 -7..
De omhandlede amerikanske livsforsikringspolicer anses ikke at kunne kvalificeres som et værdipapir eller en finansiel kontrakt efter kursgevinstlovens bestemmelser, jf. svar på spørgsmål 3.
Dette forhold betyder, dels at de realiserede gevinster på livsforsikringspolicerne ikke vil være omfattet af den lovfæstede minimumsudlodning og dels at beskatningen vil bryde med transparensprincippet ved en efterfølgende udlodning eller ved salg af investeringsbeviserne, hvilket må anses for en helt afgørende forudsætning for, at en investeringsforening kan anses for udloddende efter betingelserne i ligningslovens § 16 C.
Det er derfor SKATs opfattelse, at en forening, der udelukkende investerer i amerikanske livsforsikringspolicer ikke opfylder betingelser for at være omfattet af ligningslovens § 16 C, hvorfor det indstilles, at spørgsmål 2 besvares med et nej.
Ad spørgsmål 3
Kursgevinstloven finder anvendelse på pengefordringer m.v. og finansielle kontrakter. Det skal vurderes hvorvidt de i sagen nævnte forsikringspolicer falder inden for kursgevinstlovens anvendelsesområde.
Pengefordringer m.v.
En pengefordring omfattet af kursgevinstloven kendetegnes ved, at der er en forpligtelse til på et fremtidigt tidspunkt at betale et pengebeløb. Afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge. Kursgevinstloven omfatter også erstatningssummer og forsikringssummer, jf. LV A.D.2.1.
SKAT skal bl.a. fremhæve følgende, der gør, at livsforsikringen ikke kan sidestilles med en fordring:
- Forsikringstageren (kreditor) betaler løbende præmier for at beholde sin ret til forsikringssummen.
- Forsikringstageren (kreditor) har ikke ved indgåelse af aftalen udbetalt et pengebeløb til forsikringsselskabet (debitor).
Det er SKATs opfattelse, at ved indgåelse af en livsforsikring, hvor der løbende betales præmier, er at sidestille med erhvervelsen af en ret til at få en fordring, når forsikringshændelsen indtræder. Der er tale om en ret til på et fremtidigt tidspunkt at modtage en fordring.
Det er SKATs vurdering, at før den person som livsforsikringspolicen vedrører er død, er der ikke nogen fordring. Fordringen opstår først ved den forsikrede persons død, da der på dette tidspunkt kommer et retskrav på betaling af et pengebeløb til eksistens.
Fordi fordringen først eksistere på tidspunktet for forsikringshændelsen, kan der ikke før dette tidspunkt være tale om, at forsikringstageren (kreditor) har en fordring.
Livsforsikringspolicen er efter SKATs vurdering ikke en fordring før den forsikrede person er død.
Finansielle kontrakter m.v.
En finansiel kontrakt kendetegnes ved, at den har elementer af termins- og købe/salgskontrakter indbygget.
En betingelse for, at der kan være tale om en finansiel kontrakt er, at der på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten aftales en afviklingspris eller kurs, jf. LV A.D.2.18.1.
I den konkrete sag er det oplyst, at der på et fremtidigt tidspunkt erhverves ret til et bestemt pengebeløb ved en fordring (forsikringssummen).
Der betales løbende præmier for at have retten til den fremtidige forsikringssum.
Det er SKATs vurdering, at der ikke er tale om en gensidig aftale, hvor der er udveksles ydelser og er aftalt en pris. Der er derimod aftalt, at der på et fremtidigt tidspunkt leveres en fordring (forsikringssum) uden, at der betales herfor.
Dette kan efter SKATs vurdering ikke sidestilles med en aftalt afviklingspris.
Livsforsikringen kan med baggrund i ovenstående ikke kvalificeres som en finansiel kontrakt.
SKAT finder, at de amerikanske livsforsikringspolicer ikke er omfattet af kursgevinstloven, men at forsikringssummerne er omfattet, når den forsikrede person er død.
SKAT indstiller derfor fortsat, at der svares nej til spørgsmål 3.
Ad spørgsmål 4
Spøgsmålet bortfalder, idet spørgsmål 2 er besvaret benægtende.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
5 år jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.