Parter

H1 Auto GmbH

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/Peter Hedegaard Madsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 16. august 2007, vedrører spørgsmål om afvisning af sagen med den begrundelse, at administrativ rekurs i henhold til skatteforvaltningslovens § 48 ikke er udnyttet, herunder spørgsmål om sagsøgers klageberettigelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 40.

Sagsøger, H1 Auto GmGH, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at betale 61.075 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 23. februar 2006.

Påstanden vedrører et af sagsøgte erkendt krav på afgiftsgodtgørelse, som sagsøgte har foretaget modregning i.

Sagsøgte har nedlagt principal påstand om afvisning og subsidiær påstand om frifindelse.

Sagsøger har over for sagsøgtes afvisningspåstand påstået sagen fremmet.

Domsforhandlingen har alene vedrørt spørgsmålet om sagens afvisning.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Parterne er enige om, at firmaet H2 Auto ApS havde et krav på afgiftsgodtgørelse på i alt 61.075 kr.

Der foreligger overdragelsesaftale dateret den 2. december 2005, hvoraf fremgår:

"...

Overdragelse

H2 Auto ApS overdrager de fordringer der er mellem selskabet og Skat vedr. import og eksport af biler, renter gebyrer, manglende afgiftgodtgørelse og for meget betalt afgift, fra den 1 juli 2002 til den 20 december 2005, til A, for kr. 2000,-.

A [underskrevet]

..."

Af brev af 22. februar 2006 fremgår

"...

Til Motorafd.

Vedr.:Udbetaling af afgiftsgodtgørelse A 4076, A 4172 og A 4282.

Kopi af faktura og afmelding vedlægges.

Da fordringerne er overdraget til A, skal pengene indsættes i Nordea på reg.nr. ..., kontonr. .....

Venlig hilsen

[underskrevet A]
H2 Auto Aps

...

..."

Ved skrivelse af 13. marts 2006 stilet til H2 Auto ApS, gav SKAT meddelelse om, at Skat havde modregnet i tilgodehavendet på 61.074 kr. til dækning af "Deres" restance til det offentlige. I skrivelsen var anført klagevejledning.

Ved brev af 14. marts 2006 tilskrev A "Skat Motorafd." således:

"...

Vedr. Eksportbilerne med A nr. 4076, 4172 og 4282.

Afgiftsgodtgørelsen skal være på min konto senest torsdag den 16. marts 2006. Jeg kan henvise til mit brev af 22. februar 2006. ...

Med venlig hilsen

A

..."

Ved brev af 26. marts 2006 tilskrev A SKAT blandt andet således:

"Vedr.: modregning i afgiftsgodtgørelsen på A 4172 ....

I kan ikke modregne for evt. restancer ved H2 Auto ApS. Cvr. .... i afgiftgodtgørelsen. Bilerne er solgt incl. afgift, ... til Tyskland og køberen skal modtage godtgørelsen.

Med venlig hilsen

[underskrevet A]
A
H2 Auto Aps."

Det er under domsforhandlingen mundtligt oplyst, at A mundtligt har overdraget fordringen på afgiftsgodtgørelse til sagsøgeren.

Forklaringer

Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Parternes synspunkter

Sagsøger har gjort gældende, at A, der fik overdraget fordringen af H2 Auto ApS, ikke er klageberettiget i henhold til skatteforvaltningslovens § 40, idet han ikke har en væsenlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Kun H2 Auto ApS var klageberettiget, idet alene H2 Auto ApS havde en direkte interesse i afgørelsen. Dette støttes tillige af, at afgørelsen alene er rettet mod H2 Auto ApS, uanset at SKAT havde modtaget meddelelse om, at fordringen var overdraget. Heller ikke sagsøgeren kan anses for at have en så direkte interesse, at sagsøger er klageberettiget. Det er endvidere gjort gældende, at sagen alene angår spørgsmålet om adgang til modregning, dvs. et obligationsretligt spørgsmål, hvorfor udnyttelse af den administrative rekursadgang ikke kan være en betingelse for adgang til domstolsprøvelse. Derudover er det gjort gældende, at afgørelsen og dermed klagevejledningen fejlagtigt ikke er sendt til A, hvilket må indebære, at sagen kan anlægges direkte ved domstolene, uden at den administrative rekursadgang er udnyttet. Endelig er det gjort gældende, at As skrivelser til skattevæsenet efter meddelelsen om modregning reelt er klager over afgørelsen om modregning og derfor burde have været videresendt til Landsskatteretten. Det er gjort gældende, at konsekvensen heraf er, at udnyttelse af den administrative rekursadgang ikke er en betingelse for nærværende sagsanlæg. I øvrigt er det gjort gældende, at sagsøger som erhverver af fordringen på afgiftsgodgørelse har fornøden retlig interesse i nærværende sagsanlæg.

Sagsøgte har gjort gældende, at spørgsmålet om modregning med afgiftsgodtgørelsesbeløbet på 61.074 kr. ikke kan tages under realitetsbehandling, da afgørelsen af 13. marts 2006 ikke er blevet prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 (tidligere skattestyrelseslovens § 31, stk. 1). Efter skatteforvaltningslovens § 1 udøver told- og skatteforvaltningen, skattecentrene, forvaltningen af lovgivningen om skatter. For god ordens skyld bemærkes, at "skat" omfatter enhver form for skat til det offentlige, herunder afgifter. Landsskatteretten afgør, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser bortset fra afgørelser om forskudsregistrering, som nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1, hvilket ikke er relevant for nærværende sag. Klage til Landsskatteretten kan, jf. skatteforvaltningslovens § 40, stk. 1, indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Klagen, der skal være skriftlig, skal være modtaget i Landsskatteretten senest tre måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over, jf. skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1, og 2. I skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, er det bestemt: "Medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning, kan en afgørelse truffet af en skattemyndighed først indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området". Det fremgår således udtrykkeligt af skatteforvaltningslovens § 48, at rekursudnyttelse er en procesforudsætning, og da SKATs afgørelse af 13. marts 2006 ikke har været prøvet af, endsige påklaget til, Landsskatteretten, skal sagen afvises. I øvrigt er det gjort gældende, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at kravet på afgiftsgodtgørelse er transporteret til sagsøgeren, hvorfor sagsøgeren ikke har godtgjort, at sagsøgeren har retlig interesse i sagen.

Vedrørende sagens omkostninger er det gjort gældende, at der under hensyn til det udførte arbejde, herunder at der er afgivet to processkrifter, bør tilkendes sagsøgte 10.000 kr. i sagsomkostninger.

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvist bemærkes, at sagsøgeren som påstået erhverver af fordringen på afgiftsgodtgørelse findes at have fornøden retlig interesse til anlæggelse af nærværende sag.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 40, stk. 1, kan en klage til Landsskatteretten indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel interesse i den afgørelse, der klages over.

Herefter er udover afgørelsens adressat tillige medkontrahenter i en overdragelsesaftale, der vedrører skattekravet, klageberettigede, hvorfor både A og parter, der er indtrådt i hans rettigheder, må anses for klageberettigede.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, afgør Landsskatteretten med nærmere angivne undtagelser klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser. Der ses ikke i denne bestemmelse at være grundlag for at antage, at Landsskatterettens kompetence skulle være indskrænket til bestemte problemstillinger eller emneområder.

Herefter må Landsskatteretten anses for kompetent til at behandle en klage over SKATs afgørelse af 13. marts 2006.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, kan en afgørelse truffet af en skattemyndighed først indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området.

Da SKATs afgørelse af 13. marts 2006 hverken er prøvet eller afvist af Landsskatteretten, vil nærværende sag være at afvise.

Det bemærkes, at det forhold, at A ikke blev direkte orienteret om afgørelsen om modregning, og at As klage af 26. marts 2006 ikke blev videresendt til rette klageinstans, ikke kan føre til, at kravet om udnyttelse af administrativ rekurs fraviges.

På grundlag af de nedlagte påstande vil sagen herefter være at afvise.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt 10.000 kr. til dækning af udgift til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen af passende udgift til advokatbistand taget udgangspunkt i sagsgenstandens værdi sammenholdt med det udførte arbejde og anvendt de gældende takster, som retten ikke har fundet grundlag for at fravige.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagen afvises.

H1 Auto GmbH skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 10.000 kr.