Parter
H1 ApS
(advokat Lars Buurgaard Sørensen)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Bodil Dalgaard Hammer)
Afsagt af højesteretsdommerne
Peter Blok, Asbjørn Jensen, Thomas Rørdam, Jon Stokholm og Vibeke Rønne.
I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 4. afdeling den 11. maj 2006.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Påstande
Appellanten, H1 ApS, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at de udgifter til gratis udskænkning af drikkevarer, som selskabet har afholdt vedrørende H2 i indkomståret 2001 med 21.417,00 kr. og vedrørende H3 i indkomståret 2000 med 30.301,00 kr. og i indkomståret 2001 med 8.895,68 kr., er fuldt fradragsberettiget i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.
Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.
Anbringender
H1 ApS har anført, at der som led i opstarten af selskabets virksomheder blev uddelt et ikke ubetydeligt antal øl- og drinkskort. Det kan ikke tillægges betydning for selskabets ret til fradrag efter ligningslovens § 8, stk. 1, at genstandene er udskænket på selskabets restaurationer, idet det afgørende må være, at det er sket på grundlag af øl- og drinkskort, som er uddelt på gader m.v. til en tilfældig, bred og ubestemt kreds af persoher. Skatteministeriet er bundet af, at skattemyndighederne i tidligere instanser har anerkendt, at udgiften er afholdt, jf. herved Skatteministeriets meddelelse gengivet i TfS 1997.737.
Skatteministeriet har anført, at H1 ikke har dokumenteret at have afholdt de pågældende udgifter og heller ikke har godtgjort, at der er tale om fuldt fradragsberettigede reklameomkostninger, jf. ligningslovens § 8, stk. 1. Ministeriet har herved henvist til, at udskænkningen udelukkende har fundet sted til personer, der har befundet sig på selskabets etablissementer. Det forhold, at de administrative myndigheder har anerkendt udgiften som fradragsberettiget repræsentationsudgift, afskærer ikke Skatteministeriet fra at kræve udgiften dokumenteret, herunder kræve dokumentation for, at udgiften ikke i forvejen er omfattet af posten "varekøb, drikkevarer" i selskabets regnskaber. Der er - i overensstemmelse med TfS 1997.737 - ikke nedlagt en skærpet påstand. Ministeriet har alene gjort den manglende dokumentation gældende til støtte for synspunktet om, at selskabet ikke er berettiget til fuldt fradrag for de afholdte udgifter.
Supplerende sagsfremstilling
Det fremgår yderligere af den udaterede opgørelse (bilag 44) over forbrug på H3 i perioden fra den 1. september til den 31. december 2000 på 30.301 kr., at "Forbruget dækker alt kundepleje og konkurrencer udgifter". På bilaget er endvidere med håndskrift anført "Aktiviteter H3".
Om fradraget på 8.895,68 kr. for 2001 vedrørende H3 fremgår det yderligere af kasserapporterne, at disse bl.a. omfatter kundepleje, personaleomkostninger, spild og repræsentation. Kundepleje vedrører ifølge kasserapporterne konkurrence/aktivitetsomkostninger. På to af kasserapporterne er anført, at 510,- kr. (uge 47) og 160,- kr. (uge 48) vedrører ølkort (annonce/reklame), og at ølkortene er uddelt på gaderne i ... og omegn.
I selskabets regnskab for 1999/2000 er der i specifikationerne til posten "Udgifter til råvarer og hjælpematerialer" bl.a. anført "varekøb, drikkevarer 791.073 kr." Tilsvarende er der i specifikationerne i regnskabet for 2001 anført, at 641.664 kr. vedrører "varekøb, drikkevarer".
Højesterets begrundelse og resultat
Skattemyndighederne har anerkendt, at de udgifter, der er omfattet af H1 ApS' påstand, er fradragsberettiget med 25 % som repræsentationsudgifter i medfør af ligningslovens § 8, stk. 4. For at udgifterne kan anses som reklameudgifter med fuld fradragsret, jf. ligningslovens § 8, stk. 1, skal selskabet godtgøre, at der er tale om udgifter afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.
Selskabet har først efter sagens indbringelse for domstolene gjort gældende, at der er tale om udgifter til udskænkning af gratis drikkevarer på grundlag af øl- og drinkskort uddelt på gader m.v. De opgørelser og kasserapporter, som selskabet har påberåbt sig, angår i hvert fald langt overvejende udgifter, som alene kan anses som repræsentationsudgifter. På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt finder Højesteret det ikke godtgjort, at selskabet har ret til fradrag efter ligningslovens § 8, stk. 1.
Højesteret stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 ApS betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.