Parter

H1 Slagtehus ApS
(advokat Rasmus Nørgaard Bek)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Marie S. Mikkelsen, Würtzen og Katrine Waage-Petersen (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 17. marts 2006, vedrører spørgsmålet, om skattemyndighederne med rette har tilsidesat sagsøgeren H1 Slagtehus ApS' regnskaber for indkomstårene 2002 og 2003 og foretaget en skønsmæssig forhøjelse af de selvangivne indkomster.

Påstande

H1 Slagtehus ApS har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2002 og 2003 nedsættes principalt med henholdsvis 150.000 kr. og 120.000 kr., subsidiært med mindre beløb.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt påstået frifindelse og har subsidiært nedlagt påstand om, at ansættelserne af H1 Slagtehus ApS' skattepligtige indkomster i indkomstårene 2002 og 2003 eller et af årene hjemvises til fornyet behandling ved den stedlige skattemyndighed.

Sagsfremstilling

Af Landsskatterettens kendelse af 20. december 2005 fremgår:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst
Indkomståret 2002
Skatteforvaltningen har tilsidesat regnskabet og ansat yderligere omsætning til Beløbet er anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.	184.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til	150.000 kr.
Indkomståret 2003
Skatteforvaltningen har tilsidesat regnskabet og ansat yderligere omsætning til Beløbet er anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.	152.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til	120.000 kr.

Møde mv.

Selskabets repræsentant har haft telefonisk møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling).

Sagens oplysninger

Selskabet driver et slagtehus fra adressen ..., og en slagterforretning fra .... Selskabet beskæftiger sig med slagtninger samt detail- og engrossalg af kød og forarbejdede kødprodukter. Hovedanpartshaveren er A, der sammen med sine forældre driver slagtervirksomhederne.

I indkomstårene 2002 og 2003 selvangav selskabet en negativ skattepligtig indkomst på henholdsvis -282.857 kr. og -506.377 kr. Selskabet havde første regnskabsår fra 1. juni 2001 til 30. juni 2002. Efterfølgende regnskabsår går fra 1. juli til 30. juni.

Selskabet slagter og forarbejder kreaturer, svin, får og struds.

Skatteforvaltningen har været på besøg i virksomheden for at gennemgå og kontrollere selskabets regnskabsmateriale. Skatteforvaltningen har i den forbindelse konstateret, at der ikke sker en effektiv kasseafstemning, hverken ved kontantsalg i slagtehuset eller i slagterforretningen. På direkte forespørgsel er det oplyst, at selskabet ikke kan foretage en afstemning af kassebeholdningen. Der er dog ikke konstateret huller i datorækken for bon- og tællestrimler. Det er ved besøget oplyst, at bilag/faktura fra en nødslagtning er bortskaffet efter indslag i kassen.

Skatteforvaltningen har foretaget sin kontrol af regnskabet på baggrund af selskabets omsætning af kreaturer. Kreaturer er valgt, fordi der findes sikre eksterne oplysninger om omfanget af slagtninger i Centralt Husdyrbrugs Register. Der sker indberetning af slagtninger fra en dyrlæge, og dette tal kan sammenholdes med oplysninger om, hvor mange huder, selskabet leverer eller sælger, fordi selskabet efter oplysning kun leverer huder til én bestemt aftager.

Selskabet har fremlagt kasserapporten fra 31. august 2002 til 30. juni 2003. Endvidere har selskabet fremlagt dokumentation for 3 foretagne hjemmeslagtninger, samt kapitalforklaringer for hovedanpartshaveren.

Skatteforvaltningens afgørelse

De fremlagte regnskaber er tilsidesættelige. Yderligere omsætning skønnes til henholdsvis 184.000 kr. og 152.000 kr. for indkomstårene 2002 og 2003. Beløbene er maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Ved skatteforvaltningens besøg i virksomheden kunne det konstateres, at der ikke kan skabes sikkerhed omkring regnskabets fuldstændighed. For at et regnskab skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af løbende bogføring, herunder et ført kasseregnskab.

Efter det oplyste om selskabets regnskabsgrundlag, bortskaffelse af bilag, samt manglende kasseafstemning, findes regnskabet i sin helhed at kunne tilsidesættes. Selskabets indkomst skal derfor ansættes skønsmæssigt. Der er konstateret en difference mellem registreringen af solgte/leverede kreaturhuder og antallet af dyrlægekontroller eller antallet af registerflytninger på kreaturer på henholdsvis 23 og 19 kreaturer. Denne difference anses for udeholdt omsætning. Værdien på dyrene kan gennemsnitligt opgøres til 8.000 kr.

Der er henvist til statsskattelovens § 4, skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4, og ligningslovens § 16 A. Desuden er der henvist til bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 og bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992 (mindstekravsbekendtgørelsen).

Selskabets påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af omsætningen ikke skal foretages.

Der udarbejdes kasseopgørelse og afstemning hver dag i selskabets detailbutik på .... Beløb der indgår fra slagteriet indgår direkte i kasseregnskabet. Kasseafstemningerne fra slagteriet er ikke effektive, idet afstemningerne foretages, når bogholderen har ført bogholderiet ajour. Der bogføres flere dage under samme rapport, hvorfor afstemningerne ikke er daglige, og der kan på grund af unøjagtige dateringer forekomme negative saldi.

Det må som det mindste være et krav, at der er konstateret fejl i kassebogføringen for, at regnskabet kan tilsidesættes. Skatteforvaltningen har ikke konstateret direkte fejl. At der mangler følgesedler fra direkte salg fra slagteriet, kan ikke begrunde en tilsidesættelse.

Alene af denne grund kan den skønsmæssige forhøjelse ikke accepteres. Skatteforvaltningen har endvidere haft den opfattelse, at fordi der er flere indleverede huder end der er registrerede flytninger i CHR-registret, så mangler der omsætning. Selskabet har haft en del hjemmeslagtninger. Når en landmand får foretaget en hjemmeslagtning, har han ikke nogen mulighed for at komme af med huden fra sit kreatur. Huden får slagteriet som en del af slagtelønnen. Selskabet har ved hjemmeslagtning ingen omsætning af kød. Der vil altid være en forskel i antallet af solgte huder og registreringerne i CHR-registret.

Selskabets egne materialer for hjemmeslagtninger viser, at selskabet har foretaget henholdsvis 23 og 40 hjemmeslagtninger i 2002 og 2003.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven, lov nr. 1006 af 23. december 1998, samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999. De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999.

Efter det om selskabets regnskabsføring oplyste, herunder at der ikke er foretaget effektive kasseafstemninger, samt at der er bortskaffet bilag, må det anses for korrekt, at selskabets regnskabsmateriale ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse. De i bekendtgørelsen anførte krav til regnskabsgrundlaget er ikke opfyldt. Det er derfor med rette, at de stedlige skattemyndigheder har ansat indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Den skønsmæssige forhøjelse af selskabets omsætning er foretaget på baggrund af en beregnet difference i afsætningen af kreaturhuder og registrerede slagtninger. Denne difference er ikke et klart udtryk for udeholdt omsætning, idet det ikke kan udelukkes, at en del af differencen hidrører fra et antal hjemmeslagtninger. Selskabet har imidlertid ikke godtgjort, at hele differencen skulle vedrøre hjemmeslagtninger, hvorfor en skønsmæssig forhøjelse af selskabets omsætning er korrekt. Forhøjelsen kan passende skønsmæssigt ansættes til 150.000 kr. for indkomståret 2002 og 120.000 kr. for indkomståret 2003. Beløbene anses for at kunne rumme udeholdt omsætning for alle produktgrupper i selskabet.

Landsskatteretten nedsætter den skønsmæssige forhøjelse med henholdsvis 34.000 kr. og 32.000 kr. til henholdsvis 150.000 kr. og 120.000 kr. for indkomstårene 2002 og 2003.

..."

I tilknytning til kendelsen er følgende oplyst for landsretten:

H1 Slagtehus ApS blev stiftet i juni 2001 efter gennem en længere årrække at have været drevet i personligt regi. Som revisor for selskabet blev valgt revisionsfirmaet R1, og i anledning heraf skrev revisionsfirmaet ved statsautoriseret revisor KN den 2. august 2002 bl.a. således til H1 Slagtehus ApS:

"Vi har på bilag 1 udarbejdet en detaljeret oversigt over de arbejder, vi forventer udført fra selskabets side. Generelt skal det dog anføres, at vi forventer, at dokumentation og afstemninger i størst muligt omfang er tilvejebragt, forinden revisionen af årsregnskabet påbegyndes."

Af bilag I til brevet fremgår:

"Materialer, der forventes at foreligge

1. Afstemt balance pr. 30/6 2002.
2. Kontospecifikationer for hele regnskabsåret.
3. Afstemning af udbetalte lønninger til indberetning til ToldSkat for 2001 samt eventuelt interne afstemningslister for perioden 1/1-30/6 2002.
4. Prissatte lagerlister pr. 30/6 2002. Listernes beløb skal være afstemt med finanssystemets tal.
5. Debitorliste pr. 30/6 2002 som udskrift fra debitorsystem, alternativt opstilling med angivelse af debitornavn samt beløb. Listen skal være afstemt til finanssystemets tal.
6. Kreditorliste pr. 30/6 2002 som udskrift fra kreditorsystem, alternativt opstilling med angivelse af kreditornavn samt beløb. Listen skal være afstemt til finanssystemets tal.
7. Afstemninger af likvide beholdninger og gæld til kontoudtog fra penge- og kreditinstitutter.
8. Sandsynliggørelse samt afstemning af regnskabsårets momsbeløb.
9. Specifikation af skyldige beløb til Feriekonto, ATP, A-skat og AM-bidrag samt eventuelle pensionsordninger."

I revisionsprotokollat af 4. februar 2003 vedrørende årsrapporten for 2001/02 er bl.a. anført:

"...

1.2. Konklusion på det udførte revisionsarbejde samt revisionspåtegning

Vi har forsynet årsrapporten med følgende revisionspåtegning:

...

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2002 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. juni 2001 - 30. juni 2002 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

...

Likvide beholdninger

Vor revision af området har afsløret, at der ikke foretages jævnlige afstemninger af de kontante beholdninger med de registrerede. Under hensyn til omfanget af de kontante bevægelser skal vi opfordre til, at der foretages daglige afstemninger af kassebeholdningerne."

I bilag til selvangivelsen for 2001/02 har statsautoriseret revisor KN den 4. februar 2003 konkluderet:

"...

Vi skal erklære, at vi ikke under revisionen af årsrapporten og opgørelsen af skattepligtig indkomst er blevet opmærksom på forhold, der ifølge vor opfattelse og fortolkning af gældende skatteregler øver indflydelse på opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ud over hvad der fremgår af opgørelsen med tilhørende noter..."

I revisionsprotokollat af 23. december 2003 vedrørende årsrapporten for 2002/2003 har statsautoriseret revisor KN bl.a. skrevet:

"Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2003 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. juli 2002 - 30. juni 2003 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

...

Bemærkninger til den udførte revision

I forbindelse med udførelsen af vor revision har vi kunnet konstatere, at forudsætningerne for udførelsen af vort arbejde jævnført vort aftalebrev af 2. august 2002 samt flere mundtlige aftaler ikke har været tilstede jævnfør efterfølgende bemærkninger.

Der har ikke været foretaget afstemning af udbetalte lønninger, tilbageholdt A-skat og AM-bidrag samt ATP-bidrag til indberetninger til ToldSkat samt lønsedler.

Vi har konstateret, at der mangler afregning af pensioner for medarbejderne. Dette kan medføre erstatningsansvar for selskabet i tilfælde af en medarbejders tilskadekomst.

Den af bogholderen foretagne afstemning af bankmellemværendet med Sparekassen Ry har ikke været fyldestgørende, idet materialet hun blev overdraget ikke har været fuldstændigt. Der er stadig uafklarede poster i størrelsesorden t.kr. 54, som ikke er redegjort for. Posterne er ikke hævet i banken, men er bogført som hævet på finanskontoen.

Det har endvidere kunnet konstateres, at der ikke er foretaget korrekt afregning af de indeholdte beløb vedrørende A-Skat, Am-bidrag ATP-bidrag samt merværdiafgift.

...

Likvide beholdninger

Vor revision af området har afsløret, at der ikke foretages jævnlige afstemninger af de kontante beholdninger med de registrerede. Under hensyn til omfanget af de kontante bevægelser skal vi opfordre til, at der foretages daglige afstemninger af kassebeholdningerne."

I bilag til selvangivelsen for 2002/03 har statsautoriseret revisor KN den 23. december 2003 konkluderet:

"...

Ved den udførte assistance og gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at bilaget til selvangivelsen er udarbejdet i overensstemmelse med god regnskabsskik og gældende skattelovgivning..."

Efter bl.a. at have foretaget kontrolbesøg i virksomheden udarbejdede Skatteforvaltningen en revisionsrapport af 23. oktober 2003[2004] vedrørende indkomstårene 2002 og 2003. I rapporten anføres bl.a.:

"...

Sagens faktiske forhold

...

Ved revisionsmæssig gennemgang af indkomståret 2002 er det konstateret at der ikke foretages effektive kasseafstemninger ligesom bilagsmateriale bortskaffes. Det er på denne baggrund konkluderet at det ikke er muligt at udtale sig sikkert om regnskabets fuldstændighed hvorfor regnskabet er tilsidesat (ikke fundet egnet til at danne baggrund for opgørelse af korrekt skattepligtig indkomst).

Ved henvendelse til eksterne samarbejdspartnere, køber af huder fra kreaturer, er der søgt at skabe klarhed over omfanget af omsætningen for så vidt angår kreaturer. Kreaturer er valgt da der findes sikre eksterne oplysninger om omfanget af slagtninger. Dette da der sker indberetning fra dyrlæge, der kan sammenholdes med oplysninger fra aftageren af huder. Der er således en åbenbar mulighed for sammenholdelse af hvor mange dyr der kommer ind (slagtninger) med hvor mange dyr der har været i virksomheden, dvs. er slagtet /forarbejdet (antal af solgte/leverede huder).

Det er fra selskabet oplyst at der er en direkte og entydig sammenhæng mellem antal huder og antal slagtede kreaturer, da alle huder leveres til aftageren heraf. Der er herefter aftagere, der afgør om en hud skal kasseres eller ej (er brugbar eller ej). Der er fremsat påstand om at der indgår huder der ikke hidrører fra egne indkøb af kreaturer, som f.eks. fra en halalslagter der ikke selv videresælger huderne. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor, hvorfor oplysninger herom ikke tages i betragtning. Det forekommer usandsynligt at en anden slagter ikke selv er i stand til af egen drift at videresælge huder.

Der synes ikke umiddelbart mulighed for samme omfangskontrol for andre typer af dyr. Selskabet har en omfattende mængde bilag da omsætningen er ca. 15 millioner kr. hvorfor en gennemgang for optælling af øvrige køb af dyr ikke er foretaget. I øvrigt er der stillet spørgsmålstegn ved fuldstændigheden af selskabets bilagsmateriale hvorfor yderligere gennemgang findes formålsløs. Ydermere anses netop kreaturer for at udgøre den værdimæssigt mest væsentlige del, selv om antallet af slagtede svin formentlig langt overstiger antallet af kreaturer. Det enkelte individ (kreatur) genererer langt mere omsætning end som ved svin.

...

Skatteadministrationens begrundelse

Grundlaget for den skønsmæssige ansættelse fremkommer som følger:

Antal kreaturer

2001/2002

Det er ved aftager af huder oplyst at der er leveret i alt 1.833 stk. kreaturhuder i perioden 2/6-01 - 30/6-02. Fra levnedsmiddelkontrollen er oplyst at der er kontrolleret i alt 1.772 dyr i perioden 1/6-01 - 30/-02 [30/6-02.red.SKAT] mens flytninger (slagtede dyr) i CHR-registret (CentraleHusdyrRegister) udgør 1.768 stk. i samme periode. Da selskabet først etableres pr. 18/6 2001 regnes alene med flytninger fra denne dato. Der er i perioden 1/6 - 17/6 2001 registreret 42 flytninger. Differencen kan herefter opgøres således:

Solgte/leverede huder	1.833 stk.
Antal flytninger	1.768 stk.
Difference	65 stk.
Heraf vedr. konkursbo	-42 stk.
Reguleret difference	23 stk.

2002/2003

Det er ved aftager af huder oplyst at der er leveret i alt 1.629 stk. kreaturhuder i perioden 1/7-02 - 30/6-03, mens der fra levnedsmiddelkontrollen er oplyst at der er kontrolleret i alt 1.610 stk. af dyrlæge i samme periode. Differencen kan herefter opgøres således:

Solgte/leverede huder	1.629 stk.
Antal dyrlægekontroller	1.610 stk.
Difference	19 stk.

Differencen, i alt hhv. 23 og 19 kreaturer anses for udeholdt/ikke registreret omsætning.

Værdiansættelse

Ved kontakt til ToldSkat er det oplyst at et kreatur ca. genererer 10.000 kr. inkl. moms i omsætning ved beregning af gennemsnitlig salgspris pr. kilo kød sammenholdt med den samlede mængde kød og fordelingen heraf på de enkelte udskæringer .

...

... Da beregningen er en gennemsnitsberegning findes værdien på 8.000 kr. eksl. moms pr dyr at udgøre et passende skøn.

Den samlede værdi, kr. 152.000, findes ikke åbenbart urimelig.

...

Selskabets opfattelse

...

Vedrørende diff. på huder forklarer B at der af og til ringer en og spørger om han må smide en hud i gården. Det hænder også at der aftages huder fra en halal-slagter."

Ved skrivelse af 16. november 2004 traf Skatteforvaltningen sin afgørelse. Det anførtes bl.a.:

"...

Skatteadministrationen har været på besøg i virksomheden for gennemgang og kontrol af selskabets regnskabsmateriale. Stikprøvevis kontrol af posteringer og bilag blev gennemført med følgende bemærkninger:

-	meget vanskeligt kontrolspor, da der ved hver måneds start, startes forfra i bilagsnummereringen. Således findes der 12 bilag med nr. "1" og så fremdeles,
-	der sker ingen effektiv kasseafstemning, hverken ved kontantsalg i slagtehuset eller i forretningen på .... På direkte forespørgsel er det oplyst at man ikke kan afstemme kassebeholdningen,
-	Der er for hver dag der har været omsætning indsat bonstrimmel fra kasseapparat i forretningen og tællestrimmel fra slagtehuset, der er ikke konstateret "huller" i datorækken,
-	foreholdt kontrolbilag fra ekstern kilde er det oplyst at disse er bortskaffet efter indslag i kassen (der var tale om bilag/faktura på en nødslagtning).

Ved konstatering af ovenstående fandtes yderligere gennemgang af regnskabsmaterialet formålsløst, idet der ikke kan skabes sikkerhed for regnskabets fuldstændighed.

..."

Ved skrivelse af 4. februar 2005 indbragte statsautoriseret revisor KN på vegne af H1 Slagtehus ApS kommunens indkomstansættelse for landsskatteretten. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"H1 Slagtehus har gennemgået materialerne for regnskabsårene 2001/02 og 2002/03, og fundet frem til følgende hjemmeslagtninger, hvor slagteriet har fået huderne som en del af slagtelønnen.

	2001/02	2002/03
JS, ...	4	3
PV, ...	6	7
NS, ...		1
LJ, ...	13	29
Hjemmeslagtninger i alt	23	40

..."

Der er under sagen fremlagt besætningsudskrift fra CHR-registeret vedrørende landmand LJs besætning. Parterne er enige om, at LJ i perioden fra 1. juni 2001 til 30. juni 2003 har foretaget 40 hjemmeslagtninger. Endvidere er der fremlagt en prisliste for G1 Bio-industries vedrørende afgifter for indsamling og forarbejdning af selvdøde dyr. Det fremgår heraf, at afgiften for kreaturer er mellem 37 kr. og 486 kr. pr. stk.

Forklaringer

B har forklaret, at han har drevet slagtehus i 25 år og i 33 år haft forretning. Han bor på en nedlagt landejendom, og hverken han eller andre familiemedlemmer har kreaturer eller driver landbrug. Det er hans søn, der ejer H1 Slagtehus ApS. Selv er han daglig leder. Slagtehuset foretager en del slagtninger for landmænd, som selv skal bruge kødet privat. Allerede når en landmand ringer og bestiller en slagtning, oprettes en følgeseddel, som vognmanden, der skal hente kreaturet, får med. Herefter følger den dyret hele vejen. På følgeseddelen noteres, hvilket dyr det drejer sig om, udgifter til dyrlæge o.l. Når landmanden betaler for slagtningen, skrives der betalt på følgesedlen, og landmanden får den med hjem. Samtidig bliver pengene slået ind i kasseapparatet, og der udskrives en bon, som den pågældende landmand også får. Der er mange landmænd, som ikke skal bruge følgesedlen og derfor ikke medtager denne. Slagtehuset smider i de tilfælde følgesedlen væk. Der er ikke bortskaffet andre bilag, og det er alene disse følgesedler, skattemyndigheden har henvist til. Det er korrekt, at de ikke har afstemt kassen hver dag. Det har bogholderen blot gjort ind imellem. Differencen i huder skyldes, at nogle landmænd selv slagter hjemme. Huden skal landmanden efterfølgende af med. G1, som afhenter og modtager huder, skal have betaling herfor. Nogle landmænd har derfor spurgt, om de må aflevere huderne hos H1 Slagtehus ApS. Det har han uden videre sagt ja til. Det er fortrinsvis tidligere lærlinge, der efter at have slagtet privat har afleveret huden hos ham. Det gælder f.eks. JS. Endvidere har landmand LJ afleveret huder fra halalslagtninger hos ham til H1 Slagtehus ApS. Det antal huder, der fremgår af revisors skrivelse til Landsskatteretten, er baseret på oplysninger fra dem, der har afleveret huderne. H1 Slagtehus ApS foretager ikke hjemmeslagtninger. De må af veterinære hensyn ikke fjerne deres værktøj fra slagtehuset. Alle dyr er derfor inden slagtning som hovedregel blevet synet levende i slagtehuset. Når et dyr afhentes hos landmanden, noteres dyrets CHR-nr. på følgesedlen. På slagteriet kontrollerer de nummeret, og det samme gør dyrlægen både umiddelbart inden og efter slagtning. Dyrlægen kommer således i slagtehuset 1-4 gange om dagen. H1 Slagtehus ApS har dog herudover foretaget enkelte returslagtninger. Det vil sige en nødslagtning hos landmanden. Dyrlægen er med hos landmanden og kontrollerer dyret. Efter slagtning transporteres dyret til slagtehuset, hvor det igen dyrlægekontrolleres. Herefter får landmanden kødet med hjem. En sådan slagtning skal i CHR-registeret registreres på samme måde som almindelige slagtninger. Det er sådanne 3 returslagtninger, der er fremlagt dokumentation for over for Landsskatteretten. Her er huden en del af slagtelønnen. De har på grund af bogføringen kaldt det en hjemmeslagtning. Derfor har revisor misforstået det. En hjemmeslagtning er der alene tale om, når alt og dermed også udskæringen foregår uden for slagtehuset. H1 Slagtehus ApS må ikke selv eje kreaturer.

Statsautoriseret revisor KN har forklaret, at han siden 2001 har været revisor for H1 Slagtehus ApS. Da han indgik aftalen, sendte han, i overensstemmelse med sædvanlig praksis og som god revisionsskik kræver, aftalebrevet af 2. august 2002. Han skulle ikke nødvendigvis have alt materialet, som fremgår af bilag 1 til brevet. Han har formentlig fået det, han ønskede. Materialet var sådan set i orden. Noget skulle dog rettes til. Regnskaberne var retvisende, og det behøver i denne henseende ikke at have betydning for regnskaberne, at der ikke foretages jævnlige afstemninger af kassebeholdningen. Hans bemærkning til revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten for 2002/2003 er givet af hensyn til ledelsen. Det kan falde tilbage på den, at det hele ikke var i orden, og det kan have betydning for resultatopgørelsen. Regnskabet kan godt være retvisende alligevel, og der er ikke påvist konkrete fejl og mangler ved den stikprøvevise revision. De bilag, der er bortskaffet, var ikke en del af regnskabsgrundlaget. Det drejede sig om følgesedler, som man ikke efter bogføringsloven har pligt til at gemme. Det er i orden blot at slå slagtehonoraret ind i kassen og udlevere en bon. Revisionsmæssigt kan sporet følges. Han har læst kontrolrapporten, men ikke drøftet den nærmere med skattevæsnet. Han forstod det således, at tingene var fundet i orden.

I sin skrivelse til Landsskatteretten har han begået en beklagelig fejl, som han først efter afgørelsen er blevet bekendt med. Han havde oprindeligt den opfattelse, at når B talte om hjemmeslagtninger, drejede det sig om situationer, hvor H1 Slagtehus ApS tog ud til landmanden og slagtede. Det er imidlertid ikke korrekt. Hjemmeslagtninger betyder, at en ekstern slagter har forestået slagtningerne. Det er således forkert, når han skiver, at H1 Slagtehus ApS har fået huden som en del af slagtelønnen. Oplysningerne i skrivelsen om antallet af huder modtaget fra forskellige landmænd stammer fra B.

LJ har forklaret, at han er traditionel landmand. Han opdrætter kødkvæg. I ordet hjemmeslagtning ligger, at man slagter hjemme på gården. Han havde gennem en periode kunder, der krævede, at dyret blev halalslagtet. Derfor kunne han ikke bruge et almindeligt slagteri. Han skød selv dyret, hvorefter kunderne forestod det videre fornødne. Huden og andet slagteaffald blev efterladt hos ham. Oprindeligt kunne han sælge affaldet til kød og benmel, men det blev forbudt, og han skulle derfor betale for at komme af med det. På et tidspunkt talte han med B, der nævnte, at han stadig fik betaling for huderne. De aftalte derfor, at vidnet kunne aflevere huderne hos H1 Slagtehus ApS. Hvis det står i CHR-registreringen, at han har foretaget 40 hjemmeslagtninger, er det rigtigt. Han foretager selv registreringerne. Også når et dyr sælges f.eks. til et slagteri, skal han registrere det. Endvidere skal køber sørge for registrering af, at dyret er modtaget. Det kan ikke lade sig gøre, at have dyr, der ikke er registeret. Det er et lovkrav, og fødevarekontrollen kommer jævnligt på besøg og påser overholdelsen, herunder bl.a. at alle dyr har et gult plastmærke i hvert øre. De har været hos ham 4-5 gange. Han ved ikke, hvad der sker, hvis man har uregistrerede dyr, men han går ud fra, at der er en sanktion. Ved hjemmeslagtninger er der ikke dyrlægekontrol, og man skal ikke redegøre for, hvorledes man skaffer sig af med huden. Han har selv leveret enkelte huder til G1, men i hvert fald afleveret 30 huder til H1 Slagtehus ApS.

PV har forklaret, at han er ansat som pladsmand på en genbrugsplads. Han har tidligere som en bibeskæftigelse foretaget hjemmeslagtninger. Det var oftest nødslagtninger om aftenen, hvis for eksempel en ko havde brækket et ben eller lignende. Han har i den forbindelse hjulpet nogle landmænd med at bortskaffe huden og har i de tilfælde efter aftale med B smidt den i saltkarret hos H1 Slagtehus ApS. Ellers skulle landmanden betale for at komme af med huden. Han betragtede huderne som affald og fik ikke penge for dem. I perioden 2001 til 2002 blev han kaldt ud et par gange. Han kan på et år godt have afleveret 5 huder. Han foretog sig ikke noget i forhold til CHR-registreringen. Det skulle landmanden selv gøre. Han mener, at der sad et øremærke i huden, når den blev afleveret til B.

JS har forklaret, at han er ansat på et værksted. Fra 1983 til 1989 arbejdede han som slagter. Han blev udlært hos H1 Slagtehus. Han har siden ved enkelte lejligheder slagtet kreaturer privat, i perioden 2001 - 2003 højst tre. Det har drejet sig om nødslagtninger. Han har ind imellem afleveret huden hos H1 Slagtehus ApS.

Procedure

H1 Slagtehus ApS har gjort gældende, at regnskaberne er retvisende. Det anerkendes, at der ikke er foretaget daglige kasseafstemninger, og at dette er en formel fejl i forhold til mindstekravsbekendtgørelsen. Det medfører dog ikke i sig selv, at regnskaberne skal tilsidesættes. Hertil kræves endvidere, at der er påvist konkrete fejl eller mangler, der beviser, at regnskabet ikke kan anses for et betryggende grundlag for skatteansættelsen. Sådanne fejl eller mangler er ikke påvist.

Selv om regnskabet måtte blive tilsidesat, er der ikke grundlag for den skønsmæssige ansættelse af indkomsten, som skattemyndighederne har foretaget. Forudsætningen for det af skattemyndighederne udøvede skøn er forkert. Forhøjelsen er alene baseret på differencen mellem huder og antal registrerede slagtninger. Dette svarer til, at H1 Slagtehus ApS gratis skulle være kommet i besiddelse af de pågældende kreaturer. Under sagen er det endvidere godtgjort, at de ekstra huder stammer fra hjemmeslagtninger, som ikke er foretaget af H1 Slagtehus ApS. Oplysningerne i revisors skrivelse til Landsskatteretten beror på en misforståelse. B har gennem hele forløbet forklaret det samme. H1 Slagtehus ApS har således ikke udeholdt nogen omsætning. Endvidere er det ikke muligt for H1 Slagtehus ApS at komme i besiddelse af henholdsvis 23 og 19 kreaturer uden, at dette er registreret i CHR-registret. Det forekommer helt usandsynligt, at H1 Slagtehus skulle have snydt med CHR-registreringerne, når henses til hvilken risiko slagtehuset hermed ville løbe.

Skatteministeriet har gjort gældende, at H1 Slagtehus ApS' regnskaber lider af fejl og mangler. De lever ikke op til gældende regler om, at regnskaberne skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring og et ført og afstemt kasseregnskab i overensstemmelse med bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Der er således ikke foretaget daglige kasseafstemninger, og der er ikke foretaget effektive afstemninger i forhold til banken. Endvidere er regnskaberne generelt rodede, og der er bortskaffet bilag. Regnskaberne har derfor kunnet tilsidesættes, og der har skullet foretages en skønsmæssig ansættelse af H1 Slagtehus ApS' indkomst.

H1 Slagtehus ApS har ikke godtgjort, at det af skattemyndighederne udøvede skøn hviler på et klart urigtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt, hvorfor skønnet ikke kan tilsidesættes. Der var objektive konstaterbare holdepunkter for en forhøjelse, idet skattemyndighederne umiddelbart kunne konstatere, at antallet af huder ikke svarede til det registrerede antal slagtninger. Bevisførelsen har ikke dokumenteret, hvor de ekstra huder kommer fra. Bs skiftende forklaringer herom, der heller ikke talmæssigt passer, må komme H1 Slagtehus ApS bevismæssigt til skade.

Til støtte for den subsidiære påstand, har Skatteministeriet gjort gældende, at det efter fast praksis tilkommer den stedlige skattemyndighed at foretage en ny skønsmæssig ansættelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter Bs og statsautoriseret revisor KNs forklaringer må det lægges til grund, at regnskaberne er udarbejdet på grundlag af et kasseregnskab, der hverken dagligt eller jævnligt er afstemt med kassebeholdningen. H1 Slagtehus ApS findes herved ikke at have opfyldt kravene til regnskabsgrundlaget som nævnt i bogføringslovens § 7, jf. mindstekravsbekendtgørelsens § 5. Da kasseafstemningerne må anses for at være af væsentlig betydning for regnskabernes værdi som dokumentation for størrelsen af den opgjorte indkomst, har regnskaberne ikke udgjort et fyldestgørende grundlag for skatteansættelserne. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at tilsidesætte disse og foretage skønsmæssige ansættelser.

Efter bevisførelsen for landsretten, navnlig de forklaringer, som er afgivet af LJ og statsautoriseret revisor KN, er det godtgjort, at H1 Slagtehus ApS i hvert fald i ca. 30 tilfælde har modtaget huder med henblik på videregivelse til eventuel forarbejdning, uden at dette har stået i forbindelse med slagtninger udført af H1 slagtehus ApS, således som myndighederne i modsætning hertil generelt har lagt til grund ved sine skønsmæssige forhøjelser af indkomsten. Da de nu fremkomne oplysninger må antages at kunne føre til en ændring af de omhandlede indkomstansættelser, og da det fornyede skøn findes at burde foretages af skattemyndighederne, tages Skatteministeriets subsidiære påstand til følge.

Da H1 Slagtehus ApS' regnskabsførelse har måttet forkastes som grundlag for skatteansættelserne, mens grundlaget for skattemyndighedernes skøn samtidig er tilsidesat, ophæves sagsomkostningerne.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Ansættelserne af H1 Slagtehus ApS' skattepligtige indkomster i indkomstårene 2002 og 2003 hjemvises til fornyet behandling ved den stedlige skattemyndighed.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.