Parter

A
(advokat Kirsten Bordinggaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Christian Andersen)

Afsagt af landsdommerne

Bloch Andersen, Lone Kerrn-Jespersen og Hanne Harritz Pedersen (kst.)

Sagen og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 12. januar 2006, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, der er kunstner inden for musikbranchen, kan fradrage udgifter til såvel arbejdsbeklædning/kostume m.v. som frisør og make-up m.v.

A har i sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 fradraget udgifter til scenebeklædning med 11.620 kr. og til hår og make-up m.v. med 10.499 kr., i alt 22.119 kr. Skattemyndighederne har indrømmet et skønsmæssigt fradrag på 5.000 kr. for udgifter til arbejdsbeklædning/kostume m.v.

A har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal dømmes til at anerkende, at hun i sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 er berettiget til at foretage yderligere fradrag for udgifter til scenebeklædning og hår/make-up for i alt 17.119,00 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen angik oprindelig også et spørgsmål om forhøjelse af As skatteansættelse for 2001 med hensyn til et honorar på 35.530 kr. Skatteministeriet har ved brev af 20. april 2007 taget bekræftende til genmæle i denne del af sagen. Sagen blev den 14. februar 2007 berammet til hovedforhandling, fristen for indlevering af påstandsdokumenter var den 7. maj 2007, og sagen har været hovedforhandlet den 21. maj 2007.

Sagsfremstilling

Skatteforvaltningen nægtede den 10. marts 2004 A fradrag for udgifter til arbejdsbeklædning/kostume m.v., hår og make-up for indkomståret 2001. I afgørelsen anførtes blandt andet:

"...

Udgifter til Scenebeklædning, består af indkøb i butikker som H&M, Magasin, Illum, diverse tøjbutikker og skobutikker samt hælebar.
Det indkøbte består af undertøj, bælter, sko, toppe, bukser mv., det indkøbte tøj bærer præg af helt almindeligt tøjindkøb. Da tøjet mv. ikke har karakter af kostumer/dragter, som ikke kan anvendes privat efterfølgende, kan fradrag efter statsskattelovens § 6a ikke anerkendes.
Forhøjelsen udgør kr. 11.620	11.620
Udgifter til hår og make-up består hovedsageligt af udgifter til frisør samt skønhedsklinikker, parfumer og cremer. Udgiften anses for en privat udgift uden fradragsret efter statsskattelovens § 6a.
Forhøjelsen udgør kr. 10.499	10.499

...

De indsendte billeder fra koncerter mv. viser, efter forvaltningens opfattelse, tøj som også kan anvendes privat. Der kan være tale om nogle få billeder, som evt. kunne betragtes som kostume og dermed fradragsberettiget. Det fremgår dog ikke af de indsendte bilag, at kostumet er indkøbt i indkomståret 2001.

Udgifter til almindelig regelmæssig frisørbesøg og voksbehandlinger på skønhedsklinikker anses for private udgifter, som formentlig ville være afholdt uanset skatteyderens branche.

Udgifter til diverse cremer, sminke og hårpleje synes ikke at være af væsentlig betydning og må derfor betragtes som en almindelig privat udgift.

A klagede over afgørelsen til Skatteankenævnet.

Ved kendelse af 3. september 2004 godkendte Skatteankenævnet et skønsmæssigt fradrag for udgifter til arbejdsbeklædning/kostume m.v. I kendelsen anførtes om faktiske forhold blandt andet:

Overskud af virksomhed de sidste mange år er selvangivet således

1999	2000	2001	2002
173.749 kr.	182.311 kr.	136.138 kr.	185.442 kr.

Spørgsmålet om klagerens mulighed for at dokumenterer at det indkøbte relaterer sig til indkomsterhvervelsen drøftes. Klagerens bevisbyrde ville lettere kunne løftes såfremt kopier af kontrakter/jobaftaler mv. indeholdt detaljeret beskrivelse af musik/optræden/beklædning mv. samt bilag for det købte blev fremlagt sammen med kontrakten. Der vil dog efter praksis fortsat ikke være fradragsret for beklædning, som kan bruges privat og det konstateres, at grænsen mellem hvad der bruges på scenen i musikbranchen og hvad unge i øvrigt anvender til privat beklædning i dag er flydende, idet popbranchens ungdom er rollemodeller for de unge.

..."

I kendelsen anførtes som begrundelse for afgørelsen følgende:

"...

Klageren arbejder/optræder indenfor musikbranchen og oplyser, at der i den anledning afholdes udgifter til bl.a. ... scenebeklædning med i alt 11.620 kr. og udgifter til hår/make-up med i alt 10.499 kr. Klageren modtager fortrinsvis honorar for sin optræden/medvirken i forskellige arrangementer ...

Som anført under praksis er det ikke muligt at beskrive, hvilke udgiftstyper, der generelt er fradragsberettigede, idet det i hvert eneste tilfælde vil være nødvendigt at foretage en vurdering af den pågældendes baggrund for at afholde udgiften.

Der kan gives fradrag, hvis det i forbindelse med et engagement er nødvendigt at afholde udgifter til rekvisitter og påklædning, der ikke er dagligdags og ikke kan anvendes privat, eksempelvis stylter, balletsko og særlig teatermake-up. Det må derfor i alle tilfælde vurderes konkret, om de afholdte udgifter er helt eller delvist private.

Det hører efter "praksis" til undtagelsen, at der kan foretages fradrag for udgifter til beklædning, da beklædningsudgifter som hovedregel er private udgifter, selv om de afholdes i tilknytning til arbejdet. Nævnet kan konstatere, at der således skal være tale om udgifter til egentlige kostumebeklædning - altså beklædning der adskiller sig fra normal beklædning i en sådan grad, at beklædningen er uanvendelig til privat brug.

Henset til klagerens indkomster og til de i sagen foreliggende kopier af fotos, fra G1s hjemmeside, hvor det kan konstateres, at nogle af beklædningsdelene kan anses at have karakter af kostume - finder Nævnet, at der efter omstændighederne for klageåret, kan godkendes et skønsmæssigt fradrag på 5.000 kr. for klagerens udgifter til beklædning mv.

..."

A klagede over Skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, der ved kendelse af 12. oktober 2005 stadfæstede de påklagede skatteansættelser under henvisning til Skatteankenævnets synspunkter og begrundelser.

A har under sagen fremlagt kvitteringer fra butikker som H&M, Magasin, Illum og andre tøj- og skobutikker samt hælebar. Det fremgår heraf, at der er indkøbt blandt andet toppe, bukser, bælter og undertøj, og at sko er blevet repareret. Hun har endvidere fremlagt kvitteringer fra Matas, frisør og skønhedsklinikker. Af disse kvitteringer fremgår, at der blandt andet er indkøbt sminke og hårplejeprodukter samt ydelser i form af klip, farve og føn tillige med voks- og ansigtsbehandling. På kvitteringerne har A med håndskrift angivet, hvilken koncert eller job den enkelte kvittering relaterer sig til, ligesom hun har udeholdt eventuelle andre udgifter, som kvitteringerne angår.

Vedrørende udgifterne til frisør fremgår blandt andet følgende

Der er under sagen fremvist kopi af fotos af A iført tøj, som hun optræder med under shows m.v. Af en fremlagt oversigt over koncerter fremgår, at gruppen har optrådt over 70 gange i 2001.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af

A, der har forklaret, at hun er forsanger i musikgruppen G1. Derudover er hun blandt andet danser. I 2001 var hun også brevkasseredaktør på ungdomsbladene G2 og G3. Det er alt sammen honorarafregnet og B-indkomst. G1 begyndte at optræde og udgive plader i 1997. I 2001 udgav gruppen albummet ..., hvilket medførte en del promotion aktiviteter, herunder flere koncerter, deltagelse i tv- og radioshows samt fotosessions. Branchen stiller store og særlige krav til udseendet. Gruppen skal være velplejet hele tiden og skal være stilikoner for publikum. Hendes hår var i 2001 asymmetrisk og flerfarvet. Denne frisure krævede hyppige og dyre frisørbesøg. Det var en del af jobbet. Gruppen optrådte ikke i normalt hverdagstøj, idet de havde tilrettet det indkøbte tøj ved f.eks. at klippe i det eller pynte det på en særlig måde. Hun er endvidere meget fysisk aktiv på scenen, hvorfor tøjet, der er anvendt flere gange i forbindelse med shows, kommer til at lugte så meget, at det ikke efterfølgende kan anvendes privat. Brugen af tøjet, de hurtige tøjskift under optræden og megen vask slider meget på tøjet. Endvidere har hun ofte været nødt til at håndvaske tøjet, når de skulle optræde flere dage i træk, hvilket gav ekstra meget slid på tøjet. Hendes øvrige professionelle aktiviteter i 2001 har også stillet specielle krav til hendes påklædning og udseende. Til G3, der er et månedsblad, blev der således hver måned taget et nyt billede af hende til bladets bagside. Før 2001 medtog hendes daværende revisor alle hendes udgifter til tøj, hår og make-up i regnskabet og fradrog halvdelen af udgifterne, der størrelsesmæssigt svarer til de omhandlede udgifter.

Procedure

A har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende, at hun har dokumenteret at have haft erhvervsmæssigt begrundede merudgifter til scenebeklædning og hår/make-up. Det forhold, at tøjet er købt i almindelige butikker og ikke er egentlige kostumer, har ikke betydning for fradragsretten. Tøjet har ikke kunnet anvendes privat, dels fordi det blev slidt og kom til at lugte meget som følge af det høje aktivitetsniveau i 2001, dels fordi det blev tilrettet. Det var endvidere en væsentlig forudsætning for hendes succes, at hun fremstod "stylet". Alle kvitteringer relaterer sig til et konkret job, og hun er nærmest til at vurdere, om en udgift relaterer sig til et job eller er privat. Udgiften til hver koncert i 2001 har i gennemsnit været på cirka 276 kr., hvilket er et relativt lavt beløb.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand anført, at de afholdte udgifter har karakter af privatudgifter, der ikke kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det forhold, at der er tale om privatudgifter, skærper kravene til beviset for, at udgifterne har karakter af merudgifter i forhold til almindeligt privat forbrug. Det er ikke dokumenteret, at udgifterne, ud over de allerede skønsmæssigt anerkendte 5.000 kr., er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det indkøbte tøj er helt almindeligt tøj og kan anvendes privat. Der er endvidere ikke dokumenteret merudgifter til frisør og make-up i forhold til almindeligt privat forbrug. A har heller ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn over den fradragsberettigede del af udgifterne er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Landsrettens begrundelse og resultat

Statsskatteloven indeholder i § 6, stk. 1, litra a, bestemmelse om, at driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, bliver at fradrage ved beregningen af den skattepligtige indkomst, hvorimod den beregnede skatteindtægt ifølge § 6, stk. 2, er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed.

Såvel udgifter til beklædning m.v. som udgifter til frisør og make-up m.v. anses i almindelighed som privatudgifter, der ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Det er en forudsætning for fradrag for sådanne udgifter, at det dokumenteres, at udgifterne er merudgifter, der er nødvendige for indkomsterhvervelsen.

Det beløb, A har fratrukket under betegnelsen "scenebeklædning", i alt 11.620 kr., angår tøj og tilbehør, der er indkøbt i almindelige tøjforretninger, hvorefter tøjet efter As forklaring i et vist omfang er tilrettet til scenebrug. Det må efter As forklaring lægges til grund, at tøjet til dels har været udsat for større slid end almindeligt tøj.

Efter formuleringen af Skatteankenævnets og Landsskatterettens afgørelser må landsretten lægge til grund, at det skønsmæssige fradrag, som A har fået ved disse myndigheders afgørelser, i alt 5.000 kr., angår udgifter til arbejdsbeklædning/kostume m.v., hvorimod beløbet ikke omfatter udgifter til hår og make-up m.v. A har ved afgørelserne fået fradrag for knapt halvdelen af de af hende opgjorte udgifter til "scenebeklædning".

Landsretten finder ikke, at A har godtgjort en sådan direkte sammenhæng mellem på den ene side indkomsterhvervelsen og på den anden side udgifterne til henholdsvis beklædning m.v. og det beløb, A har fratrukket under betegnelsen "hår og make-up", i alt 10.499 kr., herunder at udgifterne er merudgifter, at der på trods af disse udgifters almindelige karakter af privatudgifter er grundlag for at tillade fradrag i videre omfang end sket.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens forløb og udfald, herunder at Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle over for den ene del af sagen, forholdes der med sagens omkostninger som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 5.000 kr. til sagsøgte.