Klagen skyldes, at A's (fremover benævnt virksomheden) leverance af mobiltelefoner til Irland ikke er anset for momsfritaget i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet køber af leverancen er afmeldt fra momsregistrering.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentrets afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Virksomheden er et spansk selskab, som blev momsregistreret i Danmark pr. 1. august 2005. Virksomheden er registreret med B ApS som herboende repræsentant.

Virksomheden opkøber mobiltelefoner i mellemøsten, hvorfra de bliver sendt til C A/S' speditionslager i X og derfra solgt til købere i Irland, Nederlandene, Cypern og Tjekkiet. Varerne sendes via England.

Varerne bliver fortoldet i forbindelse med opholdet i X.

Papirarbejdet i Danmark foretages af D, der fungerer som daglig leder i B ApS. Regnskabet udfærdiges af et revisionsfirma.

Den 5. september 2005 bad D om, at få verificeret momsnummer XXX, E, Republic of Ireland.

Momsnummeret blev verificeret den 6. september 2005.

På et møde ved toldskat den 8. september 2005, blev D orienteret om, at der hurtigt kunne ske ændringer af momsregistreringsforholdene og at han derfor burde følge op på verifikationerne i forbindelse med hver enkelt handel via "tast selv" på toldskats hjemmeside

D bad igen den 26. oktober 2005 toldskat, om verifikation af E's momsnummer. Nummeret blev verificeret samme dag.

Den 24. november 2005 modtog virksomheden en ordre fra E. Ordren lød på køb af 1000 stk. Sony Ericsson W800I mobiltelefoner med virksomheden som sælger. Virksomheden bekræftede ordren samme dag. Endvidere indgik virksomheden den 24. november en aftale med F, Forenede arabiske emirater om køb af 1.000 stk. Sony Ericsson W800I mobiltelefoner af 275,50 engelske pund i alt 275.500 engelske pund, med virksomheden som køber.

Fragtdokumentet fra Y til Z var dateret den 24. november 2005.

På samme dato, den 24. november 2005, fik D hos toldskat, verificeret momsnummer XXX, E, Republic of Ireland.

Den 25. november udstedte B ApS en faktura til virksomheden på "service fee" vedrørende handelen. Fakturaen lød på 625 Euro - svarende til 4.659 kr. dkr.

Den 28. november 2005 udstedte C A/S fragtbrev over varernes forsendelse til G i England. Varerne sendes "ON HOLD".

Den 29. november 2005 udstedte virksomheden faktura nr. 10010 til XXX, E i Irland. Fakturaen var på 280.500 engelske pund.

E er afmeldt moms fra den 25. november 2005. Ifølge oplysning fra de irske myndigheder er afmeldelsesdatoen indsat 14. november 2005.

Repræsentanten har oplyst, at virksomheden i flere tilfælde før november 2005 har solgt mobiltelefoner til E, og at virksomheden fra samhandelsforholdets start modtog oplysning om at E var momsregistreret i Irland.

Skattecentrets afgørelse

SKAT har afkrævet virksomheden 763.977 kr. i momsafgift for perioden 1. november 2005 til 30. november 2005 vedrørende leverancen af mobiltelefoner.

SKAT har anført at leveringstidspunktet ifølge momslovens § 24 er den 29. november 2005 og at det er den dag handelen endelig er indgået og altså også er den dag, hvor sælger bør sikre sig at han sælger til en virksomhed med et gyldigt momsnummer.

Handelen kan derfor ikke behandles efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, men skal i stedet behandles efter momslovens § 4, stk. 1, efter hvilken der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ifølge momslovens § 14, nr. 2, er en vare leveret her i landet, når den befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes.

SKAT har ikke anfægtet at handlen imellem virksomheden og den irske virksomhed E er indgået den 24. november 2005. Dette er dog uden betydning for fastsættelse af det momsmæssige leveringstidspunkt.

Det er endvidere ikke anfægtet, at der "ved levering af et gode" forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, jf. 6. momsdirektivs art. 5, stk. 1, samt momslovens § 4, stk. 1.

Men herudover er leveringstidspunktet endvidere specifikt fastsat i momslovens § 24, jf. art. 28 D, stk. 4. Det følger således af disse bestemmelser, at leveringstidspunktet for de her omhandlede varer, der er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1 er faktureringstidspunktet.

SKAT har for så vidt angår virksomhedens subsidiære anbringende overfor Landsskatteretten henvist til SKM2005.161.VLR. Samt anført at den pågældende afgørelse også er dækkende for nærværende sag.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at mobiltelefon leverancen faktureret ved faktura nr. 10010 af 29. november 2005 er fritaget for afgift, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Repræsentanten har anført, at betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 er opfyldt. I den forbindelse har repræsentanten gjort følgende tre hovedanbringender gældende.

Principielt har repræsentanten gjort gældende at køberen, var momsregistreret på leveringstidspunktet, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet det relevante leveringstidspunkt er det tidspunkt, da der skete overdragelse af retten til som ejer at råde over de pågældende varer.

Den irske køber opnåede således retten til som ejer at råde over det omhandlede parti mobiltelefoner senest den 24. november 2005. Dette følger af, at retten til at råde over et gode efter almindelige køberetlige principper overgår til køberen på det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig bindende aftale. Som nævnt ovenfor er der indgået en endelig bindende aftale mellem sælgeren og køberen senest den 24. november 2005.

Den irske køber var momsregistreret i Irland den 25. november 2005. Dermed er betingelserne for at gennemføre handlen momsfrit opfyldt.

SKAT har anført som begrundelse for ændringen, at faktureringstidspunktet anses som leveringstidspunktet. Dette følger af momslovens § 24, 2. pkt.

Det er korrekt, at leveringstidspunktet er faktureringstidspunktet, når fakturaen er udstedt inden den 15. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken leveringen finder sted. Imidlertid omhandler bestemmelserne i momslovens §§ 23 og 24 kun spørgsmålet om, hvornår afgiftspligten indtræder. Denne indtræder "på leveringstidspunktet".

Spørgsmålet om, hvornår afgiftspligten indtræder, er uden betydning i forhold til, på hvilket tidspunkt betingelsen om, at erhververen skal være momsregistreret, skal være opfyldt.

Subsidiært har repræsentanten gjort gældende, at det ikke er en betingelse for momsfrihed efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at køberen er momsregistreret i et andet EU-land, idet det er tilstrækkeligt, at køberen er afgiftspligtig i et andet EU-land.

Det er således ikke en betingelse for at gennemføre en EU-handel momsfrit efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at køberen er momsregistreret i et andet EU-land. Det er tilstrækkeligt, at køberen er afgiftspligtig i et andet EU-land.

Dette følger direkte af ordlyden af 6. momsdirektiv, art. 28 c, pkt. A, litra a. Af denne bestemmelse fremgår således, at levering af varer "til en anden afgiftspligtig person" i et andet EU-land er momsfritaget.

Den irske køber kan efter ophævelsen af momsregistreringen den 25. november 2005 fortsat være afgiftspligtig, hvis selskabet fortsat eksisterede. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvad der skete med selskabet i perioden efter ophævelsen af momsregistreringen.

Repræsentanten er bekendt med, at det følger af dansk praksis, jf. Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2005.161.VLR, at køberen skal være momsregistreret i sit hjemland for at opnå momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Det er klagerens opfattelse, at denne praksis er forkert, da den ikke har grundlag i 6. momsdirektiv, jf. 6. momsdirektivs artikel 28c, pkt. A, litra a. Vestre Landsrets dom er indbragt for Højesteret.

Endvidere har repræsentanten bemærket, at der ikke er sammenhæng i bestemmelserne i den danske momslov. I den omvendte situation - hvor sælger er en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land og køberen er dansk - følger det således af momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, at der er momspligt i Danmark når den danske erhverver, er en "afgiftspligtig person". Det er således ikke et krav, at erhververen skal være momsregistreret.

Mere subsidiært har repræsentanten gjort gældende, at der ikke er hjemmel i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, til at pålægge en virksomhed hæftelse på objektivt grundlag for varemodtagerens momsregistrering, idet der gælder en agtpågivenhedsnorm for sælger, som klageren har overholdt.

Af en erklæring fra Rådet og Kommissionen vedrørende 6. momsdirektivs art. 28c, pkt. A, stk. 1, litra a. I denne erklæring udtales, "at anvendelsen af overgangsordningens bestemmelser under ingen omstændigheder må have til følge, at den i art. 28c, pkt. A omhandlede fritagelse nægtes, hvis det efterfølgende viser sig, at erhververen har givet ukorrekte oplysninger, mens den afgiftspligtige har truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i forbindelse med leveringer fra sin virksomhed".

Efter de foreliggende oplysninger, hvor virksomheden ved sin repræsentant B ApS ved hver forsendelse foretager verifikation af momsnumre, har klageren iagttaget den agtpågivenhedsnorm, der gælder.

Når der henses til, at der i øvrigt ikke foreligger noget forhold, som kan bebrejdes virksomheden, har virksomheden eller dennes herboende repræsentant haft føje til at tro, at betingelserne for at gennemføre EU-handlen momsfrit efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 har været opfyldt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er følgende leverancer fritaget for afgift:

"Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Fritagelsen omfatter dog ikke varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17."

Bestemmelsen gennemfører artikel 28 c, punkt A, litra a, i 6. momsdirektiv, hvori er anført:

"Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser og på betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser og for at hindre enhver mulig form for svig, unddragelse eller misbrug, fritager medlemsstaterne nedennævnte transaktioner:

levering af goder, som defineret i art. 5, når disse goder af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres uden for det i art. 3 omhandlede område, men inden for Fællesskabet, til en anden afgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af goderne påbegyndes..."

Det følger af momslovens § 23, stk. 1:

"Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet)"

Det følger af momslovens § 24:

"Ved levering af varer, der er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1-4, anses leveringstidspunktet for at være den 15. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken leveringen finder sted. Er der udstedt en faktura inden denne dato, anses faktureringstidspunktet dog som leveringstidspunktet. "

Landsskatteretten bemærker, at faktureringstidspunktet for den omhandlede leverance var den 29. november 2005. Denne dato er således leveringstidspunktet og det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. På denne dato var erhververen af leverancen ikke momsregistreret i et andet EU land, idet den irske erhverver er afmeldt fra momsregistrering fra den 25. november 2005. Retten kan således ikke tiltræde repræsentantens principale anbringende.

For så vidt angår repræsentantens subsidiære anbringende bemærker Landsskatteretten, at Vestre Landsret i dom af 15. februar 2005, refereret i SKM2005.161.VLR, har fastslået, at det er en forudsætning for momsfritagelsen efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at erhververen er momsregistreret.

Vestre Landsret har den 7. april 2006 (gengivet i SKM2006.269.VLR) afsagt dom i en sag, der vedrørte et spørgsmål om fritagelse for moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Af dommens præmisser fremgår bl.a. følgende:

"I erklæring fra Ministerrådet og Kommissionen vedrørende artikel 28c punkt. A, stk. 1, litra a, i 6. momsdirektiv, der er gennemført ved momslovens § 34, udtales "at anvendelsen af overgangsordningens bestemmelser under ingen omstændigheder må have til følge, at den i artikel 28c, punkt A, omhandlede fritagelse nægtes, hvis det efterfølgende viser sig, at erhververen har givet ukorrekte oplysninger, mens den afgiftspligtige har truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i forbindelse med leveringer fra sin virksomhed". H1 Data fik G1 momsnummer bekræftet ved telefonisk henvendelse til ToldSkat, da de indledte samhandlen i januar 2001. De leverede varer til G1 indtil slutningen af oktober 2001. I tre år forud havde H1 Data handlet med andre selskaber i Sverige, men med samme kontaktpersoner. Ansatte fra H1 Data var i flere omgange på besøg hos den svenske kunde og havde i den forbindelse set kundens butik i .... Handlen foregik i alle tilfælde således, at flere varebestillinger blev sendt samlet for at spare på forsendelsesomkostningerne. Forsendelsen skete pr. efterkrav, og G1 afregnede mange fakturaer ad gangen med beløb svarende til summen af fakturaerne. Der blev i perioden 25. januar 2001 til 30. oktober 2001 sendt og afregnet varer til G1 typisk med 2 til 5 dages mellemrum og med beløb typisk på 100.000 kr. op til ½ mio. kr. Der er ikke grundlag for at antage, at karakteren af de leverede varer burde have givet anledning til mistanke om manglende momsregistrering. H1 Data modtog ikke orientering om G1's konkurs. Selskabet blev efter konkursen kontaktet af de samme personer, via samme e-mail adresser og telefonnumre som hidtil, ligesom selskabet fortsat sendte varerne til samme adresse i Sverige. H1 Data opdagede selv fejlen med de manglende listeindberetninger, og den blev straks rettet den 1. juli 2001. AB har forklaret, at de svenske myndigheder opdagede momssvindlen på grund af en henvendelse fra en kollega i Stockholm, der på internettet havde set annoncer for billigt edb-udstyr i butikken i ... og således ikke ved kontrol af listeindberetningerne.

Landsretten finder efter ovenstående, og henset til, at den nye mulighed for at kontrollere momsregistreringsnumre via Internettet først blev indført i samme periode, og da H1 Data har fulgt ToldSkats vejledning af juni 2001, at H1 Data i forbindelse med leveringerne til G1 har udvist den fornødne omhu for sikre sig, at G1 var et momsregistreret selskab. Herefter finder landsretten, at H1 Data har opfyldt betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for momsfrit at kunne levere varer til G1 i perioden 27. juni 2001 til 30. oktober 2001. Landsretten tager derfor H1 Datas principale påstand til følge."

Ud fra det oplyste har virksomheden i flere tilfælde leveret mobiltelefoner til E, Irland. Virksomheden har fra starten af samhandelen modtaget oplysning om, at E var momsregistreret, ligesom virksomheden i forbindelse med hver enkelt leverance har anmodet om verifikation af E´s momsnummer. I forbindelse med indgåelse af den konkrete købsaftale den 24. november 2005 fik virksomheden den samme dato verificeret E´s momsnummer hos SKAT.  Fakturerings- og leveringstidspunktet må anses at ligge i umiddelbar forlængelse af datoen for verifikationen. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at virksomheden i forbindelse med leverancen til E har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at E var momsregistreret. Herefter finder Landsskatteretten, at virksomheden har opfyldt betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for at foretage den omhandlede leverance af mobiltelefoner momsfrit.

Landsskatteretten ændrer således skattecentrets afgørelse, hvilket er tiltrådt af SKAT.