Fradragsret
Landsskatteretten har i en kendelse offentliggjort ved SKM2006.783.LSR fastslået, at en designskole havde haft en momspligtig omsætning, som bl.a. bestod i indtægter fra entrébetaling og sponsorater. Landsskatteretten fastslog som følge heraf, at skolen var berettiget til momsfradrag af fællesomkostninger efter momslovens § 38, stk. 1. Fradrag kunne opnås, selv om skolen ikke var momsregistreret ved afholdelsen af udgifterne. Sagens baggrund var, at skolen havde anmodet om genoptagelse og udbetaling af købsmoms for den periode, hvor salget havde fundet sted, idet skolen anså sig for berettiget til delvis fradragsret af fællesomkostninger efter momslovens § 38.
I modsætning til konklusionen i Landsskatterettens kendelse, havde Told- og Skattestyrelsen fastsat i TSS-cirkulære 2003-21 (købmandsskolecirkulæret), punkt 10, at undervisningsinstitutioner, der modtog tilskud med hjemmel i erhvervsskoleloven, og som ikke tidligere havde været momsregistreret, ikke kunne fremsætte anmodning om genoptagelse. Det var endvidere fastsat, at disse uddannelsesinstitutioner ikke kunne blive momsregistreret med tilbagevirkende kraft, med henblik på at institutionerne bagudrettet kunne opgøre den delvise fradragsret af fællesudgifter efter bestemmelsen i momslovens § 38, stk. 1 og 2, dette uanset om institutionen tilbød bagudrettet at afregne moms af sit momspligtige salg.
Landsskatteretten anfører i sin begrundelse, at selvom det fremgår af den danske momslovs fradragsbestemmelser i §§ 37 og 38, at de vedrører registrerede virksomheders fradragsret, så skal loven fortolkes i overensstemmelse med det bagvedliggende 6. momsdirektivs art. 17, der alene benytter udtrykket "afgiftspligtige personer" (nu artikel 168 i Momssystemdirektivet, Rådets direktiv 2006/112/EF). Landsskatteretten anfører, at der derfor som udgangspunkt ikke som betingelse for fradrag efter disse bestemmelser kan stilles krav om, at den pågældende virksomhed er momsregistreret på det tidspunkt, hvor udgifterne afholdes, men alene at virksomheden er afgiftspligtig.
Landsskatteretten bemærker videre, at det fremgår af 6. direktivs artikel 22, stk. 1, a) at enhver afgiftspligtig person skal anmelde påbegyndelse, ændring og ophør af sin virksomhed som afgiftspligtig. Efter artikel 22, stk. 8, kan medlemsstaterne fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig. Efter den danske momslovs § 47, stk. 1, og stk. 5, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, som ikke er fritaget efter § 13, anmelde deres virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed. Momsloven indeholder imidlertid ikke regler, hvorefter manglende overholdelse af denne frist, fører til at retten til fradrag efter kapitel 9 i momsloven fortabes.
Endelig anfører Landsskatteretten, at de danske myndigheder ikke i medfør af 6. direktivs artikel 22, stk. 8, ved administrativ praksis eller ved internt bindende forvaltningsakter kan begrænse den afgiftspligtiges fradragsret efter artikel 17 og dermed fradragsretten efter momslovens kapitel 9.
På baggrund af Landsskatterettens kendelse kan det dermed fastslås, at uddannelsesinstitutionerne, jf. TSS-cirkulære 2003-21, ikke var afskåret fra at foretage fradrag for fællesomkostninger efter momslovens § 38 stk. 1 og 2, selv om de ikke var momsregistrerede på tidspunktet for afholdelsen af disse omkostninger, og ikke efterfølgende havde fået tilladelse til en sådan registrering med tilbagevirkende kraft. Derimod er det afgørende, om der har foreligget afgiftspligt. Disse uddannelsesinstitutioner er dermed i det omfang de må anses for at have været afgiftspligtige, berettigede til bagudrettet at opgøre deres delvise fradragsret af fællesudgifter, det vil sige udgifter, der efter en konkret vurdering måtte anses for nødvendige for at udøve institutionens samlede aktiviteter, efter bestemmelsen i momslovens § 38, stk. 1 og 2. Uddannelsesinstitutionen skal samtidig bagudrettet afregne moms af sit momspligtige salg.
Genoptagelse
Skattecentrene anmodes på denne baggrund om at genoptage behandlingen af sager omfattet af TSS-cirkulære 2003-21, hvor der i medfør af dette cirkulæres punkt 10 ikke er sket tilbagebetaling af købsmoms som følge af manglende momsregistrering.
Den eventuelle momspligtige omsætning og de transaktioner, der ligger til grund for opgørelsen af fradragsretten, skal kunne dokumenteres. I det omfang der ikke er udarbejdet et egentligt momsregnskab, skal de transaktioner, der anses for at udgøre momspligtig omsætning, og de transaktioner, der ligger til grund for fastlæggelsen af fradragsretten, på tilsvarende måde kunne dokumenteres.
Såfremt de omhandlede uddannelsesinstitutioner som en konsekvens af, at der ikke er givet momsfradrag i medfør af TSS-cirkulære 2003-21 punkt 10, har fået afslag på tilbagebetaling af energiafgifter, anmodes skattecentrene ligeledes om at genoptage spørgsmålet om tilbagebetaling af energiafgifter, jf. cirkulærets punkt 33-38.
Forrentning af tilbagebetalingskrav
I SKM2007.275.VLR vedrørende forrentning af en skoles tilbagebetalingskrav i henhold til TSS-cirkulære 2003-21 (købmandsskolecirkulæret) anerkendte Skatteministeriet for landsretten, at kravet fra 20. oktober 2000 skulle forrentes i henhold til rentecirkulærets pkt. 7, da der fra offentliggørelsen i TfS denne dato af Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2000 i TfS 2000.828 måtte antages at foreligge en påkravssituation, jf. pkt. 31 i TSS-cirkulære 2003-21.
Frem til udgangen af 1999 havde skolens momsfradrag skønsmæssigt været opgjort til et beløb svarende til salgsmomsen. Fra 1. januar 2000 havde skolen ikke angivet delvist fradrag for moms af fællesomkostninger.
Genoptagelse
SKAT vil genoptage de sager, hvor der er truffet afgørelse om, at tilbagebetalingskrav vedrørende indbetalinger, der vedrører afgiftsperioder efter offentliggørelse af kendelsen i TfS 2000.828 den 20. oktober 2000 skulle forrentes efter rentecirkulærets pkt. 8, med henblik på udbetaling af manglende rente for perioden 20. oktober 2000 - 31. december 2002.