Byggeentreprise blev overtaget af hovedleverandørs datterselskab (appellanten) grundet oprindelig entreprenørs økonomiske forhold, idet hovedleverandør, som havde transport i entreprisesummen, i henhold til entreprisekontrakten havde retten og pligten til at udføre entreprisen.

Oprindelig entreprenør gik senere konkurs.

Hovedleverandør havde til oprindelig entreprenør leveret varer og ydelser for godt kr. 3,1 mio. til byggeriet og havde et tilsvarende krav.

Sagen angik moms indeholdt i beløbet på kr. 3,1 mio., idet datterselskabet gjorde gældende, enten at datterselskabet ikke havde leveret varer og ydelser til bygherren for det nævnte beløb, hvorfor momsen ikke skulle indgå i datterselskabets udgående afgift, eller at varer og ydelser for det nævnte beløb var indkøbt, hvorfor momsen kunne fradrages som indgående afgift.

For så vidt angår udgående afgift, fastslog landsretten, at samtlige betalingsrater i henhold til entreprisekontrakten forfaldt efter datterselskabets overtagelse af entreprisen, at oprindelig entreprenør ikke havde modtaget nogen del af entreprisesummen, og at den fulde entreprisesum var faktureret af og betalt til datterselskabet. Datterselskabet skulle som følge heraf svare moms af den fulde entreprisesum. Højesteret tiltrådte dette.

For så vidt angår indgående afgift, fastslog Højesteret, at beløbet på kr. 3,1 mio. ikke svarer til værdiansættelsen af oprindelig entreprenørs byggearbejde i stadeopgørelse på ca. kr. 5,1 mio., og at der ikke i øvrigt er oplysninger, som godtgør, at datterselskabet (appellanten) har betalt kr. 3,1 mio. som vederlag for oprindelig entreprenør for dette selskabs byggearbejde. Der var herefter ikke adgang til fradrag for moms af kr. 3,1 mio.

Landsrettens dom blev stadfæstet.

Momsloven § 4
Momsloven § 27 stk. 1, 1 pkt.
Momsloven § 37

Momsvejledningen 2006-4 D.2

Momsvejledningen 2006-4 G.1.1