Toyota Danmark A/S afholdt udgifter til forhandlerrejser til Japan og Barcelona, hvori deltog en række selvstændige Toyota-forhandlere. Toyota Danmark A/S gjorde gældende, at udgifterne til forhandlerrejserne var nødvendige for, at forhandlerne kunne varetage deres salgsopgaver og derfor kunne sidestilles med fuldt fradragsberettigede personaleudgifter.

For så vidt angik rejsen til Japan den 4.-11. april 1998, bemærkede landsretten, at der deltog 41 personer, heraf 14 forhandlere med ægtefæller, syv ansatte med fire ægtefæller, samt Toyota Danmark A/S' advokat og dennes ægtefælle. Deltagerne betalte selv flybilletten. Kun tre af dagene var programsat med arrangementer direkte knyttet til Toyota's virksomhed, og disse arrangementer havde en samlet varighed af ni timer incl. en enkelt transfer og en frokost. Arrangementerne omfattede besøg på fire museer/udstillingssteder, heraf tre med offentlig adgang og et fabriksbesøg. Den resterende tid, som ikke medgik til transport, var programsat til sightseeing i Tokyo, Nagoya og Kyoto.

For så vidt angik konferencen i Barcelona fra den 3.-15. marts 1999, bemærkede landsretten, at ca. 8.000 gæster deltog, heraf 3.500 forhandlere med ægtefæller m.v. Deltagerne betalte selv for hotelopholdet. Af aktiviteter direkte knyttet til Toyota's virksomhed omfattede konferencen den 4. marts 1999 et foredrag med præsentation af en ny europæisk salgsstrategi og en fremvisning af ca. l00 Yarris-biler. Denne del af konferencen varede samlet en time og 45 min. Dagen efter blev der afholdt et nationalt forhandlermøde af to timers varighed, hvor konsekvenserne af strategien for det danske marked blev præsenteret, hvor ægtefællerne ligesom aftenen før kunne deltage.

Landsretten fandt på den baggrund ikke, at Toyota Danmark A/S havde godtgjort, at rejsen til Japan havde haft karakter af et kursus, instruktion eller lignende, som det var nødvendigt at deltage i, for at forhandlerne kunne varetage deres salgsopgaver vedrørende Toyota-biler. Landsretten lagde herved vægt på, at rejsen i væsentligt omfang havde et almindeligt turistmæssigt program og foregik under ledsagelse af ægtefæller. Det samme gjorde sig gældende for konferencen i Barcelona, som havde et sparsomt fagligt indhold - også for så vidt angik Yarris-modellen -udelukkende af overordnet generel karakter, og hvor alle ligeledes var ledsaget af ægtefæller.

Udgifterne til de to rejser kunne allerede af denne grund ikke anses for fuldt fradragsberettigede driftsomkostninger men måtte anses som repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret.

Højesteret stadfæstede dommen i henhold til grundene.

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Ligningsloven § 8, stk. 4, 1. punktum
Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 14.3.3.a