A klager for indkomståret 1996 over, at skatteankenævnet har forhøjet hans indkomst med 85.610 kr. vedrørende avance ved salg af aktier.

Det fremgår af sagens oplysninger, at den kommunale skattemyndighed i forbindelse med en landsdækkende kontrolaktion i slutningen af 1999 har modtaget oplysninger om, at klageren har solgt aktier i 1996. På baggrund heraf fremsendte den kommunale skattemyndighed den 29. september 2000 agterskrivelse til klageren om ændring af skatteansættelsen for 1996. Den 26. oktober 2000 fremsendtes endelig afgørelse til klageren.

Klageren har ikke selvangivet avance ved salg af aktier ved selvangivelsen for indkomståret 1996.

Ifølge fremlagte købs- og salgsbilag var der tale om aktier i B samt aktier i C A/S. Klageren har i forbindelse med købene og salgene af aktierne afholdt udgifter på i alt 4.552 kr. til kurtage og aktieafgift. Alle de solgte aktier har været ejet under 3 år.

Klagerens repræsentant har fremlagt kopi af en række breve fra told- og skatteregioner til skatteydere vedrørende overtrædelse af skattekontrolloven, hvoraf det fremgår, at skatteyderen ikke har selvangivet realiserede fortjenester ved salg af aktier, og at regionen har besluttet, at der ikke vil blive gjort bødeansvar gældende.

Klageren var i 1996 22 år gammel.

Skatteankenævnet har fundet, at klagerens kapitalindkomst for 1996 må forhøjes med 85.610 kr. som avance ved salg aktier.

Man har herved bl.a. henset til, at forhøjelsesfristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, suspenderes, hvis skattemyndighedernes grundlag for skatteansættelsen har været urigtig eller ufuldstændig, og dette kan tilregnes skatteyderen eller andre, rådgiver eller lignende, som forsætligt eller groft uagtsomt, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4. Det fremgår af ligningsvejledningen afsnit A.K.5.3, at "støder skattemyndighederne under en efterprøvelse af det regnskabsmæssige grundlag på oplysninger, som ikke kan udledes af selvangivelsen, og såfremt de havde været oplyst under ligningen, ville have ført til en højere skatteansættelse end den faktisk foretagne, suspenderes forældelsesfristen med hensyn til det yderligere skattekrav indtil det tidspunkt, da skattevæsenet bliver i stand til at gøre sit yderligere krav gældende, jf. skd. 63.347".

3-årsfristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, må anses for suspenderet i den foreliggende sag, idet grundlagte for den urigtige skatteansættelse kan tilregnes klager, der må anses at have forholdt sig forsætligt eller groft uagtsomt, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4.

Klagerens avance ved salg af aktier opgøres på baggrund af de foreliggende oplysninger herefter således:

Avance

96.610 kr.

96.610 kr.

Salgssum 500 stk. aktier i C, 2/9 1996

9.000 kr.

Anskaffet 21. maj 1996

Tab

11.000 kr.

Skattepligtig avance

85.610 kr.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt principal påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 1996 nedsættes med 85.610 kr. Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at skatteansættelsen nedsættes med 4.552 kr.

Til støtte for den principale påstand er det bl.a. anført, at skatteansættelsen er forældet i medfør af dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, og at der ikke er indtrådt suspension i medfør af § 35, stk. 4, idet klageren ikke ved groft uagtsomt eller forsætligt forhold har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på urigtigt grundlag. Klageren havde ingen erfaring med aktiehandel og gik ud fra, at banken automatisk foretog indberetning til skattemyndighederne på samme måde som med renter. Klageren gik ud fra, at aktieafgiften var alt, hvad der skulle betales til det offentlige. Der må endvidere henses til, at told- og skatteregioner landet over i et stort antal sager har lagt til grund, at uerfarne privatpersoners manglende selvangivelse af aktieavancer ikke kan betegnes som grov uagtsomhed.

Til støtte for den subsidiære påstand er det anført, at den af skatteankenævnet udarbejdede avanceopgørelse er ukorrekt, idet klagerens udgifter kurtage og aktieafgift i alt 4.552 kr. ikke er fratrukket.

Landsskatteretten skal udtale:

Ifølge dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, kan skattemyndighederne ikke afsende varsel om forhøjelse af en skatteansættelse efter den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ifølge § 35, stk. 4, suspenderes denne frist, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, således at fristen i stk. 1 først regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fortage en korrekt ansættelse.

Landsskatteretten bemærker, at klagerens ukendskab til de for klageren relevante skatteregler ikke i sig selv kan medføre, at klageren alene kan anses at have handlet simpelt uagtsomt. Landsskatteretten bemærker endvidere, at det forhold, at en række told- og skatteregioner i lignende sager ikke har rejst sigtelse for strafansvar efter skattekontrolloven, ikke kan tillægges afgørende betydning ved vurderingen af tilregnelsesgraden i relation til reglerne i dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, og § 35, stk. 4.

Efter det foreliggende, herunder at det fremgik af den fortrykte selvangivelse for 1996, at avancen ved salg af aktier ikke var indberettet, samt at spørgsmålet om eventuel beskatning kunne afklares ved henvendelse til skattemyndighederne, finder Landsskatteretten i lighed med skatteankenævnet, at klageren ved undladelse af at selvangive avancen ved afståelse af aktier i 1996 må anses for i det mindste at have handlet groft uagtsomt, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4, således at forældelsesfristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, må anses for suspenderet.

Landsskatteretten bemærker, at der ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved de omhandlede aktier efter almindelig praksis må gives fradrag for omkostningerne til kurtage og aktieafgift i alt 4.552 kr. Der gives herved medhold i den af klagerens repræsentant nedlagte subsidiære påstand, således at den påklagede skatteansættelse nedsættes til 81.058 kr.