Parter:
A
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Anders Martin Jensen).

Afsagt af landsdommerne:
Marie S. Mikkelsen, Vogter og Astrid Bøgh (kst.)

Den 21. juni 1999 har Landsskatteretten afsagt følgende kendelse vedrørende sagsøgeren, As, klage over opgørelsen af indkomsten for indkomståret 1996:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Personlig indkomst Yderligere omsætning ansat Ikke godkendt fradrag for køb af grøntsager

130.624 kr.
14.440 kr.

Sagen har været forhandlet med klageren på landsskatterettens kontor.

Det fremgår af sagen, at klageren i det omhandlede indkomstår har drevet H1. Virksomheden blev drevet uden lønnet medhjælp, men klageren har oplyst, at han har fået hjælp af familie og venner.

Yderligere omsætning

Klageren stod selv for indkøb, disponering og udarbejdelse af kassekladde, herunder kasseafstemning. Den videre bogføring blev foretaget af en ekstern bogholder, der også udarbejdede det endelige regnskab.

Klageren selvangav på denne baggrund et underskud af virksomheden på 2.642 kr.

Klageren har oplyst, at han har revet den originale kassekladde i stykker og derefter smidt den bort. Han har forklaret, at han, på baggrund af sine erfaringer fra den ligningsmæssige behandling af et tidligere indkomstår, frygtede, at de stedlige skattemyndigheder ville fortolke de enkelte posteringer forkert og til skade for ham.

Det er videre oplyst, at klagerens formueopgørelse medregner et uspecificeret privat lån på 93.945 kr., som hverken klageren eller hans bogholder har været i stand til at redegøre for.

De stedlige skattemyndigheder har på denne baggrund anset klagerens regnskabsgrundlag for tilsidesætteligt, og har derfor foretaget en indirekte opgørelse af klagerens omsætning.

Myndighederne har ved denne opgørelse taget udgangspunkt i klagerens varekøb, som specificeret i grundbilagene til hans regnskab. Da klageren ikke ved regnskabsårets begyndelse havde foretaget en specificeret optælling af lagret, har myndighederne lagt til grund, at lagret primo året havde samme størrelse som lagret ultimo året, således at de i året købte varer også er forbrugt i året.

Myndighederne har således opgjort klagerens samlede vareforbrug, fordelt på de enkelte produkter, pizza, burgere, ribbensteg, røde pølser etc., og opgjort i fysiske salgsenheder.

Myndighederne har fra det opgjorte vareforbrug foretaget fradrag for svind, hvorefter det resterende vareforbrug er anset for at svare til varesalget. De anvendte svindprocenter er fastsat med udgangspunkt i klagerens oplysninger til myndighederne ved et møde.

Klagerens omsætning er herefter beregnet ved at gange det opgjorte varesalg med de af klageren ifølge menukortet faktisk anvendte salgspriser. Hvor en vare kan være solgt til forskellige priser er enten laveste pris eller en gennemsnitspris anvendt.

Myndighederne har herved opgjort klagerens omsætning til 818.008 kr., hvorved der er konstateret en difference på 174.680 kr. i forhold til den selvangivne omsætning på 643.328 kr. Den konstaterede difference er yderligere reduceret med klagerens eget forbrug, herunder 1 pizza og 20 stk. cigaretter pr. dag, og omsætningsreduktion som følge af tilbudsuger, hvor alle pizzaer blev solgt til fast pris, ialt 44.056 kr.

Differencen mellem den opgjorte og den selvangivne omsætning udgør herefter 130.624 kr., hvilket af myndighederne er anset for udeholdt omsætning.

Skatteankenævnet har ved sin kendelse fundet, at klagerens regnskabsgrundlag ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, særligt fordi den manglende kassekladde umuliggør kontrol af regnskabsgrundlaget.

Skatteankenævnet har videre fundet, at den foretagne beregning af omsætningen giver et realistisk billede af hvor stor den faktiske omsætning i virksomheden har været. Nævnet har herved henset til at beregning viser en ikke uvæsentlig difference i forhold til den selvangivne omsætning, at der er taget hensyn til de oplyste udsalgspriser og svindprocenter, og at klageren ikke har fremført oplysninger, som kan medføre at beregningerne må anses for fejlbehæftede.

Skatteankenævnet har på denne baggrund fastholdt forhøjelsen af omsætningen med 130.624 kr.

Klageren har over for Landsskatteretten påstået omsætningen godkendt som selvangivet.

Han har herved gjort gældende, at de stedlige skattemyndigheder har brugt for små portions-størrelser i deres beregninger, hvorfor antallet af solgte enheder er sat for højt. Han har således forklaret, at han serverede langt større portioner end normalt, hvilket hans tidligere kunder kan bekræfte.

Han har således forklaret, at det var myndighederne, der foreslog portionsstørrelserne på pommes frittes, 150 g til en lille portion, hvilket han i første omgang accepterede, da han ikke kendte sine portionsstørrelser. Han har imidlertid efterfølgende konstateret, at han bruger 200 g til en lille portion, hvilket myndighederne ikke har villet tage hensyn til.

Han har videre gjort gældende, at de stedlige skattemyndigheder har ansat hans vareforbrug og dermed omsætning for højt, ved at lægge til grund, at hans primolager svarede til ultimolageret.

Han har herved anført, at det ved 1995-ansættelsen, der skete på samme måde som 1996-ansættelsen, blev lagt til grund, at ultimolageret 1995 var af meget lille størrelse. Ultimo 1996 havde han derimod et betydeligt lager, hvorfor myndighedernes ovennævnte forudsætning for 1996-ansættelsen indebærer, at primolagret 1996 skulle være væsentligt større end ultimolageret 1995.

Han har videre påpeget, at han har haft en del venner, der hjalp i forretningen og udtog varer fra lageret herfor. Dette har givet ham et usædvanligt stort vareforbrug, og det er derfor med urette, at myndighederne beskatter ham af salg af hele vareforbruget. Han har efterfølgende afvist vennernes hjælp og har da også konstateret et stigende overskud som følge heraf.

Han har endelig gjort gældende, at hans privatøkonomi er stærkt forringet i perioden, hvilket næppe ville være tilfældet, hvis han reelt havde udeholdt i den opgjorte størrelsesorden, i alt ca. 400.000 kr. over to år. Han har bl.a. været nødt til at sælge sit hus, ligesom han har mistet den pension, han tidligere modtog. Han har endvidere anført, at forhøjelsen har karakter af fantompenge, idet der er tale om rene skrivebordsberegninger uden hold i virkeligheden.

Landsskatteretten skal udtale:

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale. De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992.

Efter det om klagerens regnskabsføring oplyste, herunder særligt at han ikke kan fremlægge et dagligt ført og afstemt kasseregnskab, må retten være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at klagerens regnskabsmateriale ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet de i bekendtgørelsen anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Det er derfor med rette, at de stedlige skattemyndigheder har ansat indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, og § 3, stk. 4.

Landsskatteretten kan tiltræde, at de stedlige skattemyndigheder har opgjort indkomsten med udgangspunkt i klagerens vareforbrug og en på dette grundlag med klagerens egne priser beregnet omsætning. Landsskatteretten kan ligeledes tiltræde de af de stedlige skattemyndigheder opstillede forudsætninger om priser, portionsstørrelser, svind, eget vareforbrug m.v.

Landsskatteretten finder således, at det af klageren anførte om portionsstørrelser, medhjælpende venner og privat økonomisk udvikling ikke kan føre til ændring.

Landsskatteretten må imidlertid være enig med klageren i, at virksomhedens primolager 1996 svarer til det for 1995 ansatte ultimolager, jf. varelagerlovens § 2, stk. 2. Der skal derfor ved opgørelsen af virksomhedens vareforbrug for 1996 korrigeres for ændringen i lagerbeholdningen fra primo til ultimo.

Landsskatteretten finder, at den beregnede yderligere omsætning, under hensyn til denne lagerregulering og klagerens ultimolager, skønsmæssigt kan nedsættes til 80.000 kr.

Den påklagede ansættelse ændres derfor i overensstemmelse hermed.

Ikke godkendt fradrag for køb af grøntsager

Klageren købte i 1996 regelmæssigt grøntsager hos firmaet F1. Indkøbene bestod fortrinsvis af ugentlige indkøb bestående af 1 kasse icebergsalat, 1 kasse tomater og 1 kasse agurker. Desuden købte han en sæk løg hver 2. - 3. uge.

Ved gennemgang af klagerens købsbilag fra F1 er det konstateret, at det umiddelbart ser ud til, at der er foretaget rettelser i beløbsangivelserne. Klagerens registreringer er derfor sammenholdt med registreringerne ved sælgeren, F1.

Der er herved konstateret følgende differencer (beløb i kr. inkl. moms):

	Dato	Klager	Sælger	Difference
	3. januar	4.500	1.500	3.000
	10. april	4.500	1.500	3.000
	17. april	4.500	1.500	3.000
	10. juni	4.450	1.450	3.000
	9. september	3.500	1.500	2.000
	16. oktober	1.500	150	1.350
	16. december	1.500	150	1.350
	31. december	1.500	150	1.350
	I alt	25.950	7.900	18.050

Klageren har forklaret, at samhandlen beløbsmæssigt udgjorde ca. 4 - 500 kr. pr. uge, og at han intet kender til de foretagne rettelser.

Sælgeren har bekræftet leverancernes størrelse og hyppighed, men har oplyst at den ugentlige leverance havde en værdi af ca. 150 kr., hvortil kommer løgene med ca. 25 kr. pr. gang. Han har videre oplyst, at det største beløb, som klageren har betalt på en gang var 1.500 kr.

Skatteankenævnet har ved sin kendelse fundet, at klagerens bilag under hensyn til de foretagne rettelser ikke kan lægges til grund for ligningen. Nævnet har derfor lagt den af sælger opgjorte værdi af leverancerne til grund for skatteansættelsen, hvorfor klagerens fradrag for varekøb er reduceret med differencen, 14.440 kr. ekskl. moms.

Klageren har over for Landsskatteretten påstået fradraget godkendt som selvangivet.

Han har herved gjort gældende, at han intet kender til de omtalte rettelser, og at han faktisk har betalt de bogførte beløb. Han finder det ærekrænkende, at han på denne måde beskyldes for falskneri, uden mulighed for at beskytte sig mod anklagen.

Landsskatteretten skal udtale:

Landsskatteretten bemærker, at klageren ikke ved fremlæggelse af dagligt ført og afstemt kasseregnskab ikke på anden måde har kunnet bevise størrelsen af de af ham foretagne betalinger.

Landsskatteretten må efter gennemgang af de omhandlede bilag være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at disse bærer præg af rettelser.

Landsskatteretten må endvidere under hensyn til det om sælgerens bogføring oplyste være enig med de stedlige skattemyndigheder i at opgøre klagerens fradrag som sket, og den påklagede ansættelse stadfæstes derfor på dette punkt.

H e r e f t e r  b e s t e m m e s :

Personlig indkomst
Yderligere omsætning ansat	130.624 kr.
nedsættes til	80.000 kr.
Ikke godkendt fradrag for køb af grøntsager, 14.400 kr.	stadfæstes"

Under denne sag, der er anlagt den 26. oktober 1999, har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 1996 nedsættes med 80.000 kr. vedrørende yderligere omsætning og 14.400 kr. vedrørende fradrag for køb af grøntsager.

Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens indkomst for indkomståret 1996 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Skatteministeriet har ved skrivelse af 21. september 1999 forlænget søgsmålsfristen.

Skatteankenævnet har ved skrivelse af 26. november 1998 truffet afgørelse i sagen. Ankenævnet stadfæstede skatteforvaltningens skatteansættelse. Af ankenævnets sagsfremstilling fremgår bl.a., at der er foretaget en detaljeret beregning af omsætningen inden for sagsøgerens forskellige varegrupper.

Af sagsøgerens regnskab for 1996 fremgår, at varebeholdningen ultimo 1995 var 55.000 kr., mens den ultimo regnskabsåret udgjorde 52.090 kr.

Sagsøgeren har forklaret, at han ikke har udregnet svindprocenter i forbindelse med den daglige drift. Han har ikke taget det så nøje med beregningen af de enkelte portioners størrelse. Han har ikke tidligere vejet sine pizzaer. Han har tilberedt dem sådan og med et sådant vareforbrug, så han selv syntes, at der kom en god pizza ud af det. Pizzaerne var derfor større og havde mere fyld, end der ellers indgik i en normalpizza. Det, han regnede med, var, om han selv syntes, at han havde en rimelig fortjeneste på salget i det daglige. Han har ikke haft noget grundlag for at opgive specifikke tal med hensyn til portionsstørrelser og svind til skattemyndighederne, men han har under mødet med skatterevisoren følt sig presset til alligevel at opgive nogle tal, og det har han så gjort.
Det kan godt passe, at han oprindeligt har sagt, at han brugte 125 g mel pr. pizza, men han vidste dengang i virkeligheden ikke, hvor meget han faktisk brugte. Han gik efterfølgende hjem og vejede pizzaerne, og han fandt ud af, at tallet var helt galt. Han mener, at han herefter vendte tilbage til skattemyndighederne og sagde, at han brugte 350 g mel pr. pizza. Han brugte 4-5 gange mere mel til de store familiepizzaer. Det ville skatteforvaltningen ikke tro på. Skatterevisoren sagde, at han nu blot havde søgt at tilpasse tallene til de øvrige oplysninger. Han opbyggede et varelager på ca. 2.000 pizzaæsker i løbet af indkomståret. Foreholdt oplysningerne om indkøb af pizzaæsker sidst på året, har sagsøgeren forklaret, at han altid havde varer nok i sin butik til at klare omsætningen, og at han ville være sikker herpå. Han købte derfor yderligere kasser, selv om han allerede havde et betydeligt antal kasser liggende. Han mener, at hans store portion pomfritter var på omkring 350 g og ikke 200 g. Det er rigtigt, at han selv på et tidspunkt har oplyst, at portionsstørrelserne var henholdsvis 150 og 300 g, men heller ikke i dette tilfælde vidste han nøjagtigt, hvor store portionerne i virkeligheden var. Skatteforvaltningens folk blev ved med at spørge ham, hvor store portionerne var. Han fortalte, at han ikke vejede dem, men de blev ved med at presse på for at få ham til at sætte tal på. Efterfølgende har han vejet portionerne. De vejer gennemsnitligt 300 g og ikke 200 g. Han laver portionerne så store, at kunderne er tilfredse, og at han selv regner med, at han har en tilstrækkelig fortjeneste på en kasse pomfritter. Nogle af hans bilag og kassekladder er blevet beskadiget i forbindelse med en vandskade. Det er rigtigt, at han har smidt den kassekladde væk, som han førte på almindeligt papir til dels på sit eget sprog. Han førte den på sædvanlig måde med omsætning for dagen med køb og salg. Hver gang der blev solgt noget fra butikken slog han det i kasseapparatet, og tallet indgik i kassekladden. Kassestrimlerne må ligge hos kommunen. Han har ikke smidt andet væk end den nævnte kassekladde. Vedrørende kassekladden for 1995 er det rigtigt, at der stod noget om sorte penge. Det var imidlertid ikke på selve kassekladden, men på et særskilt notat, og notaterne er blevet misforstået af skattevæsnet. Det var ikke sorte penge i den forstand, at det var udeholdt omsætning. Han har ikke smidt kassekladden væk for at skjule noget om sorte penge. Han har fået fakturaerne fra F1 i den form, hvori de nu foreligger. Han har ikke rettet i dem. De priser for det ugentlige indkøb af grøntsager på ca. 150 kr., som er oplyst af sælgeren, passer ingen steder. Det er ikke muligt at købe grøntsager til de priser, som sælgeren har oplyst. Det kan godt passe, at han gennemsnitligt om ugen brugte en kasse af hver type af de almindeligt brugte grøntsager. Han har haft kredit hos F1. Han betalte kontant med penge fra kassen hver 14. dag eller en gang om måneden. Han slog ikke pengene ud af kassen, men tog dem uden at registrere det. Han fik ikke kvitteringerne, når han betalte. Sælgeren kom ind imellem med kvitteringer, når sagsøgeren rykkede ham herfor. Hans hustru har nogle gange betalt og fået kvitteringen med det samme. Det er en fejl, når det i regnskabets side 18 er anført, at han skylder to beløb. Han har løbende fået udbetalt lånene fra VF, og der er tale om en reel gæld. Han kender VF fra etableringen af butikken. Han har købt inventaret til butikken gennem VF. Sagsøgeren ville ikke have optaget lånene, hvis hans forretning gik så godt, som skattevæsenet mener.

PM har forklaret, at hun en gang for nogle år siden var hos F1 for at hente en kvittering. Hun stod lidt derfra og så, at indehaveren havde problemer med at udfylde regningen og skiftede kuglepenne. Hun følte det lidt pinligt, at han ikke kunne finde ud af at skrive en regning og vendte derfor ryggen lidt til. Hun ved ikke, om kvitteringen indgår som et af de fremlagte bilag. Hun har for nogle år siden overværet et møde mellem sagsøgeren og skatterevisoren. Skatterevisoren forklarede herunder sagsøgeren, at kassekladden ikke kunne bruges, når den ikke var ført på det rigtige skema og på dansk. Hun brød sig ikke om den måde, hvorpå skatterevisoren udspurgte sagsøgeren.

VF har forklaret, at det er rigtigt, at han har udlånt penge til sagsøgeren. Udlånene er sket, således som det er beskrevet i de opgørelser, han har udarbejdet. Pengene er udlånt i realiteten uden sikkerhed. Han har solgt forskelligt driftsmateriel til sagsøgeren. Lånene er tilbagebetalt, og han har kun haft tab på på et mindre beløb til sagsøgerens bror.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at skatteforvaltningen har været uberettiget til at ansætte hans indkomst skønsmæssigt, og at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag. Han har i den forbindelse navnlig anført, at skønnet er udøvet på grundlag af beregninger, der har taget udgangspunkt i forkerte portionsstørrelser. Han har krav på yderligere fradrag for køb af grøntsager. Han har betalt de beløb, der fremgår af de kvitteringer, han har fået. Sagsøgeren har i øvrigt gentaget de indsigelser, som er gjort gældende i Landsskatteretten.

Sagsøgte har gjort gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at tilsidesætte sagsøgerens regnskabsmateriale som grundlag for skatteansættelsen, idet det er udokumenteret, at sagsøgeren har ført et kasseregnskab på betryggende og behørig måde. Det udøvede skøn er ikke åbenbart urimeligt eller udøvet på et ufuldstændigt eller urigtigt grundlag. Det bestrides herunder som udokumenteret, at skattemyndighederne har anvendt for små portionsstørrelser ved beregningen af sagsøgerens omsætning. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at han har betalt de beløb, der fremgår af fakturaerne fra F1.

Landsrettens afgørelse og begrundelse:

Efter bevisførelsen for landsretten, herunder sagsøgerens egen forklaring om den manglende kassekladde, lægges det til grund, at hans regnskabsmateriale og skatteregnskab ikke har opfyldt de betingelser, som er stillet i skattelovgivningen, herunder kravene i bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992 om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet, navnlig § 6, og bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale, navnlig §§ 4, 9 og 16.

Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens indkomst for indkomståret 1996, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3. Landsretten har herved lagt vægt på, at sagsøgeren ikke er i besiddelse af en original kassekladde med fornødne kasseafstemninger, og at sagsøgeren ikke på anden måde ved sit regnskabsmateriale har tilvejebragt fornøden dokumentation.

Skattemyndighederne har skønsmæssigt ansat indkomsten på grundlag af sagsøgerens oprindelige oplysninger om priser, omsætning og vareforbrug og på baggrund af andre tilgængelige oplysninger om vareindkøb m.v. Sagsøgeren har ikke heroverfor godtgjort, at skønnet er åbenbart urimeligt eller udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det bemærkes herved, at sagsøgeren ikke har dokumenteret eller dog sandsynliggjort, at der - efter Landsskatterettens korrektion - er fejl i ansættelsen af sagsøgerens lagerbeholdninger, lige som sagsøgeren ikke har dokumenteret, at de anlagte skøn over vareforbrug og omsætning er udøvet på et urigtigt grundlag.

Den omstændighed, at sagsøgeren efterfølgende er fremkommet med andre oplysninger om vareforbrug ved fremstillingen af de enkelte varegrupper, kan ikke føre til andet resultat.

For så vidt angår fradrag for vareindkøb bemærkes, at der er tale om regninger, som ikke nærmere specificerer de omhandlede indkøb med hensyn til vareart og mængde, at regningerne i øvrigt fremtræder meget ufuldstændige, at der er uoverensstemmelser mellem sælgerens og sagsøgerens oplysninger om størrelsen af varesalget, og at regningskopierne fremstår som rettede. Regningerne opfylder herefter ikke betingelserne i § 11, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale. Uanset, hvem der måtte have rettet i tallene, er bilagene herefter af en sådan karakter, at sagsøgte har været berettiget til at tilsidesætte dem som dokumentation for vareindkøb og i stedet ansætte beløbene skønsmæssigt. Det bemærkes herved også, at sagsøgeren ikke gennem sine kassestrimler har kunnet dokumentere størrelsen af de faktiske betalinger for indkøb af grøntsager, der efter det oplyste skulle være betalt kontant. Der er efter det oplyste om varearter og mængder ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.

Da ansættelserne er sket på grundlag af vareforbrugsberegninger, kan det, der er oplyst for landsretten om sagsøgerens private økonomiske forhold, herunder de optagne lån, ikke føre til andet resultat.

Landsretten tager herefter sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagens omkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale til sagsøgte med 10.000 kr.