Forbundet A klager for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 over, at den stedlige skattemyndighed har ændret fordelingen af prioritetsrenter vedr. fast ejendom.

Det er oplyst, at forbundet er en arbejdsmarkedssammenslutning omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3, og at forbundet ifølge vedtægterne har som formål at virke for højnelse af danske musikeres sociale, kunstneriske og økonomiske stilling, at varetage musikerstandens ophavsretlige og øvrige fælles interesser, at virke for oprettelse af lokalafdelinger samt at repræsentere den danske musikerstand og til værn for fælles interesser at indlede samarbejde med beslægtede organisationer såvel i Danmark som i udlandet.

Det er endvidere oplyst, at forbundet ejer en fast ejendom og at forbundet selv anvender en del af bygningen, svarende til 60 %. Den øvrige del af bygningen, 40 %, er lejet ud til 3 selskaber, der ejes af forbundet.

Forbundet havde i 1996 lejeindtægter på 292.860 kr., i 1997 255.164 kr. og i 1998 244.833 kr. Forbundet havde i 1996 renteudgifter vedrørende prioritetsgælden i den omhandlede ejendom på 250.133 kr., i 1997 på 254.916 kr. og i 1998 225.761 kr. Ved selvangivelserne for de omhandlede år blev disse renteudgifter alle fratrukket ved opgørelsen af forbundets erhvervsmæssige indkomst.

Den kommunale skattemyndighed har alene godkendt, at forbundet foretager fradrag for 40 % af prioritetsrenterne svarende til den udlejede del af ejendommen i den erhvervsmæssige indkomst. Den resterende del af prioritetsrenterne, svarende til den del af ejendommen, som foreningen selv anvender, er overført til fradrag i den øvrige nettoindkomst, jf. fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2. Den kommunale skatteforvaltning har fundet, at der skal ske en opdeling af renteudgiften i en erhvervsmæssig og en ikke erhvervsmæssig del under henvisning til den tilsvarende regel for renteindtægter.

Forbundets revisor har nedlagt påstand om, at forbundet er berettiget til at fratrække renteudgifter fuldt ud i den erhvervsmæssige indkomst. Han har til støtte herfor gjort gældende, at der ikke er lovhjemmel til at opdele renteudgifterne som påstået af skatteforvaltningen. Tværtimod fremgår det udtrykkeligt i fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, at renteudgifter kan fratrækkes fuldt ud. Forbundet må i mangel af en positiv hjemmel om fordeling af renteudgifter være berettiget til at vælge om renteudgifterne skal fratrækkes i den erhvervsmæssige eller den ikke erhvervsmæssige indkomst. Forbundet har valgt at fratrække renteudgifterne fuldt ud i den erhvervsmæssige indkomst. Fondsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nævner positivt de indkomsttyper, som en arbejdsmarkedssammenslutning skal medregne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det følger videre af § 8, stk. 3, at indkomsten skal opdeles i erhvervsmæssig indkomst og øvrig indkomst, og førstnævnte type medregnes fuldt ud. Den øvrige indkomst beskattes kun i det omfang, den overstiger et bundfradrag på 200.000 kr. Fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, fastslår på den ene side, at renteudgifter altid kan fratrækkes, men angiver på den anden side ikke, i hvilken indkomstkategori renteudgiften kan fratrækkes. Det følger således ikke af ordlyden af lovbestemmelsen, at der skal foretages fordeling af renteudgifterne i henholdsvis erhvervsmæssig og øvrig indkomst, ligesom der ikke er nogen regler for, hvordan en sådan fordeling af renteudgifterne i givet fald nærmere skulle foretages. Heller ikke forarbejderne til lovbestemmelsen omtaler en sådan fordeling. Der er således ganske enkelt ikke lovhjemmel til at kræve en bestemt fordeling af renteudgifterne, og en sådan fordeling må forudsætte, at der er lovhjemmel hertil.

Landsskatteretten skal udtale:

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærker indledningsvis, at forbundet ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst skal medregne indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, samt renteindtægter, udbytteindtægter og en række andre nærmere opregnede indtægter i fondsbeskatningslovens § 8, stk. 1. Ifølge § 8, stk. 2, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter stk. 1 alene foretages fradrag for udgifter, der vedrører skattepligtig indkomst. Dog kan renteudgifter altid fradrages, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt. Ifølge § 8, stk. 3, beskattes arbejdsmarkedssammenslutninger fuldt ud af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Den øvrige samlede indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 200.000 kr. inden fradrag som nævnt i fondsbeskatningslovens § 9.

Disse retsmedlemmer finder, at der i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter § 8, stk. 1, herunder af fradragene efter § 8, stk. 2, ved opgørelsen af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed alene kan foretages fradrag for de udgifter, der vedrører denne del af forbundets aktiviteter. Retsmedlemmerne finder videre, at en andel svarende til 40 % af forbundets renteudgifter vedrørende ejendommen kan anses at vedrøre den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed, svarende til den del af ejendommen, der anvendes til denne virksomhed. Denne andel af renteudgifterne er således fradragsberettigede ved opgørelsen af forbundets indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 8, stk. 2, 1. pkt. Den resterende del af renteudgifterne, 60 %, vedrører således som udgangspunkt ikke den skattepligtige indkomst efter § 8, stk. 1, men der vil være at indrømme fradrag for disse renteudgifter efter § 8, stk. 2, 2. pkt.

Ved opgørelsen af indkomst til beskatning skal indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes fuldt ud, jf. fondsbeskatningslovens § 8, stk. 3. Den øvrige samlede indkomst, som opgøres som de øvrige skattepligtige indtægter som opregnet i § 8, stk. 1 med fradrag af de udgifter, der vedrører erhvervelsen af disse indtægter, jf. § 8, stk. 2, 1. pkt., og med fradrag af renteudgifterne, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt. beskattes alene i det omfang, den overstiger 200.000 kr. Disse retsmedlemmer bemærker i denne forbindelse, at fradraget for renteudgifter således foretages i skattepligtig indkomst, men at det foretages forud for bundfradraget.

Disse retsmedlemmer voterer herefter for at stadfæste de påklagede ansættelser med denne begrundelse.

Et retsmedlem finder ikke, at der i lovens formulering eller forarbejder er hjemmel til at foretage en begrænsning af fradrag for renter efter fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, og dette retsmedlem voterer derfor for at nedsætte de påklagede ansættelser i overensstemmelse med forbundets påstand.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og de påklagede ansættelser vil derfor være at stadfæste.