Parter:
A
(selv)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken)
Tidligere instans:
Østre Landsrets dom af 13. april 2000
Afsagt af dommerne:
Torben Melchior, Per Walsøe, Børge Dahl, Poul Søgaard og Jytte Scharling
Parternes påstande
Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal
anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 1991 nedsættes med 260.000 kr. Sagen
drejer sig således for Højesteret alene om fradragsret vedrørende konsulentbistand.
Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.
Der er til brug for Højesteret tilvejebragt yderligere oplysninger, herunder fremlagt en række
regnskabsbilag vedrørende K (Portugal) samt udskrift af As mellemregningskonto
med selskabet.
Begrundelse og konklusion
Sagen drejer sig om beskatning i forbindelse med transaktioner mellem interesseforbundne
parter, idet A beherskede såvel K1 I/S som K (Portugal). Parterne er enige om, at K1
I/S er rette indkomstmodtager, men det er også As opfattelse, at K1 I/S alene tjente til
fakturering af det portugisiske selskabs krav.
Der forelå ikke en skriftlig aftale mellem K1 I/S og K (Portugal) om konsulentbistand, og der
foreligger ikke anden dokumentation vedrørende udførelsen af de konsulentydelser, som fakturaerne
angår, end As egen forklaring.
Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at
det ikke er godtgjort, at det beløb på 260.000 kr., som K (Portugal) fakturerede K1 I/S for i januar
1992, dækkede en driftsomkostning for interessentskabet. Højesteret stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 20.000 kr. til
indstævnte, Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms
afsigelse.