Afsagt af dommerne:

3 dommere

Ved stævning dateret den 19. juni 2000 og modtaget i Vestre Landsret den 1. juli 2000 har sagsøgeren, A, indbragt Landsskatterettens kendelse af 20. oktober 1999.

Parternes påstande

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået sagen afvist som for sent indbragt for landsretten.

Sagsøgeren har påstået sagen fremmet til realitetsbehandling.

Sagen angår

Spørgsmålet om afvisning har i medfør af retsplejelovens § 253 været behandlet særskilt og med parternes indforståelse på skriftligt grundlag.

Det fremgår af sagen, at sagsøgeren ved stævning modtaget i Vestre Landsret den 17. december 1999 indbragte Landsskatterettens kendelse af 20. oktober 1999. Da sagsøgeren udeblev fra et forberedende retsmøde den 9. maj 2000, afviste landsretten samme dato sagen i medfør af retsplejelovens § 360, stk. 1.

Parternes argumenter

Sagsøgte har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at sagsøgeren ikke har overholdt søgsmålsfristen i skattestyrelseslovens § 31, stk. 3. Søgsmålsfristen er ikke afbrudt eller suspenderet ved søgsmålet fra december 1999, der blev afvist.

Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at søgsmålsfristen blev afbrudt ved sagsanlægget i december 1999.

Begrundelse og konklusion

Sagen er oprindeligt indbragt for landsretten inden udløbet af den frist, der er fastsat i skattestyrelseslovens § 31, stk. 3. Ved landsrettens beslutning af 9. maj 2000 blev sagen afvist på grund af udeblivelse, og sagsøgeren udtog først den 1. juli 2000 på ny stævning mod sagsøgte. Da stævningen er indleveret til landsretten senere end 3 måneder efter Landsskatterettens kendelse, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk. 3, er sagen anlagt for sent, og sagsøgtes påstand om afvisning tages derfor til følge.

Thi kendes for ret:

Denne sag afvises.

I sagsomkostninger for landsretten skal sagsøgeren, A, betale 4.000 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage.