Parter:

A ApS
(advokat B (prøvesag))

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat C)

Afsagt af dommerne:

3 dommere

Ved skrivelse af 15. oktober 1998 afslog X-bys Skatteforvaltning en anmodning fra sagsøgeren A ApS, om genoptagelse af skatteansættelserne for skatteårene 1995/96 og 1996/97. Denne afgørelse blev stadfæstet for så vidt angik skatteåret 1995/96 ved skrivelse af 14. april 1999 fra Told- og Skattestyrelsen og for så vidt angik skatteåret 1996/97 ved Landskatterettens kendelse af 27. april 1999.

Parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 12. august 1999, har sagsøgeren påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at X-bys Skatteforvaltning skal genoptage sagsøgers skatteansættelse for skatteårene 1995/96 og 1996/97.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen angår

Det fremgår af sagen, at det sagsøgende selskab driver en café i X-by. I den i sagen omhandlede periode var der 5 anpartshavere, herunder D, der ejede 24,75 % af anparterne. For indkomståret 1993/94, svarende til skatteåret 1995/96, selvangav selskabet udgift til løn til D med 83.868 kr., og for indkomståret 1994/95, svarende til skatteåret 1996/97, løn til samme med 168.529 kr.

Q-by Kommune forhøjede ved skrivelse af 13. maj 1996 skatteansættelserne for 1993, 1994 og 1995 for D, der i 1993 var flyttet til Portugal, idet kommunen anså de skete lønudbetalinger fra sagsøgeren for maskeret udlodning, som var skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f.

X-bys Skatteforvaltning, Selskabsbeskatningen, der blev underrettet om Q-by Kommunes afgørelse af 13. maj 1996, meddelte ved skrivelse af 17. februar 1997, som berigtigedes ved skrivelse af 17. marts 1997, sagsøgeren, at man agtede at ændre selskabets skattepligtige indkomst, idet den udgiftsførte løn til D for skatteårene 1995/96 og 1996/97 måtte anses for at være maskeret udlodning, der ikke var skattemæssigt fradragsberettiget for selskabet. X-bys Skatteforvaltning henviste som begrundelse herfor bl.a. til afgørelsen af 13. maj 1996 fra Q-by kommune vedrørende D.

X-bys Skatteforvaltning foretog herefter ved skrivelser af 30. april 1997 til sagsøgeren, der ikke havde rejst indsigelse, ændring af skatteansættelserne for selskabet i overensstemmelse med det i skrivelsen af 17. marts 1997 anførte.

Revisor E skrev herefter den 12. juni 1997 på sagsøgerens vegne således til X-bys Skatteforvaltning:

"Vedr. SE. nr. XX XX XX XX A ApS.

I henhold til telefonsamtale i slutningen af maj d.å., skal jeg hermed vende tilbage til sagen vedr. forhøjelsen af min ovennævnte kundes indkomst for skatteårene 1995/96 og 1996/97. Jeg er først nu blevet bekendt med hvad sagen omhandler, og har derfor ikke haft mulighed for at klage inden for tidsfristen.

Jeg er ikke at den opfattelse at der kan være tale om en maskeret udbytte, da pengene er udbetalt for en udført arbejdsindsats, men dette tvivlsspørgsmål er anket til Q-by Skatteankenævn, som formentlig træffer en afgørelse i august d.å., hvorfor jeg venligst skal anmode Selskabsbeskatningen om at stille sagen i bero, indtil der foreligger en afgørelse fra Q-by, denne anmodning skal også omfatte en berostillelse af de opkrævede skatter.

Jeg kunne forstå at I aldrig havde modtaget en indsigelse mod sagen, fra min kunde, hvilket de påstod var sendt, så derfor vedlægges kopi af min kundes skrivelse af 21/2 1997."

Skrivelsen blev modtaget i skatteforvaltningen den 16. juni 1997.

Der var herefter den 18. juni 1997 en telefonsamtale mellem revisor E og ekspeditionssekretær F, X-bys Skatteforvaltning, som påførte skrivelsen af 12. juni 1997 følgende håndskrevne påtegning:

"18/6-97 Rev. tlf.: Søger berostillelse i opkrævningsafd. Skriver snarest hertil, at vi skal se bort fra denne skrivelse i sin helhed."

Revisor E skrev den 18. juni 1997 således til X-bys Skatteforvaltning, att. F:

"Vedr. SE-nr. XX XX XX XX A ApS

Som aftalt på tlf. d.d. skal jeg hermed anmode skatteforvaltningen om at se bort fra den skrivelse, som min kunde påstod at skulle have sendt til skatteforvaltningen 21/2 1997.

Jeg kan samtidig oplyse at jeg d.d. har sendt anmodning om berostillelse af de opkrævede skatter til Told & Skat i Østbanegade."

Revisoren skrev endvidere samme dag således til Told og Skat:

"Vedr. SE-nr. XX XX XX XX A ApS

Jeg skal hermed på vegne af min ovennævnte kunde, anmode om en berostillelse af de netop opkrævede forhøjelser i alt kr. 94.645, indtil skatteankenævnet har færdigbehandlet sagen, hvilket vi er blevet lovet vil ske i august - september d.å.

Jeg håber at man vil se velvilligt på vores anmodning."

X-bys Skatteforvaltning, hvortil sidstnævnte skrivelse blev videresendt af Told og Skat, meddelte herefter sagsøgeren henstand med betaling af skatterne til 1. oktober 1997.

Q-by Kommunes Skatteankenævn, hvortil afgørelsen af 13. maj 1996 var indbragt af D, tilsidesatte ved kendelse af 5. december 1997 den foretagne skatteansættelse som ugyldig under henvisning til, at ligningsmyndigheden havde tilsidesat høringspligten.

Q-by Kommune meddelte herefter ved skrivelse af 26. februar 1998 D, at man var startet forfra med ændringsproceduren, og at man agtede at ændre hans skatteansættelse for indkomstårene 1994 og 1995 (kravet vedrørende indkomståret 1993 var da forældet), idet lønnen fra sagsøgeren måtte anses som maskeret udlodning. Den 13. marts 1998 meddelte kommunen endvidere D, at man for indkomståret 1996 skønsmæssigt havde ansat maskeret udlodning på 200.000 kr.

Efter at der i september 1998 af Told og Skat var begæret udlæg hos sagsøgeren for skatterestancer for skatteårene 1995/96 og 1996/97, skrev revisor E den 1. oktober 1998 således til x-bys Skatteforvaltning:

"Vedr. SE. nr. XX XX XX XX A ApS

Min ovennævnte kunde har netop modtaget en opkrævning af restanceskat fra årene 95/96 og 96/97, vedr. den forhøjelse som skatteforvaltningen foretog i 1997. Vi står fuldstændig uforstående over for dette på grund af følgende:

1.
Jeg klagede over forhøjelsen 12/6 1997, hvorefter det blev aftalt med forvaltningen og Told & Skat, at man stillede de opkrævede skatter i bero indtil 1/10 1997, fordi at man inden denne dato forventede en afgørelse fra Q-by Skatteankenævn, da det var herfra sagen var opstået.
2.
Jeg fik af vide at skatteforvaltningen fik underretning fra Q-by når sagen var afsluttet, og at vi herefter fik besked.
3.
I slutningen af 1997, fik jeg underretning om at sagen var afvist i Q-by Skatteankenævn, og da jeg ikke hørte fra skatteforvaltningen, troede jeg at sagen var skrinlagt.
4.
Fra 1/10 1997 hvortil der var givet henstand med skattebetalingen og frem til nu, har min klient ikke fået en eneste opkrævning eller rykker, hvilket selvfølgelig også har afstedkommet at man troede at sagen var afsluttet.

Grundet ovenstående skal jeg udbede mig en redegørelse for hvad det er der sker i sagen, og hvor vi står."

X-bys Skatteforvaltning afslog herefter ved skrivelse af 15. oktober 1998, underskrevet af F, at genoptage sagsøgerens skatteansættelse for skatteårene 1995/96 og 1996/97. Det hedder i skrivelsen bl.a.:

"...

Vedrørende skatteåret 1995/96:

Deres anmodning af 1/10 1998 om genoptagelse er ikke imødekommet, da anmodningen er fremsat senere end 3 år efter udløbet af indkomståret, jf. skattestyrelseslovens § 4, stk. 1.

Genoptagelse for skatteåret 1995/96 kan herefter kun ske som ekstraordinær genoptagelse. Ekstraordinær genoptagelse er en ministerbeføjelse, jf. skattestyrelseslovens § 4, stk. 2. Beføjelsen er henlagt til X-bys Skatteforvaltning, jf. sagsudlægningsbekendtgørelse nr. 336 af 10. juni 1998.

Ekstraordinær genoptagelse tillades, når forholdene i særlig grad taler derfor. Sådanne forhold kan foreligge i tilfælde, hvor der sker efterfølgende reguleringer af beskattede indtægter eller fratrukne udgifter, i tilfælde af omgørelse som følge af, at skatteforbehold i en privatretlig aftale bliver gjort gældende, eller fordi en privatretlig disposition omgøres uden unødigt ophold. Endvidere vil ekstraordinær genoptagelse kunne tillades i tilfælde, hvor der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne i forbindelse med ligningen, eller hvor den urigtige ansættelse skyldes svig fra tredjemand. Endelig vil ekstraordinær genoptagelse kunne tillades i tilfælde, hvor hidtidig ligningsmæssig praksis er blevet tilsidesat af Landsskatteretten eller domstolene.

I nærværende sag ses der ikke at foreligge grunde, der kan bevirke, at der tillades ekstraordinær genoptagelse. Dette betyder, at forvaltningen ikke agter, at genoptage skatteansættelsen for skatteåret 1995/96 (se det nedenfor under sagsfremstillingen anførte).

Denne afgørelse kan inden for 3 måneder fra dags dato ankes til Told- og Skattestyrelsen, Østbanegade 123, 2100 København Ø.

Vedrørende skatteåret 1996/97.

Det følger af skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, at den kommunale myndighed kan genoptage en skatteansættelse, når den skattepligtige fremlægger nye oplysninger, som kan medføre en ændret skatteansættelse.

Der ses ikke at være fremført sådanne nye oplysninger der kan begrunde en genoptagelse.

Denne afgørelse kan indbringes for Landsskatteretten.

Sagsfremstilling og begrundelse for begge indkomstår:

...

Den 12/6 1997 fremsender selskabets revisor E kopi af en skrivelse dateret 21. februar 1997, en skrivelse der skulle være fremsendt som indsigelse fra selskabet over den påtænkte forhøjelse. Ved telefonsamtale med revisor d. 18/6 1997 trækkes denne påstand tilbage, hvilket bekræftes skriftligt d. 18/6 1997.

Da selskabet forventede svar fra Q-by Skatteankenævn i løbet af august måned samme år, søgte man henstand med betaling af de for selskabet yderligere pålignede skatter. Dette blev imødekommet af selskabsbeskatningen der indrømmede henstand med betaling indtil 1/10 1997.

Når afgørelsen foreligger fra Skatteankenævnet, får klageren direkte besked fra Skatteankenævnet og Selskabsbeskatningen har ikke givet udtryk for at man herfra ville rette henvendelse til selskabet efter at kendelsen foreligger.

Den 5/12 1997 foreligger kendelsen fra Skatteankenævnet vedrørende Ds skatteforhold, og den i Q-by rejste sag mod D afvises som ugyldig idet Q-by Kommune ikke har imødekommet Ds ønske om at give møde i forvaltningen forinden der blev afsagt kendelse.

Skatteankenævnet har ikke ved sagens behandling eller afgørelse taget stilling til sagens realitet, og har dermed ikke givet D medhold i dennes påstand.

..."

Ved skrivelse af 18. december 1998 meddelte Q-by Kommune D, at man ikke ville fortsætte genoptagelsen af hans skatteansættelse for indkomstårene 1994 og 1995, og at han kunne se bort fra den skønsmæssige ansættelse for 1996.

I anledning af, at sagsøgeren havde påklaget X-bys Skatteforvaltnings afgørelse af 15. oktober 1998, afgav skatteforvaltningen den 15. marts 1999, en udtalelse, hvori det hedder bl.a.:

"...

Ud over ovennævnte resumé af sagsforløbet, vil Selskabsbeskatningen i lighed med, hvad der er anført i oversendelsesskrivelsen til Landsskatteretten, ikke bestride, at der er tale om en noget speciel sag, idet der, når der henses til det faktum, at personsagen vedrørende den implicerede anpartshaver i Q-by Kommune er endt som den er, ikke er parallelitet mellem den skattemæssige kvalifikation af vederlaget hos anpartshaveren (løn) og den skattemæssige behandling af vederlaget i forbindelse med selskabets ansættelse (udlodning).

Om dette forhold i sig selv kan eller bør spille nogen rolle i forbindelse med spørgsmålet om tilladelse eller ej til ekstraordinær genoptagelse er ikke ganske åbenbart. Da spørgsmålet om eventuel tilladelse til ekstraordinær genoptagelse på den ene side og spørgsmålet om sagens realitetsbehandling i forbindelse med en mulig imødekommelse af en anmodning om ekstraordinær genoptagelse på den anden side skal betragtes som 2 adskilte og ganske selvstændige forvaltningsakter, synes der at være en del der taler for, at personsagens udgang ikke skal være afgørende for bedømmelsen af, om der skal gives klageren tilladelse til ekstraordinær genoptagelse.

Et måske vigtigt forhold er det, at der ifølge sagens oplysninger ikke ses at være taget nogen klar stilling til den i skrivelse af 12. juni 1997 fremsatte anmodning om berostillelse af sagsbehandlingen. I hvert fald synes klageskrivelsens punkt 5 at måtte forstås således, at revisors anmodning om berostillelse af sagsbehandlingen efter hans opfattelse ikke er frafaldet i forbindelse med telefonsamtalen af 18. juni 1997 (eller for så vidt hans skrivelse af samme dato).

Med hensyn til Told- og Skattestyrelsens anmodning om at få kommenteret klageskrivelsens punkt 4 om telefonisk kontakt med Selskabsbeskatningen ultimo maj 1997, skal det oplyses, at der i sagen ikke foreligger notater om telefonisk kontakt med revisor i den pågældende periode.

..."

Told- og Skattestyrelsen afgjorde herefter klagen over skatteansættelsen for skatteåret 1995/96 ved skrivelse af 14. april 1999, hvori det hedder bl.a.:

"...

Told- og Skattestyrelsen skal indledningsvis som sin opfattelse bemærke, at sagen med rette er blevet behandlet som en sag om ekstraordinær genoptagelse, idet det må lægges til grund, at X-bys Skatteforvaltning først modtog selskabets brev af 21. februar 1997 i form af en kopi, der var vedlagt et brev af 12. juni 1997, på hvilket tidspunkt fristen for at klage over X-bys Skatteforvaltnings afgørelse af 30. april 1997 var udløbet. Hertil kommer, at det forhold, at X-bys Skatteforvaltning har indrømmet henstand med betaling af den selskabsskat, der er resultatet af de af skatteforvaltningen foretagne forhøjelser, heller ikke efter styrelsens opfattelse kan betragtes som en bekræftelse på, at ansættelsessagen har været påklaget eller genoptaget rettidigt.

Styrelsen er dernæst bemærke, at man er enig med X-bys Skatteforvaltning i, at der ikke i denne sag foreligger en af de særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse i medfør af bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2.

Disse særlige omstændigheder eller forhold er i øvrigt nærmere beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 71 af 12. april 1996.

Hvad angår selve selskabets skatteansættelse for skatteåret 1995/96 har styrelsen ingen bemærkninger til, at X-bys Skatteforvaltning har ment, at lønnen til D ikke har stået i forhold til dennes arbejdsindsats i selskabet og dermed har nægtet selskabet fradrag herfor.

Styrelsen skal i den forbindelse bemærke, at Q-by Skatteankenævn ikke har taget stilling til sagens realitet, idet nævnet alene har givet D medhold af formelle grunde, idet Q-by Skattedirektorat har undladt at imødekomme Ds ønske om mundtlig forhandling.

Styrelsen kan således ikke imødekomme Deres klage.

..."

Landskatteretten afsagde den 27. april 1999 kendelse vedrørende skatteåret 1996/97, hvori det i konklusionen udtales:

"...

Ifølge skattestyrelseslovens § 4, stk. 4, gælder reglerne i lovens kapitel 3 om klage til Landsskatteretten også for genoptagelsessager. Efter Landsskatterettens forretningsorden § 18, stk. 5, kan retten som udgangspunkt pålægge den myndighed, der sidst har truffet realitetsafgørelse i sagen, at genoptage denne.

Retten finder ikke, at der med baggrund i det af revisoren anførte findes tilstrækkeligt grundlag for at pålægge X-bys Skatteforvaltning at genoptage sagen. Den nedlagte påstand kan derfor ikke tages til følge. Der er herved især henset til, at der ikke foreligger sådanne nye oplysninger, der kan antages at føre til et væsentligt ændret resultat.

..."

Q-byKommune har i skrivelse af 14. januar 2000 til Kammeradvokaten redegjort for baggrunden for afgørelsen af 18. december 1998 vedrørende D. Det hedder i denne redegørelse:

"...

Sagsbehandlingen har været præget af, at 4 sagsbehandlere i forlængelse af hinanden har behandlet sagen, idet de første 3 successivt har opsagt deres stilling i kommunen.

Undertegnede har modtaget sagen til behandling den 1/10-1998. På dette tidspunkt konstaterer jeg, at 1994 er forældet og at den skønsmæssige ansættelse for 1996 ikke kan opretholdes, idet en forudsætning for skønsmæssig ansættelse af maskeret udlodning i dette tilfælde må indebære, at der er indberettet A-indkomst fra selskabet, hvilket ikke er tilfældet.

For så vidt angår skatteansættelsen for 1995 finder jeg efter en gennemlæsning af sagens akter det for tvivlsomt, om den tidligere formodning om maskeret udbytte i stedet for løn vil kunne holde ved en klageinstans. Jeg har herved henset til tidligere sagsbehandleres interne notater om skattepligts forhold (fuld- ell. begrænset skattepligt), revisors telefoniske oplysninger om at udbetalinger til skatteyder fra selskabet vedrører løn indtjent ved arbejde udført i Danmark samt endvidere bl.a. skatteyders og revisors skriftlige indlæg i forbindelse med klagebehandling ved skatteankenævnet."

Forklaringer

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af revisor E og ekspeditionssekretær F.

E har forklaret, at han var revisor for sagsøgeren. Efter at have drøftet sagen om forhøjelse af sagsøgerens indkomst med sin klient talte han i slutningen af maj 1997 telefonisk med F. Vidnet havde ikke på dette tidspunkt bilagene, men han troede, at der var en klagesag i gang. Vidnet skrev derefter brevet af 12. juni 1997 til X-bys Skatteforvaltning. Herefter ringede F og oplyste, at han ikke havde modtaget sagsøgerens brev af 21. februar 1997. Vidnet anførte over for F, at forhøjelsen var sket uden, at der var indhentet dokumentation fra selskabet eller revisor. Vidnet og F aftalte, at sagen skulle stilles i bero påQ-by Skatteankenævns afgørelse, og at vidnet skulle skrive til Told og Skat om udsættelse med betalingen af skatterne. Da vidnet efter drøftelse med sin klient var i tvivl om, hvorvidt skrivelsen af 21. februar 1997 var sendt, trak han den tilbage. Det var efter aftale med F, at vidnet skrev brevet af 18. juni 1997.

Det var hans helt klare opfattelse, at han og F havde en aftale om, at sagen i X-by ville blive revurderet, når afgørelsen fra Q-by forelå. De var enige om, at det var to sider af samme sag. Vidnet forstår ikke Fs håndskrevne påtegning på vidnets skrivelse af 12. juni 1997. Baggrunden for at han i skrivelse af 18. juni 1997 søgte om berostillelse af betaling af skatten, var netop, at man ventede på afgørelsen fra Q-by, og ikke at selskabet ikke kunne betale. Han havde af den revisor, der førte Ds sag for Qby Skatteankenævn, fået oplyst, at der forventedes en afgørelse i august eller september 1997.

F har forklaret, at han ikke kan huske, om han havde en telefonsamtale i maj 1997 med revisor E. Han har ikke skrevet noget ned herom, hvad der ikke er usædvanligt med hensyn til sådanne samtaler. Revisoren ringede selv op den 18. juni 1997. Vidnet havde da endnu ikke selv modtaget brevet af 12. juni 1997. Han lavede et håndskrevet notat, der efterfølgende blev påtegnet brevet af 12. juni 1997. Han kan ikke ordret huske, hvad der blev sagt. Han kan huske, at revisoren beklagede, at han havde indestået for, at klageskrivelsen var indgået. Vidnet opfattede samtalen således, at han skulle se bort fra skrivelsen af 12. juni 1997. Revisor ville søge om en kortvarig henstand med skatterne. Der blev ikke talt om det materielle i sagen og om hvorvidt, der skulle ske en revurdering. Hvis der var blevet givet tilsagn herom, skulle det være sket skriftligt, på samme måde som vidnet bad revisor skrive, at man skulle se bort fra skrivelsen af 12. juni 1997.

Han hæftede sig ikke ved, at skrivelsen fra revisor af 18. juni 1997 ikke indeholdt en udtrykkelig tilbagekaldelse af skrivelsen af 12. juni 1997, idet det var hans opfattelse, at denne skrivelse allerede var tilbagekaldt telefonisk. Begge breve blev lagt ind i sagen, der blev lagt på journalen, som en sluttet sag. Det var hans opfattelse, at sagsøgerens ansøgning om udsættelse med betaling af skatterne skyldtes, at revisoren ville vente og se, hvad der skete med sagen på Q-by. Skatteforhøjelsen i X-by var foretaget på baggrund af skatteansættelsen på Q-by, men der var foretaget en selvstændig vurdering. Vidnet gav ikke revisoren tilsagn om, at X-bys Skatteforvaltning ville genoptage sagen, hvis klageren fik medhold på Q-by. Hvis klageren ganske kort tid efter havde fået medhold på Q-by vedrørende sagens realitet, ville X-bys Skatteforvaltning have imødekommet en begæring om genoptagelse af sagen, da der var tale om parallelle sager i to kommuner. Man hørte imidlertid ikke noget fra sagsøgeren, før skatteopkrævning blev iværksat.

Parternes argumenter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det anførte i deres påstandsdokumenter af 18. september 2000.

Sagsøgeren har gjort gældende, at betingelserne vedrørende skatteåret 1995/96 for ordinær genoptagelse er til stede, jf. dagældende skattestyrelseslov § 4, stk. 1. Der foreligger nye oplysninger, som kan medføre en ændret skatteansættelse. Det gøres videre gældende, at fristen i § 4, stk. 1, er overholdt, idet sagsøgerens anmodning i juni 1997 til X-bys Skatteforvaltning om berostillelse af skatteansættelserne på udfaldet af parallelsagen vedrørende anpartshaveren D - som verserede ved Q-bys Skatteforvaltning - sammenholdt med X-bys Skatteforvaltnings adfærd giver sagsøgeren krav på genoptagelse, jf. ligningsvejledningen 1994, afsnit A.K.4.2., sidste afsnit.

Såfremt retten finder, at det sagsøgende selskab ikke har overholdt 3-års fristen i § 4, stk. 1, gøres det gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. dagældende skattestyrelseslov § 4, stk. 2. Der foreligger sådanne nye oplysninger, som kan medføre en ændret skatteansættelse, og forholdene i denne sag taler i særlig grad for, at der sker ekstraordinær genoptagelse. Ud over de forhold, der er nævnt nedenfor vedrørende skatteåret 1996/97, støttes dette især på, at der ikke er noget at bebrejde sagsøgeren, at sagsøgeren har fremsat sin anmodning uden unødig ophold, at der er tale om en parallelsag, hvor X-bys Skatteforvaltnings skatteansættelse ikke er korrekt, og at selskabets anmodning i juni 1997 om berostillelse gav sagsøgeren grundlag for en forventning om genoptagelse.

For skatteåret 1996/97 gøres det gældende, at betingelserne for ordinær genoptagelse er opfyldt, idet der foreligger nye oplysninger, der kan medføre en ændret skatteansættelse, jf. dagældende skattestyrelseslov § 4, stk. 1.

Dette støttes navnlig på, at det sagsøgende selskab ubestridt rettidigt har indgivet anmodning om genoptagelse, at den ligningsmæssige realitetsbehandling af udbetalingen til D er foretaget af Q-by Skatteforvaltning, som den 18. december 1998 fandt, at det udbetalte beløb skattemæssigt skulle behandles som løn for D, at X-bys Skatteforvaltning ikke har foretaget en selvstændig ligningsmæssig prøvelse af, om det var berettiget at nægte selskabets fradragsret for løn til anpartshaveren D, at hensynet til en ensartet ligning tilsiger, at X-bys Skatteforvaltning genoptager skatteansættelsen med henblik på ændring heraf, at X-bys Skatteforvaltning for indkomståret 1997 har anerkendt, at selskabet har fradrag for udgiften som løn, og at der i praksis stilles meget lempelige krav for at tillade genoptagelse.

Hertil kommer, at det sagsøgende selskab med føje kunne gå ud fra, at skatteansættelserne ville blive genoptaget, efter at selskabet anmodede om berostillelse i juni 1997.

Sagsøgte har gjort gældende, at det er med rette, at sagen for så vidt angår skatteåret 1995/96 er blevet behandlet efter skattestyrelseslovens regler om ekstraordinær genoptagelse, idet revisors skrivelse af 12. juni 1997 ikke kan anses som en genoptagelsesanmodning.

Skrivelsen fremstår efter sit indhold som en klage uden for den fastsatte klagefrist, men skrivelsen - der er udarbejdet af en sagkyndig, nemlig sagsøgerens revisor - indeholder ingen form for angivelse af, at det er tale om en genoptagelsesanmodning.

Det gøres videre gældende, at revisors skrivelse af 18. juni 1997 naturligt må forstås således, at sagsøgeren tilbagekaldte sin klage over den stedfundne skatteansættelse.

Under disse omstændigheder kan der ikke anses for at være indgivet en genoptagelsesanmodning inden for 3 år fra indkomstårets udløb, hvorfor skattestyrelseslovens § 4, stk. 2 (dagældende) finder anvendelse.

Efter denne bestemmelse kan såkaldt ekstraordinær genoptagelse kun ske, hvis der foreligger nye oplysninger, og forholdene i særlig grad taler derfor. Det gøres gældende, at der ikke er nærværende sag foreligger sådanne særlige forhold, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse, og det bestrides i den forbindelse navnlig, at beslutningen om ikke at videreføre skattesagen mod anpartshaveren, D, udgør en omstændighed, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Sagsøgeren har imidlertid ikke påberåbt sig andre omstændigheder til støtte for genoptagelse end netop den omstændighed, at Q-by Kommune efterfølgende opgav sagen i forhold til D.

Det gøres videre gældende, at der heller ikke er noget grundlag for at genoptage sagen vedrørende skatteåret 1995/96, selv om det lægges til grund, at spørgsmålet om genoptagelse burde have været behandlet efter reglerne om ordinær genoptagelse skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, jf. bemærkningerne nedenfor vedrørende skatteåret 1996/97.

Endelig gøres det gældende, at der ikke er noget grundlag for at fastslå, at sagsøgeren har fået et tilsagn om, at sagen ville blive genoptaget.

For så vidt angår skatteåret 1996/97 gøres det gældende, at det er med rette, at skattemyndighederne ikke har anset betingelserne for genoptagelse for opfyldt, idet der ikke foreligger "nye oplysninger", der kan "begrunde en ændret skatteansættelse", jf. skattestyrelseslovens § 4, stk. 1.

Sagsøgeren har udelukkende påberåbt sig den omstændighed, at Q-by Kommune opgav at gennemføre en forhøjelse i forhold til D, men dette udgør ikke i sig selv en "ny oplysning", der kan begrunde en ændret materiel vurdering af sagsøgerens sag. Den omstændighed, at en anden kommunal myndighed efterfølgende har været i tvivl om den materielle vurdering af sagsforholdet, er i det hele irrelevant ved vurderingen af sagsøgerens sag.

Også i relation til dette skatteår gøres det gældende, at der ikke er noget grundlag for at fastslå, at sagsøgeren har fået et tilsagn om, at sagen ville blive genoptaget.

Begrundelse og konklusion

Revisor Es skrivelse af 12. juni 1997 til X-bys Skatteforvaltning måtte efter sit indhold og Es forklaring forstås som en begæring om, at skatteforvaltningen genoptog sagsøgerens skatteansættelser for skatteårene 1995/96 og 1996/97 som fastsat ved skatteforvaltningens skrivelser af 30. april 1997, men således at behandlingen af genoptagelsesbegæringen afventede udfaldet af den verserende sag ved Q-by Kommunes Skatteankenævn mod anpartshaveren D om de udbetalte beløbs behandling som lønindtægt eller maskeret udbytte.

Det findes ikke godtgjort, at revisor E under telefonsamtalen den 18. juni 1997 med F i X-bys Skatteforvaltning har frafaldet genoptagelsesbegæringen. Retten har herved lagt vægt på, at F ifølge sin forklaring og påtegning på brevet af 12. juni 1997 forventede at få et brev fra E om, at man skulle se bort fra skrivelsen af 12. juni 1997, men at Es skrivelse af 18. juni 1997, der henviser til telefonsamtalen, ikke indeholder en tilbagekaldelse af genoptagelsesbegæringen. Der er ligeledes lagt vægt på, at E ved skrivelse af 18. juni 1997 anmodede Told og Skat om berostillelse af de opkrævede skatter, indtil skatteankenævnet havde færdigbehandlet sagen vedrørende D, og at E, da Told og Skat i september 1998 påbegyndte skatteopkrævningen, omgående protesterede under henvisning til sin skrivelse af 12. juni 1997 til X-bys Skatteforvaltning.

Det lægges derfor til grund, at sagsøgeren ved skrivelsen af 12. juni 1997 har indgivet begæring om genoptagelse af skatteansættelserne for skatteårene 1995/96 og 1996/97 inden udløbet af 3 års-fristen i dagældende skattestyrelseslov § 4, stk. 1.

Da det ikke kan udelukkes, at den ændrede bedømmelse af sagen mod anpartshaveren D, som Q-by Kommune har anlagt ved sin afgørelse af 18. december 1998, vil kunne få indflydelse på bedømmelsen af sagsøgerens skatteretlige forhold, findes betingelserne for genoptagelse efter dagældende skattestyrelseslov § 4, stk. 1, herefter at være opfyldt.

Sagsøgerens påstand tages derfor til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at X-bys Skatteforvaltning skal genoptage sagsøgerens, A ApS', skatteansættelse for skatteårene 1995/96 og 1996/97.

Sagsøgte skal inden 14 dage til sagsøgeren betale 15.000 kr. i sagsomkostninger.