Parter

H1

(advokat Othman El-Khadri)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Maria Norgil Donslund)

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Mette Hansen Hølledig.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 3. august 2022.  

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for ordinært at genoptage A skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017.

H1 har nedlagt påstand om, at

Skatteministeriets departement tilpligtes at genoptage H1’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017. H1 har nedlagt subsidiær påstand om, at Skatteankenævn København og Bornholms afgørelse af 3. maj 2022 i sagsnummer 20-0082283 skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Skatteministeriets departement har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Den 12. marts 2020 traf Skattestyrelsen afgørelse om ændring af A moms og skat for årene 2016 og 2017. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

"…

Skattestyrelsen har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, du har angivet for perioden 01.01.2016-31.12.2017, og den indkomst, du har selvangivet for indkomstårene 2015-2018.  

Resultatet er, at du skal betale 200.159 kr. mere i moms, og at din indkomst bliver ændret med i alt 940.259 kr.  

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

 

Skattestyrelsens ændringer

2016

Anden indkomst

Ud fra de foreliggende oplysninger mener Skattestyrelsen ikke, at du har sandsynliggjort, at vekslinger er sket med midler, der er beskattede eller skattefrie. Skattestyrelsen forhøjer derfor din indkomst med 139.620 kr.

Se nedenstående sagsfremstilling og begrundelse punkt 1.

Virksomhedsindkomst

Skattestyrelsen godkender ikke fradrag for diverse varekøb. Skattestyrelsen forhøjer derfor din virksomheds indkomst  med 379.228 kr.  

Se nedenstående sagsfremstilling og begrundelse punkt 2.

2017

Virksomhedsindkomst  

Skattestyrelsen godkender ikke fradrag for diverse varekøb. Skattestyrelsen forhøjer derfor din virksomheds indkomst med 421.411 kr. 

Se nedenstående sagsfremstilling og begrundelse punkt 2.

…

Sagsfremstilling og begrundelse

1.  Veksling af valuta

1.1.  De faktiske forhold

Skattestyrelsen har modtaget oplysning om, at du har vekslet i alt 171.935 kr. hos (red.vekslingstjeneste.nr.1.fjernet)  Y1-adresse, fordelt med 32.315 kr. i 2015 og 139.620 kr. i 2016.

Vekslingerne fremgår af bilagsmateriale fra (red.vekslingstjeneste.nr.1.fjernet) og er foretaget i 2015 og 2016. Vekslingerne fremgår af denne oversigt:

…

1.2.  Dine bemærkninger

Du ringede til Skattestyrelsen d. 22. januar 2019, hvor du oplyste, at du havde vekslet beløb flere gange os (red.vekslingstjeneste.nr.1.fjernet) (red.vekslingstjeneste.nr.1.fjernet) men at du ikke kunne genkende de beskrevne beløb. Du oplyste at du mente, at der måtte være tale om misbrug af din identitet. Vi aftalte at du fik tilsendt kopier af vekslingsbilag som Skattestyrelsen havde fået fra (red.vekslingstjeneste.nr.1.fjernet). Du ville efterfølgende tage kontakt til revisor og indsende materiale.

Du indsendte materiale ved mail af 20. februar 2109. Materialet indeholdt:

-          Brev hvori du beskriver din holdning til vekslingerne, herunder at der må være tale om fejl eller misbrug af dine oplysninger hos vekselfirmaet.

-          Regnskaber for din virksomhed, H1, for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

-          En række kvitteringer for gevinster ved spil hos G1-virksomhed i 2015 og 2016. - Kontoudskrifter fra F1-bank for din private bankkonto og din virksomheds bankkonto.

Din advokat anfører i sin indsigelse til forslag til ændring af din skattepligtige indkomst (brev af 26. februar 2019), at du anerkender disse vekslinger:

23.02.2015, 3.000 (red.valuta.nr.1.fjernet), 22.500 kr.

23.11.2015, 1.300 (red.valuta.nr.1.fjernet), 9.815 kr.

07.04.2016, 5.500 (red.valuta.nr.1.fjernet), 41.470 kr.

Din advokat oplyser, at du ikke vil anerkende den sidste veksling af 13.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) den 21.01.2016.

Din advokat oplyser, at du finder, at materialet fra (red.vekslingstjeneste.nr.1.fjernet) er af tvivlsom karakter, da der er fejl i et af bilagene. Fejlen består i, at (red.vekslingstjeneste.nr.1.fjernet) har registreret et større beløb end nødvendigt til at gennemføre vekslingen. Dog anerkender du vekslingen.

Din advokat henviser desuden til de kvitteringer, du har indsendt fra G2-virksomhed vedrørende G1-virksomhed.

Din advokat oplyser, at du har tilstrækkeligt med midler i dit privatforbrug til at anvende disse, til de vekslinger du accepterer.

Din advokat oplyser i mail af 30.01.2020, i forbindelse med anmodning om aktindsigt, at der vil blive indsendt bemærkninger inden 4 uger.

Skattestyrelsen har ikke modtaget indsigelser eller bemærkninger. …"

Den 8. juli 2020 traf Skattestyrelsen afgørelse om at afvise anmodning om genoptagelse af A skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017.

Den 3. maj 2022 stadfæstede Skatteankenævn København og Bornholm Skattestyrelsens afgørelse af 8. juli 2020. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

"…

Skatteankenævn København og Bornholm

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Skattestyrelsen har den 12. marts 2020 truffet afgørelse vedrørende skatteansættelsen for indkomstårene 2016 og 2017. Afgørelsen er påklaget den 9. juli 2020, men afvist som for sent indgået ved Skatteankestyrelsens afgørelse af den 23. juli 2020.

Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene

2016 og 2017 er af Skattestyrelsen anset for fremsat ved mail af 16. marts

2020. Anmodningen skal derfor behandles efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klagerens repræsentant mener, at det var med urette, at Skattestyrelsen ikke gik i dialog om oplysning af sagen for at opnå en løsning. Han mener derfor, det juridisk set må angribes, at man henset til de komplicerede vekslings- og momsforhold i sagen uden videre lagde til grund, at der ikke var fremkommet faktiske eller retlige forhold, der kunne begrunde en ændret afgørelse. Han mener endvidere, at forvaltningslovens § 7 ikke er iagttaget, idet Skattestyrelsen vidste, at klageren ikke var enig i forslaget og ville fremkomme med en indsigelse. Skattestyrelsen har derfor begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl i forbindelse med afgørelsen af 12.marts 2020. Dette bør efter forvaltningslovens § 7 sammenholdt med skatteforvaltningslovens § 26 medføre, at skatteansættelserne skal genoptages.

Nævnet finder, at klageren ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2016 og 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Den 20. januar 2020 sendte Skattestyrelsen et forslag til klageren vedrørende forhøjelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2016-1017. Den 30. januar 2020 oplyste klageren til Skattestyrelsen, at der ville blive givet indlæg i sagen inden for en frist af 4 uger, da forslaget ikke kunne accepteres. Indsigelse blev først fremsat ved mail af 16. marts 2020, vedhæftet et ikke afsendt brev af 13. februar 2020. Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 12. marts 2020.

Nævnet bemærker, at der i brev af 13. februar 2020, som var vedhæftet mail af 16. marts 2020, blev foreslået en forligsmæssig løsning af skatteansættelserne for indkomstårene 2016 og 2017. Efter afgørelsen blev truffet den 12.marts 2020 har klageren ikke afgivet oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der vil kunne begrunde en ændring af skatteansættelserne.

Nævnet bemærker endvidere, at Skattestyrelsen flere gange har opfordret klageren til at oplyse, hvorvidt der vil blive indsendt yderligere materiale til brug for behandlingen af anmodningen om genoptagelse.

Henset hertil samt til, at klagerens repræsentant i mail af 3. april 2020 til Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke kommer nyt til begæringen om genoptagelse, er det ikke godtgjort, at der er fremsat oplysninger

af faktisk eller retlig karakter, der vil kunne begrunde en ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2016 og 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Skattestyrelsen sendte som anført et forslag til klageren den 20. januar 2020, hvorefter denne anmodede om en 4 ugers frist til at komme med indlæg i sagen. Skattestyrelsen traf afgørelse den 12. marts 2020. Som sagen er oplyst, finder nævnet ikke, at der i forbindelse med denne afgørelse er begået åbenbare sagsbehandlingsfejl, som måtte kunne føre til andet resultat.

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.

…"

Den 5. december 2022 foretog A en politianmeldelse vedrørende dokumentfalsk. Af kvittering for anmeldelsen dateret 6. december 2022 fremgår bl.a.:

"…

Kvittering for anmeldelse til politiet

Politiet har den 05/12-2022 modtaget en anmeldelse om Dokumentfalsk begået den 21/01-2016-10.00 til 21/01-2016-18.00 fra (red.vekslingstjeneste.nr.1.fjernet), Y2-adresse.

Det fremgår af anmeldelsen, at De er forurettet i sagen. Som forurettet vil De få besked fra politiet eller anklagemyndigheden, hvis sagen henlægges, eller hvis sagen sendes i retten.

…"

Forklaring

A afgav forklaring.

A har bl.a. forklaret, at han er (red.alder.nr.1.fjernet), og at han kommer fra Y3-land. Han har været erhvervsdrivende og har haft den samme forretning siden 2011. Han er et familiemenneske. Det er første gang, at han har haft noget med SKAT at gøre.  

Han har vekslet et par gange ved et almindeligt vekselbureau. Der var ikke tale om store beløb.  

Han foretog vekslingerne i 2015, der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, men han foretog ikke vekslingerne i 2016, der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse. Dette kan man se på hans underskrift samt vekslingsmetoden for så vidt angår vekslingen den 23. november 2015. Beløbene fra 2015 stammer fra G1-virksomhed, hvilket han har beviser for i form af kuponer.  

Da han modtog brev fra SKAT vedrørende vekslingerne, fik han et chok, da der var tale om et stort beløb. Han fik kontaktoplysninger på sin forhenværende advokat i sagen, IK, igennem nogle venner. Han tog kontakt til IK i april/maj 2019, som oplyste, at han ville klare sagen.

Han ved ikke, hvorfor IK i indsigelsen af 5. april 2019 skrev, at han anerkendte at have foretaget vekslingen den 7. april 2016.  

Han genkender brevet fra Skattestyrelsen vedrørende udsættelse af frist for indsigelse dateret 4. februar 2020. Efter modtagelse af brevet kontaktede han IK, som oplyste, at han ville se på det. Han hørte imidlertid ikke fra IK. Hver gang han kontaktede IK, gik det ikke, som det skulle. IK oplyste altid, at han ville vende tilbage hurtigst muligt, men han vendte ikke tilbage, fordi han havde travlt. Han betalte en advokat, som ikke gjorde det arbejde, som han skulle.

Han gjorde IK opmærksom på, at han ikke var enig i brevene fra SKAT. Han rettede ikke direkte henvendelse til SKAT og gjorde SKAT opmærksom på det. Han kontaktede kun SKAT igennem IK. Han sendte bilag direkte til SKAT.  

Der blev ikke foretaget en politianmeldelse af forholdet før politianmeldelsen dateret 6. december 2022, fordi IK havde oplyst, at han ville anmelde forholdet til politiet ved sagens påbegyndelse. Han hørte derefter ikke mere fra ham. Revisoren syntes heller ikke, at IK virkede skarp nok. Revisoren anbefalede ham derfor at antage en anden advokat. Denne advokat spurgte IK om politianmeldelse, hvortil IK oplyste, at han ikke havde foretaget en anmeldelse. Han tror, at mødet med den nye advokat, hvor han blev opmærksom på, at forholdet ikke var blevet politianmeldt, var i 2021. Den nye advokat sagde, at han skulle anmelde forholdet, og det gjorde han derefter sammen med sin revisor. Forholdet blev først anmeldt i 2022 pga. corona, da møder blev aflyst. Han har anmeldt vekslingerne i 2016 og ikke kun en af vekslingerne, som det fremgår af politianmeldelsen.  

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført:

"Det retlige grundlag

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. har følgende ordlyd:

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk.

1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejen-

domsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

Af den Juridiske Vejledning 2022 afsnit A.A.8.2.1.2.2 fremgår følgende vedrørende betingelserne for genoptagelse:

"Borgeren har retskrav på genoptagelse af ansættelsen, hvis der fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring. Se SFL § 26, stk. 2.

 

Hvis de nu fremlagte oplysninger ikke tidligere har dannet grundlag for ansættelsen, kan de give adgang til genoptagelse. Oplysningerne behøver således ikke være nye i objektiv forstand. Oplysningerne kan enten angå det faktiske grundlag for ansættelsen eller det retlige grundlag. Borgeren/virksomheden kan fx have fremskaffet. et nyt bilag, der dokumenterer faktiske forhold, eller kan have fremfundet retspraksis, der støtter det ønskede resultat.

 

Genoptagelse kan også være begrundet i, at en tidligere ansættelse er behæftet med sagsbehandlingsfejl, hvorved der er svigtet en garanti for ansættelsens rigtighed. Se A.A.7.4 og A.A.7.5.

 

Det er tilstrækkeligt, at borgeren med de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindeligt blev foretaget."

…

Indledningsvist skal det bemærkes, at Skattestyrelsen fejlagtigt har opfattet sagsøgers tidligere repræsentants bemærkninger af 13. februar 2020 som en anmodning om genoptagelse. Dette er ikke korrekt og Skattestyrelsen har fastholdt den fejlagtige opfattelse uanset at sagsøgers tidligere repræsentant har klarlagt forholdet.

Bemærkningerne af 13. februar 2020 har haft til formål at igangsætte yderligere drøftelser mellem Skattestyrelsen og sagsøger, med henblik på at opnå en, efter den tidligere repræsentant, mindelig løsning. Det forhold, at bemærkningerne først blev fremsendt efter, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse i sagen, ændrer ikke herved.

Det er sagsøgers opfattelse, at Skattestyrelsen i denne forbindelse burde have kontaktet sagsøgers tidligere repræsentant inden afgørelse blev truffet i overensstemmelse med det i mail af 30. januar 2020 anførte, hvor repræsentanten tog forbehold for at fremkomme med yderligere.

Sagsøger gør gældende, at sagen skal genoptages idet Skattestyrelsen ikke har inddraget væsentlige forhold af betydning for ansættelsen. For så vidt angår veksling af valuta kan det oplyses, at sagsøger ikke har været bekendt, at sagsøgers oplysninger blevet misbrugt af vekselbureauet. Ifølge statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) hvidvaskede vekselkontorer årligt for omkring to til tre milliarder kroner for den kriminelle verden. På baggrund heraf lancerede (red.tv.kanal.nr.1.fjernet) i 2016 dokumentaren "(red.titel.nr.1.fjernet)".

Dokumentaren viser resultatet af en landsdækkende test af vekselbureauer med skjult kamera. Baggrunden for programmet var at kontrollere hvorvidt vekselbureauer overholder de mest basale regler i hvidvaskloven såsom eksempelvis reglerne om legitimation af kunder. Særligt legitimation af kunder udgør en risikofaktor som er set udnyttet af vekselbureauer. IT-systemerne hos vekselbureauer er indrettet således, at der ikke kan foretages valutakøb eller pengeoverførsel, medmindre systemet fodres med kundens legitimation. I henhold til Finanstilsynets hvidvaskvejledning udgør en sådan tilstrækkelig legitimation bl.a. pas, kørekort, sygesikringskort mv. IT-systemet kan imidlertid ikke sammenholde den legitimation der indtastes med, den person som står fysisk på vekselbureauets adresse. Dette muliggør, at vekselbureauer har kan tilbyde en ekstra "service" til kriminelle, der ønsker at overføre penge, uden samtidig at risikere at deres identitet bliver afsløret. I praksis løser vekselbureauerne dette, ved at genbrugte legitimation fra øvrige kunder, som fremviser legitimation, så systemet tillader at veksling foretages.

I skattemæssig henseende er det afgørende, at sagen oplyses i tilstrækkelig grad således, at det kan klarlægges hvem rette skattesubjekt er. Sagsøger er først i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af indkomstårene 2016 og 2017 blevet bekendt med, at sagsøgers identitet er misbrugt.

Dette forhold anser Skattestyrelsen ligeledes for at være afgørende for ansættelsen, idet Skattestyrelsen i sin afgørelse anfører:

"Du har oplyst, at du mener der er tale om fejl eller misbrug af din identitet vedrørende vekslingen den 21. januar 2016. Du har ikke fremsendt dokumentation for, at din identitet er blevet misbrugt, for eksempel i form af en politianmeldelse. Derfor anser Skattestyrelsen det ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at din identitet er blevet misbrugt." [min understregning]

Det bemærkes, at sagsøger på baggrund af Skattestyrelsens afgørelse har politianmeldt forholdet og sagsøger gør således gældende, at sagen skal genoptages på baggrund heraf, idet der er tale om en faktisk oplysning som har betydning for sagen. Skattestyrelsen anfører ligeledes, at dette har betydning for sagsøgers skatteansættelse, idet Skattestyrelsen lægger til grund, at sagsøger har opfyldt sin bevisbyrde ved politianmeldelse.

Sagsøgte har henvist til, at anmeldelsen er indgivet den 3. august 2022, herunder at den er indgivet 3,5 år efter at A har oplyst Skattestyrelsen at han ikke havde foretaget vekslingen. Sagsøger forstår sagsøgtes anbringende således, at sagsøgte mener, at det ikke længere er muligt for Skattestyrelsen at genoptage sagen, idet sagsøger ikke foretog en politianmeldelse straks.

Det anførte bunder i en misforståelse, idet en politianmeldelse i sagens natur altid vil blive foretaget efter Skattestyrelsens behandling af sagen, idet sagsøger først i forbindelse med Skattestyrelsens henvendelse vil blive bekendt med misbruget. At en politianmeldelse ikke foretages straks, er således ikke udtryk, at sagen ikke kan genoptages. Sagsøgte har da heller ikke henvist til hvilken hjemmel der skulle støtte dette fejlagtige synspunkt. Det bemærkes, at sagen siden Skattestyrelsen igangsatte behandlingen, har været under behandling og derfor kan genoptages jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

For så vidt angår sagsøgtes opfordring B, skal det bemærkes, at Skattestyrelsen har nægtet at genoptage indkomstårene 2016 og 2017.

Spørgsmålet om genoptagelse er til behandling i nærværende sag.

I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen er det til Skattestyrelsen oplyst, at der er foretaget efterposteringer fra bogføring til regnskab. Sagsøger har i den forbindelse undersøgt forholdet nærmere og var således i færd med at fremskaffe yderligere materiale, inden Skattestyrelsen traf afgørelse.

Sagsøger gør gældende, at Skattestyrelsens afgørelse (bilag 6) er behæftet med materielle fejl, idet Skattestyrelsen konsekvent baserer sin afgørelse på sagsbehandlerens opfattelse, som ikke er yderligere belyst på trods af, at det er oplyst, af sagsøgers tidligere repræsentant, at repræsentanten vil fremkomme med yderligere.

Når der henses til at sagsøger først i forbindelse med sagens behandling er blevet bekendt med misbrug af sine oplysninger, herunder at der er tale om ordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, gør sagsøger samlet gældende, at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 kan genoptages."

Skatteministeriets departement har i sit påstandsdokument anført:

"3.1 Betingelserne for ordinær genoptagelse er ikke opfyldt

 

A har ikke godtgjort, at betingelserne for ordinær genoptagelse i relation til indkomstårene 2016 og 2017 er opfyldt, idet han ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændret skatteansættelse.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal den, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremsende oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er opfyldt, jf. f.eks. SKM2014.183.ØLR. A har ikke løftet bevisbyrden herfor.

A anførte i stævningen (side 6), at hans tidligere repræsentants henvendelse af 16. marts 2020 (bilag 1, s. 4) ikke var udtryk for en genoptagelsesanmodning. A tidligere repræsentant har imidlertid netop i e-mailen af 16. marts 2020 (bilag 1, s. 5) tiltrådt, at der var tale om en genoptagelsesanmodning, og har i samme forbindelse oplyst, at der ikke ville blive fremlagt yderligere materiale. Det er derfor ikke korrekt, når A anfører, at det ikke var en genoptagelsesanmodning.

Det er heller ikke korrekt, når A i stævningen (side 4) anfører, at Skattestyrelsen stiltiende accepterede anmodningen om fristudsættelse. Som anført ovenfor har Skattestyrelsen netop fremsendt et brev til A (bilag A), hvori det blev oplyst, at fristen for indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev udsat til den 1. marts 2020.

A gør i stævningen (side 7) gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 12. marts 2020 er behæftet med materielle fejl, da Skattestyrelsen traf afgørelse forud for, at A tidligere partsrepræsentant havde afgivet bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, men synspunktet er ikke korrekt.

I tilknytning hertil bemærkes, at Skattestyrelsen havde fastsat en frist for bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 10. januar 2020, og A fremkom ikke med bemærkninger forud for den fastsatte - og oplyste - frist (1. marts 2020). Skattestyrelsen har således været berettiget til at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

Som beskrevet ovenfor under pkt. 2 har A ad flere omgange haft mulighed for at fremkomme med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændret skatteansættelse. Dette er ikke sket.

Indsigelsen, der først er afsendt den 16. marts 2020, indeholdt ingen oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der kan begrunde en ændret skatteansættelse. Indsigelsen indeholdt derimod et forligsforslag stilet til Skattestyrelsen.

A bemærkninger til Skatteankenævn København og Bornholm afgivet den 26. april 2022 (bilag E) indeholder heller ingen faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde en ændret skatteansættelse.

Heller ikke i forbindelse med stævningen har A fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændret skatteansættelse.

A har i stævningen (side 7) og replikken (side 2) anført, at han efter Skattestyrelsens afgørelse har politianmeldt forholdet vedrørende vekslingen den 21. januar 2016, da han er af den opfattelse, at hans identitet er blevet misbrugt.

A fremlagde den 24. marts 2023 en kvittering for politianmeldelse dateret den 6. december 2022 (bilag 10). Det fremgår af kvitteringen, at anmeldelsen er indgivet den 5. december 2022. Anmeldelsen vedrører dokumentfalsk i perioden 21. januar 2016 kl. 10 til 21. januar 2016 kl. 18 fra (red.vekslingstjeneste.nr.1.fjernet) Y2-adresse har ikke fremlagt politianmeldelsen på trods af ministeriets gentagne opfordringer (A) herom.

Anmeldelsen er indgivet den 5. december 2022 og var altså - desuagtet det anførte i stævningen og replikken - ikke indgivet på tidspunktet for A stævning, men først 3 dage efter A replik af 2. december 2022 og mere end 3.5 år efter, at A oplyste Skattestyrelsen om, at han ikke havde foretaget vekslingen den 21. januar 2016 (bilag F).

Som anført i svarskriftet (side 6) er det særdeles bemærkelsesværdigt, at A ikke allerede i 2019 anmeldte forholdet, da han fik kendskab til de omhandlede vekslinger. A blev den 14. januar

2019 anmodet om materiale vedrørende vekslingerne foretaget i 2015-2016, herunder vekslingen foretaget den 21. januar 2016 (bilag 3, side 3). A kontaktede Skattestyrelsen den 22. januar 2019 vedrørende Skattestyrelsens brev af 14. januar 2019, og han har således senest på dette tidspunkt været bekendt med forholdet vedrørende vekslingerne (bilag 3, side 3). Bevisværdien af anmeldelsen skal ses i lyset heraf.

Anmeldelsen udgør derfor ikke en oplysning af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen af hans skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Det bestrides i øvrigt, at ministeriet er enig i, at en politianmeldelse i sig selv udgør tilstrækkelig dokumentation.

A har i processkrift 1 (side 2) anført, at han også bestrider, at han har foretaget vekslingen på 41.740 kr., der blev foretaget den 7. april 2016. Det bemærkes, at A tidligere har anerkendt vekslingen, at han har foretaget denne veksling, og det er uklart, hvorfor han nu bestrider dette (bilag F). A skiftende forklaringer skærper hans bevisbyrde for, at han ikke har foretaget denne veksling, jf. f.eks. UfR 1988.906/2 H, UfR 2007.1492 H og UfR 2011.1114 H. Den fremlagte kvittering for politianmeldelse vedrører også kun vekslingen den 21. januar 2016. Det må derfor bevismæssigt lægges til grund, at A ikke har politianmeldt vekslingen den 7. april 2016.

A har undladt at besvare Skatteministeriets opfordring B med henvisning til, at Skatteankenævnet ikke har behandlet hans skattepligtige indkomst i afgørelsen. Det bemærkes, at A har nedlagt påstand om genoptagelse af indkomstårene 2016 og 2017. A har imidlertid kun bestridt at have foretaget vekslinger foretaget i 2016, og det er derfor uklart, på hvilket grundlag han påstår genoptagelse for indkomståret 2017.

A har dermed ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændret skatteansættelse. Han har dermed ikke godtgjort, at betingelserne for ordinær genoptagelse i relation til indkomstårene 2016 og 2017 er opfyldt.

3.2 Ikke grundlag for hjemvisning

 

Som anført ovenfor er der ikke begået sagsbehandlingsfejl, og der er derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skatteankenævn København og Bornholm. A har da heller ikke gjort noget gældende til støtte for, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

  

Rettens begrundelse og resultat

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 skal den, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Retten lægger til grund, at den nye faktiske oplysning, der skal danne grundlag for en genoptagelse af A skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 er politianmeldelsen vedrørende vekslingen den 21. januar 2016 foretaget af A den 5. december 2022.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 skal nye faktiske oplysninger for indkomståret 2016 fremlægges senest den 1. maj 2020. Da politianmeldelsen først blev foretaget den 5. december 2022 finder retten, at politianmeldelsen ikke blev fremlagt inden fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, hvorfor politianmeldelsen ikke kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2016. Som sagen er oplyst for retten, finder retten i øvrigt, at der ikke inden fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 blev fremlagt andre faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2016 og 2017. Retten finder derfor, at betingelserne for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 ikke er opfyldt.  

Som sagen er oplyst for retten, finder retten det ikke bevist, at der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan begrunde, at Skatteankenævn København og Bornholms afgørelse af 3. maj 2022 skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Retten tager derfor Skatteministeriets departements frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 60.000 kr. Skatteministeriets departement er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriets departement frifindes.

              

H1 skal til Skatteministeriets departement betale sagsomkostninger med 60.000 kr.  

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.