R1 Advokatpartnerselskab har på vegne af H1 ApS (herefter selskabet) ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 % af 101.600,02 kr. ekskl. moms for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Landsskatteretten.

Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
SKAT (nu Skattestyrelsen) traf den 25. juli 2017 afgørelse om at ændre selskabets momstilsvar for 24 afregningsperioder i perioden fra juni måned 2014 til februar måned 2017.

Selskabet påklagede den 21. september 2017 SKATs afgørelse til Skatteankestyrelsen.

På vegne af selskabet indsendte Rådgiver1 den 22. marts 2018 en anmodning om genoptagelse af selskabets momstilsvar for 26 afregningsperioder i perioden fra juni måned 2014 til februar 2017 til SKAT.

Den 12. november 2018 stiftede Rådgiver1 sammen med Rådgiver2 og Rådgiver3 partnerselskabet R1 Advokatpartnerselskab.

Skattestyrelsen sendte den 14. januar 2019 et forslag til afgørelse om genoptagelse af selskabets momstilsvar og ændring heraf til Rådgiver1.

Rådgiver1, Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen korresponderede efterfølgende om genoptagelse af SKATs afgørelse af 25. juli 2017. Af Skattestyrelsens telefonnotat herfra fremgik følgende:

"31. januar 2019
Advokat Rådgiver1 (Rådgiver1) ringer dags dato. Rådgiver1 ønsker oplyst, om ut. har talt med SANST.

Ut. oplyser Rådgiver1 om, at det blev aftalt ved telefonsamtale den 7. januar 2019, at Rådgiver1 skulle tage kontakt til SANST og fremkomme med noget på skrift."

SANST.
[Navn udeladt på Skatteankestyrelsens medarbejder], SANST, ringer herefter til ut. [Navn udeladt på Skatteankestyrelsens medarbejder] oplyser, at hun har talt med Rådgiver1 adskillige gange vedrørende sagen.

Der tales om sagen og ut. gennemgår tidsforløbet:

[…]

[Navn udeladt på Skatteankestyrelsens medarbejder] oplyser, at det er SANST holdning, at enhver frist i skatteforvaltningsloven er suspenderet, når en sag påklages rettidigt. Således er det SANST holdning, at en part i en klagesag til ethvert tidspunkt kan fremsende oplysninger til brug for klagesagen.

Der tales om sagen og dennes oplysninger.

[Navn udeladt på Skatteankestyrelsens medarbejder] oplyser, at hun efter samtalen ikke er helt sikker. [Navn udeladt på Skatteankestyrelsens medarbejder] opfordrer derfor ut. til at kontakte Proces i SKTST i forhold til spørgsmålet.

6. februar 2019.
Ut. taler dags dato med [navn udeladt på Skattestyrelsens medarbejder], Proces 1.

[Navn udeladt på Skattestyrelsens medarbejder] oplyser, at sagen skal behandles således, at når der er klaget over afgørelsen fra SKAT, så suspenderes fristerne for så vidt angår disse perioder. Klagesagen er således en aktiv sag, og så længe denne sag er "åben" hos SANST, har parten mulighed for at fremkomme med oplysninger til brug for sagen.

Fremsendelsen af oplysningerne til SKTST den 22. marts 2018 skal således forstås som oplysninger/dokumentation vedrørende klagesagen i forhold til den oprindelige afgørelse fra SKAT. Der er således ikke tale om en genoptagelse i forhold til SFL, idet dokumentationen vedrører de perioder, som er behandlet i klagesagen, og som er åben hos SANST.

SKTST kunne således i forbindelse med modtagelsen af oplysninger have sendt disse til SANST til behandling under sagen, eller SKTST kan vælge at bruge bestemmelsen i SFL § 35a, stk. 5, og behandle sagen med den konsekvens, at klagesagen bortfalder. Dette kræver enighed fra parten ift. at SKTST skal kunne behandle sagen.

De fremsendte oplysninger kan således aldrig blive en anmodning om genoptagelse, idet den oprindelige sag ikke er lukket, men stadig verserende hos SANST. Det er således en konsekvens ved de meget lange sagsbehandlingstider hos Landsskatteretten, at parterne gives meget lang tid til at fremkomme med de fornødne oplysninger. Det forekommer underligt, at SANST ikke har oplyst herom i forbindelse med den oprindelige henvendelse til SANST i forhold til spørgsmålet om en opdeling i forhold til ordinære og ekstraordinære perioder ud fra betragtninger om genoptagelse.

Det der skal ske herfra er en underretning af kammeradvokaten, Rådgiver1 og en gennemgang af de resterende momsperioder:
-          Juni, juli, august, september, oktober, november og december 2014.
-          Januar 2015.

8. februar 2019.
Ut. ringer dags dato til kammeradvokaten og oplyser om ovenstående til orientering. Der tales kort om sagen.

Ut. ringer dags dato til advokat Rådgiver1 og oplyser om ovenstående. Det beklages, at der er givet forkert vejledning tidligere i sagen. Det oplyses, at der vil blive udarbejdet et nyt forslag til afgørelse i sagen.

Der tales kort om SFL § 35a, stk. 5. Advokat Rådgiver1 oplyser, at parten er indforstået med en genoptagelse efter § 35a, stk. 5 med den konsekvens, at sagen genoptages og den tidligere afgørelse ændres. Endvidere er advokaten indforstået med, at klagen over den oprindelige afgørelse fra det daværende SKAT dermed bortfalder.
[…]"

Rådgiver1 fremkom efterfølgende med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af 14. januar 2019.

Som følge heraf sendte Skattestyrelsen den 12. marts 2019 et nyt forslag til afgørelse, hvormed forslag til afgørelse af 14. januar 2019 bortfaldt i sin helhed.

Den 8. og 9. april 2019 indsendte Rådgiver1 bemærkninger til Skattestyrelsens nye forslag til afgørelse.

Ved afgørelse af 17. april 2019 imødekom Skattestyrelsen Rådgiver1s anmodning om genoptagelse og ændring af selskabets momstilsvar for 26 afregningsperioder i perioden fra juni måned 2014 til februar 2017.

Endvidere genoptog og ændrede Skattestyrelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, selskabets momstilsvar for november måned 2016.

Skattestyrelsen sendte til orientering den 21. juni 2019 afgørelsen af 17. april 2019 til Skatteankestyrelsen, der ved brev af 26. juni 2019 meddelte selskabet, at klagen var kaldt tilbage, og at Skatteankestyrelsen ikke ville gøre mere ved sagen.

Den 13. november 2019 anmodede Rådgiver1 Skatteankestyrelsen om en kopi af brevet af 26. juni 2019.

R1 Advokatpartnerselskab ansøgte på vegne af selskabet den 14. november 2019 om omkostningsgodtgørelse med 100 % af et beløb på 101.600,02 kr. ekskl. moms for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Landsskatteretten. Af ansøgningsblanketten fremgik det blandt andet, at kravet på omkostningsgodtgørelse var overdraget til R1 Advokatpartnerselskab.
Vedlagt ansøgningen var faktura med fakturanr. 1168, der var udstedt den 13. november 2019 til selskabet af R1 Advokatpartnerselskab. Fakturaen var på 127.000,03 kr. inkl. moms, hvoraf 101.600,02 kr. udgjorde udgifter til sagkyndig bistand, mens 25.400,01 kr. udgjorde moms. Af fakturaen fremgik det, at den ydede bistand havde vedrørt gennemgang af sagsmateriale, indhentelse af sagsmateriale, juridiske undersøgelser, møder med selskabet, vurdering af sagen, spørgsmål om genoptagelse og korrespondance og telefonsamtaler med SKAT, Skattestyrelsen og selskabet, og at den ydede bistand havde udgjort 31,5 timer.

Endvidere var der med ansøgningen vedlagt Skattestyrelsens afgørelse af 17. april 2019 og Skatteankestyrelsens brev af 26. juni 2019.

Skattestyrelsen sendte den 30. juni 2020 et brev til selskabet med R1 Advokatpartnerselskab som kopimodtager, hvoraf der fremgik følgende:

"Skattestyrelsen er ved at behandle H1 ApS ansøgning om omkostningsgodtgørelse, men vi har brug for at få flere oplysninger.

Derfor beder vi om at få dette senest den 22. juli 2020:

·         Meddelelse fra Skatteankestyrelsen om visitering efter skatteforvaltningsloven § 35 b, stk. 4.

·         Tidsforbruget og en redegørelse - honoraret på regningen skal være delt op for hver instans. Der skal stå, hvor mange timer der er brugt. Det skal også stå klart på regningen, hvilke udgifter der er godtgørelsesberettigede, og hvilke der ikke er.

·         Der er medsendt et brev fra Skatteankestyrelsen dateret den 26. juni 2019, om at klagen er tilbagekaldt. Der er medsendt en genoptagelsesafgørelse fra Skattestyrelsen dateret den 17. april 2019.

·         Det fremgår af fakturaen, at der er udført arbejde vedrørende genoptagelse af sagen ved 1. instans (SKAT/Skattestyrelsen). Det fremgår videre, at der er udført arbejde vedrørende korrespondance med SKAT/Skattestyrelsen.

·         Beskriv kort det arbejde, som rådgiveren har udført ved hver instans, hhv. Skatteankestyrelsen/LSR og SKAT/Skattestyrelsen. Reglerne står i bekendtgørelse nr. 1122 af 15. november 2019, § 4.

·         Genoptagelsesafgørelsen af 17. april 2019 - det fremgår af ansøgningen om omkostningsgodtgørelsen, at der er opnået medhold med 75% i genoptagelsesafgørelsen. Den beløbsmæssige opgørelse bedes uddybet.

[…]"

R1 Advokatpartnerselskab besvarede Skattestyrelsens brev med følgende:

"For så vidt angår spørgsmålet vedr. SFL § 35 b stk. 4 forstår vi ikke spørgsmålet. Klager er en virksomhed, hvorfor klagen skal behandles af Landsskatteretten. Af vores regning 1169 fremgår, at der er anvendt 72 timer. Alle disse timer er godtgørelsesberettigede. Timerne vedrører kun én instans.

I anfører: "Det fremgår af fakturaen, at der er udført arbejde vedrørende genoptagelse af sagen ved 1. instans (SKAT/Skattestyrelsen). Det fremgår videre, at der er udført arbejde vedrørende korrespondance med SKAT/Skattestyrelsen."

Det af jer anførte er ikke korrekt, jf. ovenfor. I bedes venligst redegøre og dokumentere synspunktet.

For så vidt angår medholdsprocenten vedrørte SKATs afgørelse et beløb på 18.080.221 kr. Skattestyrelsen nedsatte dette beløb med ca. 13.600.000 kr., dvs. ca. 75%. Beløbet på de 13,6 mio kr. fås ved at lægge tallene i højre spalte sammen i afgørelsen af 17. april 2019."

Skattestyrelsen fremkom ved brev af 9. oktober 2020 med en uddybning af de anmodede oplysninger og baggrunden herfor samt en nærmere henvisning til, hvilke sager anmodningen vedrørte, hvilket var oplistet således i brevet:

"Skattestyrelsen er ved at behandle to ansøgninger om omkostningsgodtgørelse til jeres sagkyndige bistand til H1 ApS.

Det drejer sig om denne ansøgning om omkostningsgodtgørelse til faktura 1168, samt vores journalnummer 20-0819802, hvor der ansøges om acontoudbetaling til faktura 1169.

Den 30. juni 2020 skrev vi til H1 ApS med kopi til jer og bad om oplysninger i begge sager.
[…]"

Den 18. november 2020 sendte Skattestyrelsen et forslag om ikke at imødekomme ansøgningen om omkostningsgodtgørelse til selskabet med R1 Advokatpartnerselskab som kopimodtager.

R1 Advokatpartnerselskab indsendte den 26. marts 2021 bemærkninger til forslaget, hvoraf der blandt andet fremgik følgende:

"[…]
Vi kan konstatere, at der som følge af, at der er rettet henvendelse vedr. to fakturaer, j. nr. 19-0819802 og j. nr. 19-0821213, fra vores side er foretaget et fælles svar. Dette skyldes bl.a., at det i Skattestyrelsens brev af fx 30. juni 2020 ikke fremgår, hvilken faktura, der henvises til.

Supplerende sagsfremstilling
Den 7. oktober 2020 sender vi følgende svar vedr. j. nr. 19-0819802, men den vedrører som bekendt begge sager:

[…]

Derimod har Skattestyrelsen blot gentaget spørgsmålet i brev af 9. oktober 2020:

Det fremgår af fakturaen, at der er udført arbejde vedrørende genoptagelse af sagen ved 1. instans (SKAT/Skattestyrelsen). Det fremgår videre, at der er udført arbejde vedrørende korrespondance med SKAT/Skattestyrelsen.

Det anførte er ikke korrekt.

Følgende fremgår af faktura 1168: "spørgsmål om genoptagelse".

Dette spørgsmål vedr. ikke 1. instans. Det fremgår af brevet af 26. juni 2019 fra Skatteankestyrelsen:

Skattestyrelsen har oplyst, at jeres repræsentant den 8. februar 2019 overfor Skattestyrelsen har oplyst, at I er enige i, at Skattestyrelsen genoptager sagen.

På dette tidspunkt verserede sagen ved 2. instans i Skatteankestyrelsen.

Derfor er det ikke korrekt, at arbejdet vedrører 1. instans.

Dermed er det også dokumenteret, at der er korrespondance med Skattestyrelsen på fakturaen ved klagesagen vedrørende 8. februar 2019, hvor sagen stadig verserede ved Skatteankestyrelsen.

Fakturaen 1168 vedrører kun én instans. Jeg vil gerne gentage mail af 7. oktober 2020, der også gælder faktura 1168:

Alle disse timer er godtgørelsesberettigede. Timerne vedrører kun én instans.

Det bemærkes, at der er tale om sag til 18 millioner kroner, hvor der blev opnået medhold i mere end 13 mio. kr., hvorfor en regning på 101.600 kr. er relativt beskeden.
[…]"

Skattestyrelsen sendte den 16. april 2021 et nyt forslag om ikke at imødekomme ansøgningen om omkostningsgodtgørelse til selskabet med R1 Advokatpartnerselskab som kopimodtager.

Ved e-mail af 4. maj 2021 fremkom R1 Advokatpartnerselskab med følgende bemærkninger:

"Der er frist for indlevering af bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse i ovenstående sag i dag.

Du skriver i forslaget, at det alene er udgifter til sagkyndig bistand til at udarbejde selve klagen, som er omfattet af omkostningsgodtgørelse. Praksis med, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse for genoptagelsessager, som er genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, er ny for os, og skal vel indledningsvist afklares. Vi vil derfor høre, om du kan fremlægge afgørelser fra 2017 eller 2018, hvor man har givet afslag på omkostningsgodtgørelse for sager, som er genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5?" 

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

"Vores bemærkninger og begrundelse før 1. høring

Der kan udbetales omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand ved klage til Landsskatteretten. Der ydes derimod ikke omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand til en sag ved første administrative instans (Skattestyrelsen).

Det fremgår af fakturaen, at der er udført arbejde vedrørende genoptagelse af sagen ved 1. instans hos SKAT/Skattestyrelsen. Det fremgår videre, at der er udført arbejde vedrørende korrespondance med SKAT/Skattestyrelsen.

Vi kan ikke dække udgifter til rådgiver i genoptagelsessagen ved Skattestyrelsen.
Korrespondance med Skattestyrelsen om genoptagelsessagen er ikke godtgørelsesberettiget. Dette følger af skatteforvaltningsloven § 55 modsætningsvis.

Det fremgår af den medsendte afgørelse i genoptagelsessagen, at selskabet den 8. februar 2018 har oplyst, at de er enige i, at Skattestyrelsen genoptager sagsbehandlingen. Skattestyrelsen har genoptaget sagen efter skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 5. Klagen af 21. september 2017 anses derfor for tilbagekaldt i medfør af skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 5, sidste pkt.

Vi har ikke modtaget oplysninger om en opdeling af størrelsen af honoraret for arbejdet ved hver instans. Vi har ikke modtaget oplysninger om anvendt antal timer pr. instans. Vi har heller ikke modtaget en kort beskrivelse af det arbejde, som R1 Advokatpartnerselskab har udført ved hver instans.

Det ikke er muligt at opdele fakturaen på dels arbejdet med genoptagelsessagen og dels klagesagen. Vi kan dermed ikke opdele honoraret på, hvilken sagkyndig bistand der er godtgørelsesberettiget, og hvilken sagkyndig bistand der ikke er godtgørelsesberettiget.

På den baggrund kan vi ikke udbetale omkostningsgodtgørelse til bistand ydet af rådgiver for faktura 1168.

Derfor foreslår vi, at vi ikke imødekommer ansøgningen.

Vores bemærkninger og begrundelse efter 1. høring

Vi henviser til, at det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse i genoptagelsessagen fra 17. april 2019, at rådgiver bad om genoptagelse af sagen hos Skattestyrelsen den 22. marts 2018. Der foreligger ikke en afgørelse fra Landsskatteretten, da klagen blev tilbagekaldt, jf. skatteforvaltningsloven § 35a, stk.5.

Det er alene er udgifter, der direkte vedrører klagesagen, der er godtgørelsesberettigede.

Vi bemærker, at der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ved en påklaget sag uanset om sagen gennemføres til formel afgørelse.

Der gives dermed omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand til at udarbejde selve klage, selvom klagen bliver tilbagekaldt, fordi Skattestyrelsen efter enighed med virksomheden, i forbindelse med indsendelse af klagen til Landsskatteretten, vælger at genoptage sagen.

Det præciserer hermed, at der alene gives omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand i forbindelse med selve klagen til Landsskatteretten.

Derimod ydes der ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand i forbindelse med genoptagelse af sagen ved Skattestyrelsen, jf. skatteforvaltningsloven § 55, stk. 1, modsætningsvis.

Der er i nærværende sag tale om, at sagen er genoptaget hos Skattestyrelsen.

Dermed har vi i breve af 30. juni 2020 og 9. oktober 2020 bedt om en opdeling af honoraret på R1 Advokatpartnerselskabs arbejde på henholdsvis klagesagen og genoptagelsessagen.

Der er indsendt en klage til Skatteankestyrelsen den 21. september 2017 over SKATs afgørelse af 25. juli 2017. Der er godtgørelse til udarbejdelse af denne klage.

Rådgiver henviser til, at det fremgår af brevet af 26. juni 2019 fra Skatteankestyrelsen, at Skattestyrelsen har oplyst, at selskabets repræsentant den 8. februar 2019 overfor Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet og Skattestyrelsen er enige om, at Skattestyrelsen genoptager sagen.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse i genoptagelsessagen, at selskabet den 8. februar 2018 har oplyst, at de er enige i, at Skattestyrelsen genoptager sagsbehandlingen.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse i genoptagelsessagen fra 17. april 2019, at rådgiver bad om genoptagelse af sagen den 22. marts 2018.

Det er ubestridt at virksomheden den 22. marts 2018 bad om genoptagelse af sagen hos Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen kan ikke genoptage en sag efter skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 5, uden at der er enighed mellem selskabet og Skattestyrelsen om at sagen genoptages.

Vi lægger på den baggrund til grund, at aftalen om, at selskabet og Skattestyrelsen er enige om, at Skattestyrelsen skal genoptage sagen efter skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 5, må være indgået inden 22. marts 2018.

Den del af udgifterne der vedrører genoptagelsessagen ved Skattestyrelsen er ikke omfattet af skatteforvaltningsloven § 55.

Det er dermed ikke afgørende, at klagesagen ved Landsskatteretten endnu ikke er tilbagekaldt.

Det afgørende er, om den sagkyndige bistand der er udført, vedrører genoptagelse af sagen, da der ikke er godtgørelse til sagkyndig bistand til dette arbejde.

Da der ikke ydes omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand i forbindelse med genoptagelse af sagen ved Skattestyrelsen, jf. skatteforvaltningsloven § 55, stk. 1, modsætningsvis, skal der foretages en opdeling af faktura 1168, jf. bekendtgørelse nr. 1122 af 15. november 2019, § 4.

Da vi ikke har modtaget en opgørelse over, hvilken sagkyndig bistand der er godtgørelsesberettiget, og hvilken sagkyndig bistand der ikke er godtgørelsesberettiget, kan vi ikke udbetale godtgørelse til faktura 1168. Dette følger af skatteforvaltningsloven § 55 samt bekendtgørelse nr. 1122 af 15. november 2019, § 4.

Rådgiver bemærker, at der er tale om sag til 18 millioner kroner, hvor der i genoptagelsessagen blev opnået medhold i mere end 13 mio. kr., hvorfor en regning på 101.600 kr. er relativt beskeden.

Vi bemærker hertil, at vi ikke i denne sag har taget forbehold for rimelighed af honoraret. Vi stiller dermed ikke spørgsmål ved rimeligheden af størrelsen af honoraret.

Vores forslag til afgørelse vedrører alene forholdet omkring, at der udelukkende kan udbetales godtgørelse, hvis det arbejdet der er udført er godtgørelsesberettiget efter § 55.

Vi har ikke modtaget oplysninger om en opdeling af størrelsen af honoraret for arbejdet som R1 Advokatpartnerselskab har udført vedrørende henholdsvis klagen indsendt den 21. september 2017 og genoptagelsessagen der er opstartet den 22. marts 2018.

Vi har ikke modtaget oplysninger om anvendt antal timer som R1 Advokatpartnerselskab har udført vedrørende henholdsvis klagen indsendt den 21. september 2017 og genoptagelsessagen der er opstartet den 22. marts 2018.

Vi har heller ikke modtaget en kort beskrivelse af det arbejde, som R1 Advokatpartnerselskab har udført vedrørende henholdsvis klagen indsendt den 21. september 2017 og genoptagelsessagen der er opstartet den 22. marts 2018.

Det ikke er muligt at opdele fakturaen på, dels arbejdet med genoptagelsessagen og dels klagesagen. Vi kan dermed ikke opdele honoraret i forhold til, hvilken sagkyndig bistand der er godtgørelsesberettiget, og hvilken sagkyndig bistand der ikke er godtgørelsesberettiget.

Vi kan ikke på baggrund af de indsendte oplysninger opgøre de godtgørelsesberettigede timer, der vedrørende selve klagen ved Landsskatteretten.

På den baggrund kan vi ikke udbetale omkostningsgodtgørelse til bistand ydet af rådgiver for faktura 1168.

Derfor foreslår vi, at vi ikke imødekommer ansøgningen.

Vores bemærkninger og begrundelse efter 2. høring

Rådgiver henviser til, at det fremgår af fornyet forslag til afgørelse, at det alene er udgifter til sagkyndig bistand til at udarbejdelse af selve klagen, som er omfattet af omkostningsgodtgørelse.

I beder os indledningsvis afklare praksis om omkostningsgodtgørelse for genoptagelsessager, som er genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5.

Vi bemærker hertil, at det alene er udgifter, der vedrører klagesagen, der er godtgørelsesberettigede. Udgifter der vedrører genoptagelsessagen ved Skattestyrelsen er 1. instans, og er ikke omfattet af § 55.

Vi henviser dermed indledningsvis til skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1.

Der er adgang til omkostningsgodtgørelse for udgifter i de sager, der er nævnt i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1.

Der er ydes dermed godtgørelse: "I en sag, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten kan træffe afgørelse ved påklage."

Der er dermed godtgørelse for sagkyndig bistand med en klage til Landsskatteretten.

Der er i nærværende sag ikke truffet afgørelse ved en klageinstans, da Skattestyrelsen har genoptaget sagen.

Når Skattestyrelsen genoptager en sag som 1. instans, er klager ikke afskåret fra godtgørelse for selve klagen til Landsskatteretten.

Sagkyndig bistand med sagen ved 1. instans er derimod ikke godtgørelsesberettiget, jf. § 55 modsætningsvis.

Vi henviser til, at det fremgår af vores bemærkninger og begrundelse før første høring, at:

"Der kan udbetales omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand ved klage til Landsskatteretten.
(…)

Vi kan ikke dække udgifter til rådgiver i genoptagelsessagen ved Skattestyrelsen. Korrespondance med Skattestyrelsen om genoptagelsessagen er ikke godtgørelsesberettiget. Dette følger af skatteforvaltningsloven § 55 modsætningsvis."

Når det fremgår af fornyet forslag til afgørelse, at udgifter til sagkyndig bistand til at udarbejdelse af selve klagen, er omfattet af omkostningsgodtgørelse, er dette ikke nyt i forhold til bemærkninger og begrundelse før første høring.

Når der ydes sagkyndig bistand efter selskabet og Skattestyrelsen er enige om, at sagen skal genoptages, vedrører denne bistand genoptagelsessagen.

Vi fastholder, at udgifter til sagkyndig bistand der er afholdt i forbindelse med genoptagelsessagen ved Skattestyrelsen i forbindelse med genoptagelsessagen, er udgifter der vedrører 1. instans. Udgifterne er ikke godtgørelsesberettigede jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, modsætningsvis.

Rådgiver beder om, at vi fremlægger afgørelser fra 2017 eller 2018, hvor man har givet afslag på omkostningsgodtgørelse for sager, som er genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5.

Vi henviser til SKM2006.116.LSR, hvoraf det fremgår, at udgifter til bistand efter klagen var tilbagekaldt, ikke blev anset for godtgørelsesberettigede. Men denne klage var dog ikke tilbagekaldt på grund af genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5.

Der findes ikke offentliggjorte afgørelser om omkostningsgodtgørelse i sager genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5.

Rådgiver har søgt om aktindsigt efter offentlighedsloven. Der er fremsendt en liste med 402 sagsnumre fra Skatteankestyrelsen. Alle sagsnumre var fra 2018. Rådgiver anmodede om aktindsigt i, hvor mange og hvilke af disse sager, der er blevet søgt om omkostningsgodtgørelse for i genoptagelsessagen ved Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har i afgørelse af 4. maj 2021 imødekommet denne anmodning. Det fremgår bl.a. af denne afgørelse:

I de resterende 2 klagesager har der været ansøgt om omkostningsgodtgørelse til klagesagen, men ikke til genoptagelsessagen i Skattestyrelsen.

Vi har ikke i nærværende sag modtaget de ønskede oplysninger om en opdeling af størrelsen af honoraret, antal timer eller en kort beskrivelse af det arbejde R1 Advokatpartnerselskab har udført vedrørende henholdsvis klagen indsendt den 21. september 2017 og genoptagelsessagen der er opstartet den 22. marts 2018.

Vi kan dermed ikke opdele honoraret i forhold til, hvilken sagkyndig bistand der er godtgørelsesberettiget, og hvilken sagkyndig bistand der ikke er godtgørelsesberettiget.

Vi kan ikke på baggrund af de indsendte oplysninger opgøre de godtgørelsesberettigede timer, der vedrører selve klagen til Landsskatteretten.

På den baggrund kan vi ikke udbetale omkostningsgodtgørelse til bistand ydet af rådgiver for faktura 1168.

Derfor imødekommer vi ikke jeres ansøgning."

Skattestyrelsen er den 9. september 2021 fremkommet med følgende udtalelse til klagen:

"Indledende bemærkninger til rådgivers klage til Landsskatteretten

Af rådgivers klage af 18. august 2021 fremgår det:

"Det gøres principalt gældende, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse alene vedrører arbejde udført i forbindelse med klagesagen i 2. instans.

Skattestyrelsen har ikke dokumenteret, at fakturaen indeholder arbejde udført for 1. instans."

Rådgiver anfører, at Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, at fakturaen indeholder arbejde udført for 1. instans.

Vi henviser til, at omkostningsgodtgørelse er en tilskudsordning. I forbindelse med ansøgning om omkostningsgodtgørelse, påhviler bevisbyrden for, at der er tale om udgifter afholdt til sagkyndig bistand i en godtgørelsesberettiget sag ansøgeren. Se SKM2011.730.LSR og Den juridiske vejledning afsnit A.A.13.13.

Bemærkninger om rådgivers opfyldelse af dokumentationskravet i henhold til bekendtgørelse nr. 1122 af 15. november 2019

Bekendtgørelse nr. 1122 af 15. november 2019, der er udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 58, har følgende ordlyd i § 4:

"Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at regningen fra den sagkyndige er udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering, som er stilet til den godtgørelsesberettigede. Regningen skal være delt op med hensyn til størrelsen af honoraret for arbejdet ved hver instans og skal indeholde oplysninger om anvendt antal timer pr. instans, jf. dog stk. 2. Det skal desuden klart fremgå af regningen, hvilke udgifter der er godtgørelsesberettigede, og hvilke der ikke er. Der skal tillige være en kort beskrivelse af det arbejde, som den sagkyndige har udført ved hver instans, og om der er særlige forhold, som begrunder honorarkravet."

Bekendtgørelse nr. 1122 af 15. november 2019, § 11 har følgende ordlyd:

"Skatteforvaltningen kan til brug for behandlingen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse anmode den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige om yderligere oplysninger, herunder et time-sagsregnskab. Skatteforvaltningen kan endvidere anmode om en redegørelse for størrelsen af honoraret for arbejdet ved hver instans pr. klagepunkt og om anvendt antal timer pr. klagepunkt (eventuelt skønsmæssigt fordelt)."

Rådgiver er ikke fremkommet med de oplysninger, vi har anmodet om i henhold til bekendtgørelsens § 4.

Vi har begrundet vores første forslag til afgørelse med (side 14-15 i vores afgørelse af 20. maj 2021):

[…]

Ovennævnte begrundelse indgik også i vores andet forslag til afgørelse.

Rådgiver har ikke indsendt oplysninger eller bemærkninger til ovenstående i forbindelse med høringen af vores første og andet forslag til afgørelse.

Arbejdet udført efter Skattestyrelsen har genoptaget sagen efter skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 5

Det fremgår af klagen:

"Da det kræver en accept fra klageren før sagen genoptages, er det i overensstemmelse med loven, at der indgår korrespondance med Skattestyrelsen på fakturaen. Dette medfører ikke, at der er faktureret for arbejde udført ved Skattestyrelsen som 1. instans. Klager skal hertil også vurdere, om klager ønsker genoptagelse.

Det vil derfor være i strid med SFL § 35a, stk. 5, hvis der ikke var korrespondance med Skattestyrelsen før genoptagelsen. Denne korrespondance kan kun finde sted i forbindelse med klagesagen."

§ 35a, stk. 5 har følgende ordlyd:

"Hvis den myndighed, der har truffet afgørelsen, på grundlag af klagen finder anledning dertil, kan myndigheden uanset de almindelige frister for genoptagelse af myndighedens afgørelse efter denne lov genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri.

(…)

Ved genoptagelse efter 1. pkt. anses klagen for tilbagekaldt."

Vi bemærker, at følgende fremgår af afsnittet benævnt "Vores bemærkninger og begrundelse efter 1. høring" vores afgørelse side 15-16.

[…]

Rådgiver henviser til, at det vil være i strid med skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 5, hvis der ikke var korrespondance med Skattestyrelsen før genoptagelsen.

Vi henviser til, at det netop fremgår af vores afgørelse, at Skattestyrelsen ikke kan genoptage en sag efter skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 5, uden at der er enighed mellem selskabet og Skattestyrelsen om at sagen genoptages, hvilket kræver dialog mellem selskabet og Skattestyrelsen.

Hvornår er der opnået enighed om genoptagelse

Vi bemærker, at vi i afgørelsen har lagt vægt på, hvornår der er opnået enighed om, at sagen skal genoptages i 1. instans, jf. skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 5.

Der er jævnfør vores henvisning til vores afgørelse side 15-16 overfor, tvivl om, hvilken dato, der er opnået enighed om, at sagen skal genoptages.

Rådgiver er ikke kommet med bemærkninger i relation til denne dato ved vores høring af forslag til afgørelse.

Vi bemærker, at rådgiver henviser til, at det fremgår af brevet af 26. juni 2019 fra Skatteankestyrelsen, at Skattestyrelsen har oplyst, at selskabets repræsentant den 8. februar 2019 overfor Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet og Skattestyrelsen er enige om, at Skattestyrelsen genoptager sagen.

Vi påpeger, at det fremgår af afgørelsen af 17. april 2019 som 1. instansen (Skattestyrelsen) har truffet efter klagen er kaldt tilbage og sagen er genoptaget, at selskabet den 8. februar 2018 har oplyst, at de er enige i, at Skattestyrelsen genoptager sagsbehandlingen.
Da rådgiver henviser til, at det er den 8. februar 2019, der er opnået enighed om, at Skattestyrelsen genoptager sagen, må vi tage dette som udtryk for, at rådgiver finder, at der kan udbetales omkostningsgodtgørelse for arbejde udført frem til den 8. februar 2019.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse i genoptagelsessagen fra 17. april 2019, at rådgiver bad om genoptagelse af sagen den 22. marts 2018.

Vi har i vores afgørelse, lagt til grund, at aftalen om, at selskabet og Skattestyrelsen er enige om, at Skattestyrelsen skal genoptage sagen efter skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 5, dermed må være indgået inden 22. marts 2018.

Vi henviser i den forbindelse til, at det fremgår af genoptagelsessagen, at selskabet den 8. februar 2018 har oplyst, at de er enige i, at Skattestyrelsen genoptager sagsbehandlingen.

Hverken selskabet eller rådgiver er kommet med bemærkninger til denne dato i forbindelse med høring i af Skattestyrelsens forslag til afgørelse i genoptagelsessagen af 17. april 2019 (j. nr. 18-0501213).

Dermed var det i genoptagelsessagen ubestridt, at selskabet den 8. februar 2018 har oplyst, at de er enige i, at Skattestyrelsen genoptager sagsbehandlingen. Se afgørelsen fra genoptagelsessagen, der var medsendt ansøgningen om omkostningsgodtgørelse.

Rådgiver har ikke ved ansøgning om omkostningsgodtgørelse dokumenteret, at den sagkyndige bistand der er faktureret på faktura 1168, vedrører perioden før den 8. februar 2018, hvor selskabet og Skattestyrelsen er enige om, at sagen skal genoptages.

Rådgiver oplyser i klagen til Landsskatteretten af 18. august 2021, at han indtrådte i sagen, efter afgørelsen af 25. juli 2017 blev påklaget til Skatteankestyrelsen.

Videre fremgår det, at klager og Skattestyrelsen under klagesagen blev enige om, at sagen skulle genoptages efter skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 5.

Rådgiver har dermed heller ikke ved klagen til Skatteankestyrelsen fremlagt dokumentation for, eller kommenteret på, hvornår der er opnået enighed om genoptagelse af sagen.

Dermed er det ikke ved klagen dokumenteret, hvilke udgifter der vedrører selve klagesagen.

Dokumentationskravet i bekendtgørelsen er dermed fortsat ikke opfyldt, da rådgiver fortsat ikke har fremlagt oplysninger om, hvornår arbejdet, der er faktureret på faktura 1168, er udført.

Det er dermed ikke dokumenteret at honoraret udelukkende vedrører sagkyndig bistand der er godtgørelsesberettiget.

På den baggrund fastholder vi, at der ikke kan udbetales omkostningsgodtgørelse til bistand ydet af rådgiver for faktura 1168.

Rådgivers subsidiære påstand - Omkostningsgodtgørelse til genoptagelsessagen

Det fremgår af klagen:

"Subsidiært gøres det gældende, at selv hvis fakturaen omfatter arbejde omfattet af genoptagelsessagen - hvilket klart bestrides og ikke er dokumenteret - så følger det af administrativ praksis, at arbejde i forbindelse med genoptagelsessagen efter § 35a, stk. 5 er godtgørelsesberettiget, jf. skatteankestyrelsens sag med sagsnr. 21-0050927".

Rådgiver henviser til administrativ praksis. Rådgiver finder, at arbejde i forbindelse med genoptagelsessagen efter § 35a, stk. 5 er godtgørelsesberettiget, jf. skatteankestyrelsens sag med sagsnr. 21-0050927.

Vi bemærker videre, at det alene er udgifter, der direkte vedrører klagesagen, der er godtgørelsesberettigede.

Udgifterne der vedrører genoptagelsessagen ved Skattestyrelsen som 1. instans, er ikke omfattet af § 55, og der ydes dermed ikke godtgørelse til dette arbejde.

Sammenfatning
Vi bemærker, at rådgiver, hverken ved ansøgning om omkostningsgodtgørelse eller i forbindelse med høring af henholdsvis vores første eller andet forslag til afgørelse, har fremlagt den ønskede dokumentation.

Vi henviser i det hele til vores bemærkninger og begrundelse i afgørelsen, men bemærker dog følgende:

Rådgiver har ikke fremlagt opdeling af honoraret før og efter den 8. februar 2018, hvor der ifølge genoptagelsessagen er opnået enighed om genoptagelse. Dette selvom rådgiver i sin klage anfører, at accept fra klageren før sagen genoptages, er det afgørende, for at sagen kan genoptages.

Dermed bemærker vi, at § 4 i bekendtgørelse om en opdeling af honoraret, ikke er opfyldt.

Bevisbyrden for at der er tale om udgifter afholdt til sagkyndig bistand i en godtgørelsesberettiget sag påhviler ansøgeren.

Vi fastholder, at ansøgningen i denne sag ikke opfylder kravene i bekendtgørelsen.

Vi fastholder, at genoptagelsessagen, er en sag ved Skattestyrelsen som 1. instans. Udgifterne til genoptagelsessagen er ikke godtgørelsesberettigede jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, modsætningsvis.
[…]"

Skattestyrelsen er den 5. januar 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"[…]
§ 55, stk. 5

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at da anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5, ifølge bestemmelsens ordlyd og forarbejder forudsætter, at der i klagesagen er truffet afgørelse af klageinstansen, finder bestemmelsen ikke anvendelse i nærværende sag.

Skattestyrelsen er enig i, at en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 5, ikke kan anses som - eller ligestilles med - en afgørelse truffet af en klageinstans.

Dermed er vi enige i, at § 55, stk. 5 ikke finder anvendelse i denne sag.

Udgifter efter Skattestyrelsens genoptagelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, at hvis Skattestyrelsen har truffet en afgørelse der klages over, kan Skattestyrelsen genoptage denne afgørelse, hvis klageren er enig heri.

Når sagen genoptages efter § 35a, stk. 5, kan 1. instans behandle genoptagelsessagen.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at henset til, at klagesagen blev tilbagekaldt og afsluttet ved Skattestyrelsens genoptagelse den 8. februar 2019, er der ikke hjemmel i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1, til at yde godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand, som er ydet efter den 8. februar 2019.

Vi er enige i, at datoen for, hvornår der er opnået enighed om, at sagen skal genoptages i 1. instans, er afgørende for, at der ikke efter denne dato kan henføres udgifter til klagesagen. Vi er dermed jævnfør vores afgørelse af 21. maj 2021 og vores udtalelse af 9. september 2021 enige i, at bistand ydet herefter ikke kan vedrøre klagen til Landsskatteretten.

Vi har i vores afgørelse henvist til, at der ikke ydes godtgørelse til udgifter, der afholdes efter at en klage er trukket tilbage. Vi henviste til SKM2006.116.LSR.

Udgifter før Skattestyrelsens genoptagelse

Opdelingen af den resterende del af udgifterne på faktura 1168, beror på en vurdering af karakteren af bistanden.

Det følger af kompetencebegrænsningerne i skatteforvaltningslovens § 14, at 1. instansen ikke kan starte en ny sag om samme forhold for samme år, når en klage er indgivet til Landsskatteretten.

Vi henviser til Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.1.11.2:

Når en klagesag er påbegyndt, er Skatteforvaltningen afskåret fra af egen drift at ændre de spørgsmål, der er under behandling hos klagemyndigheden. 

Folketingets Ombudsmand har som led i en egendriftsundersøgelse af klagesager i Landsskatteretten udtalt sig om Skatteforvaltningens kompetence i verserende klagesager, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse af klagemyndigheden. 

Det er Ombudsmandens opfattelse, at der ikke er grundlag for at slutte modsætningsvist fra SFL § 14, således at Skatteforvaltningen skulle have kompetence til at foretage ændringer vedrørende påklagede spørgsmål, når blot klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse om spørgsmålet. Baggrunden herfor er, at det er Ombudsmandens opfattelse, at hvis der i loven er tillagt borgerne en ret til at klage, og borgerne udnytter denne mulighed, har borgerne normalt krav på klageinstansens stillingtagen til klagen. Ombudsmanden udtaler yderligere, at dette krav kan fraviges enten ved lov eller i kraft af klagerens samtykke hertil (ved at klageren tilbagekalder klagen og beder underinstansen om genoptagelse). Underinstansen vil dog altid kunne komme med indlæg om sagen over for klageinstansen, herunder indstille at afgørelsen ændres.

Skattestyrelsen kan genoptage sagen efter § 35a. stk. 5, dette beror på, at ved genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 5, anses klagen for tilbagekaldt.

Når Skattestyrelsen kan genoptagen sagen, er der ikke tale om en klagesag, der er derimod tale om en genoptagelsessag. Dette følger også af skatteforvaltningslovens § 14 om kompetencebegrænsning.

Det afgørende for vurderingen af, om der kan ydes godtgørelse til omkostninger til sagkyndig bistand, er karakteren af den bistand, der er ydet. Det er et krav, at bistanden er ydet til en godtgørelsesberettiget sagstype, samt at der er tale om godtgørelsesberettigede udgifter.

Vi henviser til praksis fra Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen i sager, hvor der både var en klagesag, samt en ikke godtgørelsesberettiget sagstype i form af enten en straffesag eller en indsigelsessag. Se SKM2022.462.LSR og SKM2014.716.SANST.

I SKM2022.462.LSR var der sideløbende med en klage over skatteansættelsen, indsendt indsigelser over SKATs sagsbehandling. Det fremgår af SKM2022.462.LSR, at indsigelser over SKATs sagsbehandling ikke skulle behandles af Landsskatteretten. Videre fremgår det, at klager eller indsigelser over SKATs sagsbehandling ikke var en godtgørelsesberettiget sagstype.

Af Skatteankestyrelsens afgørelse, der er offentliggjort som SKM2014.476.SANST, følger det, at der er adgang til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand, der er ydet i en periode, hvor en godtgørelsesberettigede sag er berostillet, uanset om berostillelsen er sket på baggrund af en sideløbende straffesag. Skatteankestyrelsen har i den forbindelse udtalt, at det afgørende for vurderingen af, om udgifterne til sagkyndig bistand er godtgørelsesberettigede, alene er karakteren af den ydede bistand og rimeligheden af det herfor fakturerede honorar.

Vi er dermed enige i, at behandlingen af de nye oplysninger som Skattestyrelsen modtog, har vedrørt Skattestyrelsens genoptagelse af sagen.

På den baggrund er vi enige i, at det er karakteren af det udførte arbejde, der er afgørende for, at der kan ydes godtgørelse i perioden, hvor klagesagen verserede ved Landsskatteretten.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at det alene er den del af den sagkyndige bistand, der kan henføres til R1 Advokatpartnerselskabs samtaler med Skatteankestyrelsen om sagen frem til den 31. januar 2019, der har haft en sådan sammenhæng med klagen i Landsskatteretten, at udgifterne hertil er godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1.

Skattestyrelsen er enig i, at R1 Advokatpartnerselskabs telefonsamtaler med Skatteankestyrelsen om klagesagen, kan anses for godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår videre af Skatteankestyrelsens indstilling, at R1 Advokatpartnerselskabs samtale af 8. februar 2019 med Skattestyrelsen om genoptagelse af sagen efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, har haft en sådan sammenhæng med klagen i Landsskatteretten, at udgifterne hertil er godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1.

Som også anført af Skatteankestyrelsen, drejede R1 Advokatpartnerselskabs samtale med Skattestyrelsen den 8. februar 2019 sig om, hvorvidt sagen skulle genoptages ved 1. instans, på baggrund af de af R1 Advokatpartnerselskabs fremlagte nye oplysninger.

Det fremgår af indstillingen, at:

"at R1 Advokatpartnerselskab ved samtalen med Skattestyrelsen den 8. februar 2019 skulle tage stilling til, om sagen skulle genoptages efter skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 5"

Vi henviser hermed til, at telefonsamtalen drejede sig om, hvorvidt sagen skulle genoptages efter skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 5.

På den baggrund, er vi ikke enige i Skatteankestyrelsens indstilling om, at R1 Advokatpartnerselskabs samtale af 8. februar 2019 med Skattestyrelsen om genoptagelse af sagen efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, vedrører selve klagesagen i Landsskatteretten.

Vi henviser til, at det fremgår af Folketingets Ombudsmand egendriftsundersøgelse af klagesager i Landsskatteretten, at en skatteyder kan bede underinstansen om genoptagelse.

Kontakten til underinstansen drejede sig i nærværende sag om, at der blev bedt om genoptagelse.

Dermed fastholder vi, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand, i forbindelse med bistandsyders kommunikation med 1. instans, i forbindelse med genoptagelse af sagen ved 1. instans. Dette følger af også af § 55, stk. 1, modsætningsvis.

Der kan alene ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand til selve klagesagen, herunder bistandsyders kontakt med klageinstansen, når bistandsyder tilbagekalder klagen. Dette følger af skatteforvaltningsloven § 55, stk. 1, nr. 1."

Selskabets opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen skal imødekomme selskabets ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Til støtte herfor har selskabet anført følgende:

"Anbringender
Vi tager udgangspunkt i Skattestyrelsens begrundelse efter "2. høring". I modsat fald foreligger der en begrundelsesmangel i henhold til FVL § 22.

Det gøres principalt gældende, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse alene vedrører arbejde udført i forbindelse med klagesagen i 2. instans.

Skattestyrelsen har ikke dokumenteret, at fakturaen indeholder arbejde udført for 1. instans.

Skattestyrelsen anfører udelukkende, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse for drøftelser med Skattestyrelsen. Vi er ikke enige i dette, da korrespondancen foregår på et tidspunkt, hvor sagen fortsat verserer ved Skatteankestyrelsen som 2. instans.

Det fremgår således af SFL § 35a, stk. 5:

Hvis den myndighed, der har truffet afgørelsen, på grundlag af klagen finder anledning dertil, kan myndigheden uanset de almindelige frister for genoptagelse af myndighedens afgørelse efter denne lov genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri. Genoptages sagen efter 1. pkt., tillægges genoptagelsen skattemæssig virkning fra tidspunktet, hvor den afgørelse, som genoptagelsen vedrører, blev foretaget. Ved genoptagelse efter 1. pkt. anses klagen for tilbagekaldt

Da det kræver en accept fra klageren før sagen genoptages, er det i overensstemmelse med loven, at der indgår korrespondance med Skattestyrelsen på fakturaen. Dette medfører ikke, at der er faktureret for arbejde udført ved Skattestyrelsen som 1. instans. Klager skal hertil også vurdere, om klager ønsker genoptagelse.

Det vil derfor være i strid med SFL § 35a, stk. 5, hvis der ikke var korrespondance med Skattestyrelsen før genoptagelsen. Denne korrespondance kan kun finde sted i forbindelse med klagesagen.

H1 ApS er derfor berettiget til at få dækket 100 procent af udgifterne til R1 Advokatpartnerselskab i genoptagelsessagen.

Subsidiært gøres det gældende, at selv hvis fakturaen omfatter arbejde omfattet af genoptagelsessagen - hvilket klart bestrides og ikke er dokumenteret - så følger det af administrativ praksis, at arbejde i forbindelse med genoptagelsessagen efter § 35a, stk. 5 er godtgørelsesberettiget, jf. skatteankestyrelsens sag med sagsnr. 21-0050927."

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om den sagkyndige bistand, som R1 Advokatpartnerselskab har ydet selskabet, har vedrørt en godtgørelsesberettiget sagstype efter skatteforvaltningslovens § 55. 

Retsgrundlaget
Af den dagældende skatteforvaltningslovs § 35 a, stk. 5, § 55, stk. 1 og 5, og § 58 (lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018) fremgår følgende:

"§ 35 a.
[…]
Stk. 5.Hvis den myndighed, der har truffet afgørelsen, på grundlag af klagen finder anledning dertil, kan myndigheden uanset de almindelige frister for genoptagelse af myndighedens afgørelse efter denne lov genoptage og ændre afgørelsen, hvis klageren er enig heri. Genoptages sagen efter 1. pkt., tillægges genoptagelsen skattemæssig virkning fra tidspunktet, hvor den afgørelse, som genoptagelsen vedrører, blev foretaget. Ved genoptagelse efter 1. pkt. anses klagen for tilbagekaldt

§ 55. Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:

1)       Ved klage, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten træffer afgørelse

2)       Ved klage, hvor skatteankeforvaltningen træffer afgørelse efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3.

3)       Ved Landsskatterettens behandling af en sag, som Skatteministeriet har indbragt efter § 40, stk. 1.

4)       Ved en anmodning til skatteankeforvaltningen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse.

5)       I en sag vedrørende skatter for EU-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part. 

6)       I en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de danske myndigheders afgørelse, som har givet anledning til sagen, og godtgørelse kan ydes, hvis afgørelsen, som har givet anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i nr. 1-4

[…]

Stk. 5. Endelig ydes godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes ved anmodning om henstand efter § 51, og godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes, efter at der er truffet afgørelse i en klage- eller retssag, hvortil udgifterne er godtgørelsesberettigede, når udgifterne direkte knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at gennemføre den.  Hjemvises en sag som følge af nye oplysninger, som den skatte- eller afgiftspligtige fremlægger i sagen, ydes der dog ikke omkostningsgodtgørelse til behandlingen ved hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har taget stilling til det spørgsmål i klagen eller retssagen, som de nye oplysninger angår, og der efter de almindelige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved denne hjemvisningsinstans.

§ 58. Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke oplysninger der skal følge en ansøgning om omkostningsgodtgørelse"

Ordningen med omkostningsdækning i skattesager blev indført ved lov nr. 233 af 23. maj 1984 (omkostningsdækningsloven).

Reglerne om omkostningsdækning blev ved lov nr. 238 af 2. april 1997 overført til skattestyrelseslovens kapitel 3 A, hvorefter omkostningsdækning i skattesager var reguleret i skattestyrelseslovens § 33 A.

Ved lov nr. 464 af 31. maj 2000, der havde baggrund i betænkning nr. 1382/2000 fra Udvalget om behandling af borgernes udgifter ved klage på skatte- og afgiftsområdet (herefter benævnt som betænkningen), blev skattestyrelseslovens kapitel 3 A revideret, hvilket blandt andet medførte, at omkostningsdækning blev ændret til omkostningsgodtgørelse, og at en opregning af de godtgørelsesberettigede sagstyper blev indsat i skattestyrelseslovens § 33 D. Af betænkningen fremgår blandt andet:

"[…]
Omkostningsdækningsudvalget finder det hensigtsmæssigt, at der ikke ydes tilskud til udgifter til sagkyndig bistand, der er afholdt i forbindelse med førsteinstansbehandlingen af en sag om skatteansættelsen.
[…]"

Af bemærkningerne til det efterfølgende lovforslag til lov nr. 464 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. 267 som fremsat den 4. april 2000) fremgår blandt andet:

"[...]
Der gives kun tilskud, når der er tale om en klagesag eller domstolssag.
[…]"

Skattestyrelsesloven blev ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 (skatteforvaltningsloven) ophævet, og skatte-styrelseslovens § 33 D blev i det væsentligste videreført som skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1-3.

Ved lov nr. 1500 af 23. december 2014 blev skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5, (tidligere stk. 4) indsat. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 42 som fremsat den 30. oktober 2014) fremgår blandt andet:

[…]
3.5. Omkostningsgodtgørelse for udgifter i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder
3.5.1. Gældende ret

[…]

Siden 2004 har SKAT ydet omkostningsgodtgørelse i sager, som en klageinstans eller domstolene hjemviser til fornyet behandling, ligesom der ydes godtgørelse for afsluttende arbejder, i det omfang udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er nødvendige for at realisere den trufne afgørelse i klagesagen. Denne praksis har gennem årene været beskrevet i de offentliggjorte vejledninger »Processuelle regler på SKATs område« og » Den juridiske vejledning«.

Ved »hjemvisning« af en sag forstås normalt, at klage- eller domstolsinstansen underkender afgørelsen fra den forrige instans, men overlader det til SKAT eller underinstansen at gennemføre en nærmere opgørelse m.v., som lægges til grund for en ny afgørelse. SKAT eller underinstansen vil i den forbindelse lægge de retningslinjer, som klage- eller retsinstansen udstikker, til grund for sin afgørelse.

Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen har mulighed for at træffe såkaldte delafgørelser. Efter forretningsordenen for Landsskatteretten og forretningsordenen for Skatteankestyrelsen kan disse myndigheder i ganske særlige tilfælde træffe en afgørelse, der uden beløbsmæssig opgørelse alene fastlægger de principper, hvorefter den påklagede afgørelse skal træffes. SKAT foranlediger herefter, at afgørelsen træffes i overensstemmelse med denne anvisning. Delafgørelserne er principielt at sammenligne med hjemvisning.

I hjemvisningssagerne, herunder sager med delafgørelser, er udgifterne til sagkyndig bistand forbundet med behandlingen af den hjemviste afgørelse i hjemvisningsinstansen blevet godtgjort. Det er sket ud fra den betragtning, at udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er nødvendige for at realisere den trufne afgørelse. Først når hjemvisningsinstansen har truffet sin afgørelse, er sagen anset for endeligt afsluttet.

[…]

Ved godtgørelse af udgifter til "afsluttende arbejder" er ifølge Den juridiske vejledning forstået sådanne udgifter til den sagkyndige for arbejde, som udføres, efter at der er truffet afgørelse af klage- eller retsinstansen, når arbejdet er forbundet med behandlingen af den opfølgende afgørelse fra SKAT på baggrund klagesagen. Det er ifølge vejledningen en betingelse for at yde godtgørelse, at udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen, og at de er nødvendige for at realisere den trufne afgørelse.

Efter praksis om godtgørelse af udgifter til afsluttende arbejder ydes der godtgørelse for udgifter til den sagkyndiges gennemgang af afgørelsen fra klage- eller retsinstansen samt for udgifter til den sagkyndiges gennemgang af den nye afgørelse fra SKAT, herunder af renteberegningen, til sikring af, at den er i overensstemmelse med udfaldet af afgørelsen fra klage- eller retsinstansen.

[…]

3.5.2. Lovforslaget
Lovforslaget skal ses på baggrund af Højesteret dom af 10. oktober 2013, som er offentliggjort på SKATs hjemmeside som SKM2013.731.HR.

I dommen fastslog Højesteret, at en andelsboligforening ikke var berettiget til omkostningsgodtgørelse for efterfølgende udgifter til rådgiver, efter at Landsskatteretten havde pålagt vurderingsmyndigheden at genoptage ansættelsen af foreningens ansættelse af fradrag i grundværdien for forbedringer vedrørende boligselskabets ejendom.

Andelsboligforeningen havde gjort gældende, at ovennævnte administrative praksis, hvorefter der i sager, som klage- eller domstolsinstansen hjemviser til fornyet behandling, ydes godtgørelse ved hjemvisningsbehandlingen, også bør gælde i genoptagelsessager.

Højesteret fandt ikke, at andelsboligforeningen var berettiget til omkostningsgodtgørelse efter den nævnte praksis og gav ikke andelsboligforeningen medhold i sagen. Højesteret udtalte i den forbindelse, at retten ikke fandt, at der efter skatteforvaltningsloven er hjemmel til at yde omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand, der ydes, efter at der er truffet afgørelse i klageinstansen.

Den administrative praksis om godtgørelse for udgifter, der er afholdt, efter at klageinstansen eller domstolen har truffet afgørelse, herunder i hjemvisningssager, forekommer rimelig. Det foreslås derfor, at praksis for godtgørelse af sådanne udgifter til sagkyndig bistand lovfæstes med en enkelt modifikation, jf. nærmere herom nedenfor.

Forslaget går nærmere ud på, at der ydes omkostningsgodtgørelse til godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes, efter at der er truffet afgørelse i klage- eller retssagen, når udgifterne direkte knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at gennemføre den, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

[…]

For begge bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 8 og 15, gælder en enkelt modifikation i forhold til gældende praksis. Det foreslås således, at hjemvises en sag som følge af nye oplysninger, som den skatte- eller afgiftspligtige fremlægger i sagen, ydes der ikke omkostningsgodtgørelse til behandlingen ved hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har taget stilling til det spørgsmål i klagen eller retssagen, som de nye oplysninger angår, og der efter de almindelige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved denne hjemvisningsinstans.

Denne del af forslaget har til formål at tilskynde den skatte- eller afgiftspligtige til at fremlægge alle væsentlige oplysninger i sagen på et så tidligt tidspunkt i sagsforløbet som muligt. Dermed bidrager forslaget til, at klagen kan finde sin endelige afgørelse i sagsforløbet på et så tidligt tidspunkt som muligt, og at en eventuel klage- eller retssag kan realitetsbehandles på et fyldestgørende faktuelt grundlag.
[…]"

I medfør af skatteforvaltningslovens § 58 er dagældende bekendtgørelse nr. 513 af 19. maj 2017 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 (herefter bekendtgørelsen) udstedt. Af bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2, og § 10, stk. 1, fremgår:

"§ 4. Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at regningen fra den sagkyndige er udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering, som er stilet til den godtgørelsesberettigede. Regningen skal være delt op med hensyn til størrelsen af honoraret for arbejdet ved hver instans og skal indeholde oplysninger om anvendt antal timer pr. instans, jf. dog stk. 2. Det skal desuden klart fremgå af regningen, hvilke udgifter der er godtgørelsesberettigede, og hvilke der ikke er. Der skal tillige være en kort beskrivelse af det arbejde, som den sagkyndige har udført ved hver instans, og om der er særlige forhold, som begrunder honorarkravet.

Stk. 2. Ved ansøgning om acontoudbetaling gælder kravet om opdeling af de godtgørelsesberettigede udgifter m.v. pr. instans ikke, hvis ansøgningen indgives til SKAT, inden Skatteankestyrelsen har meddelt den godtgørelsesberettigede, til hvilken instans klagen visiteres, eller inden klageren har valgt Landsskatteretten som klageinstans.

[…]

§ 10. SKAT kan til brug for behandlingen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse anmode den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige om yderligere oplysninger, herunder et time-sagsregnskab. SKAT kan endvidere anmode om en redegørelse for størrelsen af honoraret for arbejdet ved hver instans pr. klagepunkt og om anvendt antal timer pr. klagepunkt (eventuelt skønsmæssigt fordelt)."

Bevisbyrden for, at der er tale om sagkyndig bistand i en godtgørelsesberettiget sag, påhviler ansøgeren, jf. Landsskatterettens afgørelse af 5. september 2011, der er offentliggjort som SKM2011.730.LSR.

Ved afgørelsen i SKM2011.730.LSR fandt Landsskatteretten tillige, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over de godtgørelsesberettigede udgifter, der var foretaget som følge af, at der efter SKATs opfattelse ikke var fremlagt et fyldestgørende time-/sagsregnskab.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Den sagkyndige bistand, som R1 Advokatpartnerselskab har ydet selskabet, er ud fra de foreliggende oplysninger tidligst udført i forbindelse med anmodningen om genoptagelse af selskabets momstilsvar til SKAT den 22. marts 2018 og senest frem til den udstedte faktura af 13. november 2019.

Bistanden er således ydet før og efter den 8. februar 2019, der er det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen og R1 Advokatpartnerselskab blev enige om, at sagen skulle genoptages efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5.

En genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, kan ikke anses som - eller ligestilles med - en afgørelse truffet af en klageinstans.

Da anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5, ifølge bestemmelsens ordlyd og forarbejder forudsætter, at der i klagesagen er truffet afgørelse af klageinstansen, finder bestemmelsen ikke anvendelse i nærværende sag.

Som følge heraf, og da klagesagen i Landsskatteretten blev tilbagekaldt og afsluttet ved Skattestyrelsens genoptagelse, finder Landsskatteretten, at der ikke er hjemmel i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1, eller stk. 5, til at yde omkostningsgodtgørelse for udgifterne til den sagkyndige bistand, som er ydet efter Skattestyrelsens genoptagelse den 8. februar 2019.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om den resterende del af udgifterne til den sagkyndige bistand, der er ydet før Skattestyrelsens genoptagelse, er godtgørelsesberettigede, hvilket alene skal bedømmes ud fra, om bistanden kan anses for at være ydet i forbindelse med behandlingen af klagesagen i Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1.

Anmodningen om genoptagelse af selskabets momstilsvar er ifølge det oplyste sendt til og behandlet af Skattestyrelsen uden væsentlig inddragelse af Skatteankestyrelsen og har været på baggrund af nyt materiale i sagen.

Endvidere har Skattestyrelsens behandling af anmodningen om genoptagelse svaret til den behandling, som Skattestyrelsen ville have udført, hvis Landsskatteretten havde hjemvist sagen som følge af nye oplysninger, eller hvis Skattestyrelsen allerede ved anmodningen om genoptagelse den 22. marts 2018 havde genoptaget sagen efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5.

Sammenholdt med, at skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, alene er en særskilt hjemmel for Skatteforvaltningen til at kunne genoptage en afgørelse, der er påklaget, og at den korrespondance, der i den forbindelse finder sted, er et anliggende mellem Skatteforvaltningen og klageren på samme måde som ved en genoptagelse efter de almindelige bestemmelser herom, finder Landsskatteretten, at hovedparten af den sagkyndige bistand, der er ydet før genoptagelsen den 8. februar 2019, har vedrørt førsteinstansarbejde og ikke har haft en sådan sammenhæng med klagen i Landsskatteretten, at der kan ydes omkostningsgodtgørelse for udgifterne hertil efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1.

Det er derfor alene den del af den sagkyndige bistand, der kan henføres til R1 Advokatpartnerselskabs samtaler med Skatteankestyrelsen om klagesagen frem til den 31. januar 2019, der har haft en sådan sammenhæng med klagen i Landsskatteretten, at udgifterne hertil er godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1.

Der er i sagen ikke indsendt et time-/sagsregnskab eller andet materiale, hvoraf det fremgår, hvor stor en del af udgifterne til den sagkyndige bistand, der kan henføres til telefonsamtalerne med Skatteankestyrelsen frem til den 31. januar 2019, hvorfor opgørelsen heraf skal foretages skønsmæssigt. Der henvises her til Landsskatterettens afgørelse i SKM2011.730.LSR.

Henset til mængden og karakteren af samtalerne med Skatteankestyrelsen, og henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der forud for samtalerne er pågået væsentligt tid til forberedelse heraf, finder Landsskatteretten, at den sagkyndige bistand, som kan henføres til samtalerne, maksimalt kan udgøre 30 minutter, der beløbsmæssigt svarer til 1.612,50 kr. ekskl. moms ved anvendelse af den timesats, der er anvendt ved faktureringen af selskabet den 13. november 2019.

Det er således alene et beløb på 1.612,50 kr. ekskl. moms ud af det samlede ansøgte beløb på 101.600,02 kr. ekskl. moms, der kan anses for at være godtgørelsesberettigede udgifter efter dagældende skatteforvaltningslovs § 55, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten har ikke herved taget stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for at udbetale omkostningsgodtgørelse i skatteforvaltningslovens kapitel 19 er opfyldt.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.