Spørgsmål

1. Det ønskes bekræftet, at skatten af mine to NFT’er ikke beskattes efter en lagerbeskatning omfattet af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller statsskatteloven?
2. Skal skatten af mine to NFT’er udregnes og indberettes efter en realisationsbeskatning i statsskatteloven?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Jeg har i efteråret 2022 købt 2 stk. NFT´er, som giver ejeren ret til en del af afkastet fra projektets forretningsmodel. NFT´erne er købt med henblik på at modtage dette afkast månedligt, med begyndelse i februar 2023 og forhåbentlig i rigtig mange år frem. De er ikke købt for at sælge videre eller på grund af æstetiske grunde. Så længe de giver afkast vil jeg beholde dem.

Da jeg ikke kunne fremsøge information om der var særlige beskatningsregler for NFT´er på skat.dk, har jeg været i telefonisk kontakt med SKAT to gange og fået to forskellige svar:

Samtale 1.

SKAT´s medarbejder mente at NFT´ernes afkast er lagerbeskattet, da de anses som Finansielle Instrumenter som f.eks. ETF og lignende. Beskatningen udregnes ved at tage værdien af NFT´en + afkast mellem start af året og slut af året - differencen herimellem er enten skattepligtig eller fradragsberettiget og skal indberettes hvert år. Har jeg f.eks. købt den ene NFT til 5000,- i august og dens værdi stiger til 20000,- i december, er de 15000,- skattepligtige og skal indberettes.

Samtale 2.

SKAT´s medarbejder mente at NFT´er skulle beskattes generelt som al anden krypto, altså efter realisationsbeskatning. Først sondres det om det er med henblik på spekulation (det mener jeg det er i mit tilfælde da jeg har erhvervet mig NFT´erne med henblik på at de genererer et månedligt afkast). Det vil sige at afkast fra mine NFT´er samt værdistigning eller tab i forbindelse med et eventuelt salg af NFT´erne, skal indberettes sammen med mine øvrige indberetninger under Fortjeneste (rubrik 20) og Tab (rubrik 58) i forbindelse med krypto i Årsopgørelsen. Det er sådan jeg har gjort hidtil. Jeg blev under samtale nummer 2 opfordret til at skrive ind og anmode om et bindende svar på min unikke situation og håber i kan være behjælpelige med hvilken én af disse to der er den korrekte i mit tilfælde.

Følgende fremgår af hjemmesiden om NFT´erne:

Udstedet er et limited selskab på Cypern, der laver NFT’er, der sælges til købere på nettet. Kapitalen, der opnås ved salget af disse NFT’er investeres i en række forskellige ting. Disse forskellige ting er bl.a. mining af bitcoin, crypto relaterede aktiviteter og andre cryptocoins. Andre ting, der overvejes, er bl.a. investering i fysisk guld, værdipapirer og medicinsk cannabis.

Aktiviteterne i udsteder skulle gerne give et afkast, hvor en del vil blive udbetalt til indehaverne af de solgte NFT’er, mens en del reinvesteres.

En investor erhverver en NFT og opnår herved mulighed for at få eventuelt afkast af aktiviteterne i udsteder. Det er en forudsætning for at modtage et afkast, at investor ejer en NFT, der er udstedt af udsteder.

Det fremgår ikke af hjemmesiden, at der opnås nogen form for rettigheder i forhold til selskabets formue, tilbagebetaling af indskud eller aktiverne i det cypriotiske selskab. Det fremgår heller ikke, at der er nogen form for ret eller krav på udbetaling af et afkast.

Generelt om NTF’er: (fra Simple Code)

NFT står for Non-Fungible Token, og er en type digital aktiv, der kan bruges til at repræsentere ejerskab af digitale værdier såsom kunstværker, musik, videoer og andre digitale objekter. NFT’er adskiller sig fra andre digitale aktiver, som f.eks. cryptocurrencies, ved at være unikke og ikke-udbytbare.

En af de mest populære anvendelser af NFT’er er i kunstverdenen, hvor kunstnere kan tjene penge ved at sælge digitale kopier af deres værker som NFT’er. Fordi NFT’er er unikke, kan køberne være sikre på, at de ejer den eneste eksisterende kopi af værket. Dette har ført til en eksplosion i populariteten af digitale kunst NFT’er, hvor nogle værker er solgt for millioner af dollars.

NFT’er kan også bruges til at repræsentere ejerskab til virtuelle ejendomme i spil og virtuelle verdener, såsom digitale huse, køretøjer og andre genstande. Dette giver spillere mulighed for at tjene penge på deres virtuelle ejendele, og det kan også gøre spil mere engagerende ved at give spillerne et økonomisk incitament til at samle og handle med virtuelle genstande.

NFT’er er baseret på blockchain-teknologi, som er den samme teknologi, der bruges til cryptocurrencies som Bitcoin. Blockchain giver NFT’erne en høj grad af sikkerhed og gennemsigtighed, da det gør det svært at ændre eller forfalske information om ejerskab af en NFT. Dette giver købere af NFT’er en høj grad af tillid til, at de ejer den unikke vare, de har købt.

Det oplyste om Spørgers konkrete investering i de udstedte NFT’er:

Der vil blive udstedt op til 9.999 NFT’er, der er et unikt billede af en figur iført forskelligt tøj og andre ting. Hvert billede vil være unikt på den måde, at der ikke findes to fuldstændigt identiske figurer.

Fra WHITEPAPER på hjemmesiden fremgår følgende:

“NFT ROYALTIES

X is filled with holders with longterm mindsets, but there will always be holders needing to sell for liquidity or a portion of holders buying and selling NFTs for profit. Any sale of X NFTs on secondary markets will come with a royalty fee, which goes back into the X. During the initial compounding period, the 30% fund for acquiring new miners will go directly into the investment wallet to assist with

the growth of our treasury.

A royalty fee of 7.5% is set across multiple secondary marketplaces, and royalties earnt will be split three ways, as shown below.

30 % TO THE X CUMMUNITY WALLET

30 % REINVESTED INTO NEW MINING MACHINES

40 % TO FUTURE PROJECT DEVELOPMENT & OTHER PROJCT COSTS:

Previous similar projects have been analysed for their royalties, and predictions have been based on these, with factors such as a bearish market and the low number of listings taken into account. We expect to spike in royalties prior to the initial payouts and after completing our first year of payouts.

Top projects have done on average 600,000+ ETH traded volume each in the last year; therefore, we could be massively under projecting the potential royalties X receives, but this will be up to the market to decide, and we know that the need for a X NFT will become crazy upon payouts beginning."

Fra TERMS AND CONDITIONS på hjemmesiden fremgår følgende om de rettigheder og begrænsninger, der er på NTF’en:

“OWNERSHIP

OUR RIGHTS

X owns all legal right, title, and interest in all intellectual property rights underlying the NFTs, including but not limited to copyrights and trademarks. Except as expressly agreed in these Terms and Conditions, as the copyright owner, X has the sole and exclusive right to reproduce, prepare, distribute, display, and perform derivative works.

X hereby acknowledges, understands, and agrees that selling NFTs constitutes an express representation, warranty, and covenant that X has not, will not, and will not cause another to sell, tokenize, or create another cryptographic token representing an identical digital collectible for the identical digital work of art, excepting, without limitation, X ability to sell, tokenize, or create a cryptographic token or other digital asset representing a legal, economic, or other interest relating to any of the exclusive rights belonging to X under copyright law, and which may include a derivative work, including one that may appear substantially similar to the original Digital Work of Art.

X further hereby acknowledges, understands, and agrees that launching a Digital Work of Art on the Website constitutes an express and affirmative grant to the Website, its affiliates and successors a non-exclusive, world-wide, assignable, sublicensable, perpetual, and royaltyfree license to make copies of, display, perform, reproduce, and distribute the NFTs on any media whether now known or later discovered for the broad purpose of operating, promoting, sharing, developing, marketing, and advertising the Website or any other purpose related to the Website, including without limitation, the express right to: (i) display or perform the Digital Work of Art on the Website, a third party Website, social media posts, blogs, editorials, advertising, market reports, virtual galleries, museums, virtual environments, editorials, or to the public; (ii) create and distribute digital or physical derivative Digital Work of Art based on the Digital Work of Art; (iii) indexing the Digital Work of Art in electronic databases, indexes, catalogues; and (iv) hosting, storing, distributing, and reproducing one or more copies of the Digital Work of Art within a distributed file keeping system, node cluster, or other database (e.g., IPFS) or causing, directing, or soliciting others to do so.

X expressly represents and warrant that your NFT listed on the Website contains only original content otherwise authorized for use by X, and does not contain unlicensed or unauthorized copyrighted content, including any imagery, design, audio, video, human likeness, or other unoriginal content not created by X, not authorized for use by X, not in the public domain, or otherwise without a valid claim of fair use, X further represents and warrants that it has permission to incorporate the unoriginal content.

YOUR RIGHTS

You are receiving a cryptographic token representing X’s Digital Work of Art known as “X" as a piece of property, but do not own the creative work itself. You may display and share the Digital Work of Art, but you do not have any legal ownership, right, or title to any copyrights, trademarks, or other intellectual property rights to the Digital Work of Art, excepting the limited license to the Digital Work of Art granted by these Terms and Conditions. Upon collecting a Digital Work of Art, you receive a limited, world-wide, non-assignable, non-sublicensable, royalty free license to display the Digital Work of Art legally owned and properly obtained by yourself. Your limited license to display the Digital Work of Art, includes, but is not limited to, the right to display the Digital Work of Art privately or publicly, e.g., (i) for your own personal, non-commercial use; (ii) as part of a marketplace that permits the purchase and sale of your NFT, provided that the marketplace cryptographically verifies each NFT owner’s rights to display the Digital Work of Art for their NFT to ensure that only the actual owner can display the Digital Work of Art; or (iii) as part of a third party website or application that permits the inclusion, involvement, or participation of your NFT, provided that the website/application cryptographically verifies each NFT owner’s rights to display the Digital Work of Art for their NFT to ensure that only the actual owner can display the Digital Work of Art, and provided that the Digital Work of Art is no longer visible once the owner of the NFT leaves the website/application; (iv) for the purpose of promoting or sharing the your purchase, ownership, or interest, (v) for the purpose of sharing, promoting, discussing, or commenting on the Digital Work of Art;; and (vi) within decentralized virtual environments, virtual worlds, virtual galleries, virtual museums, or other navigable and perceivable virtual environments. You have the right to sell, trade, transfer, or use your Digital Work of Art. Without limiting the foregoing, any Permitted Commercial Use (defined below) of the Digital Work of Art must comport with the following:

PERMITTED COMMERCIAL USE

Subject to your continued compliance with these Terms and Conditions, X hereby grants to you an unlimited, worldwide license to use, copy, and display the Digital Work of Art for the purpose of creating permitted certain types of derivative works that are based upon it (“Permitted Commercial Use").

For the sake of clarity, nothing in this Section will be deemed to restrict you from (i) owning or operating a marketplace that permits the use and sale of NFTs generally, provided that the marketplace cryptographically verifies each NFT’s owner’s rights to display the Digital Work of Art for their NFT to ensure that only the actual owner can display the Digital Work of Art; (ii) owning or operating a third party website or application that permits the inclusion, involvement, or participation of NFTs generally, provided that the third party website or application cryptographically verifies each NFT’s owner’s rights to display the Digital Work of Art for their NFT to ensure that only the actual owner can display the NFT, and provided that the Digital Work of Art is no longer visible once the owner of the purchased NFT leaves the website/application; or (iii) earning revenue from any of the foregoing.

LIMITATIONS ON COMMERCIAL USE

NOTWITHSTANDING THE FOREGOING, ANY USE, COPY OR DISPLAY OF THE DIGITAL WORK OF ART OR ANY DERIVATIVE WORK BASED THEREON THAT IS DEPICTED IN AN AUDIOVISUAL PRODUCTION, E.G., A MOVIE, VIDEO, VIDEO GAME, OR ANY OTHER FORM OF MEDIA FOR A COMMERCIAL PURPOSE SHALL NOT BE CONSIDERED A PERMITTED COMMERCIAL USE AND SHALL BE SUBJECT TO A SEPARATE WRITTEN AGREEMENT SIGNED BY X, BARRING WHICH, THE RIGHT TO INCORPORATE THE DIGITAL WORK OF ART OR ANY DERIVATIVE WORK BASED THEREON IS EXPRESSLY PROHIBITED.

Moreover, whether or not a Permitted Commercial Use, you agree that you may not, nor permit any third party, to do or attempt to do any of the foregoing without X express prior written consent in each case: (i) modify, distort, mutilate, or perform any other modification to the Digital Work of Art which would be prejudicial to X honor or reputation; (ii) use the Digital Work of Art to advertise, market, or sell any third party product or service; (iii) use the Digital Work of Art in connection with images, videos, or other forms of media that depict hatred, intolerance, violence, cruelty, or anything else that could reasonably be found to constitute hate speech or otherwise infringe upon the rights of others; (iv) attempt to trademark, copyright, or otherwise acquire additional intellectual property rights in or to the Digital Work of Art; (v) attempt to mint, tokenize, or create an additional cryptographic token representing the same Digital Work of Art, whether on or off of the Website; (vi) falsify, misrepresent, or conceal the authorship of the Digital Work of Art; or (vii) therwise utilize the Digital Work of Art for your or any third party’s commercial benefit.

(…)

“ASSUMPTION OF RISK

NFTs, cryptocurrencies, and blockchains being relatively new, the regulatory landscape is still fairly unclear. Regulating such technologies negatively could reduce the value of your NFT. In such light and otherwise, you acknowledge and accept all associated risks, and thus acknowledge and agree to the following, to wit:

Should you consider selling your NFTs, please be aware: that the price of NFTs in general and NFTs in particular is highly volatile and changes along with the price of other NFTs; which has the potential to negatively or positively affect the price of your NFT. In view of the volatility associated with NFTs, they should not be considered investments. In that regard, you hereby acknowledge and agree to assume all risks."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Jeg ønsker umiddelbart følgende svar, da det er det jeg har haft kendskab til indtil videre.

• Spørgsmål 1: Ja til, at der ikke skal ske lagerbeskatning.
• Spørgsmål 2: Ja til realisationsbeskatning.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at skatten af NFT’er ikke beskattes efter en lagerbeskatning omfattet af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller statsskatteloven.

Begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at et køb af to NFT’er ikke medfører, at der skal ske en form for lagerbeskatning efter aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller statsskatteloven.

I aktieavancebeskatningsloven er der visse regler, der medfører, at der sker en løbende lagerbeskatning. Det er dog en forudsætning før disse regler skal vurderes, at der er tale om en aktie eller et lignende værdipapir efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, eller stk. 2.

I SKM2023.34.HR fandt Højesteret, at ved vurderingen, om et værdipapir kunne være omfattet af aktie eller lignede værdipapir i fx aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, at der ved bedømmelsen skulle lægges vægt på følgende:

"Højesteret finder, at der ved bedømmelsen af, om et værdipapir må anses for "lignende" en aktie eller et andelsbevis, må lægges vægt på, hvilke rettigheder den pågældende ifølge værdipapiret har i selskabet, herunder til en andel af dets formue i tilfælde af opløsning og til at overdrage eller på anden måde omsætte værdipapiret."

Det kan ikke udledes af det oplyste, at ejerskab af NFT’en, der spørges til, medfører, at der opnås nogle former for rettigheder i forhold til det cypriotiske selskab i form af andel af formue ved opløsning af selskabet.

Skattestyrelsen finder, at der ikke er tale om en aktie eller et lignende værdipapir omfattet af aktieaktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, eller stk. 2. Aktieavance-beskatningslovens regler skal derfor ikke anvendes ved vurderingen af NFT’en.

Hvorvidt NFT’en er omfattet af kursgevinstlovens regler om lagerbeskatning i visse situationer afhænger af, om NFT’en kan klassificeres som en pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller en finansiel kontrakt omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, og hermed kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Efter praksis gengivet i Den juridiske vejledning afsnit "C.B.1.2.1 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven" skal en pengefordring opfylde følgende for at være omfattet af kursgevinstlovens § 1:

"Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene."

Det kan som tidligere nævnt ikke udledes af det oplyste, at ejeren af en NFT kan gøre et krav gældende overfor det cypriotiske selskab, der har solgt NFT’erne.

Skattestyrelsen finder, at når der ikke kan gøres et pengekrav gældende overfor det cypriotiske selskab, så er der ikke tale om en pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1. Kursgevinstlovens regler for pengefordringer skal derfor ikke anvendes ved vurderingen af NFT’en.

Dette medfører, at der ikke skal ske en vurdering, om NFT’en er en struktureret fordring omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, da det er en forudsætning for denne regel, at der er tale om en pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det skal også vurderes, om NFT’en kan klassificeres som en finansiel kontakt omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 3, og hermed bliver omfattet af § 29, stk. 1, i kursgevinstloven, der vedrører beskatningen af finansielle kontrakter.

I Den juridiske vejledning afsnit "C.B.1.8.1 Overordnede principper for beskatning af finansielle kontrakter" er der beskrevet, hvornår der er tale om en finansiel kontrakt. Det fremgår, at alle følgende kriterier skal være opfyldte:

• "Bindende aftale mellem parterne
• Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
• Aftale om afviklingspris eller -kurs."

Det er Skattestyrelsens vurdering, at det oplyste, om NFT’en, ikke udgør en bindende aftale mellem to parter. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at det ud fra det oplyst ikke kan udledes, at der er tale om en aftale, der binder udsteder af NFT’en til at levere nogle ydelser. Tilsvarende kan det heller ikke udledes af det oplyste, at der er aftalt en afviklingspris eller -kurs af noget.

Dette medfører, at NFT’en ikke kan klassificeres som en finansiel kontrakt og NFT’en derfor ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 3, og hermed ikke kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Skattestyrelsen skal bemærke, at når NFT’en ikke kan klassificeres som en aktie omfattet af aktieavancebeskatningsloven, en pengefordring omfattet af kursgevinstloven eller en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstloven, så bliver den omfattet af reglerne i statsskatteloven.

I forhold til et eventuelt lagerprincip i statsskatteloven skal Skattestyrelsen bemærke, at der gælder et realisationsprincip i statsskatteloven. I Den juridiske vejledning 2023-1 afsnit C.C.2.1.3.2 Realisationsprincippet:

"Det er et grundlæggende princip, at indkomst og/eller tab skal være realiseret, før de påvirker indkomsten.

(…)

Hvis der ikke er fastsat særlige regler om fravigelse, er det hovedreglen ifølge realisationsprincippet, der gælder."

I den konkrete sag vil NTF’en være omfattet af statsskatteloven, når den ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Som det fremgår af C.C.2.1.3.2, så gælder der her et realisationsprincip for indkomst, der er skattepligtig efter statsskatteloven.

Skattestyrelsen finder, at der kan svares bekræftende på, at der ikke skal ske lagerbeskatning af NTF’en, da NTF’en ikke er omfattet af lagerprincippet i aktieavance-beskatningsloven eller kursgevinstloven, og der ikke er et lagerprincip i statsskatteloven.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at skatten af to de to NFT’er udregnes og indberettes efter en realisationsbeskatning i statsskatteloven.

Begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at en investering i de nævnte NFT’er først beskattes efter statsskatteloven, når der sker en realisation af en gevinst eller et tab ved afståelse af NTF’erne. I spørgsmål 1 har Skattestyrelsen indstillet, at NFT’erne ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, og det skal derfor vurderes, om der kan ske beskatning efter realisationsprincippet i statsskatteloven.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, at der sker en spekulationsbeskatning efter et realisationsprincip. Tilsvarende vil et udbetalt afkast før afståelsen, uanset om det er i form af penge eller goder, skulle beskattes på retserhvervelsestidspunktet efter statsskattelovens § 4, jf. SKM2021.449.SR.

Skattestyrelsen skal bemærke, at beskatning ved realisation efter statsskatteloven forudsætter, at der ikke er tale om en indtægt, der efter hovedreglen i statsskattelovens § 5, litra a, er skattefri. Undtagelsen til denne skattefrihed udgøres af aktiver, der er erhvervet som led i næring eller med spekulationshensigt.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit "C.C.2.1.3.3.3 Spekulation", at:

"Fortjeneste ved salg af aktiver, som er anskaffet i spekulationshensigt, skal medregnes som personlig indkomst ved indkomstopgørelsen, hvorimod tab ved afståelse af aktiver kan fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag.

(…)

Spekulationsbegrebet

Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.

Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, ser man i praksis på, om det pågældende aktiv er et aktiv, der normalt kan forventes solgt med fortjeneste."

I SKM2020.85.LSR fandt Landsskatteretten, at en investering i bitcoin ikke var skattefri efter statsskattelovens § 5, litra a. Landsskatteretten fandt, at der var tale om en investering i et ureguleret marked, der var præget af store værdiudsving og allerede af disse grunde ville en investering i bitcoin være med henblik på at videresælge disse med fortjeneste. Landsskatteretten stadfæstede derfor, at der skulle ske spekulationsbeskatning.

Tilsvarende har Højesteret i SKM2023.187.HR fundet vedr. cryptoaktivet bitcoins, at der skulle ske spekulationsbeskatning. Højesteret udtaler følgende:

"Højesteret lægger til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel."

Det fremgår af det oplyste om NFT’erne, at en køber skal forvente en stor værdistigning i værdien af NFT’en, når aktiviteterne, der investeres i, begynder at give et afkast. Det fremgår også af det oplyste, at der er tale om en meget volatil investering, hvor store værdiudsving må forventes.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at en investering i de konkrete NFT’er, jf. SKM2020.85.LSR, er sket med henblik på, at de ved et senere salg skal give en gevinst. Beskatningen af NFT’erne skal derfor ske efter principperne for spekulationsbeskatning i statsskatteloven.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit "C.C.2.1.3.3.3 Spekulation" i teksten vedr. "Opgørelse af indkomsten", at:

"I spekulationstilfælde er det den indvundne handelsfortjeneste, der skal regnes med til indkomsten. Se SL § 5, stk. 1, litra a. Et evt. tab kan trækkes fra.

Det betyder, at fortjenesten skal være realiseret, før den beskattes.

Det betyder også, at fortjenesten skal opgøres som en nettofortjeneste. Udgiften til anskaffelse af aktivet kan derfor ikke trækkes fra, før den sammen med salgssummen påvirker opgørelsen af nettofortjenesten ved afståelsen af det pågældende aktiv."

Skattestyrelsen finder, at der kan svares bekræftende på spørgsmålet, da en beskatning efter statsskatteloven skal ske efter realisationsprincippet, og spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1

"Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2.Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b.

Stk. 3.Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer.

Stk. 4.Gevinst og tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28."

Kursgevinstlovens § 1

"Denne lov omfatter

1)  gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Stk. 2. Uanset ligningslovens §§ 16 A og 16 B skal afdrag på og afståelsessummer for fordringer på koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, behandles efter reglerne i denne lov.

Stk. 3. Loven omfatter ikke gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5 a.

Stk. 4.Loven omfatter endvidere ikke gevinst og tab på konvertible obligationer og præmieobligationer"

Kursgevinstlovens § 29

"Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."

Praksis

Den juridiske vejledning 2023-1 afsnit C.B.1.2.1 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven

"Regel

Kursgevinstloven angår den skattemæssige behandling af gevinst og tab på penge-fordringer, gæld samt finansielle kontrakter, der ikke skal beskattes sammen med det underliggende aktiv, når der er tale om

• afståelse eller indfrielse
• frigørelse
• erstatnings- og forsikringssummer.

Se KGL § 1, stk. 1.

(…)

Ad a og b - pengefordringer og gæld

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet.

Et beløb deponeret på en sælgers bankkonto i forbindelse med salg af aktier blev ikke anset for at være en pengefordring på køberen. Beløbet blev som betaling overført til sælger og deponeret i sælgers bank. Beløbet skulle frigives, når betingelserne herfor var opfyldte. Som følge af deponeringen var sælger fyldestgjort med kontanter som aftalt, og sælger havde derfor ikke et retligt krav på køberen om betaling af et pengebeløb som følge af handlen. Se SKM2009.204.BR.

Garantbeviser anses for at være pengefordringer og dermed omfattet af kursgevinstloven. Se SKM2009.287.SR.

En livsforsikringspolice er ikke en pengefordring, men kravet på forsikringssummen som følge af forsikringstagerens død er en pengefordring. Se SKM2008.381.SR.

Reglerne i kursgevinstloven gælder både for pengefordringer og gæld, dvs. beskatningsreglerne gælder for både kreditor og debitor.

Både pengefordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er omfattet af kursgevinstloven.

(…)".

Den juridiske vejledning 2023-1 afsnit C.B.1.8.1 Overordnede principper for beskatningen af finansielle kontrakter

"Hvornår er der tale om en finansiel kontrakt?

De kontrakter, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, er terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter mv. Se KGL § 29, stk. 1.

Ofte kaldes terminskontrakter futures eller forwardkontrakter. Købe- og salgsretter kaldes ofte optioner. Se en oversigt over forskellige typer af kontrakter nedenfor. Anvendelsen af disse begreber er ikke entydig. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at vurdere kontrakten, ud fra, hvad den kaldes. Der skal foretages en konkret vurdering af kontraktens indhold, herunder af de enkelte elementer i aftalen.

Følgende kriterier skal være opfyldt for, at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29:

• Bindende aftale mellem parterne
• Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt
• Aftale om afviklingspris eller -kurs.

Formålet med indgåelsen af kontrakten (fx risikoafdækning, investering eller arbitrage) er uden betydning for, om kontrakten er omfattet af KGL § 29.

(…)

Bindende aftale mellem parterne

Der skal foreligge en bindende aftale mellem parterne. Det kan være en særskilt aftale eller fx en aftale inkorporeret i en aktionæroverenskomst. Det er uden betydning, om aftalen er skriftlig eller mundtlig. Er der givet et tilbud, men er tilbuddet ikke accepteret af modtageren af tilbuddet, er der ikke indgået en bindende aftale mellem parterne.

Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt

Der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunktet (leveringstidspunktet).

En kontrakts løbetid kan være tidsbegrænset eller tidsubegrænset. En tidsubegrænset kontrakt er ofte karakteriseret ved, at den først kan udnyttes, når en aftalt begivenhed indtræder.

En ren forkøbsret uden fastsat pris er ikke omfattet af reglerne om finansielle kontrakter.

En købe- og/eller salgsret, der reelt indebærer, at ejendomsretten til aktivet allerede på aftaletidspunktet er overdraget mellem parterne, er ikke en finansiel kontrakt, men en overdragelse af aktivet. Derimod kan der være tale om en eller flere finansielle kontrakter, hvis ejeren fortsat har ejendomsretten til aktivet. Se TfS 1993, 221 LR og TfS 1993, 223 LR.

Aftale om afviklingspris eller -kurs

Der skal aftales en afviklingspris eller -kurs ved indgåelsen af kontrakten. Det kan være en konkret pris eller kurs på de underliggende aktiver. Det kan også være en formel eller beregningsmodel for, hvordan prisen skal fastsættes. Det er dog en betingelse, at prisen er fastsat efter objektive kriterier, og at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris.

Vestre Landsret fandt i en sag, at en salgsret indgået i forbindelse med køb af en post aktier var en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29. Prisen ville i givet fald være den pris, der var betalt for aktierne med tillæg af alle relevante omkostninger og forrentning af købesummen. Landsretten henviste til, at prisen var fastsat efter objektive kriterier, incl. omkostningen til renter. Der var derfor ikke nogen væsentlig usikkerhed om den fremtidige salgspris. Se SKM2007.637.VLR.

Skatterådet fandt derimod i en sag, at en køberet ikke var omfattet af KGL § 29. Ifølge aftalen var overdragelsesprisen angivet som 85 pct. af den til enhver tid gældende offentlige vurdering. Skatterådet fandt, at der var en så betydelig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris, at køberetten ikke var omfattet af KGL § 29, stk. 1. Se SKM2011.213.SR.

(…)."

SKM2023.34.HR

Et selskab med begrænset ansvar (smba) udbetalte efter reglerne i selskabets vedtægter bonus til sine medlemmer. Sagen angik, om udbetalingerne skulle beskattes som aktieindkomst eller som personlig indkomst hos medlemmerne.

Højesteret fastslog, at personskatteloven og ligningsloven måtte forstås således, at det for at anse en indkomst for aktieindkomst er en betingelse, at der er tale om udbytte af aktier, andelsbeviser eller lignende værdipapirer.

Selskabets medlemmer havde hverken aktier eller andelsbeviser i selskabet. Om medlemmerne havde "lignende" værdipapirer, afhang af om der var tale om værdipapirer, som efter en samlet vurdering havde relevante lighedstræk med aktier og andelsbeviser. Der måtte ved vurderingen heraf lægges vægt på, hvilke rettigheder medlemmerne, ifølge deres værdipapirer, havde i selskabet. Højesteret fastslog, at de rettigheder, som medlemmerne havde, var så begrænsede, at der ikke var tale om lignende værdipapirer.

Bonusudbetalingerne fra selskabet til dets medlemmer var derfor ikke aktieindkomst.

Landsretten var kommet til samme resultat. Skatteministeriet fik dermed medhold.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

a)  af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

d) af tiender;

e)  af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

f) af lotterispil, samt andet spil og væddemål."

Statsskattelovens § 5, litra a til litra c

"Til indkomsten henregnes ikke:

a) formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;

c) de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån;"

Praksis

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit "C.C.2.1.3.3.3 Spekulation"

"Regel

Fortjeneste ved salg af aktiver, som er anskaffet i spekulationshensigt, skal medregnes som personlig indkomst ved indkomstopgørelsen, hvorimod tab ved afståelse af aktiver kan fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag. Se

►herom i SKM2022.583.SR, som er omtalt nærmere nedenfor under afsnittet "Opgørelse af indkomsten".◄

Spekulationsbeskatningen er en undtagelse til hovedreglen om, at fortjeneste ved salg af aktiver ikke beskattes.

Bemærk

Spekulationsbeskatningen i SL § 5, stk. 1, litra a, er ophævet for:

• aktiver, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven
• aktiver, som er omfattet ejendomsavancebeskatningsloven
• aktiver og passiver, som er omfattet af kursgevinstloven.

Afståelse af sådanne aktiver vil i stedet være omfattet af beskatningsreglerne i disse love.

Spekulationsbegrebet

Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.

Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, ser man i praksis på, om det pågældende aktiv er et aktiv, der normalt kan forventes solgt med fortjeneste.

I SKM2020.85.LSR fandt Landsskatteretten det ubetænkeligt at anse klagerens køb af bitcoins som spekulation. I SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR om kryptovalutaer, især bitcoins, fandt Skatterådet på baggrund af en lang række højesteretsdomme, at det efter praksis ikke er en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede erhvervelsen af et formuegode. Det var end ikke en betingelse, at spekulationen var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen.

►Se også SKM2022.355.SR, hvor Skatterådet fandt at køb af bitcoins måtte anses for også at være foretaget i spekulationsøjemed. Skatterådet bemærkede om erhvervelsen af bitcoins, at erhvervelsen anses "også for foretaget med et element af en mulighed for videresalg med fortjeneste", og " at der på købstidspunktet også har indgået overvejelser om videresalg med fortjeneste (…)".◄

Bemærk

Spekulation adskiller sig fra næring ved ikke at have den varige, systematiske karakter, idet spekulation er forbeholdt nogle få enkeltstående overdragelser.

Eksempler

Barrer af guld, sølv og platin, ensartede mønter i stort antal, fx Krügerrands og uindfattede diamanter anses normalt for erhvervet i spekulationshensigt. Se Østre Landsrets dom af 13. april 1984, TfS 1984.244 Ø (Skd. 1984.71.717).

Kontantbeholdninger af udenlandsk valuta kan efter en konkret vurdering anses for erhvervet i spekulationshensigt. Beholdninger til rejsebrug anses normalt ikke for erhvervet i spekulationshensigt. Se afsnit C.B.1 om øvrig spekulation i valuta, fx bankkonti i fremmed valuta, og afsnit C.B.1.8 om finansielle kontrakter.

En skatteyder havde importeret 6.000 flasker champagne med henblik på videresalg. Købet var lånefinansieret. Da der var tale om et enkeltstående køb med udpræget videresalgshensigt, var der tale om et spekulationskøb. Tabet ved det efterfølgende salg var derfor fradragsberettiget. Se SKM2003.449.LSR.

En lastbil blev ikke anset for et typisk spekulationsobjekt. Se SKM2009.764.VLR.

Spekulation i forhold til kryptovalutaer

Kryptovaluta er ikke entydigt defineret i skatteretten. Som betegnelsen antyder, bliver disse virtuelle valutaer brugt som betalingsmiddel blandt deltagere i virtuelle miljøer eller netværk. De er, i modsætning til gængs valuta som fx danske kroner og amerikanske dollars, ikke udstedt af en nationalbank eller en centralbank eller reguleret heraf.

Kryptovaluta optaget til handel på en vekslingstjeneste eller anden kryptoplatform er efter det for Skattestyrelsen oplyste omsættelige, eftersom det er muligt at veksle den omhandlede kryptovaluta til fx US-dollars eller EURO på meget kort tid. Denne egenskab gør kryptovaluta særdeles velegnet som et spekulationsaktiv. Dog kan ikke alle kryptovalutaer veksles direkte til gængs valuta, idet nogle kryptovalutaer først skal veksles om til anden kryptovaluta, fx bitcoins.

Kryptovaluta forefindes kun elektronisk og har derfor ikke samme praktiske anvendelsesmulighed som fysiske formuegoder, som fx en antik guitar, jf. SKM2008.1006.LSR. Kryptovaluta kan heller ikke fremvises som et fysisk aktiv, og der kan næppe knyttes nogen særlig veneration hertil. Se SKM2020.400.LSR, og SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR.

Spekulationsvurderingen for kryptovalutaer er trods dette den samme som for andre spekulationsaktiver, men spekulationshensigten kan være vanskelig at afkræfte som følge af den manglende praktiske anvendelsesmulighed, jf. også eksemplerne nedenfor.

Se dog hertil SKM2021.240.LSR, hvor Landsskatteretten efter en konkret vurdering fandt, at erhvervelsen af bitcoins for 149 kr. i 2012 ikke blev anset for erhvervet med spekulationshensigt.

Landsretten fandt i SKM2021.443.VLR at skatteyderen allerede ved sine første erhvervelser af bitcoins, havde en betydelig indsigt i bitcoins, herunder i markedet for bitcoins og de store kursudsving og hermed var bevist om muligheden for betydelige fortjenester ved handel med bitcoins. Landsretten fandt derfor, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg havde spillet en sådan rolle ved den skattepligtiges køb af bitcoins, at han måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed. (Dommen er stadfæstet af Højesteret i SKM2023.187.HR)

Se i øvrigt om vederlagsnæring i afsnit C.C.2.1.3.3.2. Næring.

(…)

Opgørelse af indkomsten

I spekulationstilfælde er det den indvundne handelsfortjeneste, der skal regnes med til indkomsten. Se SL § 5, stk. 1, litra a. Et evt. tab kan trækkes fra.

Det betyder, at fortjenesten skal være realiseret, før den beskattes.

Det betyder også, at fortjenesten skal opgøres som en nettofortjeneste. Udgiften til anskaffelse af aktivet kan derfor ikke trækkes fra, før den sammen med salgssummen påvirker opgørelsen af nettofortjenesten ved afståelsen af det pågældende aktiv.

Skatterådet fandt i SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR og SKM2018.288.SR om kryptovalutaerne bitcoins, bitcoin cash og ether, at opgørelsen af anskaffelsessummen ved delafståelse af kryptovalutaer skulle foretages på baggrund af FIFO-princippet - og særskilt for hver type kryptovaluta. Baggrunden var, at anskaffelsessummen for de afståede kryptovalutaer ikke kan identificeres, da de forskellige typer kryptovaluta indgår i særskilte beholdninger, men med flere forskellige anskaffelsessummer, og da aktiverne inden for en kryptovalutabeholdning er ens. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger et identifikationsproblem for de afståede kryptovalutaer, fandt Skatterådet ikke anledning til at anvende FIFO-princippet. Landsskatteretten har i SKM2020.85.LSR stadfæstet Skatterådets afgørelse i SKM2018.288.SR, men har ikke taget stilling til opgørelsesmetoden. Landsskatteretten har i SKM2020.400.LSR stadfæstet Skattestyrelsens opgørelse af fortjeneste. Fortjenesten var opgjort efter FIFO-princippet. Se også SKM2019.67.SR.

Da spekulation ikke udgør erhvervsmæssig virksomhed, og da det ved spekulation er den enkelte anskaffelse, der konkret vurderes som erhvervet med spekulationshensigt, skal der ske opgørelse for hver enkelt type kryptovaluta. Dette indebærer, at der ikke kan foretages modregning med tab på fx ether i gevinst på bitcoins. Herved adskiller kryptovaluta sig ikke fra spekulation i fysiske aktiver.

Se dog SKM2021.682.SR hvor Skatterådet fandt, at de tre aktiviteter som Spørger udførte for et netværk baseret på blockchain teknologi, der blev anvendt til dataopbevaring, kunne anses for at udgøre en erhvervsmæssig virksomhed. Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at aktiviteterne skete i så nær sammenhæng, at der ikke var grundlag for at anse dem for andet end én virksomhed."

SKM2023.187.HR

En skattepligtig havde fra juni 2011 til juni 2012 ved seks lejligheder købt i alt ca. 359 bitcoins for ca. 12.000 kr. Endvidere havde den skattepligtige i 2011 og 2012 modtaget donationer på i alt ca. 49 bitcoins.

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom (SKM2021.443.VLR) og gav Skatteministeriet medhold i, at fortjenesten ved afståelsen af både de købte og donerede bitcoins var skattepligtig.

Om de købte bitcoins udtalte Højesteret, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde en sådan rolle, at den skattepligtige måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed.

Fortjenesten ved salgene var derfor ikke skattefri efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige havde drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed med udvikling og drift af en særlig software til bitcoins, og at de donerede bitcoins var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed. Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Højesteret fandt herefter, at de donerede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for på salgstidspunkterne at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af de modtagne bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter statsskattelovens § 4, litra a.

Endelig udtalte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at beskatning af den skattepligtiges fortjenester ved salg af bitcoins var udtryk for en ændring af en fast administrativ praksis.

SKM2021.449.SR

Skatterådet fandt, at afkast i form af kryptovaluta af indskud i kryptovaluta på en A konto skulle anses som afkast efter statsskattelovens § 4, der ikke er renter, og som dermed skulle henføres til den personlige indkomst og ikke til kapitalindkomsten. Derudover fandt Skatterådet, at et værdipapir, der fulgte kursen på Bitcoins, skulle anses for en struktureret fordring, der skulle beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter i kursgevinstlovens § 29.

SKM2020.85.LSR

Skatterådet havde afgivet et bindende svar, hvorefter klagerens gevinst ved afståelse af bitcoins ikke var skattefri efter statsskattelovens § 5, litra a. Landsskatteretten udtalte, at bitcoins er en virtuel valuta, for hvilken der ikke eksisterer et reguleret marked. På dette marked havde klageren i en periode på godt 5 måneder i 2013 ved 15 handler købt i alt 478,69 bitcoins for i alt 412.844,65 kr. Markedet havde været præget af meget store værdisvingninger, herunder også såvel i den periode, hvor klageren købte bitcoins, som i en forudgående periode, med deraf følgende muligheder for store fortjenester. Allerede på det grundlag fandt Landsskatteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at klagerens køb af de omhandlede bitcoins i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste, og at han dermed foretog købene i spekulationsøjemed. Den omstændighed, at købene tillige måtte have været begrundet i klagerens faglige og ideologiske interesser, førte ikke til, at der ikke skulle ske spekulationsbeskatning. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets bindende svar.