Klagen skyldes, at Skatterådet har svaret "Nej" til følgende spørgsmål:

"Kan Skatterådet bekræfte, at H1 har fuldt momsfradrag for bespisning i forbindelse med produktion af tv, når dette sker af hensyn til at dække H1's behov for den mest hensigtsmæssige afvikling af momspligtig tv-produktion og sker på arealer, som H1 midlertidigt råder eksklusivt over eksemplificeret med følgende konkrete tv-produktioner:
a. Produktion-1?
b. Produktion-2
c. Produktion-3
d. Produktion-4
e. Produktion-5?"

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets besvarelse, dog med en ændret begrundelse.

Faktiske oplysninger
Følgende faktiske oplysninger fremgår af det bindende svar:

"[…]

Kerneydelsen hos H1 er produktion af […] tv. Denne produktion foregår både på H1’s faste adresser, på temporære lokationer (produktionssteder) og i "marken" uden en decideret adresse. I relation til de temporære lokationer indgås som hovedregel en lejeaftale med en udlejer.

H1 afholder udgifter til bespisning af skuespillere, statister og ansatte, når bespisning sker uden for H1’s faste adresser (produktionssteder). Bespisningen sker af hensyn til en effektiv planlægning og afvikling af produktionen.

Specielle arbejdsforhold i forbindelse med tv-produktionen gør det i perioder med optagelse, hvor såvel lokaler, udstyr og medvirkende spidsbelastes, nødvendigt med en effektiv produktionsplanlægning, herunder ikke mindst at sikre, at de medvirkende/de ansatte spiser, når det passer ind i den enkelte produktion.

Produktionsforholdene er derfor ikke bare betinget af vejret samt rådigheden af produktionsudstyr og produktionsområder, men også af tilstedeværelsen af de medvirkende og ansatte på bestemte tidspunkter.

Bespisningen sker derfor i forbindelse med hensigtsmæssige ophold i produktionen (set fra H1 som produktionsplanlæggers side).

Derudover sker produktionen hyppigt på steder, hvor det ikke er muligt for de medvirkende eller ansatte selv at indkøbe mad- og drikkevarer eller at tage dette med hjemmefra. Dette er eksempelvis tilfældet, når produktionen sker på temporære adresser/arealer lejet af H1, og de medvirkende/ansatte, som følge af produktionens varighed, er nødt til at overnatte uden for hjemmet.

I de konkrete eksempler, som vi har beskrevet nedenfor, er bespisningen sket i forbindelse med produktion af tv i lokaler eller arealer, som H1 har lejet eller råder eksklusivt over i produktionsperioden.

Bespisningen i de konkrete eksempler er sket af hensyn til den mest effektive afvikling af tv-produktion og i H1’s interesse og for at dække H1’s behov om en kosteffektiv produktion (eksempelvis minimere udgifter til: leje af produktionsudstyr, leje af lokationer, udbetaling af overarbejdsbetaling, leje af underleverandører mv.) samt for at sikre, at produktion afvikles inden for et fast tidsrum og på de vejrmæssigt mest optimale tidspunkter (udendørs optagelser).

Derudover er bespisning i flere tilfælde sket i forbindelse med, at der enten er givet instruktion om de kommende optagelser (forproduktion), er evalueret på dagens optagelser og/eller er drøftet forhold vedrørende efterproduktion.

Forproduktionen omfatter typisk forhold vedrørende idé og manuskript samt planlægning, drejebog, storyboard, budgettering, casting mm. Produktionen betegner typisk selve optagelserne på lokaliteter eller i studier. Efterproduktionen eller redigeringen omfatter blandt andet forhold vedrørende klipningen, musik, lydeffekter mm.

(…)

1a - "Produktion-1"
[…] 

1b - "Produktion-2"
[…]

1c - "Produktion-3"
[…]

1d - Produktion-4
[…]

1e - "Produktion-5"
[…]
"

Det fremgår af mødereferat af 24. oktober 2021 fra et møde af samme dato mellem repræsentanten og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at repræsentanten har oplyst følgende:

"[D]e omhandlede produktioner er karakteriseret ved, at der ofte sker uforudsete ting så som omskifteligt vejr, eller når en deltager i en produktion begår en fejl (f.eks. en deltager i Produktion-1 taber [noget]). Der sker således en stram og løbende produktionsstyring, som tager højde for uforudsete hændelser.

Der er i alle tilfælde H1, som bestemmer, hvor og hvornår der skal spises, ligesom H1 bestemmer udvalget af mad. Der er altid tale om "beskedne" retter, så som sandwichs. Der er ikke tale om gourmet (eller noget der minder om), og […]. De ansatte mv. må ikke forlade den lokation, som H1 har valgt til bespisningen. Bespisningen sker altid ud fra effektivitetsbetragtninger - både når der er tale om bespisning "i marken" og bespisning i forbindelse med produktionsmøder og lignende.

Når der ikke er tale om TV-produktion "i marken", og heller ikke er tale om et (produktions)møde, som angår en specifik produktion, spiser de ansatte mv. altid i H1s kantine i [hovedsædet], hvor bespisningen sker mod egenbetaling. Det er kun en minimal del af bespisningen af ansatte mv., som sker uden egenbetaling og kun i de ovennævnte situationer."

Skatterådets afgørelse
Skatterådet har svaret "Nej" til det stillede spørgsmål.

Af SKATs indstilling og begrundelse, som Skatterådet har tiltrådt, fremgår der bl.a.:

"Det ønskes bekræftet, at Spørger har fuldt momsfradrag for bespisning af skuespillere, statister og ansatte i forbindelse med produktion af tv, når dette sker af hensyn til Spørgers behov for den mest hensigtsmæssige afvikling af momspligtig tv-produktion og sker på arealer, som Spørger midlertidigt råder eksklusivt over.

Begrundelse
Det er oplyst, at Spørger afholder udgifter til bespisning af skuespillere, statister og ansatte, når bespisning sker uden for spørgers faste adresser (produktionssteder), og at bespisningen sker af hensyn til en effektiv planlægning og afvikling af produktionen.

Spørgsmålet om fradragsret for moms af udgifterne til bespisning vedrører kun de tilfælde, hvor det sker på arealer, som Spørger midlertidigt råder eksklusivt over.

Ved dom af 11. december 2008 har EU-domstolen i sag C-371/07 (Danfoss A/S og AstraZeneca A/S) fastslået, at gratis levering af kantineydelser i visse tilfælde ikke er omfattet af reglerne om udtagningsbeskatning. Det gælder for bespisning af forretningsforbindelser under møder i virksomhedens lokaler, når måltiderne serveres med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter, og det gælder for bespisning af personalet under møder i virksomhedens lokaler, når virksomhedens behov - såsom behovet for at sikre, at møder i arbejdet forløber sammenhængende og godt - gør det nødvendigt, at arbejdsgiveren sørger for bespisning.

SKAT har på baggrund af EF-domstolens dom offentliggjort styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT, hvoraf det bl.a. fremgår, at ved vurderingen af om den vederlagsfri bespisning m.v. finder sted med henblik på varetagelse af et strengt erhvervsmæssigt formål, må der efter SKATs opfattelse sondres mellem forskellige former for servering, og at det er SKATs opfattelse, at servering inden for et fastsat mødetidsrum finder sted med henblik på varetagelse af strengt erhvervsmæssige formål.

Det fremgår af SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT, at betingelserne for fradragsret for servering under møder i virksomheden anses for opfyldt i følgende tilfælde (ikke udtømmende):

·         Møder med forretningsforbindelser
·         Bestyrelsesmøder
·         Interne møder i virksomheden med fagligt indhold, herunder også temadage
·         Interne kursusaktiviteter
·         Bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde, når der er tale om konkret (uvarslet) beordret overarbejde.

Betingelserne for fradragsret anses ikke for opfyldt i følgende tilfælde (ikke udtømmende):

·         Daglig bespisning af medarbejdere
·         Gratis frugt, kaffe, te mv., som står til rådighed for medarbejderne
·         Bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde i øvrigt
·         Sociale arrangementer (personalefester, julefrokost o.lign)
·         Virksomheders jubilæumsarrangementer
·         Markering af medarbejdernes fødselsdage, jubilæer mv.
·         Generalforsamlinger.

Spørgsmålet er herefter, om Spørgers bespisning af skuespillere, statister og ansatte under tv-produktioner kan anses for at være omfattet af styresignalerne SKM2010622.SKAT og SKM2011.829.SKAT om bespisning af ansatte under møder i virksomheden.

Hvis bespisningen kan anses for at være omfattet af styresignalerne, skal der dernæst foretages en vurdering af, om de temporære lokationer, som Spørger midlertidigt råder eksklusivt over, kan anses som "virksomhedens lokaler".

Efter SKATs opfattelse understøtter dommens præmisser, at det er en snæver undtagelse fra et klart udgangspunkt om ingen fradragsret, når EU-domstolen anerkender fradragsret for serveringerne under de omhandlede møder i virksomhedens lokaler.

Henset til det oplyste om det udførte arbejde, tilrettelæggelsen heraf, samt henset til de præmisser som EU-domstolen har opstillet for fradrag i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, er det SKATs opfattelse, at bespisningen af skuespillere, statister og ansatte i forbindelse med de omhandlede tv-produktioner ikke kan anses som bespisning af ansatte under møder i virksomheden, men må karakteriseres for at være daglig bespisning af de ansatte. Der er herefter ikke fradrag for den indgående afgift af udgifterne til bespisningen, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 1.

Det forhold, at der er tale om bespisningssituationer, der er affødt af Spørgers behov for at få udført et stykke arbejde, herunder oplysningerne om, at der under spisningen evalueres på optagelserne, gives fælles beskeder mm., anses efter SKATs opfattelse ikke for at være "særlige omstændigheder" som defineret af EU-domstolen og som bevirker, at udgiften bliver en fradragsberettiget virksomhedsudgift.

Det er herefter uden betydning for besvarelsen, om de temporære lokationer kan anses som "virksomhedens lokaler" eller ej.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej"".

H1s opfattelse
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at besvarelsen af det stillede spørgsmål ændres til "Ja".

Til støtte herfor er der blandt andet anført følgende:

"2.1 Indledende kommentarer til det bindende svar
Det bindende svar henviser til sag C-317 /07 (Danfoss A/S og AstraZeneca A/S). Det bindende svar anfører dog ikke hvilke konkrete præmisser, der henvises til.

Vi er enige med SKAT og Skatterådet i, at netop denne dom er et (ikke det eneste) af de centrale fortolkningsbidrag i forbindelse med vurdering af, om H1 har fradrag for de konkrete driftsomkostninger.

Vi mener, at selvsamme dom understøtter H1's adgang til momsfradrag for de pågældende driftsomkostninger, jf. vores kommentarer nedenfor samt især den indsendte anmodning om bindende svar med bilag.

Vi har uden held tidligere opfordret SKAT til at oplyse de konkrete præmisser, der henvises til i dommen.

2.2 "Særlige omstændigheder" /"strengt erhvervsmæssigt formål"
Det bindende svar anfører videre:

"Det forhold, at der er tale om bespisningssituationer, der er affødt af Spørgers behov for at få udført et stykke arbejde, herunder oplysningerne om, at der under spisningen evalueres på optagelserne, gives fælles beskeder mm., anses efter SKATs opfattelse ikke for at være "særlige omstændigheder"som defineret af EU-domstolen og som bevirker, at udgiften bliver en fradragsberettiget virksomhedsudgift." 

Det bindende svar lægger derfor vægt på, at årsagen til bespisningen under de pågældende møder i forbindelse med programproduktion ikke er "særlige omstændigheder", som defineret af EU-domstolen.

Vi har uden held forsøgt at få SKAT til at beskrive, hvilken definition af "særlige omstændigheder", som der henvises til.

Vi mener netop, at der er tale om "særlige omstændigheder", som gør, at årsagen til bespisning under programproduktion ikke momsfradragsmæssigt er "daglig bespisning" men er bespisning, som sker i arbejdsgiverens interesse og dermed ikke er H1's momspligtige medievirksomhed uvedkommende.

Vedrørende "særlige omstændigheder" henviser vi til sag C-371/07 - Danfoss A/S/AstraZeneca og mere specifikt til de præmisser (præmis 45, 58-63 og 65), som vi har fremhævet særligt og som netop nævner, at der i relation til momsfradrag for bespisning er tale om "særlige omstændigheder", som taler for momsfradrag af bespisning, når:

• Bespisning sker i tilknytning til/på forud fastsatte møder,
• Bespisningen er bestemt af arbejdsgiver, og
• Bespisningen primært sker i arbejdsgiverens interesse af hensyn til den mest effektive planlægning og gennemførelse af arbejdet/mødet.

Derudover har vi i vores anmodning om bindende svar henvist til sag C-258/95 (Fillibeck), hvor EU-domstolen også anerkender, at der er tale om "særlige omstændigheder", når hensynet til arbejdsgivers behov for at udføre den momspligtige aktivitet så effektivt som muligt overstiger den personlige fordel, som arbejdstageren har ved, at arbejdsgiver afholder en omkostning (præmis 29 og 30 m.fl.):
"Derimod må det anerkendes, at under særlige omstændigheder kan arbeidsgivervirksomhedens behov nødvendiggøre, at arbejdsgiveren selv sørger for befordring af arbejdstagerne fra deres bopæl til arbejdsstedet. Således kan det forhold, at det alene er arbejdsgiveren, der kan stille et passende befordringsmiddel til rådighed, eller at arbejdsstedet ikke er fast, men skiftende, gøre det nødvendigt for arbejdsgiveren at sørge for sine arbejdstageres befordring".

"Under sådanne særlige omstændigheder er befordringen på arbejdsgiverens foranstaltning bestemt til formål, der ikke er virksomheden uvedkommende. Den personlige fordel, som arbejdstageren opnår herved, fremtræder kun som sekundær i forhold til arbejdsgivervirksomhedens behov". 

2.2.1 Betydning af SKM2013.499.LSR
Landsskatteretten vælger da også at følge ovennævnte principper og konkrete domme om "særlige omstændigheder" i en kendelse om bespisning af ansatte gengivet i SKM2013.499.LSR. Vi har gengivet centrale passager fra Landsskatterettens kendelse i anmodningen om det bindende svar og har derfor her alene særligt fremhævet følgende:

"Domstolentager ikke stilling til, hvor denne bespisning finder sted, og i hvilken anledning bespisningen finder sted. Det afgørende er, at bespisningen finder sted i virksomhedens interesse, og at dette nyder en forrang frem for medarbejderens private behov ved den momsmæssige klassifikation af udgiften. Domstolen karakteriserer i præmis 55 udgifterne som "af strengt erhvervsmæssig karakter".

Argumentet om medarbejdernes alternativer til at modtage den af arbejdsgiveren tilbudte bespisning er uden relevans. Medarbejdere har - uanset om de deltager i møder arrangeret af arbejdsgiveren eller er under rejse - som alt overvejende hovedregel et alternativ, nemlig at medbringe egen mad og indtage denne. Kriteriet om ikke at have mulighed for at medbringe egen mad inddrages ikke ved afgørelsen af, om der er momsfradrag for udgifter til bespisninger under rejser og kan dermed heller ikke i praksis anses for indarbejdet i afgørelsen af, om en udgift er strengt erhvervsmæssig.

Sondringen mellem "momsfradragsberettigede udgifter til bespisning" og "udgifter til ikke momsfradragsberettiget kost" skal altså ikke baseres på medarbejdernes alternativer, men alene virksomhedens forretningsmæssige interesse i at sørge for medarbejderens bespisning - og anledningen. 

Det må, selvom lovgiver i momslovens § 29, stk. 3, nr. 3 har bestemt, at der i momsmæssig henseende er interessefællesskab mellem to parter, når disse er "nært forbundet gennem retlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger" ikke desto mindre faststlås, at en arbejdsgiver som udgangspunkt ikke har økonomisk interesse i at levere gratis kost til dennes medarbejdere. Udgangspunktet må derfor være, at medmindre andre forhold gør sig gældende, vil en arbejdsgiver som led i den almindelige arbejdsdag alene bespise medarbejderne, når dette er forretningsmæssigt begrundet".

2.2.2 Betydning af SKM2010.622.SKAT (styresignal med udgangspunkt i C-371/07 - Danfoss A/S/AstraZeneca)
Skatterådet gengiver i bindende svar uddrag fra SKAT's eget styresignal:

"Ved dom af 11. december 2008 har EU-Domstolen i sag C-371/07 (Danfoss A/S og AstraZeneca A/S) fastslået, at gratis levering af kantineydelser i visse tilfælde ikke er omfattet af reglerne om udtagningsbeskatning. Det gælder for bespisning af forretningsforbindelser under møder i virksomhedens lokaler, når måltiderne serveres med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter, og det gælder for bespisning af personalet under møder i virksomhedens lokaler, når virksomhedens behov - såsom behovet for at sikre, at møder i arbejdet forløber sammenhængende og godt - gør det nødvendigt, at arbejdsgiveren sørger for bespisning.

Ved vurderingen af om den vederlagsfri bespisning m.v. finder sted med henblik på varetagelse af et strengt erhvervsmæssigt formål, må der efter SKAT's opfattelse sondres mellem forskellige former for servering.

Det er SKAT's opfattelse, at servering inden for et fastsat mødetidsrum finder sted med henblik på varetagelse af strengt erhvervsmæssige formål.

Betingelserne for fradragsret for servering under møder i virksomheden anses for opfyldt i følgende tilfælde (ikke udtømmende):

• møder med forretningsforbindelser
• bestyrelsesmøder
• interne møder i virksomheden med fagligt indhold, herunder også temadage
• interne kursusaktiviteter

Betingelserne for fradragsret anses ikke for opfyldt i følgende tilfælde (ikke udtømmende):

• daglig bespisning af medarbejdere
• gratis frugt, kaffe, te mv., som står til rådighed for medarbejderne
• sociale arrangementer (personalefester, julefrokost o. lign.)
• markering af medarbejderes fødselsdage, jubilæer mv.
• generalforsamlinger

Eksempler hvor der er fradrag:
• Et møde begynder kl. 8:30 og slutter kl. 14:00. Mødet begynder ved, at der kl. 8:30 tages plads i et mødelokale og bydes velkommen. Samtidig med at mødet startes op, serveres morgenmad i mødelokalet. Kl. 13:00 serveres en frokost og mødet fortsætter, medens frokosten indtages. Mødet slutter kl. 14:00, og på det tidspunkt er deltagerne også færdige med frokosten. I denne situation er der fradragsret for serveringen. 

• Et møde (eller intern undervisning) begynder kl. 09:00 og slutter kl. 13:00. Inden mødet begynder, serveres morgenmad udenfor mødelokalet i tidsrummet 08:30 til 09:00. Kl. 09:00 tages plads i mødelokalet, og mødet startes op. Kl. 13:00 slutter mødet, og mødedeltagerne inviteres til frokost i forlængelse af mødet. Frokosten slutter kl. 14:00. I denne situation er der fradragsret for serveringen.

Eksempel hvor der ikke er fradrag:

• Interne kursusaktiviteter af en uges varighed begynder dagligt kl. 10:00 og slutter kl. 16:30. Kl. 12:00 serveres frokost i kantinen. For tilrejsende medarbejdere, der bor på hotel eller lignende, serveres morgenmad og aftensmad i virksomhedens kantine. I denne situation er der fradragsret for frokosten 10, men ingen fradragsret for morgenmad og aftensmad".

2.2.2.1 Kommentarer fra R1 til SKAT's styresignal samt sammenhæng til vedlagte konkrete situationer
SKAT anfører direkte, at der er momsfradrag for bespisning, når virksomhedens behov - såsom behovet for at sikre, at møder i arbejdet forløber sammenhængende og godt - gør det nødvendigt, at arbejdsgiveren sørger for bespisning.

SKAT anfører videre at bespisning inden for et fastsat mødetidsrum finder sted med henblik på varetagelse af strengt erhvervsmæssige formål.

Vi mener derfor, at dette styresignal, dets eksempler samt den praksis, vi har henvist til i anmodningen om det bindende svar, tydeligt understøtter, at bespisningen i de konkrete fremsendte eksempler er strengt erhvervsmæssigt begrundet og dermed momsfradragsberettiget for H1.

Bespisningen er netop begrundet af et tungtvejende hensyn til H1's specifikke behov for en effektiv og omkostningsbevidst planlægning, styring og afvikling a programproduktionerne.
Specielle arbejdsforhold i forbindelse med tv-produktionen gør det i perioder med optagelse, hvor såvel lokaler, udstyr og medvirkende spidsbelastes, nødvendigt med en effektiv produktionsplanlægning, herunder ikke mindst at sikre, at de medvirkende/de ansatte spiser, når det passer ind i den enkelte produktion.
Produktionsforholdene er derfor ikke bare betinget af vejret samt rådigheden af produktionsudstyr og produktionsområder, men også af tilstedeværelsen af de medvirkende og ansatte på bestemte tidspunkter.

Derudover sker produktionen hyppigt på steder, hvor det ikke er muligt for de medvirkende eller ansatte selv at indkøbe mad- og drikkevarer eller at tage dette med hjemmefra. Dette er eksempelvis tilfældet, når produktionen sker på temporære adresser/arealer lejet af H1, og de medvirkende/ansatte, som følge af produktionens varighed, er nødt til at overnatte uden for hjemmet.

Bl.a. af disse årsager er det H1, som fastsætter tidspunkt og sted for bespisning samt fastsætter arten af bespisningen. (…)"

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har den 15. marts 2022 erklæret sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse.

H1’s bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Repræsentanten har erklæret sig uenig i indstillingen om stadfæstelse og har nærmere anført følgende:

"1. Hovedanbringende
Skatteankestyrelsen har indstillet til stadfæstelse af Skatterådets bindende svar, men med en helt ny og grundlæggende forskellig begrundelse i forhold til Skattestyrelsens begrundelse.

Det er Skatteankestyrelsens opfattelse - modsat Skattestyrelsen og Skatterådet - at EU-Domstolens dom i sag C-371/07 (Danfoss og AstraZeneca) ikke har betydning uden for den praksis, som er omfattet af standstillbestemmelsen.

Skatteankestyrelsen har i indstillingen ikke nærmere begrundet, hvorfor de foreliggende omstændigheder ikke anses for omfattet af denne praksis. Som indstillingen er formuleret, er dette blot lagt til grund som et faktum og fastslået, at sagen herefter (blot) skal bedømmes i forhold til momslovens § 42, stk. 1, nr. 1.

Indstillingen kan ikke tiltrædes, og vi fastholder, at H1 har fuldt momsfradrag for bespisning i forbindelse med tvproduktioner.

Det er efter vores opfattelse åbenbart, at i henhold til gældende praksis er følgende omstændigheder afgørende for, om H1 har momsfradrag for de omhandlede udgifter:

1. er der tale om bespisning i lokaler/lokationer, som H1 har eksklusiv råde-/brugsret til, således at lokationerne kan sidestilles med virksomhedens lokaler, og
2. sker bespisningen med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter?

Hvis disse betingelser er opfyldt, har H1 ret til momsfradrag.

Vi mener, at svaret på begge ovennævnte spørgsmål er "ja". Det har i øvrigt ingen betydning, om maden leveres af kantinen, fremmed kantine eller ekstern catering, jf. Juridisk Vejledning afsnit D.A.11.5.7.3.
Vi henviser derudover til materialet fra kontormødet og til selve klagen inklusive bilag, herunder bl.a. til beskrivelsen af de faktiske forhold samt indsendte lejeaftale, produktionsplaner mv.

Det er derudover vores opfattelse, at denne nye begrundelse fra Skatteankestyrelsen - som ikke er i overensstemmelse med det, som Skattestyrelsen og Skatterådet har lagt til grund - ikke kan begrunde en stadfæstelse af det bindende svar. Hvis Landsskatteretten fulgte indstillingen, ville der i givet fald blive tale om ændring af hidtidig (mangeårig) praksis om momsfradrag for bespisning af ansatte i forbindelse med afvikling af møder m.v.

1.1. Begrundelse fra henholdsvis Skatteankestyrelsen og fra Skatterådet/Skattestyrelsen
Skatteankestyrelsen anfører:

"Skatteankestyrelsen finder, at EU-Domstolens dom i sag C-371/07 (Danfoss og AstraZeneca) ikke har betydning for fortolkningen af momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, uden for de tilfælde, hvor skattemyndighederne har fulgt en begunstigende1 praksis, som efter standstill-klausulen i momssystemdirektivets artikel 176 ikke efterfølgende kan ændres i bebyrdende retning."

"Momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, må efter sin ordlyd og forarbejder forstås sådan, at fradragsret i hvert fald er afskåret for afgift af indkøb af kost til personale og indehaver, når kosten leveres vederlagsfrit til de pågældende. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om bespisningen er begrundet i virksomhedens erhvervsmæssige behov."

Skattestyrelsen/Skatterådet anfører som begrundelse i det bindende momssvar:

"Det er SKATs opfattelse, at bespisningen af skuespillere, statister og ansatte i forbindelse med de omhandlede tvproduktioner ikke kan anses som bespisning af ansatte under møder i virksomheden, men må karakteriseres for at være daglig bespisning af de ansatte. Det forhold, at der er tale om bespisningssituationer, der er affødt af Spørgers behov for at få udført et stykke arbejde, herunder oplysningerne om, at der under spisningen evalueres på optagelserne, gives fælles beskeder mm., anses efter SKATs opfattelse ikke for at være "særlige omstændigheder" som defineret af EU-domstolen og som bevirker, at udgiften bliver en fradragsberettiget virksomhedsudgift. Det er herefter uden betydning for besvarelsen, om de temporære lokationer kan anses som virksomhedens lokaler" eller ej."

1.2. Kort uddybning af hovedanbringende - vi henviser derudover til matr. udleveret på kontormøde samt klage
Der har under sagens forløb ikke været uenighed om, at der er momsfradrag for bespisning med samme formål som i de fem scenarier, hvis bespisningen skete på en af H1’s faste eller temporære lokationer, og maden mv. blev leveret fra en af de kantiner, som ligger på en af H1’s faste adresser […].

Ud fra drøftelserne under sagsforløbet kan det videre lægges til grund, at der er enighed om, at bespisning i forbindelse med tv-produktioner sker i lokaler/lokationer, som momsmæssigt anses for at være H1’s, da H1 har eksklusiv råde-/brugsret til disse under tv-produktionerne og har retten til at udelukke andre fra at anvende lokaler, lokationer mv. (og konkret udøver denne ret i forbindelse med tv-produktioner). Vi henviser i den forbindelse til beskrivelsen af de faktiske forhold i anmodningen om det bindende svar samt i klagen, herunder disses bilag i form af lejeaftaler mv.

Dertil skal det nævnes, at det klart fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning, at:

"Reglerne om fradragsret for moms af udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden gælder for al servering i virksomhedens lokaler, fx mad leveret fra egen kantine, fremmed kantine og ekstern catering."

Ovenstående afsnit blev indsat i den juridiske vejledning i januar 2014 og har stået der siden. Disse regler har endvidere været efterlevet af Skattestyrelsen i forbindelse med de momskontroller mv., som vi kender til.

Alt andet end ovenstående fortolkning af momsfradragsreglerne ville dog også stride imod både momsens neutralitet og de grundlæggende regler for fri konkurrence samt føre til, at et momsfradrag blev afgjort ud fra tilfældigheder og ikke ud fra en vurdering af, om bespisningen er virksomheden uvedkommende og dermed er at betragte som endeligt forbrug.

Der har derfor - uden for enhver tvivl - været en mangeårig fast administrativ praksis for, at virksomheder har momsfradrag for bespisning, som sker i egne lokaler/på egne lokationer med henblik på at dække et formål af streng erhvervsmæssig karakter for arbejdsgiveren ("særlige omstændigheder"), samt at momsfradraget gælder, uanset om maden mv. produceres i egen kantine, produceres i en fremmed kantine eller leveres via catering mv.

Når bespisningen således primært sker af hensyn til arbejdsgiverens interesser, er der derfor hverken tale om kost til personale, om repræsentation eller om kost, som træder i stedet for almindelig daglig bespisning af personale.

Vi fastholder derfor, at Landsskatteretten bør imødekomme H1’s anmodning om momsfradragsret i de fem konkrete scenarier, som er sagens genstand.

For fuldstændighedens skyld, kan vi oplyse, at vi er enige i, at en stand-still bestemmelse ikke kan anvendes til at begrænse en momsfradragsret, som enten var anerkendt før 1978 eller efterfølgende er anerkendt. Dette er netop tilfældet med bespisning, som sker enten af hensyn til afvikling af møder, eller, hvor der er andre særlige omstændigheder, som gør, at bespisningens formål er af streng erhvervsmæssig karakter og dermed primært sker i arbejdsgiverens interesser.

EU-Domstolen har bl.a. i dommen Metropol og Stadler og i dommen vedrørende Danfoss- og AstraZeneca udtalt, at medlemsstater kun kan opretholde de fradragsbegrænsninger, som var gældende ved indførsel af 6. momsdirektiv, og som konkret bliver anvendt i praksis. Hvis momsfradrag anerkendes efter medlemsstaternes lovgivning eller praksis, kan begrænsningen af momsfradrag ikke længere opretholdes med henvisning til en standstill bestemmelse. Eksempelvis udtaler EU-Domstolen følgende i dommen vedrørende Metropol og Stadler:

"Det første præjudicielle spørgsmål skal derfor således besvares med, at sjette direktivs artikel 17, stk. 6, andet afsnit, er til hinder for, at en medlemsstat efter sjette direktivs ikrafttræden undtager udgifter til bestemte motorkøretøjer fra retten til momsfradrag, når de nævnte udgifter på tidspunktet for direktivets ikrafttræden efter de offentlige myndigheders faste praksis i denne stat på grundlag af et ministerielt cirkulære gav ret til momsfradrag."

Momsfradrag for bespisning i egne lokaler/lokationer kan derfor ikke nægtes med henvisning til Danmarks stand-still bestemmelse, når det klart fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning mv., at bespisning af ansatte m.fl. i egne lokaler/på egne lokationer er momsfradragsberettiget uanset leverandør, så længe bespisningen er omfattet af særlige omstændigheder og dermed har et strengt erhvervsmæssigt formål.

Vi henviser i den forbindelse til de domme og den praksis, som fremgår af materialet udleveret på kontormødet, af selve klagen samt til følgende omstændigheder, som er gældende for alle fem konkrete scenarier:

• Bespisningen sker i tilknytning til tv-produktion og sker ud fra et tungtvejende hensyn til H1’s specifikke behov for en effektiv og omkostningsbevidst planlægning, styring og afvikling af momspligtige programproduktioner;
• H1 fastsætter tidspunkt og sted for bespisning samt fastsætter arten af bespisningen; og
• Produktionen og den tilknyttede bespisning er tilrettelagt således, at statister, skuespillere, ansatte mv. i de fem scenarier ikke forlader den lokation, som H1 har valgt. (…)"

Retsmøde
Under sagens behandling på retsmøde fastholdt repræsentanten påstanden om, at besvarelsen af det stillede spørgsmål ændres til "ja" og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skatterådet har besvaret følgende spørgsmål med "Nej":

"Kan Skatterådet bekræfte, at H1 har fuldt momsfradrag for bespisning i forbindelse med produktion af tv, når dette sker af hensyn til at dække H1's behov for den mest hensigtsmæssige afvikling af momspligtig tv-produktion og sker på arealer, som H1 midlertidigt råder eksklusivt over eksemplificeret med følgende konkrete tv-produktioner:
a. Produktion-1?
b. Produktion-2
c. Produktion-3
d. Produktion-4
e. Produktion-5?"

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan virksomheder, der er registeret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13.

Bestemmelsen har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 168 og skal inden for dens ordlyd fortolkes i overensstemmelse hermed.

Af momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, fremgår følgende:

"Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb mv., som vedrører

1) kost til virksomhedens indehaver og personale (…)"

I bestemmelsens forarbejder hedder det, jf. lovforslag nr. 34 af 7. december 1966 under de specielle bemærkninger til § 18, stk. 3:

"I paragraffens stk. 3 er opregnet forskellige indkøb, som ikke kan tages i betragtning ved opgørelsen af den indgående afgift. (…) De indkøb m. v., som ifølge paragraffens stk. 3 ikke kan medføre fradrag for indgående afgift, er indkøb af levnedsmidler, som foretages af en virksomhed til bespisning af personalet. Det er endvidere anskaffelse og drift af bolig for personalet og af børnehaver, feriehjem m. v. samt indkøb m. v., som vedrører anden naturalaflønning af personalet. Indkøb til disse formål må i afgiftsmæssig henseende betragtes som indkøb til endeligt forbrug; såfremt virksomheden i stedet for at yde personalet naturalaflønning betalte højere pengeløn, måtte personalet betale afgift ved indkøbet af de pågældende varer m. v."

Momslovens § 42 er en national bestemmelse, som oprindeligt fandtes i momslovens § 16, stk. 3, jf. lov nr. 102 af 31. marts 1967. Ved implementeringen af 6. momsdirektiv i Danmark blev bestemmelsen videreført uændret, jf. lov nr. 204 af 10. maj 1978, med hjemmel i 6. direktivs artikel 17, stk. 6, 2. afsnit (standstill-klausulen), nu momssystemdirektivets artikel 176.

EU-Domstolen har i sag C-371/07 (Danfoss A/S og AstraZeneca A/S), præmis 24 til 44, udtalt sig om medlemsstaternes mulighed for opretholdelse af undtagelser fra retten til fradrag af indgående afgift i henhold til standstill-klausulen, jf. 6. direktivs artikel 17, stk. 6, 2. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 176). Domstolen udtalte, jf. præmis 44, at det vil være i strid med klausulen, hvis en medlemsstat efter direktivets ikrafttrædelsestidspunkt anvender en undtagelse fra retten til fradrag, efter at medlemsstaten gennem administrativ praksis har anerkendt fuld fradragsret.

Som følge heraf kan momslovens § 42, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, ikke anvendes til at begrænse retten til fradrag af den indgående afgift i forbindelse med vederlagsfri bespisning af forretningsforbindelser og/eller personale i egen kantine i forbindelse med møder i virksomheden. Den omtalte nationale administrative praksis er omtalt i dommens præmis 10, hvori det hedder:

"I november 1978 traf Momsnævnet en afgørelse, hvorefter momsgrundlaget ved levering af mad og drikkevarer i virksomhedskantiner under alle omstændigheder skulle opgøres til en kalkuleret kostpris, der mindst svarede til fremstillingsomkostningerne, dvs. råvarernes pris samt lønomkostninger vedrørende tilberedningen og salget af disse mad- og drikkevarer, såvel som til kantinernes administration (herefter »kostprisen«). Efter denne administrative praksis var der ret til fuldt fradrag for indgående moms ved leveringen af måltiderne. Momsnævnets afgørelse blev optaget i særlige administrative retningslinjer af 31. oktober 1983 for kantiner (benævnt »Vejledning om moms - marketenderier/kantiner«)."

På baggrund af EU-Domstolens dom i sag C-371/07 (Danfoss A/S og AstraZeneca A/S) udsendte SKAT den 4. oktober 2010 et styresignal offentliggjort som SKM2010.622.SKAT, som indeholdt forskellige (ikke udtømmende) eksempler på, i hvilke tilfælde SKAT ville anerkende fradrag i henhold til momslovens §§ 37 og 38 for udgifter til bespisning af personale og forretningsforbindelser. Følgende fremgår af SKATs styresignal om betingelserne for fradragsret:

"(…)
Betingelserne for fradragsret for servering under møder i virksomheden anses for opfyldt i følgende tilfælde (ikke udtømmende):
· møder med forretningsforbindelser
· bestyrelsesmøder
· interne møder i virksomheden med fagligt indhold, herunder også temadage
· interne kursusaktiviteter

Betingelserne for fradragsret anses ikke for opfyldt i følgende tilfælde (ikke udtømmende):
· daglig bespisning af medarbejdere
· gratis frugt, kaffe, te mv., som står til rådighed for medarbejderne
· sociale arrangementer (personalefester, julefrokost o. lign.)
· markering af medarbejderes fødselsdage, jubilæer mv.
· generalforsamlinger
(…)"

Videre udstedte SKAT den 19. december 2011 et styresignal, jf. SKM2011.829.SKAT, hvori Skatteministeriet besvarede en række spørgsmål vedrørende fradrag for afgift efter retningslinjerne i SKM2010.622.SKAT. Skatteministeriet udtalte blandt andet, at betingelserne for fradrag for afgift ved bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde er opfyldt, når der er tale om konkret (uvarslet) beordret overarbejde.

Der skal tages stilling til, om H1 efter momslovens § 37, stk. 1, har fuldt fradrag for bespisning af ansatte og statister mv. i forbindelse med tv-produktionen, når bespisningen sker af hensyn til at dække H1's behov for den mest hensigtsmæssige afvikling af tv-produktionen, eller om H1, som fastslået af Skatterådet, er afskåret fra at opnå fradrag efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 1.

H1 driver virksomhed med produktion af tv. Landsskatteretten lægger ud fra formuleringen af det stillede spørgsmål til grund, at de leverancer, H1 foretager i forbindelse hermed, er momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., og leveres som led i afgiftspligtig virksomhed, jf. momslovens § 3.

Landsskatteretten finder, at repræsentanten ikke på det forelagte grundlag har godtgjort, at H1 er omfattet af den begunstigende administrative praksis, jf. SKATs styresignaler offentliggjort som SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT, hvorefter der kan anerkendes fradrag efter momslovens §§ 37 og 38 for afgift af indkøb, som vedrører bespisning af personale og forretningsforbindelser i egen kantine i forbindelse med afholdelse af møder i virksomheden og bespisning af ansatte i forbindelse med uvarslet beordret overarbejde.

Der er herved henset til, at bespisning af ansatte og statister er sket på midlertidige lokationer i forbindelse med tv-produktion og ikke i H1’s egen kantine i forbindelse med afholdelse af møder i virksomheden eller i forbindelse med uvarslet beordret overarbejde.

Spørgsmålet om H1’s fradragsret skal derfor afgøres ud fra en fortolkning af momslovens § 42, stk. 1, nr. 1.

Momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, må efter sin ordlyd og forarbejder forstås sådan, at fradragsret er afskåret for afgift af indkøb af kost til personale og indehaver. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om bespisningen er begrundet i virksomhedens erhvervsmæssige behov.

Landsskatteretten finder ud fra bestemmelsens formål, jf. de citerede forarbejder, at statister mv., som ikke modtager kontantløn, men alene vederlægges i form af bespisning er omfattet af begrebet "personale" i bestemmelsen.

Der er derfor hverken ret til fradrag for den del af kosten, som leveres til ansatte, som modtager løn, eller til statister mv., som ikke modtager løn, men alene kost, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 1.

På ovenstående baggrund stadfæstes Skatterådets besvarelse af det stillede spørgsmål.