Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgerne har fradrag i deres skattepligtige indkomst for de udgifter, der er afholdt til udbetaling af gratiale i november 2020?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger 1 (moderselskabet) har fradrag i sin skattepligtige indkomst for de udgifter, der er afholdt til udbetaling af bonus til udvalgte medarbejdere i selskabet i november 2020?

Svar

Ad. 1. Ja.
Ad 2. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

1.1 Om Spørgerne

Spørgerne er selskaberne H1 A/S ("H1"), H2 A/S ("H2") og H3 A/S ("H3") (samlet kaldet "Spørgerne"), der driver virksomhed med bl.a. fremstilling og salg af […].

H2 og H3 ejes begge 100 % af H1. Fra den 30. oktober 2020 ejes H1 100 % af G1 A/S ("G1"), jf. nedenfor.

1.2 Salget af H1

Der blev den 12. juni 2020 indgået aftale mellem G1 og de hidtidige ejere af H1, H1 Holding A/S, om overdragelse af 100 pct. af aktierne i H1 til G1 ("Transaktionen"). Aftalen var betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne i Danmark samt tre andre lande. Disse godkendelser faldt på plads i oktober 2020, og ejerskabet af H1 overgik derefter til G1 den 30. oktober 2020.

Der er som følge af Transaktionen indsat en ny bestyrelse i H1. Herudover har Transaktionen ikke medført udskiftning i hverken ledelsen eller øvrige medarbejdere hos Spørgerne.

1.3 Engangsvederlag

1.3.1 Gratiale til alle medarbejdere

Ledelsen i H1 besluttede i 2020, at samtlige medarbejdere - både medarbejdere i Danmark såvel som i udlandet - hos Spørgerne skulle modtage et engangsvederlag ("Gratialet"). Medarbejderne blev orienteret om Gratialet den 30. oktober 2020, og det blev udbetalt til medarbejderne i november 2020.

Af meddelelsen til medarbejderne fremgår bl.a. følgende:

"Den 12. juni 2020 underskrev ejerne af H1 Holding A/S […] en Aktieoverdragelsesaftale med G1 A/S, hvor vi overdrager aktierne i H1 A/S og datterselskaber.

(…)

Som en del af vores aftale med G1 har vi sikret, at vi […] kan betale et engangsgratiale til alle medarbejdere i H1 gruppen som anerkendelse af indsatsen og loyaliteten gennem årene."

Gratialet er udbetalt til alle medarbejdere i Danmark og udlandet, som var ansat hos Spørgerne den 12. juni 2020, forudsat at medarbejderen ligeledes var ansat på udbetalingstidspunktet.

Det er oplyst, at gratialet blev ydet som en anerkendelse af medarbejdernes store indsats og loyalitet igennem de år, hvor de har været ansat. Spørgernes succes beror i høj grad på deres erfarne og kompetente medarbejdere, og da medarbejdernes ansættelsesforhold som udgangspunkt fortsætter efter Transaktionen, har Gratialet ligeledes til formål at sikre medarbejdernes fortsatte loyalitet. Det kan i den forbindelse nævnes, at medarbejderne gennemsnitligt har mere end 10 års anciennitet.

Gratialet fastsættes udelukkende på baggrund af den enkelte medarbejders anciennitet og er således uafhængig af arbejdsfunktion. Beløbet er fastsat ud fra medarbejderens anciennitet per 12. juni 2020:

• 0-10 års anciennitet: 1 månedsløn,
• 10-20 års anciennitet: 2 månedslønninger og
• mere end 20 års anciennitet: 3 månedslønninger.

Det samlede beløb udbetalt i Gratiale fra Spørgerne udgør 11.641.914 kr. fordelt på:

• 84 funktionærer ansat i H1 A/S (6.795.585 kr.),
• 67 timelønnede ansat i H1 A/S (3.703.043 kr.),
• 2 funktionærer og 8 timelønnede ansat i H2 A/S (453.601 kr.) samt
• 2 funktionærer og 10 timelønnede ansat i H3 A/S (689.685 kr.)

Det er oplyst, at ingen af medarbejderne - bortset fra økonomichefen, bogholderen, controlleren og marketingchefen - der ligeledes har modtaget nedenfor omtalte bonus til særlige medarbejdere - har udført arbejde i forbindelse med salget af aktierne i H1.

1.3.2 Bonus til udvalgte medarbejdere i H1

Udover Gratialet blev der samtidig med lønudbetalingen i november 2020 udbetalt et ekstra beløb ("bonus") til 4 medarbejdere i H1. De 4 medarbejdere er:

• Økonomichefen (10 månedslønninger ekstra),
• bogholder (1 månedsløn ekstra),
• controller (1 månedsløn ekstra) og
• marketingchef (1 månedsløn ekstra).

Som også ovenfor omtalt, har de pågældende medarbejdere udført arbejde i forbindelse med salget af H1.

I salgsprocessen, fra den første henvendelse fra G1 A/S i september 2019 til indgåelse af Share Purchase Agreement den 15. juni 2020, var de nævnte medarbejdere de eneste betroede medarbejdere, som havde kendskab til det mulige salg.

De 4 betroede medarbejdere havde hver deres rolle i salgsprocessen.

Økonomichefens arbejdsopgaver i forbindelse med salget af H1 var helt central og omfattede indsamling, bearbejdning og præsentation af en meget stor mængde information omkring såvel moderselskabet H1 som alle 17 datterselskaber.

Alle informationer omkring selskaberne: selskabsretlig (registrering, aktiebreve, forsikringer, bankaftaler mm.), økonomisk (årsregnskaber, analyser, debitorer, kreditorer mm.), personale (ansættelsesaftaler, løninformation mm.) osv. Til up-load i datarummet i forbindelse med Due Diligence. Udover at up-loade al information var økonomichefen også en central person i besvarelse af Q&A i datarummet, idet han var den eneste medarbejder, som deltog i dette arbejde sammen med de to ejere/direktører.

Økonomichefen forestod også CFO-præsentationen og hjalp med at udarbejde Management præsentationen.

For dette arbejde modtog økonomichefen 10 månedslønninger ekstra.

Bogholderens arbejdsopgaver i forbindelse med salget af H1 A/S var primært at forberede og bearbejde information i forhold til up-load i datarummet omkring økonomiske, personalemæssige samt kreditor- og debitorforhold i moderselskabet.

For dette arbejde modtog bogholderen 1 månedsløn ekstra.

Controllerens arbejdsopgaver i forbindelse med salget af H1 A/S var primært at forberede og bearbejde information i forhold til up-load i datarummet omkring økonomiske forhold i datterselskaberne. Controlleren assisterede økonomichefen i informationsindsamling og -bearbejdning.

For dette arbejde modtog controlleren 1 månedsløn ekstra.

Marketingchefens arbejdsopgaver i forbindelse med salget af H1 A/S var at forberede og bearbejde information i forhold til up-load i datarummet omkring produktmix-analyser, kundemix-analyser, markedsinformation mm. Desuden deltog han i udarbejdelse af Management præsentationen.

For dette arbejde modtog marketingchefen 1 månedsløn ekstra.

Det samlede beløb udbetalt i bonus til de fire ovennævnte medarbejdere er 784.200 kr. Der har ikke forud for salget af koncernen været indgået aftale med medarbejderne om disse bonusudbetalinger og er ikke på anden vis stillet modtagerne nogen bonus i udsigt. Bonussen er fastsat uafhængigt af salgsprisen for H1.

1.3.3 Modregning i købesummen

Såvel Gratialet som de specifikke bonusser er modregnet ved opgørelsen af G1' købesum for aktierne i H1. Modregningen i købesummen skyldes, at handlen er indgået som en "locked-box"-transaktion pr. en forudgående dato, hvorfor værdien pr. "locked-box"-datoen er korrigeret for alle efterfølgende til- og afgange, og der er således alene tale om en værdiansættelsesmæssig teknikalitet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at Spørgsmål 1 og Spørgsmål 2 skal besvares bekræftende.

Til spørgsmål 1 (Gratialet)

Gratialet beskrevet i afsnit 1.3.1 ovenfor er af Spørgerne udbetalt til alle medarbejdere, der var ansat den 12. juni 2020, som en anerkendelse af medarbejdernes store indsats og loyalitet igennem en længere årrække. Gratialet ydes ikke kun til ledende medarbejdere, men til alle medarbejdere, hvoraf langt størstedelen ikke var involveret i eller berørt af salget til G1.

Allerede af denne grund er det klart, at udgifterne til Gratialet ikke vedrører arbejde i relation til Transaktionen, men derimod knytter sig til virksomhedens generelle drift.

Der er således ikke tale om tale om en transaktionsbonus.

Der er som anført ikke indgået aftale med medarbejderne om eller sket kommunikation af Gratialet forud for salget/salgsforberedelserne, og hensigten med Gratialet var således ikke at skabe incitament for eller at belønne en særlig indsats op til salget. Gratialets størrelse afhænger desuden udelukkende af den enkelte medarbejders anciennitet og er fastsat uafhængigt af salgsprisen.

Derudover fortsætter medarbejderne hos Spørgerne efter salget til G1, og Gratialet medvirker dermed til at sikre medarbejdernes fortsatte loyalitet. Det er anerkendt i praksis, herunder ved SKM2008.859.SR, at hensynet til at fastholde medarbejdere efter et salg knytter sig til selskabets drift, således at udgifterne også vedrører "det nye" selskabs drift.

Som ovenstående forhold understreger, er Gratialet ydet som led i Spørgernes drift og ikke for arbejde udført i relation til salget.

Udgifterne er derfor fradragsberettigede for Spørgerne, og spørgsmål 1 skal besvares med "JA".

Til spørgsmål 2 (Bonus)

Udover Gratialet er der som beskrevet i afsnit 1.3.2 udbetalt bonus til 4 medarbejdere i H1 i november 2020, da disse medarbejdere har ydet en særligt stor indsats op til Transaktionen.

Udgifterne forbundet hermed må ligesom Gratialet anses for at relatere sig til Spørgernes drift og dermed være fradragsberettigede.

Som anført i relation til Gratialet er det anerkendt i praksis, at interessen i at fastholde medarbejdere efter et salg knytter sig til selskabets drift, jf. SKM2008.859.SR. H1s interesse i at tildele denne bonus var fastholdelse og anerkendelse af de pågældende medarbejdere af hensyn til selskabets drift og ikke af hensyn til aktionærernes salg af selskabet.

Bonussen er udbetalt, uden at der på forhånd var indgået aftale med de pågældende medarbejdere herom og ved en beslutning truffet efter gennemførelse af Transaktionen, jf. den modsatte situation i SKM2009.271.HR. Bonussen har derfor i sagens natur heller ikke haft til formål at fastholde medarbejderne i perioden op til Transaktionen, og har ikke i øvrigt haft betydning for medarbejdernes arbejdsindsats i forbindelse med salget af H1. Bonussen har således ikke haft betydning for den endelige salgspris, hvorfor bonusudgifterne ikke kan siges at være afholdt i aktionærernes (sælgernes) interesse.

Hertil kommer, at bonussen udgør et fast beløb, der er fastsat med udgangspunkt i medarbejdernes månedsløn, og som dermed er uafhængigt af salgsprisen for H1. Også dette bekræfter, at der er tale om fradragsberettigede udgifter for H1 i overensstemmelse med praksis, herunder SKM2008.859.SR.

Det er derfor Spørgernes opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "JA".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgerne har fradrag i deres skattepligtige indkomst for de udgifter, der er afholdt til udbetaling af gratiale i november 2020.

Begrundelse

Der er efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Formålet med udgiftens afholdelse er herved afgørende, jf. bl.a. SKM2009.271.HR. Tjener en udgiftsafholdelse flere hensyn, er hovedformålet afgørende, jf. bl.a. SKM2015.373.ØLR.

Udgifter afholdt til etablering, udvidelse eller ændring af indkomstgrundlaget er ikke fradragsberettiget. Der er ikke fradrag for udlodninger til aktionærer, herunder ved betaling af disses udgifter.

Der er ved ligningslovens § 8 N indført fradrag for virksomheders erhvervsmæssige lønudgifter. Hvis udgiften ikke er afholdt i virksomhedens interesse, vil udgiften dog fortsat ikke være fradragsberettiget. Bestemmelsen hjemler således fradrag for lønudgifter, der vedrører etablering, ændring eller udvidelse af indkomstgrundlaget, mens det stadig er en forudsætning for fradrag, at virksomheden er rette omkostningsbærer. Som eksempel på, at dette ikke var tilfældet, nævner forarbejderne Højesterets dom af 8. april 2009, gengivet som SKM2009.271.HR og Østre Landsrets dom SKM2013.557.ØLR.

Ved SKM2009.271.HR havde en ejer af selskabet A i 1999 påbegyndt et projekt, der tog sigte på salg af selskabet og to tilknyttede kommanditselskaber. I oktober 2000 indgik selskaberne en aftale med den administrerende direktør i A og med selskabets økonomidirektør om betaling af en bonus til de to direktører som belønning for det arbejde, der var udført, samt det nødvendige arbejde i forbindelse med de forestående salgsbestræbelser. Efter indholdet af aftalen om direktørbonus og efter de afgivne forklaringer lagde Højesteret til grund, at aftalen havde til formål at vederlægge de to direktører for at udføre arbejde i forbindelse med salgsbestræbelserne og at sikre, at de forblev ansat, indtil endeligt salg var aftalt, begge med henblik på at opnå den højest mulige salgspris for selskaberne. Den udbetalte bonus havde således ikke den tilknytning til selskabernes drift, at udgiften kunne anses som en driftsomkostning omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Tilsvarende fandt Østre Landsret ved SKM2013.557.ØLR, at selskabet ikke havde godtgjort, at udgifterne til bonus havde den fornødne tilknytning til selskabets drift, og ikke til salget af aktierne i selskabet. Samtlige udgifter var afholdt som konsekvens af et udefrakommende tilbud om overtagelse af aktierne i selskabet. Landsretten fandt, at dette tilbud måtte anses for rettet mod selskabets aktionærer. En del af indsatsen fra selskabets medarbejdere blev brugt på - i aktionærernes interesse - at opnå den bedst mulige pris for aktierne.

Der blev den 12. juni 2020 indgået aftale imellem ejerne af H1 og G1 om overdragelse af 100 pct. af aktierne i H1 til G1. Aftalen var betinget af godkendelse af konkurrencemyndighederne, hvilken faldt på plads i oktober 2020.

I 2020 blev det af ledelsen i H1 besluttet at tildele samtlige medarbejdere i H1 samt datterselskaber et engangsvederlag (gratialet). Medarbejderne blev orienteret om gratialet den 30. oktober 2020 på hvilket tidspunkt medarbejderne efter almindelige aftaleretlige regler erhvervede ret hertil. På dette tidspunkt var aktieoverdragelsen faldet endelig på plads med konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Gratialet blev udbetalt til medarbejderne i november 2020. Udbetaling er sket til medarbejdere, som var ansat hos Spørgerne den 12. juni 2020, forudsat, at medarbejderen ligeledes var ansat på udbetalingstidspunktet. Gratialet er udbetalt udelukkende på baggrund af den enkelte medarbejders anciennitet pr. 12. juni 2020.

Det er oplyst at ingen af medarbejderne - med undtagelse af de under spørgsmål 2 nævnte udvalgte medarbejdere - har udført arbejde relateret til overdragelsen af aktierne i H1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det til medarbejderne udbetalte gratiale ikke kan anses for afholdt i aktionærernes interesse, herunder disses interesse i at opnå så høj en salgspris for aktierne som muligt, men at det må anses for en anerkendelse af medarbejdernes indsats igennem en årrække, der vil være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja.".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger 1 (moderselskabet) har fradrag i sin skattepligtige indkomst for de udgifter, der er afholdt til udbetaling af bonus til udvalgte medarbejdere i selskabet i november 2020.

Begrundelse

Som anført under spørgsmål 1, er der efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradragsret for udgifter afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholdelse den skattepligtige indkomst, mens bl.a. udgifter, afholdt i aktionærernes interesse ikke vil kunne fradrages, heller ikke efter ligningslovens § 8 N. Formålet med udgiftens afholdelse er herved afgørende.

Det fremgår af de faktiske forhold, at der samtidig med lønudbetalingen for november 2020 er udbetalt bonus til 4 medarbejdere i H1, henholdsvis økonomichefen, bogholderen, en controller og marketingchefen.

Det er oplyst, at de pågældende medarbejdere har udført arbejde i forbindelse med salget af H1. Det er endvidere oplyst, at den til disse medarbejdere udbetalte bonus, tilsigter at honorere medarbejderne for denne ekstra arbejdsindsats.

Udgiften havde således til formål at vederlægge medarbejderne for arbejde i forbindelse med aktionærernes bestræbelser på salg af selskabet, i sidste ende med henblik på at opnå den højest mulige salgspris. Den udbetalte bonus har derfor ikke den fornødne tilknytning til selskabets drift, og vil ikke kunne fradrages, hverken efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller ligningslovens § 8 N.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej.".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den anførte begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 6

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;

Ligningslovens § 8 N

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet.

Forarbejder

L 104 2017/18

(Indførelse af ligningslovens § 8 N)

"Hensigten er ikke alene at udvide fradragsretten i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheden, men generelt at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v., der ikke anses for løbende driftsomkostninger, men anlægsudgifter, herunder f.eks. lønudgifter i forbindelse med køb, salg og omstrukturering af virksomheden.

(…)

Det er i øvrigt en forudsætning for at kunne fradrage driftsomkostninger, at omkostningen er henført til den rette omkostningsbærer, dvs. den skattepligtige juridiske eller fysiske person, som har den retlige forpligtelse til at afholde omkostningen. Det indebærer, at en omkostning og dermed fradragsretten ikke kan placeres vilkårligt i f.eks. et datterselskab i en koncern. Omkostningen skal bæres af det selskab, som er forpligtet til at afholde denne. Såfremt en omkostning for en given ydelse afholdes og dermed fratrækkes af et selskab i en koncern, mens andre selskaber i koncernen har nytte af denne ydelse, skal disse andre selskaber betale kompensation for ydelsen til det omkostningsbærende selskab på armslængdevilkår, dvs. vilkår som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender.

Som eksempel kan henvises til Højesterets dom af den 8. april 2009 gengivet i SKM2009.271.H, hvor to direktører opnåede en salgsbonus ved et succesfuldt salg af det selskab, de arbejdede i. Selskabet kunne ikke fradrage bonusudgiften, da den ikke fandtes at vedrøre selskabets drift. Udgiften måtte anses for afholdt i aktionærernes interesse.

(…)

Det er under alle omstændigheder en forudsætning for fradrag, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, som er afholdt i virksomhedens interesse. Med erhvervsmæssige udgifter menes i denne sammenhæng udgifter, som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt. Hvis virksomheden ikke har interesse i lønudgiftens afholdelse, vil den fortsat ikke være fradragsberettiget. Heri ligger også, at udgiften ikke må være afholdt udelukkende i aktionærens interesse, og at virksomheden skal kunne anses for rette omkostningsbærer. Eksempelvis har virksomheden fortsat ikke fradragsret for lønudgiften til en gartner, hvis eneste opgave er at passe hovedaktionærens private have. Dækker den afholdte lønudgift over såvel privat som erhvervsmæssigt udført arbejde, vil lønudgiften skulle opdeles i en privat og erhvervsmæssig del, hvor den private del fortsat ikke vil være fradragsberettiget.

(…)

Det er endvidere ikke hensigten at ændre på den gældende praksis, som bl.a. er kommet til udtryk i SKM2013.557.ØLR, hvor et selskab ikke havde fradragsret for udgifter til salgsbonus til visse medarbejdere som en driftsomkostning. Aftalen om salgsbonus var indgået i form af en særskilt aftale (et tillæg til ansættelseskontrakten) med de pågældende ansatte. Udgifterne var afholdt som konsekvens af et udefra kommende tilbud om overtagelse af aktierne i selskabet. Landsretten fandt, at dette tilbud måtte anses for rettet mod selskabets aktionærer, og at udgifterne således ikke havde den fornødne tilknytning til selskabets drift. Forslaget har således ikke til formål at udvide den gældende fradragsret for bonus til medarbejdere i salgssituationer, dvs. hverken i den situation, hvor der er overvejelser om salg af selve virksomheden, eller i den situation, hvor salget faktisk gennemføres, idet disse situationer ikke kan antages at være i virksomhedernes interesse, men derimod ejernes. Dermed kan virksomheden ikke anses for rette omkostningsbærer af udgiften til en salgsbonus."

Praksis

Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.C.2.1.2

"SL § 6 indeholder den grundlæggende hovedregel for, hvilke driftsomkostninger, der kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige nettoindkomst.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er "de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger". Se SL § 6, stk. 1, litra a.

Indholdet af driftsomkostningsbegrebet er løbende blevet fastlagt og udviklet ved en række domme og afgørelser, der fortolker bestemmelsen.

(…)

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Højesteret har slået fast, at der ved ordet "indkomsten" i SL § 6, stk. 1, litra a forstås den skattepligtige indkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Se SKM2012.13.HR og SKM2015.341.ØLR."

Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.C.2.2.1.11

"Fradrag for en udgift forudsætter, at udgiften vedrører driften for den virksomhed, evt. det selskab, der afholder udgiften. Der er derfor kun fradragsret for udgifter, der vedrører skatteyderens egen erhvervelse af indkomst. Dette skyldes kravet om, at udgiften skal relatere sig til erhvervelse af skattepligtig indkomst.

Indtægter og udgifter skal derfor i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er

• rette indkomstmodtager og
• rette omkostningsbærer.

Denne fordeling foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige principper i SL §§ 4 - 6, hvorefter

• indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og
• omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.

Hvor der foreligger interessefællesskab, kan skattemæssige hensyn være bestemmende for fordelingen af indtægter og udgifter mellem skattesubjekterne med den følge, at principperne om rette indkomstmodtager/rette udgiftsbærer ikke overholdes.

Der tages udgangspunkt i aftaler indgået imellem interesseforbundne parter, men der må foretages en konkret vurdering af hvem, der

• har erhvervet retten til indkomsten
• er forpligtet til at afholde omkostningen.
• Fordelingen af indkomsten/omkostningen sker ved en egentlig bevisvurdering med udgangspunkt i faktiske oplysninger, indgåede aftaler mv.
• Hvis modtageren af den afholdte driftsudgift er nært forbundet med skatteyderen, og de derfor har sammenfaldende interesser, er det en betingelse for omkostningsfradrag, at skatteyderen kan bevise, at der er en driftsmæssig begrundelse for dispositionen.
• Bevisbyrden er desuden skærpet, når der er personsammenfald, eller parterne er interesseforbundne.
• Afgørelsen af, hvem der er rette indkomstmodtager/omkostningsbærer, er i høj grad fastlagt af konkrete afgørelser og er dermed bestemt af praksis. Se de afgørelser, der er udførligt beskrevet i afgørelsesskemaet "Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.".

Hvis en disposition reelt indebærer et tilskud, er tilskuddet som udgangspunkt omfattet af SL § 4 og derfor skattepligtigt for modtageren.

Kun hvis yderen kan sandsynliggøre, at tilskuddet er en driftsomkostning for yderen, er der fradragsret efter SL § 6, stk. 1, litra a."

SKM2021.316.SR

En koncern ønskede at foretage en exitsituation i 2021. En exitsituation omhandlede blandt andet, at majoriteten af H1 A/S’ aktier ville blive solgt, eller at der ville ske en børsnotering eller et salg af H1 A/S. H1 A/S’ medarbejdere var omfattet af forskellige warrantprogrammer, hvor medarbejderne kunne udnytte tegningsretter i H1 A/S. Medarbejderne omfattet af Warrantprogram 1 og 3 kunne udelukkende udnytte tegningsretterne, hvis der indtrådte en exitsituation. Skatterådet bekræftede, at tegningsretterne i henhold til warrantprogram 1 og 3 kunne være omfattet af ligningslovens § 7 P, hvis de oplistede betingelser var opfyldt. Det var herved Skatterådets opfattelse, at tegningsretterne var at anse som vederlag i ansættelsesforhold. Skatterådet bemærkede, at da samtlige af de ansatte - bortset fra Vice President - ikke har haft direkte kendskab til exitsituationen i 2021, eller haft viden om, at de skulle arbejde for, at der skulle ske en exitsituation af H1, var omstændighederne i sagen ikke sammenlignelig med den praksis, som medførte, at selskaber nægtes fradragsret for exitbonusser tildelt de ansatte. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at tegningsretterne tildelt de ansatte - bortset fra Vice President - ikke kunne anses for at være et vederlag tildelt i aktionærernes interesse. For så vidt angår Vice President, så havde denne været involveret i exitsituationen ved at bistå med regnskabsmæssige oplysninger til brug for planlægningen af exitsituationen. Det måtte derfor lægges til grund, at Vice President havde haft direkte kendskab til og viden om exitsituationen af Spørger. H1 havde oplyst, at det kunne lægges til grund, at tildeling af tegningsretter til Vice President var sket med henblik på at understøtte dennes løbende arbejde som regnskabschef, hvorfor H1 ikke havde tildelt tegningsretter til Vice President udelukkende med henblik på exitsituationen i 2021. Da tildeling af tegningsretter til Vice President ikke var givet alene med det formål, at Vice President skulle arbejde mod en exitsituation for Spørger i 2021, var det Skatterådets opfattelse, at tildelinger af tegningsretter til Vice President ikke ville blive anset for at være et vederlag tildelt i aktionærernes interesse.

SKM2015.373.ØLR

Spørgsmålet i sagen var, om et selskab havde driftsomkostningsfradrag for indkøb af rådgivningsydelser efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen lagde landsretten til grund, at rådgivningen helt overvejende havde haft til formål at tilgodese aktionærernes interesse i salgsbestræbelserne. Landsretten lagde herved navnlig vægt på, at selskabet henvende sig til rådgiverne kort efter beslutningen om salg og at rådgivningen ifølge aftalebrevet udtrykkeligt angav at være til brug for den due diligenceundersøgelse de daværende ejere iværksatte som led i salgsbestræbelserne. Som følge heraf fandtes det ikke bevist, at rådgivningen blev iværksat som led i sædvanlige overvejelser omkring driften af selskabet fro at sikre det hidtidige indtjeningsgrundlag.

SKM2013.557.ØLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt et selskab havde fradragsret for udgifter til bonus til visse medarbejdere samt omkostninger til et antal rådgivere, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Samtlige udgifter var afholdt som konsekvens af et udefrakommende tilbud om overtagelse af aktierne i selskabet. Landsretten fandt, at dette tilbud måtte anses for rettet mod selskabets aktionærer. En del af indsatsen fra selskabets medarbejdere blev brugt på - i aktionærernes interesse - at opnå den bedst mulige pris for aktierne. Landsretten fandt ikke, at selskabet havde godtgjort, at udgifterne til bonus havde den fornødne tilknytning til selskabets drift, og ikke til salget af aktierne i selskabet. Det kunne i den forbindelse ikke tillægges afgørende betydning, at bonus ville blive udbetalt, uanset om selskabet blev solgt.

SKM2012.507.LSR

H4 afholdt i 2005 udgifter til særlige bonusser til en række ansatte i anledning af, at H4 A/S skiftede ejerkreds. I forbindelse med overvejelser om den fremtidige ejerstruktur blev der i 2003 og 2004 indgået aftaler med forskellige centrale medarbejdere om udbetaling af en bonus i forbindelse med børsnotering eller et salg af H4 A/S, forudsat, at børsnotering/salg fandt sted inden udgangen af 2008, og at medarbejderen fortsat var ansat på tidspunktet for børsnotering/salg. Ved aftale af 10. februar 2005 mellem de hidtidige ejere og den fremtidige ejer blev H4 solgt, hvorved betingelsen for udbetalingen af bonus blev udløst.

Bonus blev i visse aftaler beregnet i forhold til stigning af værdien af aktiekapitalen frem til den bonusudløsende begivenhed. I andre aftaler var aftalt et fast beløb. Det var Landsskatterettens opfattelse, at bonusaftalerne havde haft til formål at fastholde væsentlige og centrale medarbejdere i processen omkring den fremtidige ejerstruktur. Det kunne endvidere konstateres, at mindst 10 ud af de omtalte 13 medarbejdere efter det oplyste har deltaget i salgsarbejdet. Landsskatteretten var herefter af den opfattelse, at bonusaftalerne - udover at fastholde væsentlige og centrale medarbejdere i processen omkring den fremtidige ejerstruktur - tillige belønner mindst 10 medarbejdere for deltagelse i salgsarbejdet. Henset hertil, og idet bonusaftalerne berettigede de omtalte medarbejdere til bonusser udover deres normale gager, fandt Landsskatteretten ikke, at selskabet på det foreliggende havde godtgjort, at udgifterne til bonusserne havde haft en sådan tilknytning til selskabets drift, at udgifterne til bonusbeløbene var fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKM2009.271.HR

Ejeren af selskabet A påbegyndte i 1999 et projekt, der tog sigte på salg af selskabet og to tilknyttede kommanditselskaber. I oktober 2000 indgik selskaberne en aftale med den administrerende direktør i A og med selskabets økonomidirektør om betaling af en bonus til de to direktører som belønning for det arbejde, der var udført, samt det nødvendige arbejde i forbindelse med de forestående salgsbestræbelser. Bonussens størrelse var alene afhængig af købesummens størrelse, og beløbet kom kun til udbetaling, hvis der blev indgået aftale om salg af selskaberne, og hvis de to direktører forblev ansat indtil salgsdatoen. Aftalen indeholdt ikke en aftale om fastholdelse af direktørerne ud over salgsdatoen, men der indgik et vilkår om, at direktørerne skulle investere minimum 75 pct. af bonusbeløbet i aktier i det selskab, der forventedes stiftet af en køber som et holdingselskab i forbindelse med salget af selskaberne. Selskaberne blev solgt i maj 2001, og direktørerne fik i henhold til bonusaftalen hver en bonus på ca. 14,5 mio. kr. Ved opgørelsen af A's skattepligtige indkomst for 2001 fratrak selskabet de udbetalte bonusbeløb som en driftsudgift. A's synspunkt var navnlig, at bonusaftalen var et led i den almindelige aflønning af direktørerne. Hverken Landsskatteretten eller landsretten godkendte fradraget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Højesteret lagde til grund, at bonusaftalen havde til formål at vederlægge de to direktører for at udføre arbejde i forbindelse med salgsbestræbelserne og at sikre, at de forblev ansat, indtil endeligt salg var aftalt, begge dele med henblik på at opnå den højest mulige salgspris for selskaberne. Den udbetalte bonus havde således ikke den tilknytning til selskabernes drift - dvs. til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten - der må kræves for, at udgiften kan anses for en driftsomkostning omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKM2008.859.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at et holdingselskab (H A/S) henholdsvis et af holdingselskabets datterselskaber (D A/S) ville have fradrag for udgifter til bonus til H´s henholdsvis D´s ledende medarbejdere. Udbetaling af bonus var betinget af, at medarbejderen undlod at opsige sin stilling i en periode på 6-12 måneder efter 1) mere end 50 pct. af den nominelle aktiekapital i H overdrages eller 2) samtlige aktiviteter i H overdrages eller 3) mere end 50 pct. af aktie/anpartskapitalen eller 50 pct. af aktiviteterne i samtlige de D A/S´er, der beskæftigede sig med markedsføring eller co-branding overdrages eller 4) H blev børsnoteret. Bonus kunne maksimalt udgøre et beløb svarende til 6-24 måneders ekstra løn, alt afhængig af længden af ansættelsesperiode dels den pågældende placering i hierarkiet. Skatterådet henså til, at betaling for bonus dækkede betaling for arbejde i selskabet, der måtte antages at vedrøre det "nye" selskabs drift, at bonussens størrelse var afhængig af ansættelsesperiodens længde og hvor højt placeret medarbejderen var i organisationen.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Forarbejder

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Praksis

Se ovenfor under spørgsmål 1.