Spørgsmål 

1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger ikke har haft bolig til rådighed i skattemæssig henseende ved ophold her i landet i perioden 29. april 2020 -1. juni 2021 pga. af Corona?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at spørger ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark ved sit ophold i Danmark i indkomståret 2020 og første halvår af 2021 til 1. juni 2021, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1?
3. Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at spørger alene er begrænset skattepligtig af sin lønindkomst fra Irland ved sit ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og at spørger derfor ikke er skattepligtig af vederlag optjent den 29. juli 2020 samt i perioden 1. november - 30. december 2020?

Svar

1. Nej
2. Bortfalder
3. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Motivation

Spørger har siden 2017 været bosat permanent i Irland. Fraflytningen til Irland skete i forbindelse med, at spørger i 2017 tog ansættelse ved H1 i Irland, og sidenhen hos E1 i Irland, fra 2020.

Efter udbruddet af Coronapandemien blev spørger hjemsendt af sin arbejdsgiver (E1) til hjemmearbejde. I den forbindelse har spørger opholdt sig periodevis i Danmark.

På baggrund af opholdene i Danmark, ønsker spørger en afklaring af sin skattemæssige situation.

Sagsfremstilling

Spørger har som nævnt været bosiddende i Irland siden 2017, men har grundet udbruddet af Coronapandemien, opholdt sig i Danmark periodevis siden ultimo april 2020.

Spørger har på intet tidspunkt under sine ophold i Danmark 2020 og første halvår af 2021 til 30. april 2021 haft intention om at bosætte sig her i landet.

Spørger kan principielt udføre sit arbejde alle steder fra med en computer og internetforbindelse, og da spørgers arbejdsgiver, E1, lukkede kontoret i Irland ned uden nogen form for mulighed for at få adgang dertil, tog spørger til Danmark den 29. april 2020.

Spørger opholdt sig i starten forskellige steder hos familie, venner og bekendte. Spørger har i forbindelse hermed kunne overnatte hos en veninde til spørgers stedsøster i perioden april til november 2020.

Det er supplerende oplyst, at spørger i perioden april til november 2020 ikke opholdt sig fast hos stedsøsterens veninde, men skiftede imellem de forskellige boligmuligheder hos familie, venner, bekendte.

Omkring en måned efter sin ankomst til Danmark mødte spørger en kvinde ved navn B, som han fik et forhold til, der dog blev afsluttet i primo april 2021.

Udover at opholde sig skiftevis hos familie, venner og bekendte, opholdte spørger sig også sporadisk hos B under sine ophold i Danmark i perioden april til november 2020. Spørger opholdte sig fast hos B efter hjemkomsten fra Sverige den 30. december 2020 til starten af 2021, herunder januar, februar og marts. Der har ikke været tale om nogen permanent indflytning, og spørgers ophold hos B trods det korte bekendtskab, har været begrundet i, at spørger ikke har haft en bopæl i Danmark og kun skulle opholde sig her kortvarigt på grund af Corona. E1’s kontor var i første omgang planlagt genåbnet 1. juli 2020, hvilket dog ikke skete.

Idet spørger ikke har haft til hensigt at bosætte sig i Danmark igen, har spørger ikke gjort sig bestræbelser på at finde en mere permanent løsning på sin bolig situation, ligesom han heller ikke har registreret adresse i Danmark.

Spørger har haft bolig i Irland stort set al den tid, han har opholdt sig i Danmark. Den seneste fornyede lejekontrakt er fra december 2020.

Efter lang tids usikkerhed grundet Corona, besluttede spørger i april 2021 at opsige sin stilling ved E1 med virkning fra 31. maj 2021.

Spørger har i stedet fået et nyt arbejde i Danmark med opstart 1. juni 2021. Spørger har dermed også i slutningen af april 2021 truffet en beslutning om at opgive sin bopæl i Irland og fremover være bosat i Danmark.

Spørger har fundet en lejlighed i Danmark med overtagelse den 1. juni 2021, hvor spørger også vil flytte sin adresse til Danmark.

Spørgers ophold i Danmark

Spørger kom som nævnt i første omgang til Danmark den 29. april 2020. Herefter forlod spørger Danmark igen den 28. juli 2020 for at tage til Irland, men vendte tilbage til Danmark igen den 30. juli 2020. Spørger arbejdede ikke under opholdet i Irland.

Spørger blev i landet indtil lørdag den 1. november 2020, hvorefter han rejste til Sverige.

Spørger vendte tilbage til Danmark onsdag den 30. december 2020 og opholder sig fortsat i landet. Spørger arbejdede under hele opholdet i Sverige.

Spørger har på intet tidspunkt opholdt sig i Danmark i en sammenhængende periode på mere en 6 måneder.

Årsagen til, at spørger ikke har opholdt sig i Irland, kan fuldkomment tilskrives Coronapandemien, idet der gælder meget strenge regler om afvisning og isolation i Irland. Derudover er kontoret i Irland lukket, hvorfor spørger siden marts 2020 har været henstillet til at arbejde hjemmefra.

Spørger har oplyst, at han har modtaget løn fra Irland, og at han, udover sit ophold i Danmark, har opholdt sig henholdsvis i Irland og i Sverige.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 og 2 begge skal besvares med "ja".

Det er endvidere spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med "ja".

Ad spørgsmål l og 2

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at:

"pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet".

Ved vurderingen af, om en person er skattepligtig til Danmark i medfør af denne bestemmelse, skal det fastlægges, hvad der forstås ved "bopæl".

For besvarelse heraf tages der udgangspunkt i kildeskattecirkulæret, nr. 135 af 4. november 1988, hvoraf det fremgår:

"ved afgørelsen af om denne betingelse er opfyldt, lægges der vægt på, om de pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andreforanstaltninger har tilkendegivet, at de agter at have hjemsted her."

Heraf kan udledes, at der gælder et objektivt og et subjektivt element i fastlæggelsen af bopælsbegrebet.

Det objektive element angår skatteyders faktiske boligforhold. Det vil sige om skatteyder har rådighed over en helårsbolig.

Det subjektive element vedrører skatteyders individuelle hensigt med opholdet i Danmark. Hvorvidt denne betingelse er opfyldt, kommer an på, om skatteyder faktisk ud fra objektivt konstaterbare foranstaltninger har tilkendegivet at ville bosætte sig i Danmark.

I spørgers situation er det centrale i vurderingen, hvorvidt spørger kan siges at have haft rådighed over bolig.

I relation hertil skal det bemærkes, at spørger er bosat med folkeregisteradresse i Irland og normalvis arbejder der, hvilket har været tilfældet siden 2017. Spørger må derfor siges at være fraflyttet Danmark til Irland for år tilbage, hvorfor der er tale om en såkaldt tilflytter-situation.

Dertil kommer, at spørger alene har opholdt sig i Danmark grundet Corona-pandemien, som har medført særegne livsvilkår for hele verdens befolkning, inklusiv spørger.

Hertil bemærkes, at det fremgår af Skattestyrelsens styresignal SKM2020.298.SKTST om Corona-pandemiens indvirkning på forskellige regler, at det skal tillægges betydning, at en person under Corona-situationen ekstraordinært og midlertidigt opholder sig i et land.

Endvidere skal det tillægges betydning, at spørger ikke har erhvervet sig fast ejendom i Danmark eller har fundet sig en lejelejlighed.

Spørger har tværtimod haft bolig i Irland, og underskrev en ny lejekontrakt i december 2020, i den tro, at han snart skulle vende tilbage til sin tilværelse i Irland.

Dette understøtter således, at spørger fra sin ankomst til Danmark 29. april 2020 til 30. april 2021 alene har haft til hensigt at opholde sig i Danmark i en kortere og midlertidig periode for derefter at vende hjem til Irland.

I forlængelse heraf bemærkes, at spørger i størstedelen af sine periodevise ophold i Danmark har opholdt sig som gæst ved et nystiftet bekendtskab.

At opholde sig som gæst hos en anden person bevirker naturligvis ikke, at man får rådighed over dennes bolig.

Kun i det tilfælde, at to personer findes at være samlevende, der lever i et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter, vil der kunne statueres rådighed over helårsbolig, som følge af ophold hos denne samlevende.

Imidlertid er dette selvsagt ikke tilfældet for spørger, der kun har haft et kortvarigt forhold til B, hos hvem han har boet som gæst. Spørger har ikke haft nogen dispositionsret over bopælen og han har ikke kunnet komme og gå som han ville.

Der henvises i denne sammenhæng til TfS 1998.606 H, som illustrerer, at den omstændighed, at en person tager ophold ved en kæreste i en begrænset periode, ikke er ensbetydende med, at denne har rådighed over bolig i Danmark. Det er et krav, at de samlevende lever i et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter.

I ovennævnte dom fra Højesteret havde parterne kendt hinanden i lang tid og havde tillige et barn sammen.

Tilsvarende i SKM2020.509.LSR, hvor der blev statueret rådighed over helårsbolig, som Landsskatteretten baserede på, at parterne i sagen havde et kærestelignende forhold, idet parret sammen fik tre børn. Derudover blev det tillagt betydning, at parterne boede sammen i 14 år, at klageren i sagen tillige havde erhvervet sommerhus i Danmark samt at klager ikke var i stand til at frembringe dokumentation om tilhørsforhold til et andet land i den pågældende periode.

Ovenstående praksis kan på ingen måde afspejles i spørgers situation, idet der har været tale om en nyt og kort bekendtskab for så vidt angår B, at opholdet i Danmark var begrundet i ekstraordinære omstændigheder, og at spørger ikke på noget tidspunkt har levet i et ægteskabslignende samlivsforhold med B.

Yderligere fremhæves, at spørger og B, som sagt, afsluttede deres forhold primo april 2021.

Det er således spørgers opfattelse, at han ikke har haft bolig til rådighed i Danmark og først vil få det den 1. juni 2021.

Spørger har frem til 30. april 2021 ikke ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger tilkendegivet, at han har til hensigt at have hjemsted her.

Ved hans opsigelse af sin stilling i E1 har spørger haft til hensigt at bosætte sig i Danmark, men først ved indgåelse af lejekontrakt pr. 1. juni 2021 får spørger bolig til rådighed i Danmark.

Det må ud fra ovenstående konkluderes, at spørger i perioden 29. april 2020 - 30. april 2021 hverken opfylder det objektive eller subjektive kriterium i bopælsbegrebet, hvorfor spørger ikke er at anse som skattepligtig til Danmark grundet rådighed over bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Hertil kommer, at det objektive bopælskriterium først kan anses for opfyldt pr. 1. juni 2021.

Spørger har som beskrevet først for nyligt truffet beslutning om at opsige sin stilling i Irland og vende tilbage til Danmark, da spørger ønsker mere stabilitet i sin tilværelse.

Det er derfor spørgers opfattelse, at det ud fra objektivt konstaterbare foranstaltninger står klart præcist hvornår, spørger har haft til hensigt at flytte tilbage til Danmark.

Det betyder således efter spørgers opfattelse, at spørger ikke vil være fuldt skattepligtig til Danmark af arbejde udført under ophold her i landet i perioden 29. april 2020 - 1. juni 2021, jf. kildeskattelovens § 1.

Afslutningsvist bemærkes, at spørger er bekendt med, at fuld skattepligt vil indtræde så snart han opnår rådighed over en bopæl i Danmark eller på det tidspunkt, hvor spørger har opholdt sig i Danmark i seks sammenhængende måneder, idet spørger pr. 30. april 2021 har haft til hensigt at bosætte sig hér.

Dog ændrer dette ikke på, at det er spørgers opfattelse, at spørger ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 29. april 2020 - 1. april 2021.

Derfor skal såvel spørgsmål 1 og spørgsmål 2 besvares med "ja".

Ad spørgsmål 3

For at være begrænset skattepligtig af lønindkomst til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, skal tre betingelser være opfyldt:

1. Der skal være tale om lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold
2. Arbejdet skal være udført i Danmark
3. Lønnen skal udbetales af en arbejdsgiver med hjemting her i landet eller som har et fast driftssted her i landet.

Det står klart, at de to første betingelser begge må anses for opfyldt.

Dog er det efter spørgers opfattelse lige så klart, at den tredje betingelse ikke er opfyldt, idet lønnen betales af spørgers irske arbejdsgiver, E1, og der kan ikke siges at være konstitueret fast driftssted her i landet.

Imidlertid er det således, at der i 2012 er gennemført en ændring af kildeskattelovens § 2, stk. 14 (daværende kildeskattelovens § 2, stk. 9), hvorved den begrænsede skattepligt af arbejdsindtægter blev udvidet, således beskatning også omfatter personer, der arbejder i Danmark for en arbejdsgiver uden hjemting eller fast driftssted i Danmark.

Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 14, nr. 2, at en person beskattes af sin lønindtægt, hvis denne opholder sig i landet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-måneders periode.

Spørger har ikke på noget tidspunkt i 2020 og 2021 opholdt sig i Danmark i mere end seks sammenhængende måneder (183 dage). Da spørger arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver, vil han blive begrænset skattepligtig af lønindkomst optjent ved arbejde her i landet, såfremt han opholder sig i landet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-måneders-periode, jf. kildeskatteloven § 2, stk. 14.

Som det er anført ovenfor, er spørger ankommet til Danmark 29. april 2020.

Imidlertid har spørger opholdt sig i Irland den 29. juli 2020 samt i Sverige fra 1. november 2020 til 30. december 2020, hvorfor det er spørgers opfattelse, at der ikke indtræder begrænset skattepligt for den lønindkomst, som spørger har optjent i dette tidsrum, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 modsætningsvis.

På denne baggrund er det spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med "ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke har haft bolig til rådighed i skattemæssig henseende ved ophold her i landet i perioden 29. april 2020 -1. juni 2021 pga. af Corona.

Begrundelse

Ved besvarelsen af spørgsmålet lægges det til grund, at spørgers fulde, danske skattepligt ophørte ved fraflytningen til Irland i april 2017, og ikke er genindtrådt i perioden forud for spørgers ophold i Danmark i 2020. Det skal således vurderes, om spørger i forbindelse med sine ophold i Danmark i perioden 29. april 2020 til 1. juni 2021 har haft bolig til rådighed i skattemæssig henseende.

Der foreligger som udgangspunkt fuld skattepligt efter kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, for personer, der har bopæl her i landet.

Det følger af Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.1, at ved afgørelsen af, om betingelsen om bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om personen ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

Således er det både:

• de faktiske boligforhold og
• den/de subjektive hensigter,

der har betydning for, om personen er fuldt skattepligtig her i landet efter kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.

I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

Bopæl forudsætter således, at skatteyderen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.

Videre følger det af Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.1, at rådighed over bolig her i landet forudsætter en rådighed af en vis tidsmæssig udstrækning.

Er en persons rådighed ganske kortvarig, fx under 1-2 måneder, vil den pågældende efter omstændighederne ikke bliver anset for at have erhvervet bopæl her i landet. Afgørelsen heraf vil bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder.

Spørgsmålet om rådighed over bolig har særlig betydning, når personer, der er bosiddende i udlandet, opholder sig her i mindre end 6 måneder, og dermed ikke er omfattet af den fulde skattepligt efter kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2.

For personer, der bor i udlandet, og som anses for at have bolig til rådighed i Danmark, indtræder skattepligten dog først, når den pågældende tager ophold her i landet. Som ophold medregnes ikke kortvarige ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskatteloven § 7, stk. 1. Skattepligten indtræder således ved en kombination af bopæl og ophold her i landet.

Det følger af Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.2, at der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet, indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor den pågældende påbegynder sit arbejde.

Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsindtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Det er i denne sag oplyst, at spørger under sine ophold i Danmark i perioden april til november 2020 har opholdt sig skiftevis hos sin familie, venner, bekendte, herunder en veninde til sin stedsøster, og hos sin daværende kæreste, B, mens han under sit ophold her i landet fra den 30. december 2020 til og med marts 2021, har opholdt sig fast hos sin daværende kæreste, B.   

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt spørgers boligmuligheder i Danmark kan statuere bopæl, der kan føre til fuld skattepligt efter kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.

Det følger af TfS 1988.411 LSR, at relativt beskedne boligmuligheder, der er til rådighed en del af året, kan udgøre en bopæl. I sagen boede klageren med sin hustru i en mindre bolig på en campingplads. Boligen blev også benyttet af andre og måtte kun lovligt anvendes i campingpladsens driftsperiode.

Dette bekræftes bl.a. i SKM2018.156.SR, hvor Skatterådet fandt, at et kolonihavehus ville kunne udgøre en bopæl. Det var Skatterådets opfattelse, at et kolonihavehus - ligesom et sommerhus - i praksis kan være indrettet således, at helårsbeboelse er muligt.

Bopæl kan efter omstændighederne også statueres i forbindelse med fx

• Adgang til en lejlighed under et trænings- og uddannelsesophold, der ikke anses for kortvarigt (1-2 måneder), jf. SKM2011.368.SR.
• Adgang til boligfaciliteter i sommerhalvåret, jf. TfS 1988, 411 LSR
• Adgang til at overnatte i selskabets lokaler, jf. TfS 1993, 92 VLD
• Vekslende boligmuligheder bl.a. i eget sommerhus og hos sin bror, jf. TfS 1991, 308 ØLD. Retten lagde vægt på, at klageren havde benyttet boligmulighederne over en længere periode, og at adresserne var anvendt som bopælsadresser.
• Værelse hos forældrene, jf. SKM2008.432.ØLD. Retten lagde vægt på, at klageren havde benyttet værelset i et ikke uvæsentligt omfang, og at han havde anvendt forældrenes adresse som sin postadresse.  

I SKM2018.601.SR fik udenlandske volontører, der kom til Danmark, stillet et klubværelse til rådighed. Skatterådet fandt, at klubværelset udgjorde en bopæl, og at volontørernes ophold i Danmark på 2-12 måneder ikke var ganske kortvarigt (under 1-2 måneder). Som udgangspunkt ville volontørerne herefter være fuldt skattepligtige.

Det er i den foreliggende sag oplyst, at spørger opholdt sig i Danmark i perioderne 29. april 2020 til 28. juli 2020, dvs. 2 måneder og 29 dage, 30. juli 2020 til 1. november 2020, dvs. 3 måneder og 2 dage, og 30. december 2020 til 1. juni 2021, dvs. 5 måneder og 2 dage. Spørgers ophold i Danmark var således af en varighed på over 1-2 måneder, og dermed ikke ganske kortvarig. Spørger har dog ikke i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 opholdt sig i 6 sammenhængende måneder i Danmark, og afbrydelserne af opholdet i Danmark har ikke udelukkende karakter af ferie og lignende.

Det er oplyst, at spørger under sine ophold i den indledende periode, dvs. april til november 2020, har opholdt sig hos hhv. sine forældre, venner og bekendte, herunder en veninde til sin stedsøster, samt hos sin daværende kæreste, B.

Skattestyrelsen lægger på baggrund af det oplyste, til grund, at hvert af disse ophold har været under 1-2 måneder, og dermed ganske kortvarige. Disse kortvarige boligmuligheder vil efter Skattestyrelsens opfattelse ikke skulle anses for at udgøre en bopæl for spørger.

Herefter er spørgsmålet om spørger i den efterfølgende periode, dvs. 30. december 2020 til 1. juni 2021, kan anses for at have haft bolig til rådighed. Det er oplyst, at spørger har opholdt sig fast hos sin daværende kæreste i perioden fra d. 30. december 2020 til og med marts 2021, dvs. i over 3 måneder. Opholdet kan dermed ikke anses for kortvarigt, jf. ovennævnte praksis. På denne baggrund, er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørgers boligmulighed hos sin daværende kæreste udgør en bopæl, som kan føre til indtræden af fuld dansk skattepligt ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1.

Spørger har påberåbt afgørelsen TfS 1998.606 H.

TfS 1998.606 H angik, om klageren havde erhvervet bopæl her i landet. Klageren arbejdede på forskellige boreplatforme i udlandet. Han havde et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter med en kvinde, som boede i Danmark. De havde et barn sammen. Klageren opholdt sig hos kvinden i perioder af en varighed på 28 dage. Højesteret fandt ikke, at han kunne anses for at have erhvervet bopæl i Danmark.

TfS 1998.606 H er ikke fuldt sammenlignelig med spørgers sag, da der blandt andet i dommen fra Højesteret var tale om kortvarige ophold på under 1 måned (28 dage), hvilket ikke er tilfældet i spørgers sag, hvor opholdet er af en vis varighed, nemlig over 3 måneder.

At spørger anses for at have bopæl til rådighed i Danmark, er ikke ensbetydende med, at spørger bliver fuldt skattepligtig til Danmark. Det kræver, at spørger også tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark, jf. kildeskatteloven § 7, stk. 1.

Det er oplyst, at spørger i perioden fra 1. februar 2020 til 31. maj 2021 har været ansat og lønnet af E1, Irland. Videre er det oplyst, at spørger kan udføre sit arbejde alle steder fra med en computer og internetforbindelse, og at spørgers arbejdssted i Irland var lukket ned, således at spørger i lighed med de øvrige medarbejdere skulle udføre sit arbejde som hjemmearbejde. Spørger valgte i den forbindelse at rejse til Danmark. Sammenholdt med varigheden af spørgers ophold i Danmark, må det lægges til grund ved besvarelsen af spørgsmålet, at spørger under sine ophold i Danmark har udført arbejde for sin irske arbejdsgiver, og dermed varetaget et indtægtsgivende erhverv. Baseret på oplysningerne om spørgers arbejdsforhold, må det ligeledes lægges til grund, at spørgers arbejde her i landet ikke var af enkeltstående eller sporadisk karakter. Der henvises til Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.2.  

Der er således ikke tale om ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, og den fulde skattepligt vil dermed indtræde, jf. kildeskatteloven § 7, stk. 1. Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor spørger påbegynder sit arbejde inden for perioden, hvor spørger anses for at have bopæl til rådighed i Danmark, dvs. fra d. 30. december 2020, hvor spørger har opholdt sig fast hos sin daværende kæreste, B.  

Skattestyrelsen kan således ikke bekræfte, at spørger ikke har haft bolig til rådighed i skattemæssig henseende ved ophold her i landet i perioden 29. april 2020 til 1. juni 2021 pga. Corona.

Det skal vejledende bemærkes, at fuld dansk skattepligt indebærer dansk globalbeskatning, jf. kildeskattelovens § 1, men anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland vil kunne medføre en begrænsning heraf.

Videre skal det bemærkes, at det af spørger påberåbte styresignal SKM2020.298.SKTST vedrører fortolkningen af dobbeltbeskatningsoverenskomster, der svarer til OECD-modellen (2017-udgaven) i lyset af Corona-epidemien. Styresignalet vedrører ikke fortolkningen af kildeskattelovens regler om skattepligt. Styresignalet er derfor ikke relevant i denne sag.

Der blev imidlertid ved lov nr. 871 af 14. juni 2020 indført en midlertidig tilvalgsordning i kildeskatteloven § 7, stk. 1, 3.-6. pkt. Ordningen medfører, at der ikke indtræder fuld skattepligt efter kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, som følge af ophold i Danmark i Corona-perioden fra og med 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020. Såfremt tilvalgsordningen anvendes, vil deri stedet indtræde begrænset skattepligt, jf. kildeskatteloven § 2, stk. 1, 6. pkt. Denne tilvalgsordning er således indført som følge af Corona epidemien. Tilvalgsordningen skulle dog senest være valgt den 1. september 2021, og er derfor ikke længere relevant i spørgers sag.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "nej".

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at spørger ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark ved sit ophold i Danmark i indkomståret 2020 og første halvår af 2021 til 1. juni 2021, jf. kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1?

Begrundelse

Som følge af besvarelsen af spørgsmål 1, bortfalder spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "bortfalder".

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at spørger alene er begrænset skattepligtig af sin lønindkomst fra Irland ved sit ophold i Danmark, jf. kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1, og at spørger derfor ikke er skattepligtig af vederlag optjent den 29. juli 2020 samt i perioden 1. november - 30. december 2020

Begrundelse

Som følge af besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, bortfalder spørgsmål 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med " bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Uddrag fra kildeskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 824 af 28/04/2021

§ 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1) personer, der har bopæl her i landet,

2) personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

(…)

§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

1)      Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Skattepligten omfatter endvidere vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når det modtagne vederlag har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, samt om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Skattepligten omfatter endvidere fratrædelsesgodtgørelser, løn i en opsigelsesperiode og lignende ydelser, når sådan indkomst erhverves i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold, der har omfattet arbejde udført her i landet, og lønindkomsten har været undergivet dansk beskatning. Vedrører en indkomst som nævnt i 4. pkt. arbejde udført såvel i som uden for Danmark, omfatter skattepligten kun den del, der forholdsmæssigt kan henføres til arbejde udført i Danmark. Skattepligten omfatter endvidere vederlag omfattet af den midlertidige ordning som nævnt i § 7, stk. 1, 3.-6. pkt.

(…)

Stk. 14. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr. 1, 1.-5. pkt., og nr. 2, 7 og 10-27, når den udbetales af:

1)      Fremmede magters herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede magters herværende udsendte konsuler.

2)      En fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet, medmindre indkomsten optjenes af en person, der opholder sig her i landet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-måneders-periode. Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 1.-5. pkt., og nr. 2, 7 og 10-27.

(…)

§ 7. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Personen kan dog vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, der medfører, at der ikke indtræder skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1, ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020. Der kan udføres arbejde under opholdet her i landet i den angivne periode, uden at der indtræder skattepligt her til landet efter § 1, stk. 1, nr. 1. Tilvælges ordningen efter 3. pkt., er der fortsat pligt til at svare indkomstskat til staten af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, i det omfang personen opholder sig her i landet. Valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.

(…)

Uddrag af lov nr. 871 af 14. juni 2020 om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Yderligere udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for moms, forlængelse af afgiftsperioder for moms samt midlertidige lempelser af regler om fuld skattepligt, regler om lempeligere beskatning af uden-landsk lønindkomst og regler om forskerskatteordningen som følge af covid-19 m.v.)

(…)

§ 2. I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1686 af 26. december 2017, § 27 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 5 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, lov nr. 1432 af 5. december 2018, § 4 i lov nr. 84 af 30. januar 2019 og § 17 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og senest ved § 4 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 1, indsættes som 6. pkt.:

»Skattepligten omfatter endvidere vederlag omfattet af den midlertidige ordning som nævnt i § 7, stk. 1, 3.-6. pkt.«

2. I § 2, stk. 9, indsættes to steder efter »stk. 1, nr. 1,«: »1.-5. pkt., og nr.«

3. I § 7, stk. 1, indsættes som 3.-6. pkt.:

»Personen kan dog vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, der medfører, at der ikke indtræder skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1, ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i peri-oden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020. Der kan udføres arbejde under opholdet her i landet i den angivne periode, uden at der indtræder skattepligt her til landet efter § 1, stk. 1, nr. 1. Tilvælges ordningen efter 3. pkt., er der fortsat pligt til at svare indkomstskat til staten af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, i det omfang personen opholder sig her i landet. Valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.«

(…)

Praksis

Uddrag fra Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.F.1.2.1 Hvornår er der bopæl i Danmark?

Regel

Personer er fuldt skattepligtige, når de har bopæl her i landet. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Bopæl

Ved afgørelsen af, om betingelsen om bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om personen ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

Så det er både

• de faktiske boligforhold og
• den/de subjektive hensigter,

der har betydning for, om personen er fuldt skattepligtig her i landet efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

(…)

Bopæl kan efter omstændighederne også statueres i forbindelse med

• Hotellejlighed og hotelværelse. Se SKM2011.368.SR
• Adgang til boligfaciliteter en del af året. Se TfS 1988, 411 LSR
• Adgang til at bo i selskabets lokaler. Se TfS 1993, 92 VLD
• Vekslende boligmuligheder. Se TfS 1991, 308 ØLD
• Værelse hos forældre. Se SKM2008.432.ØLD.

Bopæl forudsætter, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.

Erhverv alene kan ikke begrunde skattepligt efter bopælsbestemmelsen, se fx SKM 2017.691.SR (om fraflytning).

(…)

Indtræden og udtræden af skattepligt

For personer, der bor i udlandet, og som erhverver bolig i Danmark, indtræder skattepligten først, når den pågældende tager ophold her i landet. Se KSL § 7, stk. 1.

Rådighed

Rådighed over helårsbolig forudsætter en rådighed af en vis tidsmæssig udstrækning.

Er en persons rådighed ganske kortvarig, fx under 1-2 måneder, vil den pågældende efter omstændighederne ikke anses for at have erhvervet bopæl her i landet. Afgørelsen heraf vil bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder.

Det kan ved kortere ophold også få betydning, om den pågældende selv har erhvervet personlig ret til boligen, eller om denne er blevet stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Spørgsmålet om rådighed over bolig har særlig betydning, når personer, der er bosiddende i udlandet, opholder sig her i mindre end 6 måneder, og dermed ikke er omfattet af den fulde skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2. Se SKM2015.26.SR, hvor skattepligten efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, indtræder som følge af, at spørger lejer et værelse i 6 måneder for at udføre arbejde her i landet.

Udenlandske medarbejdere, der under et trænings- og uddannelsesophold selv lejer en lejlighed, vil få bopæl i Danmark, hvis opholdet ikke er kortvarigt (1-2 måneder).

Hvis lejligheden derimod bliver stillet til rådighed af arbejdsgiveren, kan personen efter omstændighederne ikke anses for at have erhvervet bopæl her i landet. I sådanne tilfælde vil det dog være en forudsætning, at medarbejderen har bevaret sin bopæl i hjemlandet, at opholdet er under 6 måneder, at medarbejderen efter endt ophold tager tilbage til hjemlandet og at medarbejderen ikke tager sin familie med til Danmark. Tilsvarende vil en hotellejlighed eller et fast hotelværelse mv., der midlertidigt stilles til rådighed af arbejdsgiveren ikke statuere bopæl her i landet. Se SKM2011.368.SR om medarbejdere på trænings- og uddannelsesophold i Danmark og SKM2014.745.SR om medarbejdere, der på midlertidigt arbejdsophold skulle forberede et tilbud. Begge afgørelser omhandler udenlandske arbejdsgivere, der stiller bolig til rådig for deres medarbejdere i Danmark i forbindelse med en konkret tidsbegrænset aktivitet.

Udenlandske frivillige, som er volontører hos A og B i deres lokalforeninger, og som kommer til Danmark under EU´s udviklingsprogram C, fik stillet et klubværelse til rådighed under opholdet. Klubværelset udgjorde en helårsbolig. Volontørernes ophold i Danmark på 2-12 måneder blev ikke anset for ganske kortvarigt (under 1-2 måneder). Som udgangspunkt ville volontørerne herefter være fuldt skattepligtige. Se SKM2018.601.SR.

Tilsvarende gælder efter omstændighederne også, hvis rådigheden over boligen ikke gælder hele året.

(…)

Uddrag fra Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.F.1.2.2 Hvornår indtræder skattepligten ved indflytning?

Regel

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark. Se KSL § 7, stk. 1.

Det er denne regel, der afgør spørgsmålet om skattepligtens indtræden, når en person råder over en helårsbolig. Skattepligten indtræder således ikke kun fordi, den pågældende fx har de stærkeste personlige relationer til Danmark.

Efter bestemmelsen indtræder skattepligten ved en kombination af bopæl og ophold her i landet. I praksis er erhvervelse af bopæl som udgangspunkt ensbetydende med, at den pågældende eller dennes ægtefælle har købt eller lejet sig en bolig her i landet. Men den pågældende kan også have erhvervet bopæl her i landet ved at bo hos forældre mv.

(…)

Erhvervsmæssig beskæftigelse

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Det gælder uanset om den pågældende udøver sit erhverv som fx lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.

I praksis er skattepligten indtrådt ved:

• 4 ugers arbejde i sommerferieperioden hos en dansk arbejdsgiver. Se SKM2002.252.LR.
• Første tjenesterejse i Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser. Se SKM2006.41.SR.
• Deltagelse i 4 årlige bestyrelsesmøder i et selskab. Se SKM2009.813.LSR.
• Galleri fra sommerbolig. Se SKM2006.212.SR.
• 80 årlige erhvervsbetingede overnatninger. Se TfS 1992, 198 LR.

Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor den pågældende påbegynder sit arbejde. Se SKM2007.353.SR og SKM2006.41.SR.

Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsindtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Eksempel

• En model udførte 7 dagslange fotosessions inden for en 12 måneders periode. Se SKM2012.732.ØLR og Skatteministeriets kommentar SKM2013.316.DEP.
• En operasangers afholdelse af et enkeltstående arrangement. Se TfS 1997, 590 LSR.
• 14 dages forberedelse af undervisning af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz. Se SKM2002.252.LR.
• En musikers få koncerter og vedligeholdelse af musikalske færdigheder. Se SKM2014.717.LSR.
• Udtagelse til landskampe og landsholdssamlinger. Se SKM2015.61.SR.
• Medhjælp (ulønnet) på søns minkfarm i nogle uger om året. Se TfS 1990, 163 LSR.

(…)

Midlertidig valgfri ordning for skattepligt på grund af covid-19

Efter KSL § 7, stk. 1, 3.-6. pkt. kan en person vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, der medfører, at der ikke indtræder skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020.

Der kan udføres arbejde under opholdet her i landet i den angivne periode, uden at der indtræder skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Tilvælges den midlertidige ordning, er der fortsat pligt til at svare indkomstskat til staten af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, i det omfang personen opholder sig her i landet. Se KSL § 2, stk. 1, nr. 1, 6. pkt., om skattepligt af vederlag omfattet af den midlertidige ordning som nævnt i § 7, stk. 1, 3.-6. pkt. Skattepligt ved tilvalg af den midlertidige ordning omfatter ikke erhvervsindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændigt erhvervsdrivende er derfor kun begrænset skattepligtige til Danmark, hvis de har fast driftssted i Danmark efter de almindelige regler i kildeskattelovens § 2 og selskabsskattelovens § 2.

Valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres senest den 30. juni 2022. Fristen for valg, som udløber i 2021 er udsat til 1. september 2021.

Reglen har virkning fra og med indkomståret 2019.

Tilvælges den midlertidige ordning vil der kunne udføres arbejde under opholdet her i landet, der overstiger henholdsvis op til 10 eller 30 dage i den angivne periode uden, at der indtræder fuld skattepligt. Personen vil dog være begrænset skattepligtig til Danmark af den del af lønindkomsten og honorarindtægter, der kan henføres til den angivne periode, hvor personen opholder sig her i landet.

Dette gælder uanset om personen arbejder, afspadserer, er syg eller holder ferie under opholdet her i landet i den angivne periode, og uanset at arbejdet her i landet ikke overstiger 183 dage inden for en 12-måneders periode for en udenlandsk arbejdsgiver.

Den skattepligtige indkomst for den angivne periode, hvor personen opholder sig her i landet, opgøres ved at beregne den gennemsnitlige lønindkomst pr. arbejdsdag for de måneder, personen opholder sig i Danmark i den angivne periode, gange antal opholdsdage i Danmark i den angivne periode, der normalt er arbejdsdage. Den begrænsede skattepligt af lønindkomst m.v. beregnes skematisk uafhængigt af, om personen har arbejdet under opholdet i Danmark. Opgørelsesmetoden svarer til de almindelige regler for fordeling af lønindkomst på arbejde i hhv. Danmark og andre lande, hvor lønindkomsten også opgøres i forhold til antal arbejdsdage.

(…)

SKM2020.509.LSR

Sagen angik, om klageren i en tilflytningssituation var fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 1. januar 1999 til 31. december 2006. Landsskatteretten fandt, at SKAT havde godtgjort, at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, 1. pkt., indtrådte den 20. juli 2001, og at klageren derfor var fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra den 20. juli 2001 til den 31. december 2006. Hvad angik perioden forud for den 20. juli 2001, havde SKAT ikke kunnet udarbejde en opgørelse, der viste, at klageren allerede den 1. januar 1999 havde taget ophold her i landet i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Heroverfor stod imidlertid, at klageren heller ikke for denne periode havde fremlagt dokumentation for, at han havde været fuldt skattepligtig til eller havde haft skattemæssigt hjemsted i andre lande end Danmark. Klageren havde senest den 1. januar 1999 etableret bofællesskab med B og havde dermed helårsbolig til rådighed i Danmark fra dette tidspunkt. Klageren fik sit første barn med B [dato] 1999. Henset hertil og til de af SKAT oplyste omstændigheder om klagerens forhold i øvrigt, herunder hans erhvervsmæssige forhold, fandt Landsskatteretten efter en samlet vurdering, at der var en så stærk formodning for, at klageren allerede den 1. januar 1999 havde taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at det påhvilede ham at afkræfte dette. Da klageren ikke var fremkommet med objektive kendsgerninger til støtte for sine oplysninger, og da han havde modsat sig udlevering af noget materiale, der var blevet beslaglagt i London af det engelske politi, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde afkræftet, at han allerede den 1. januar 1999 havde taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. For indkomstårene 1999 - 2004 fandt Landsskatteretten, at SKAT havde været berettiget til at foretage forhøjelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at varslingsfristen i stk. 2 var overholdt. Efter en konkret væsentlighedsvurdering fandt Landsskatteretten endelig, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig på grund af ulovlig behandling af personoplysninger.

SKM2020.298.SKTST

Styresignalet præciserer, hvordan den aktuelle situation som følge af det globale udbrud af coronavirus (COVID-19) påvirker Danmarks fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomster i forhold til vurderingen af fast driftssted, ledelsens sæde, fysiske personers skattemæssige hjemsted og lønindkomst for fysiske personer, der arbejder i flere lande.

SKM2018.601.SR

Udenlandske frivillige, som er volontører hos A og B i deres lokalforeninger, og som kommer til Danmark under EU´s udviklingsprogram C, fik stillet et klubværelse til rådighed under opholdet. Klubværelset udgjorde en helårsbolig. Volontørernes ophold i Danmark på 2-12 måneder blev ikke anset for ganske kortvarigt (under 1-2 måneder). Som udgangspunkt ville volontørerne herefter være fuldt skattepligtige.

SKM2018.156.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt var ophørt i forbindelse med fraflytning efterfulgt af salg af boligen i Danmark. Skatterådet kunne også bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt ville genindtræde i forbindelse med erhvervelse af et sommerhus eller et kolonihavehus i Danmark, idet dette skulle anvendes i forbindelse med arbejdsophold i Danmark. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers skattemæssige hjemsted ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien kunne anses for flyttet til Storbritannien, og at dette også ville være tilfældet, selvom spørgers kæreste eventuelt valgte ikke at flytte fra X-land til Storbritannien.

SKM2008.432.ØLD

Sagsøgeren arbejdede i indkomstårene 1999 og 2000 som lastbilchauffør for et dansk anpartsselskab. Indtil marts 1999 var han tilmeldt folkeregisteret på sine forældres bopæl i Danmark, hvorefter han meddelte fraflytning til England.

Landsretten udtalte, at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at han opgav sin bopæl i Danmark i forbindelse med fraflytningen til England, hvilket landsretten efter en konkret vurdering ikke fandt godtgjort. Sagsøgeren blev derfor anset for fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsretten lagde til grund, at sagsøgeren havde en fast bopæl til rådighed i såvel Danmark som i England, men efter en samlet bedømmelse af sagsøgerens tilknytning til henholdsvis Danmark og England tilkom beskatningsretten Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og England.

Landsretten tiltrådte SKATS opgørelse af lempelse af skat betalt i England i den danske skat i indkomstårene 1999 og 2000.

TfS 1998.606H

Efter at have forladt Danmark i 1968 havde S arbejdet på forskellige boreplatforme i udlandet, siden 1977 som ansat i selskaber inden for A.P. Møller koncernen. Han arbejdede 28 dage og havde derefter 28 dage fri. Han var ikke indehaver af nogen bolig - hverken i udlandet eller i Danmark - men opholdt sig i de arbejdsfri perioder overvejende i Danmark, hvor han havde familie og bekendte og ejede nogle sommerhuse og ferielejligheder, der anvendtes til udlejning. Ved kendelse afsagt af Landsskatteretten var det blevet lagt til grund, at S ikke i årene 1979-83 havde haft bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, nr. 1, og at han derfor alene var begrænset skattepligtig her i landet. I slutningen af 1983 havde S stiftet bekendtskab med en kvinde K, som boede i Sunds i nærheden af hans mor, og med hvem han fik en datter i august 1984. Skattemyndighederne fandt, at S herefter måtte anses at have erhvervet bopæl - og taget ophold, jf. lovens § 7, stk. 1 - i Danmark i 1984 og 1985 og derfor nu måtte anses for ubegrænset skattepligtig her i landet, hvilket landsretten stadfæstede. Højesteret fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at S og K i 1984 og 1985 levede i et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter, eller at det medførte væsentlig ændring i S' hidtidige livsførelse, at de fik et barn sammen. S' adgang til at besøge K kunne herefter ikke - heller ikke sammenholdt med hans tilknytning til Danmark i øvrigt - føre til, at han kunne anses at have erhvervet bopæl i Danmark i 1984 og 1985

TfS1991,308 ØLD

Skattepligt til Danmark opretholdt for person, der fra 1.11.1980 angiveligt var bosiddende i Frankrig, idet han havde opretholdt en sådan tilknytning til Danmark, at han havde pligt til at betale skat, told og afgift her. Straf idømt med 2 års fængsel samt tillægsbøde på 6,4 mio. kr.

TfS1988.411.LSR

En skatteyder og hans hustru rejste i 1993 til Spanien, hvor de lejede et hus på helårsbasis og ved F54-erklæring dokumenterede fuld skattepligt til Spanien. Parret var ansat som lejrchef på en dansk campingplads, hvor de i campingpladsens driftsperiode havde en lille bolig til rådighed, der delvis også benyttedes af andet personale, og som kun lovligt måtte anvendes i perioden 1. april til 30. september. Da skatteyderen havde bolig til rådighed i sommerhalvåret, og da det dermed forbundne arbejde udgjorde eksistensgrundlaget for familien, og da vinteropholdet i Spanien måtte antages at have en mere passiv og feriemæssig karakter, fandtes skatteyderen at være fuldt skattepligtig her til landet efter bopælsreglen.