Parter

H1 v/A

(Advokatfuldmægtig Malte Søgaard)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Malthe Gade Jeppesen)

Afsagt af Byretsdommer

Poul Gorm Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 7. juli 2015, drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at nægte sagsøger fradrag for købsmoms af rengøringsydelser, som sagsøger har købt fra en række underleverandører i perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2013.

Sagsøger, H1v/A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at SKATs forhøjelse af sagsøgers momstilsvar for perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2013 skal nedsættes fra 2.285.281 kr. til 143.035,81 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens kendelse af 7 april 2015 fremgår:

"...

SKAT har for perioden 1. januar 2011 - 31. marts 2013 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 2.285.281 kr., da SKAT ikke har godkendt de fakturaer, virksomheden har fremlagt som dokumentation for den angivne købsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 58, jf. § 40, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden driver aktivitet inden for rengøring i virksomheder, hovedsageligt som underleverandør for andre rengøringsvirksomheder.

Virksomheden har som dokumentation for den angivne købsmoms for perioden 1. januar 2011 - 31. marts 2013 fremlagt fakturaer fra et antal underleverandører.

Der er tale om fakturaer fra følgende virksomheder:

• G1
• G2
• G3
• G4
• G5
• G6

Disse fakturaer fremstår som en afregning for en bestemt periode, typisk for en bestemt måned, og henviser til, at der er tale om rengøring og/eller opvask.

De pågældende fakturaer indeholder ikke oplysninger om omfanget af de fakturerede ydelser, idet de hverken indeholder oplysninger om stedet for leveringen af ydelsen, timeantal og - pris.

Virksomheden har for den enkelte faktura fra de enkelte underleverandører undtagen G1 fremlagt en oversigt med oplysning om stedet for ydelsen, antal timer og timepris. De fremlagte oversigter er hverken forsynet med oplysninger om hvem eller hvornår de er udfærdiget.

SKATs afgørelse

Virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2011 - 31. marts 2013 er forhøjet med 2.285.281 kr.

Der er som begrundelse herfor anført følgende:

"SKAT har forsøgt at foretage kontrol hos nedennævnte virksomheder, der ifølge fakturaerne har været underleverandører til H1. SKATs undersøgelser har godtgjort, at virksomhederne næppe har kunnet foretage momspligtige leverancer til H1.

SKAT er videre af den opfattelse, at de bogførte fakturaer ikke opfylder betingelserne for momsfradrag, idet fakturaerne er meget mangelfulde f s v angår arten og omfanget af de leverede ydelser. Fakturaerne opfylder ikke momslovens og momsbekendtgørelsens fakturakrav.

Der kan i den forbindelse henvises til EU-domstolens dom C-438/09 Boguslaw J. Dankowski, hvor det af præmis 38 fremgår at en faktura, der indeholder formelle krav til en faktura, er fradragsberettiget, hvis de underliggende varer eller ydelser er leveret.

Omvendt kan det sluttes, at en faktura der ikke lever op til fakturakravene ikke er fradragsberettiget.

Underleverandører

SKAT kan oplyse følgende vedrørende de enkelte underleverandører: G1 (bilag 3A)

SKAT har i perioden april 2012 til juli 2012 forsøgt at foretage kontrol hos G1.

Ved kontrollen blev det konstateret, at virksomheden ikke har bogført levering af rengøringsydelser til H1. Virksomhedens indehaver SJ erkendte, at der var indgået pengebeløb fra H1 på virksomhedens bankkonto, men han kunne ikke nærmere redegøre for årsagen til at beløbene var indgået på kontoen.

Medio juli 2012 forlod SJ og hans familie uden varsel Danmark.

SKAT har derfor ikke fået hans forklaring på de overførte pengebeløb fra H1.

De fremlagte fakturaer fra G1 er efter SKATs opfattelse ikke forskriftsmæssige for så vidt angår beskrivelserne af omfanget og arten af de leverede ydelser. Det fremgår ikke af fakturaerne hvor ydelserne er leveret.

Ifølge virksomhedens kreditorkonto (bilag 8) har virksomheden i perioden 1. januar 2011- 31. marts 2012 bogført fakturabeløb for 5.967.737 kr. inkl. moms fra G1. Virksomheden har i samme periode overført betalinger på 2.730.810 kr. til G1. Restskylden på 3.236.627 kr. (eller 54,24 pct.) kunne SKAT ikke konstatere var betalt.

Erhvervsrådgiver QK har i mail af 20. juni 2013 (bilag 11) meddelt, at han ved et møde med revisor JH har fået oplyst, at skylden er udlignet ved posteringer på kontoen efter den 31. marts 2013. Ifølge det medsendte kontoudtog er 939.500 kr. betalt ved bankoverførsler og 2.299.125 kr. er betalt ved kontante betalinger. Endvidere er en difference på 1.998 kr. korrigeret.

Erhvervsrådgiver QK pointerer endvidere i mailen, at det før den 1.7 2012 var muligt at betale i kontanter.

SKAT anmoder i brev af 24. juni 2013 om at få tilsendt følgende:

1. De originale bilag med kvitteringer for de kontante betalinger til G1.

2. Kasserapporter og kasseafstemninger m.v., som dokumenterer virksomhedens bogføring af de kontante betalinger til G1.

Ifølge bogføringslovens (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15.6 2006) § 7-9 skal kontante transaktioner registreres snarest efter at de er foretaget.

3. Dokumentation for bankoverførslerne på 939.500 kr. som virksomheden har foretaget efter den 31. marts 2013, jf. bilaget i mailen fra QK.

I brev af 3. juli 2013 besvarer revisor JH SKATs anmodning. Se bilag 13. I brevet anfører revisor JH at det er de originale bilag med kvitteringer fra G1, der er vedlagt brevet.

Revisor JH redegør endvidere for bankoverførsler på 939.500 kr. til G1.

Endelig oplyser revisor JH, at han ikke har modtaget kasserapporter fra H1. Af bankkontoudtogene kan han dog se, at der er foretaget kontante betalinger, men han kan ikke henvise til hvilke betalinger der er foretaget til G1.

SKATS bemærkninger til det modtagne materiale

SKAT har gennemgået det modtagne materiale fra erhvervsrådgiver QK og revisor JH og har følgende bemærkninger:

• De fremsendte fakturaer med kvitteringer for betalinger til G1 er efter SKATs opfattelse ikke de originale bilag, som er udfærdiget i forbindelse med de kontante betalinger. Efter SKATs opfattelse er oplysningerne om “kontante betalinger" påført kopier.

Virksomheden har ikke udfærdiget kasserapporter selv om der er betalt 2.299.125 kr. i kontante betalinger.

• Der er ikke dokumentation for hvornår de kontante betalinger er foretaget. Ifølge edb-bogføringen er de kontante betalinger på 2.299.125 kr. fraført kreditorkontorkontoen for G1 med ét samlet beløb den 30.6 2012.

• Ifølge revisors edb-bogføring er posteringen for de kontante betalinger på 2.299.125 kr. overført fra kreditorkontoen for G1 til en konto for “andre kreditorer" i 2012, selv om beløbet skulle være betalt i kontanter af flere gange.

Ifølge revisors edb-balancer er saldoen for skyldposten på “diverse kreditorer" på 2.299.125 kr. stadig åbenstående både pr. 31.12 2012 og pr. 31.3 2013. Kopi af balancer pr. 31.12 2012 og 31.3 2013 er vedlagt som bilag 14.

• De bogførte fakturaer er ikke forskriftsmæssige. Se nedenstående afsnit “henvisning til praksis".

G2 (bilag 3B)

SKAT har forsøgt at foretage kontrol hos G2 for at få belyst om denne virksomhed har leveret rengøringsydelser til H1.

Det er ikke lykkedes for SKAT at få udleveret regnskabsmateriale hos G2, ligesom SKAT ikke har kunnet se, at fakturaerne er indbetalt på den bankkonto X1 som er anført på fakturaerne.

De fremlagte fakturaer fra G2 er efter SKATS opfattelse ikke forskriftsmæssige for så vidt angår beskrivelserne af omfanget og arten af de leverede ydelser.

Det fremgår ikke af fakturaerne hvor ydelserne er leveret, antal timer eller timepris.

G3 (bilag 3C) SKAT kan ikke finde virksomheden G3. Ifølge Erhvervsstyrelsen findes virksomheden G3 ikke. På fakturaerne er anført cvr nr. ...11. Dette cvr nr. vedrører selskabet G7, som ikke har angivet moms i 2012.

De bogførte fakturaer er desuden meget mangelfulde og indeholder ikke oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser. Det fremgår ikke af fakturaerne hvor ydelserne er leveret, antal timer eller timepris.

G4 (bilag 3D)

Selskabet G4 er et binavn til hovedvirksomheden G8, som er under konkursbehandling. SKAT har ikke kunne få kontakt til selskabet.

De bogførte fakturaer er meget mangelfulde og indeholder ikke oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser. Det fremgår ikke af fakturaerne hvor ydelserne er leveret antal timer eller timepris.

G5 (bilag 3E)

SKAT har flere gange i 2012 og 2013 forsøgt at foretage kontrol af aktiviteterne på adressen (). Ved henvendelse på adressen var det ikke muligt for SKAT at finde aktive virksomheder, På adressen var opsat flere postkasser med navne på virksomheder og personer, som ikke boede på adressen.

G5 har ikke angivet moms til SKAT, og selskabet er nu under konkursbehandling.

De bogførte fakturaer er meget mangelfulde og indeholder ikke oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser. Det fremgår ikke af fakturaerne hvor ydelserne er leveret, antal timer eller timepris.

G6 (bilag 3F)

SKAT har forgæves forsøgt at finde virksomheden ved henvendelse til adresserne (), () og (). SKAT har konstateret, at der er indgået flere større pengebeløb på selskabets bankkonto, som er overført til et vekselbureau. Vekselbureauet har herefter udbetalt pengene i EURO til de samme personer, som har overført pengene,

Det er SKATs opfattelse, at G6 ikke har leveret momspligtige ydelser. De bogførte fakturaer er meget mangelfulde og indeholder ikke oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser. Det fremgår ikke af fakturaerne hvor ydelserne er leveret, antal timer eller timepris.

(...)

Efter SKATs opfattelse kan fakturaerne fra de anførte underleverandører ikke anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, idet det ikke kan dokumenteres at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af de pågældende virksomheder.

Efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelsen af momstilsvaret.

Modsætningsvis er moms af fakturaer for hvilke det ikke kan dokumenteres, at en momspligtig underleverandør faktisk har leveret de på fakturaen anførte varer og ydelser, ikke fradragsberettiget.

Dokumentationskrav til fakturaer er nærmere defineret i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013).

Ifølge bekendtgørelsens § 84 er det en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer.

Det er endvidere en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til bekendtgørelsens § 61.

Ifølge § 61, stk. 1, nr. 5 skal omfanget og arten af de leverede ydelser anføres i fakturaen, Dette kan ske ved at anføre antal timer, oplysninger om hvor arbejdet er udført eller, at der vedlægges kopi af en specificeret aftale, som er indgået i forbindelse med at aftalerne er indgået.

Ifølge juridisk vejledning (senest 2013 nr. 2) afsnit A,B.3.3.1.1. defineres en faktura som et dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som en anmodning om betaling af leverancen. Fakturaen skal for det første danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet udgøre dokumentation for fradrag som købsmoms hos køberen.

SKAT kan ikke godkende momsfradrag for fakturaerne, der er udstedt af underleverandørerne jf. bilag 3 (3A-3F) med følgende begrundelser:

1. SKAT finder det ikke godtgjort, at der er sket fuld betaling, eller vil ske fuld betaling af de pågældende fakturabeløb, ligesom SKAT ikke finder det godtgjort, at virksomheden har fået leveret momspligtige leverancer i henhold til fakturaerne.

2. Det er SKATs opfattelse at de overførte beløb til underleverandørerne er foretaget med henblik på at dække over betaling for “sort arbejde".

3. Fakturaerne er ikke forskriftsmæssige idet der mangler oplysninger om mængde art, timepris og leveringssted m.v.

Der kan endvidere henvises til østre Landsrets dom SKM2009.325.ØLR ifølge hvilken der påhviler køber en særlig forpligtigelse til at dokumentere at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Endelig kan der henvises til EU-rettens dom af 13. december 1989, sag 342/87, Genius Holding BV, præmis 15 og 19 hvoraf fremgår, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, fordi den er anført på fakturaerne.

SKAT har opgjort, at virksomheden har fradraget 2.285.281 kr. for meget i moms for perioden 1. januar 2011 - 30. marts 2013, jf. opgørelserne i bilag 1 og 3."

SKAT har i brev af 8. januar 2015 til de fremlagte oversigter udtalt følgende:

"Det fremsendte materiale omhandler SKATs nægtelse af momsfradrag for fakturaer fra 5 underleverandørvirksomheder, jf. bilag 3B til 3F i afgørelsen.

Det fremsendte materiale omfatter følgende:

• Fakturaerne fra 5 underleverandører jf. SKATs afgørelse bilag 3B til 3 F.

• Opgørelser til de enkelte fakturaer over hvor arbejdet er udført samt anførsel af antal timer og timepris.

• Kopi af fakturaer udstedt af H1 vedrørende fakturering af ydelser til virksomhedens kunder.

Det fremgår ikke af det fremsendte materiale om det er H1 der har udfærdiget opgørelserne i bilagene, eller om oplysningerne om arbejdssted, timeantal og timepris er modtaget fra de enkelte underleverandører.

Men da opgørelserne er ens for alle 5 underleverandører er det SKATs opfattelse, at bilagene er udfærdiget af H1.

SKATs bemærkninger

SKAT fastholder at de bogførte fakturaer fra de 5 underleverandører ikke kan godkendes til momsfradrag. Der henvises til begrundelserne i SKATs afgørelse side 5 - 9 hvor SKAT for hver underleverandør har anført flere årsager til at fakturaerne ikke kan godkendes til momsfradrag.

SKAT har ud over at fakturaerne ikke er forskriftsmæssige anført begrundelser i afgørelsen om, at det ikke har været muligt for SKAT at finde virksomhederne eller virksomhedens ansvarlige på de adresser der er anført på fakturaerne, virksomhederne har ikke eller kun delvis angivet moms ligesom det det ikke har været muligt at følge pengestrømmene til og fra virksomhedernes bankkonti.

De nu fremsendte opgørelser dokumenter efter SKATs opfattelse heller ikke, at fakturaerne fra de anførte 5 underleverandører opfylder betingelserne for momsfradrag. SKAT har ved vurderingen lagt vægt på:

at opgørelserne er udfærdiget af H1, og at det ikke er dokumenteret at udstederne af fakturaerne er enige i opgørelserne, herunder at de har leveret rengøring  for det antal timer og den timepris, der er anført i  opgørelserne.

at salgsfakturaerne fra H1 ikke kan bruges som dokumentation for at det det netop er ydelser fra de anførte underleverandører, som er  viderefaktureret.

at det undrer SKAT at timeprisen i opgørelserne er den samme (95 kr.) i hele perioden for alle 5 underleverandører.

Endvidere er det SKATs opfattelse, at det ikke er muligt for underleverandørerne at levere ydelser til 95 kr. i timen såfremt de skal betale overenskomstmæssig løn, feriepenge, få dækket omkostninger samt måske også opnå et overskud.

SKAT er derfor af den opfattelse, at det fremsendte materiale ikke dokumenterer at de anførte 5 virksomheder har leveret ydelser og forskriftsmæssige fakturaer /oplysninger til H1, som kan bruges til momsfradrag"

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2011 - 31. marts 2013 med 2.285.281 kr. skal nedsættes til 0   kr.

Der er til støtte herfor anført følgende:

"Der er tale om leverandører af ydelser til rengøring i fitnesscentre, restauranter m.v. Ved modtagelse af første faktura fra ny leverandør foretages kontrol af registrering i CVR-register. Af Afgørelse fremgår, at Skat ikke finder, at de fremsendte fakturaer opfylder krav til en fakturas indhold. For fakturaer fra G1 er der anført timetal samt art for fakturaer. For øvrige leverandører foreligger der Samarbejdsaftale hvoraf de nærmere Forpligtigelser fremgår. Der vil således også være fakturaer med fast pris for art. Vi vil nu benytte lejligheden til at bede vor klient medsende eventuelle foreliggende underbilag til fakturaer.

Betalingen af fakturaer har fundet sted dels ved kontant og dels via bankoverførsler. Bankoverførslerne har fundet sted fra H1's almindelige forretningsbankkonto.

Vi skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at underleverandørfakturaer og den arbejdskraft som disse leverandørfakturaer repræsenterer er grundlag for H1's salgsfakturering. Disse salgsfakturaer modtages og bogføres med salgsmoms, og salgsfakturaer bliver løbende betalt af kunderne.

Under hensyntagen til foranstående kan vor klient ikke godkende, at der ikke kan fradrages moms for fremmedarbejde/underleverandør. "

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 168, litra a), at:

"I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person. "

Det fremgår videre af momssystemdirektivets artikel 178, litra a), at:

"For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag for så vidt angår levering af varer og ydelser være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 229-236 samt artikel 238, 239 og 240."

Hertil fremgår det af momssystemdirektivets artikel 226, under nr. 6), at det er obligatorisk at anføre mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

Det fremgår af § 40, stk. 1, under nr. 5, i den dagældende momsbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgiftsloven), at en faktura skal indeholde oplysning om mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

EU-domstolen har i dom af 22. december 2010 i sag C-438/09 (Bogus³aw Juliusz Dankowski) udtalt, at:

"Artikel 18, stk.~1, litra a), og artikel 22, stk.~3, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/ EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2006/18/EF af 14. februar 2006, skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til fradrag af merværdiafgift erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, såfremt fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk.~3, litra b), navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede  tjenesteydelser."

Retten finder, at resultaterne fra SKATs undersøgelser af virksomhedens dokumentation for den angivne købsmoms, og de efterfølgende fremlagte oversigter med angivelse af stedet for ydelserne, antal timer og timepris i forhold til de enkelte købsfakturaer fra underleverandørerne, udgør et tilstrækkeligt grundlag for, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt de pågældende fakturaer dækker over faktiske leverede og betalte ydelser fra den enkelte underleverandør, herunder arten og omfanget heraf.

Det er på den baggrund berettiget, at SKAT ikke har godkendt de pågældende fakturaer som forskriftsmæssig dokumentation for virksomhedens købsmoms efter momssystemdirektivets artikel 178, litra a) og ikke indrømmet momsfradrag for den angive købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1, jf. momssystemdirektivets artikel 168, litra a).

Derfor stadfæstes SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2011 - 31. marts 2013 på 2.285.281 kr.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A

A har forklaret blandt andet, at han er indehaver og har også været medarbejder i H1. Han begyndte på arbejdsmarkedet som butiksindehaver. Da han fik børn, solgte han butikken. Herefter gik han hjemme og kørte lidt taxa for sin far. Året efter startede han i rengøringsfirmaet H1. Det var i 2006. Han mødte en mand i Fitness DK, som havde et rengøringsfirma. Personen spurgte, om han søgte arbejde, og om han var interesseret i noget arbejde i rengøringsbranchen. Han fik herefter at vide, at han kunne starte på Hotel Comwell i Y1-by. Han arbejdede i begyndelse for personen, han havde mødt. Senere blev han underleverandør til G9. Firmaet hed G9 ved PH. Han startede i Y1-by, og herefter fik han flere pladser og opgaver. Han ansatte herefter sit eget personale og havde omkring i 6 medarbejdere. Han havde imidlertid problemer med, at de ansatte ikke mødte på arbejde. Han måtte derfor arbejde rigtig mange timer selv. Det er svært at finde medarbejdere, og derfor begyndte han at benytte sig af underleverandører i perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2013.

G1 var ikke den første underleverandør. Han havde en anden tidligere.

Vedrørende kunder startede han med Comwell Hotellet i Y1-by, herefter fik han kontakt til nogle fitness steder under Fitness.DK, og han fik også stadig noget fra G9. Han havde nogle restauranter, som var hans egne kunder. Kontorer havde han også blandt sine kunder. Underleverandørerne henvendte sig til ham. Det var ham, der ansatte dem. Underleverandørerne fik kendskab til ham på arbejdspladserne. Han indgik samarbejdsaftaler med underleverandørerne. Der var også indgået samarbejdsaftaler med G1 v/SJ og G6. Der var aftaler med dem alle.

Når underleverandørerne havde udført arbejdet, sendte de timesedler til ham. Timesedlerne blev forelagt kunderne til godkendelse. Hvis der var fejl, blev de rettet. Når timerne var godkendt, sendte underleverandøren deres fakturaer til ham.

I aftalen med G2 er der ikke sat en pris, men i de øvrige er der angivet en timepris på 120 kr., men i de regningerne, der er fremlagt, er timesatsen 95 kr. i timen. Det var på grund af, at han modtog mange klager over kvaliteten af rengøringen. Derfor var han nødt til at sætte prisen til 95 kr. i timen. Kunderne ville ikke betale mere.

Vedrørende bogføringen af betalingerne har han haft en ansat en til at bogfører. Der, hvor der er fejl, er det den ansatte, der har bogført dem forkert. Han har ikke lavet specifikationerne. Nærmere forevist specifikationerne forklarer han nu, at det er ham, der har lavet disse. Han har noteret, hvor de har været ud at arbejde. De er udarbejdet på grundlag af timesedlerne. Timesedlerne fik han fra underleverandørerne.

Vedrørende kontantbetalinger var det G1, der ville have, at der skulle betales kontant. G1 ville udelukkende have kontant betaling. Han hævede kontanterne i bankautomaterne. Han var også nogle gange været i banken for at hæve penge, og endvidere havde han også sparet op. I bogføringen er alle betalinger bogført under samme dato. Beløbet er omkring 2 millioner kr. Det forstår han ikke, idet der blev betalt løbende. Han fik at vide fra revisor, at der ikke var noget galt i at betale kontant.

Vedrørende små hævninger, der i alt kan opgøres til 2,5 millioner. kr. har han også betalt andre kontant, også før han betalte til G1. Han har også selv om underleverandør modtaget kontant betaling.

I foråret 2012 sluttede samarbejdet med G1. G1 var ellers meget stabil. Han har ikke udarbejdet specifikationer til fakturaerne fra G1. Det var ikke altid han modtog timesedler fra G1. Samarbejdet stoppede, da han ikke fik timesedler fra dem, og han kunne ikke få fat i nogen fra G1. Han kunne heller ikke kontakte dem på den adresse, ligesom de havde opgivet.

Han var der ude, men kunne konstatere, at G1 eller personer knyttet til dette firma ikke længere var på adressen.

Der var også andre, der ledte efter dem. Han mistede flere kunder på grund af G1.

Han havde kontakt til andre underleverandører. Når han skiftede underleverandør tjekkede revisor altid, at de var i orden.

Han har været uheldig med sine underleverandører, og han synes det er mærkeligt at det skal gå ud over ham. Det er en rådden branche. Han har selv været underleverandør.

Vedrørende side 82 samarbejdsaftale med G7 ved han ikke, hvorfor han ikke har underskrevet denne. Det er ham der udarbejdet aftalen de lavede ikke andre aftaler på papir. De aftalte mundtligt at de ikke kunne få mere end 95 kr. i timen.

Vedrørende timesedler har han smidt dem væk. Han vidste ikke at han skulle gemme dem. Vedrørende timesedler fra G1 har også lavet specifikationer, men dem har han også smidt ud.

H1 havde kontanter til at betale G1. Han havde også lånt penge af faren til at betale. Det har altid været H1's penge, der har været anvendt til betaling

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af anført følgende:

Til støtte for sagsøgers påstand gøres gældende, at sagsøger i den omhandlede periode har modtaget momspligtige leverancer fra en række underleverandører og i forbindelse hermed har afholdt fradragsberettigede udgifter til købsmoms på i alt 2.142.245,19 kr., jf. sagens bilag 2. Disse udgifter er fuldt ud erhvervsmæssige og kan henføres til sagsøgers momspligtige rengøringsvirksomhed. Sagsøgers anbringende uddybes nedenfor. Generelt om de købte rengøringsydelser og sagsøgers dokumentationsgrundlag. Både sagsøger og sagsøgers underleverandører er momsregistrerede virksomheder omfattet af momslovens § 3. De momspligtige ydelsesleverancer er bestilt af, betalt af og leveret til sagsøger, og sagsøger må derfor være berettiget til at fradrage den indgåede moms, jf. momslovens § 37. De indkøbte tjenesteydelser er anvendt til brug i sagsøgers virksomhed, jf. nærmere nedenfor.

De fremlagte fakturaer opfylder ikke fuldt ud kravene i dagældende momsbekendtgørelses § 40, stk. 1, idet fakturaerne ikke opfylder momsbekendtgørelsens krav om fortløbende nummerering samt beskrivelse af den momsbelagte leverance. Det fremgår imidlertid af fakturaerne, at ydelserne dækker over "opvask" og/ eller "rengøring", og da fakturaerne er udstedt på baggrund af fremsendte timesedler, der specificerer fakturaernes indhold, har det ikke været nødvendigt i fakturaerne nærmere at specificere de leverede ydelser. Serviceydelsernes omfang fremgik af bilag til fakturaerne i form af timesedler, der udspecificerede de leverede ydelser samt leveringssted og -tidspunkt, hvorfor fakturaerne opfylder dagældende momsbekendtgørelse i sin helhed. Det fremgår af ordlyden af dagældende momsbekendtgørelses § 58, at afregningsbilag, såsom timesedler og tidsspecifikationer, som er udarbejdet i forbindelse med udstedelse af en faktura, kan anvendes til opfyldelse af dokumentationskravene.

De pågældende fakturaer fra sagsøgers underleverandører må derfor anses for at opfylde de centrale dokumentationskrav, idet fakturaerne sammenholdt med de fremsendte timespecifikationer, indeholder oplysningerne om, hvor og hvornår der blev udført momspligtige tjenesteydelser samt baggrunden for det opkrævede beløb. Sagsøgers fakturaer og timespecifikationer indeholder således de oplysninger, som kræves i henhold til dagældende momsbekendtgørelsens 40, stk. 1, jf. § 58.

Det bemærkes dernæst, at manglende opfyldelse af formelle dokumentationskrav ikke i sig selv medfører, at fradragsretten for købsmoms fortabes. Det fremgår af praksis, at fradragsretten bevares, såfremt det på baggrund af sagens samlede omstændigheder må anses for godtgjort, at der er tale om køb om momspligtige ydelser.

I SKM2014.374.BR nægtede SKAT fradrag for købsmoms, da virksomheden havde foretaget fradrag for købsmoms uden at kunne fremlægge behørig dokumentation for udgiften. På baggrund af aftalegrundlaget, forskellige overførelseskvitteringer samt det forhold, at skatteankenævnet havde godkendt skattefradrag for udgiften, godkendte byretten momsfradraget. Der henvises endvidere til Byrettens utrykte afgørelse af 30. maj 2016, sagsnr. BS 41B-1305/2015, hvor retten fandt det godtgjort, at betingelserne for momsfradrag var opfyldt, selvom om pågældende købsfakturaer ikke i sig selv opfyldte momsbekendtgørelsens krav til dokumentation af købsmoms.

Afgørelsen er fremlagt som sagens bilag 112. Praksis viser, at fradrag for købsmoms ikke kan nægtes alene fordi de formelle dokumentationskrav i momsbekendtgørelsen ikke er opfyldt. Praksis viser, at der også lægges vægt på sagens øvrige omstændigheder.

Nedenfor adresseres sagsøgers køb af ydelser fra de enkelte underleverandører i den omhandlede periode.

G6

Det er SKATs opfattelse, at G6 ikke har leveret momspligtige ydelser til sagsøger.

Hertil bemærkes, at det må anses for dokumenteret, at fakturaerne vedrører underleverancer af momspligtige ydelser, såsom opvask og rengøring. Fakturaerne sammenholdt med de modtagne timesedler indeholder oplysning om, hvor ydelserne er leveret, antallet af timer samt den aftalte timepris.

Det er ubestridt, at sagsøger har betalt de pågældende fakturerer.

Det gøres på den baggrund gældende, at fakturaerne udstedt af G6 sammenholdt med de specifikationer, som sagsøger har udarbejdet på baggrund af modtagne timesedler, skal anerkendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, og at sagsøger derfor er berettiget til at fradrage den opgjorte købsmoms på 285.000 kr. vedrørende sagsøgers indkøb af rengøringsydelser fra G6.

G5

Det er SKATs opfattelse, at G5 ikke har leveret momspligtige ydelser til sagsøger. Dette bestrides, da det må antages som dokumenteret, at fakturaerne vedrører underleverancer af momspligtige ydelser, såsom opvask og rengøring. Fakturaerne sammenholdt med de modtagne timesedler indeholder oplysning om, hvor ydelserne er leveret, antallet af timer samt den aftalte timepris.

Det gøres på den baggrund gældende, at fakturaerne sammenholdt med specifikationer udarbejdet på baggrund af modtagne timesedler bør kunne anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, hvorfor sagsøger er berettiget til at fradrage 221.400 kr. som moms af momsbelagt indkøb ved opgørelsen af sagsøgers momstilsvar.

G2 v/ LC

Det er sagsøgers opfattelse, at fakturaerne sammenholdt med specifikationer udarbejdet på baggrund af modtagne timesedler bør kunne anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, hvorfor sagsøger er berettiget til at fradrage 103.058,19 kr. som moms af momsbelagt indkøb ved opgørelsen af sagsøgers momstilsvar.

G7 (G3)

Det er sagsøgers opfattelse, at fakturaerne sammenholdt med specifikationer udarbejdet på baggrund af modtagne timesedler bør kunne anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, hvorfor sagsøger er berettiget til at fradrage 261.000 kr. som moms af momsbelagt indkøb ved opgørelsen af sagsøgers momstilsvar.

G1 v/SJ

Det er sagsøgers opfattelse, at fakturaerne sammenholdt med timesedlerne skal anerkendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, hvorfor sagsøger er berettiget til at fradrage 1.157.787 kr. som moms af momsbelagt indkøb ved opgørelsen af sagsøgers momstilsvar.

G8 (G4)

Det er sagsøgers opfattelse, at fakturaerne sammenholdt med specifikationer udarbejdet på baggrund af modtagne timesedler skal anerkendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, hvorfor sagsøger er berettiget til at fradrage 164.000 kr. som moms af momsbelagt indkøb ved opgørelsen af sagsøgers momstilsvar.

Sagsøgers behov for underleverandører

Det bemærkes dernæst, at anvendelsen af underleverandører var en forudsætning for, at sagsøger kunne opfylde sagsøgers leveringsforpligtelser vedrørende opvask og rengøring over for sagsøgers kunder. Sagsøger ville ganske enkelt ikke være i stand til at levere de aftalte ydelser til sagsøgers kunder uden anvendelse af underleverandører.

Antallet af sagsøgers medarbejdere sammenholdt med omfanget af de rengøringsopgaver, som sagsøger har udført godtgør, at sagsøgers betalinger til de angivne underleverandører dækker over rengøringsydelser, idet sagsøger ikke havde tilstrækkelige ressourcer, dvs. egne medarbejdere, til at udføre opgaverne alene. Dette kunne ganske enkelt ikke lade sig gøre.

Sagsøgers omsætning i den omhandlede periode svarer til omkring 140.000 arbejdstimer, hvilket sagsøger ikke kunne levere ved egne ansatte. Sagsøger havde i den omhandlede periode mellem otte og tolv medarbejdere. Ifølge sagsøgers lønsystem har sagsøgers medarbejdere i perioden 1. januar 2011 - 31. marts 2013 erlagt i alt 23.650,5 arbejdstimer.

Sammenfattende gøres det gældende, at det på baggrund af sagsøgers dokumentationsmateriale sammenholdt med sagens omstændigheder og det faktum, at sagsøger har dokumenteret betalingen af de pågældende fakturaer, må anses for godtgjort, at sagsøger har afholdt de angivne udgifter til købsmoms. Sagsøger er derfor berettiget til at fradrage købsmoms med det beløb, som opgjort i sagsøgers replik, i alt 2.142.245,19 kr., jf. sagens bilag 2. Sagsøgers momstilsvar for perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2013 skal derfor nedsættes fra 2.285.281 kr. til 143.035,81 kr.

Sagsøgte har i påstandsdokument af 29. august 2016 anført følgende:

1. Overordnede anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt. Sagsøgeren er derfor med rette nægtet fradragsret for indgående moms på de omhandlede fakturaer med i alt kr. 2.285.281 for perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2013, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Sagsøgerens virksomhed er momsregistreret, og sagsøgeren kan ved opgørelse af afgiftstilsvaret fratrække moms af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, hvis disse indkøb udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Det er alene afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, og det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldte, jf. eksempelvis SKM2009.325.ØLR og EU-Domstolens dom i sag C-230/94 Renate Enkler, præmis 24. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde, jf. nedenfor afsnit 2, og allerede af den grund skal ministeriet frifindes.

Det følger herudover af dagældende momsbekendtgørelses § 58 (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006), at fradragsret er betinget af, at der fremlægges forskriftsmæssige fakturaer til dokumentation for købsmomsen af modtagne varer eller ydelser. Kravene til disse fakturaer fremgår af dagældende momsbekendtgørelses § 40, stk. 1, nr. 1-9. Bestemmelserne gennemfører momssystemdirektivets artikel 178, litra a, og artikel 226, hvoraf fremgår, at fradragsretten er betinget af, at den afgiftspligtige er i besiddelse af en forskriftsmæssig faktura. Sagsøgeren har ikke fremlagt forskriftsmæssige fakturaer, og sagsøgeren er derfor også af denne selvstændige grund ikke berettiget til fradrag for købsmoms, jf. nedenfor afsnit 3.

2. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at fakturaerne dækker ikke over reelle leverancer

Det er alene fakturaer, der dækker over reelle leverancer, der giver ret til momsfradrag, jf. eksempelvis SKM2009.325.ØLR og SKM2012.663.VLR. Det følger også af EU-Domstolens faste praksis, at der ikke er fradragsret, blot fordi momsen er anført på en faktura, men at fradragsretten er betinget af, at fakturaen dækker over den faktiske gennemførelse af en momspligtig transaktion, jf. eksempelvis sag C-342/87, Genius Holding, præmis 13 og 19 og sag C-642/11, Stroy Trans, præmis 30.

Der er en række usædvanlige forhold, der rejser betydelig tvivl om de fremlagte købsfakturaers realitet, hvilket skærper sagsøgerens bevisbyrde for, at fakturaerne dækker over reelle leverancer, jf. eksempelvis SKM2009.325.ØLR.

Om de usædvanlige forhold skal følgende fire overordnede forhold særligt bemærkes:

For det første er nummereringen af en del af de fremlagte fakturaer usammenhængende. Det er derfor ikke korrekt, som anført af sagsøgeren i replikken, side 7, at fakturaerne alle indeholder fortløbende nummerering.

Som eksempel har G5' faktura af 30. januar 2011 (bilag 17) fakturanummeret 10133, hvorimod de efterfølgende fakturaer af 11. november 2012, 2. december 2012 og 10. december 2012 (bilag 18-20) har fakturanumrene 10056, 10063 og 10070 - altså en uforklaret lavere nummerering.

Tilsvarende er nummereringen af G3' fakturaer heller ikke fortløbende, idet fakturaen af den 31. august 2012 (bilag 34) har fakturanummer 103, hvorimod de forudgående fakturaer - begge af 1. august 2012 (bilag 32-33) - har nummer 109 henholdsvis 110, og de efterfølgende fakturaer af 3. september 2012, 28. september 2012 og 1. oktober 2012 (bilag 35-37) har nummer 116, henholdsvis 118 og 120.

Endvidere er det samme fakturanummer anvendt ved flere af G1s fakturaer. Fakturaerne af den 1. april 2011 (bilag 56), den 1. maj 2011 (Bilag 58) og den 1. juli 2011 (bilag 61) har alle fakturanummer 0017, ligesom fakturaerne fremlagt som bilag 66 og 67 begge har fakturanummer 0022, og fakturaerne fremlagt som bilag 68, 69 og 73 alle har fakturanummer 0023.

Tilsvarende gør sig gældende for G2s fakturaer, hvor fakturaerne af den 1. juni 2012 (bilag 25) og den 2. juli 2012 (bilag 26) begge har fakturanummeret 18568067.

For det andet fremgår det af de fremlagte "samarbejdsaftaler" med G5 (bilag 3), G7 (bilag 6) og G4 (bilag 8), at der er aftalt en timeløn på kr. 120 ekskl. moms. Dette står imidlertid i modsætning til de fremlagte specifikationer, hvoraf det fremgår, at timelønnen er kr. 95,-. Der er dog på "samarbejdsaftalen" med G5 (bilag 3) anført "95, reguleret" med håndskrift, men det fremgår ikke, hvornår dette er påført eller af hvem.

Hertil kommer, at en timeløn på kr. 95 - som forudsat i specifikationerne - er usædvanlig lav. Det er måske en normal timeløn for ansatte i rengøringsbranchen, men det er urealistisk som timepris for en selvstændig underleverandør. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at en timepris på kr. 95 er tilstrækkeligt til at dække en underleverandørs udgifter til både mindsteløn til de ansatte og øvrige driftsomkostninger til f.eks. kørsel, kontorforhold og øvrige personaleomkostninger (feriepenge, sociale omkostninger (ATP og barselsfond)) og eventuelle løntillæg for f.eks. weekendog natarbejde) samt en avance til underleverandøren.

Sagsøgeren har ikke fremlagt samarbejdsaftaler med G1 henholdsvis G6 og har herom anført i processkrift I, side 3, andet sidste afsnit, at sagsøgeren "ikke husker, om der blev indgået skriftlige aftaler med de pågældende underleverandører".

For det tredje foreligger der en række usædvanlige forhold forbundet med de hævdede underleverandører.

SKAT konstaterede blandt andet ved kontrol af G1, at denne virksomhed ikke havde bogført levering af rengøringsydelser til sagsøgeren, ligesom indehaveren af virksomheden ikke kunne redegøre nærmere for, hvorfor der var indgået pengebeløb fra sagsøgeren på virksomhedens bankkonto, jf. SKATs afgørelse af 23. januar 2014 (bilag A, side 6).

SKAT konstaterede endvidere ved kontrol af G2, at de omhandlede fakturaer (bilag 24-26) ikke sås at være indbetalt på den bankkonto (...), der er anført på fakturaerne, jf. SKATs afgørelse af 23. januar 2014 (bilag A, side 7).

For så vidt angår virksomheden "G3" har SKAT ved forespørgsel til Erhvervsstyrelsen kunnet konstatere, at virksomheden ikke findes, jf. SKATs afgørelse af 23. januar 2014 (bilag A, side 8). Det anførte CVR-nr. (...) på "G3'" fakturaer (bilag 32-37) tilhører imidlertid selskabet "G7", og denne virksomhed har ikke angivet moms for 2012, jf. SKATs afgørelse af 23. januar 2014 (bilag A, side 8).

Hverken G7 eller G5 har altså angivet moms for den omhandlede periode. Sagsøgerens bevisbyrde for, at fakturaerne dækker over reelle ydelser skærpes også af denne grund, da manglende momsangivelse skaber en formodning for, at der ikke er udført noget arbejde, jf. eksempelvis Byrettens dom af 30. maj 2016 i sag nr. BS 41B-1305/ 2015 (bilag 112).

For det fjerde foreligger der en række usædvanlige forhold i relation til betalingerne af købsfakturaerne.

Sagsøgeren har i replikken, side 4, anført, at sagsøgeren har betalt henholdsvis kr. 227.000 den 20. december 2012, kr. 300.000 den 2. januar 2013, kr. 240.000 den 17. januar 2013 og kr. 340.000 den 30. januar 2013 til G5. I sagsøgerens kontoudtog (bilag 16) er det imidlertid ved alle fire overførsler anført "G3" i posteringsteksten - altså navnet på en af de andre hævdede underleverandører.

Tilsvarende er "G3" anført i posteringsteksten i sagsøgerens kontoudtog (bilag 16) for overførsler af 4. december 2012 henholdsvis 11. december 2012, der efter det i replikken, side 6, oplyste, vedrører betaling af G4' fakturaer.

Der er således anført "G3" ved i alt seks overførsler, der ifølge sagsøgeren vedrører andre underleverandører end netop anførte G3.

Herudover ses betalingerne vedrørende beløbene i fakturaerne fra G2 (bilag 24-26) ikke at være indbetalt på den bankkonto, der er anført på fakturaerne, jf. SKATs afgørelse af 23. januar 2014 (bilag A, side 7).

Det gælder særligt, når betalingerne vedrørende beløbene i fakturaerne fra G2 (bilag 24-26) ikke ses at være indbetalt på den bankkonto, der er anført på fakturaerne, jf. SKATs afgørelse af 23. januar 2014 (bilag A, side 7).

Eventuelle betalinger fra sagsøgeren vedrørende en del af fakturaerne er under de foreliggende omstændigheder ikke i sig selv et tilstrækkeligt bevis for, at fakturaerne dækker over reelle leverancer af rengøringsydelser, jf. eksempelvis SKM2012.663.VLR.

Hertil kommer at det forhold, at der på G2s fakturaer (bilag 30-31) og G1s fakturaer (bilag 82-99) med håndskrift er anført "betalt" ikke dokumenterer, at disse fakturaer også er blevet betalt. De i bilag 82-99 fremlagte fakturaer beløber sig til i alt kr. 2.299.125.

Af sagsøgerens bogføringsmateriale for 2012 (bilag 108, regnskabsåret 2012, side 81) fremgår, at der på konto 7029 (G1) er debiteret kr. 2.299.125 den 30. juni 2012. Sagsøgeren har i processkrift 2, side 2, første afsnit, anført, at årsagen til, at der alene er foretaget én postering for alle 18 fakturaer (bilag 82-99) er, at samtlige 18 kvitteringer for kontant betaling blev indleveret til revisoren samtidigt.

Sagsøgeren har til besvarelse af opfordring (D) fremlagt bilag 526 (sagens bilag 110), som der henvises til ved posteringen på kr. 2.299.125 i den interne bogføring. Bilag 526 udgør blot en sammenlægning af de 18 posteringer, der fremgår af konto 7029 (G1) og udgør således ikke kvitteringer for betalingerne.

Af sagsøgerens bogføringsmateriale for 2012 (bilag 108, regnskabsåret 2012, side 85) fremgår endvidere, at konto 7500 (Diverse kreditorer) er blevet krediteret med kr. 2.299.125 den 31. december 2012 med henvisning til "B.526 - G1". Det fremgår endvidere af konto 7500 (Diverse kreditorer), at kontoen den 31. december 2012 er blevet debiteret med kr. 1.290.000 hidrørende fra "Kasse", således at kontoens saldo pr. 31. december 2012 udgjorde -1.009.125 kr. De kr. 1.009.125 er at genfinde i sagsøgerens balanceposter under konto 7500 "Diverse kreditorer", jf. bilag 107, side 11, der viser balancen pr. 31. december 2012. Der er således umiddelbar overensstemmelse med posteringerne på konto 7500 og sagsøgerens balanceposter.

Det fremgår imidlertid af den kopi af sagsøgerens balance pr. 31. december 2012, som er fremsendt til SKAT, jf. bilag 14 til SKATs afgørelse af 23. januar 2014 (bilag A, side 7), at der på konto 7500 "Diverse kreditorer" er en skyld på kr. 2.299.125.

Der er således en forskel på kr. 1.290.000 mellem den balance, sagsøgeren har fremlagt som bilag 107, og den balance sagsøgerens revisor har fremsendt til SKAT (bilag B).

Sagsøgeren har i processkrift 2, side 2, 3. afsnit, anført, at differencen på kr. 1.290.000 referer til det beløb, som indehaveren har betalt kontant til underleverandøren, men som ikke har været bogført på sagsøgerens kassebeholdning. Videre anføres det, at de kontante betalinger på i alt kr. 2.299.125 oversteg det tilgængelige beløb på sagsøgerens kassebeholdning med kr. 1.009.125, hvorfor dette beløb er blevet posteret som et indskud samtidig med, at kassebeholdningen blev krediteret med kr. 1.290.000. De kr. 1.009.125 skal således efter det oplyste betragtes som et skyldigt beløb til indehaveren.

Det af sagsøgeren oplyste om differencen mellem de kr. 2.299.125 og kr. 1.290.000 forklarer imidlertid ikke, hvorfor balancen blev efterreguleret mellem den 19. juni 2013, hvor den balance som SKAT er i besiddelse af blev udskrevet (bilag B) og den 2. juni 2015, hvor den balance, som er fremlagt som bilag 107, er udskrevet.

Under alle omstændigheder dokumenterer sagsøgerens interne bogføringsmateriale ikke, at ydelserne, der er anført på de fremlagte fakturaer er reelle og er blevet betalt.

Sagsøgeren anfører i processkrift 1, side 4, at antallet af sagsøgerens medarbejdere sammenholdt med omfanget af de rengøringsopgaver, som sagsøgeren har udført, godtgør at sagsøgerens betalinger til de angivne underleverandører dækker over rengøringsydelser.

Dette bestrides.

At sagsøgerens omsætning i den omhandlede periode svarer til ca. 140.000 arbejdstimer (ved en timeløn på kr. 120), og at sagsøgerens ansatte - ifølge sagsøgerens eget lønsystem alene har erlagt 23.650,5 arbejdstimer, dokumenterer ikke, at de fremlagte fakturaer dækker over reelle leverancer. Særligt ikke under de foreliggende omstændigheder, hvor sagsøgerens bevisbyrde for, at fakturaerne dækker over reelle leverancer, er skærpet - som nærmere beskrevet i ovenstående - som følge af en række usædvanlige omstændigheder.

Sagsøgeren har derfor ikke løftet sin skærpede bevisbyrde ved fremlæggelsen af 41 ansættelseskontrakter (bilag 106) og sagsøgerens interne balanceposter (bilag 107).

Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT endnu ikke har truffet afgørelse, om sagsøgeren har indeholdt for lidt i A-skat og AM-bidrag, idet dette forhold afventer yderligere undersøgelser, jf. SKATs afgørelse af 23. januar 2014 (bilag A, side 3).

3. Fakturaerne opfylder ikke momsbekendtgørelsens krav Skatteministeriet gør yderligere gældende, at de fremlagte købsfakturaer ikke opfylder momsbekendtgørelsens krav til dokumentation af indgående moms, jf. dagældende momsbekendtgørelses § 40, stk. 1, jf. § 58, og at sagsøgeren derfor også af denne selvstændige grund ikke er berettiget til fradrag for købsmoms.

Det gør sig gældende for samtlige fakturaer, at det ikke fremgår af disse, hvilket arbejde/ydelser fakturaerne vedrører, herunder hvornår og hvor arbejdet er udført. Det er ikke tilstrækkeligt, at der i fakturaerne er angivet eksempelvis "Samlet Rengøring FEB" (bilag 10), "Rengøring, Rengøring og Opvask Efter Aftale" (bilag 17), "April Rengøring" (bilag 24), "Periode juli Opvask" (bilag 32), "1 Fitness" (bilag 44) og "Opvask" (bilag 100).

Det er ikke på baggrund af de fremlagte fakturaer muligt at kontrollere omfanget og arten af det leverede arbejde, og sagsøgeren har ikke ved fremlæggelsen af købsfakturaerne dokumenteret, at disse dækker over rengøringsydelser leveret til sagsøgeren.

Sagsøgeren har herudover fremlagt en række specifikationer (bilag 21-23, 27-29, 38-43 og 103-105). Af specifikationerne fremgår, hvilket arbejde de pågældende fakturaer angiveligt dækker over, herunder hvor arbejdet er udført, og hvor mange timer der er anvendt. Der er dog ikke fremlagt specifikationer til alle de fremlagte fakturaer, og der er ikke fremlagt specifikationer til G1s fakturaer (bilag 44-78), ligesom der heller ikke er fremlagt en specifikation til én af G5' fakturaer (bilag 17). Det gør sig gældende for alle de fremlagte specifikationer, at det ikke fremgår, hvornår de er udarbejdet.

Det er sagsøgeren selv, der har udarbejdet de fremlagte specifikationer, og specifikationerne er efter det oplyste udarbejdet på baggrund af modtagne timesedler. Disse bagvedliggende timesedler er ikke fremlagt af sagsøgeren, idet disse - ifølge det af sagsøgeren oplyste - ikke kan fremskaffes.

Specifikationerne kan ikke tillægges nogen bevismæssig vægt henset til, at specifikationerne er udarbejdet af sagsøgeren selv, at det ikke fremgår, hvornår de er udarbejdet, og at specifikationerne ikke er understøttet af anden objektiv dokumentation, for eksempel i form af de omtalte timesedler, der er modtaget fra underleverandørerne.

Sagsøgeren har derfor heller ikke ved fremlæggelsen af specifikationerne godtgjort, at betingelserne for fradragsret er opfyldt. Sådanne specifikationer kan nemlig ikke erstatte forskriftsmæssige fakturaer.

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Som anført af sagsøgte er det sagsøger, der må godtgøre, at han har købt og betalt for det arbejde, som fakturaerne skulle dække over, og at betingelserne for momsfradrag er opfyldt jf. herved momslovens § 37, stk. 2.

Det følger ligeledes af momsbekendtgørelsen § 58, (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006) at fradragsret er betinget af, at der fremlægges forskriftsmæssig dokumentation for købsmomsen af modtagne varer eller ydelser.

Som anført af sagsøgte er der vedrørende de fremlagte fakturaer problemer med nummereringen af en del af fakturaerne, idet disse er usammenhængende, og de indeholder ikke fortløbende numre, og endvidere indeholder fakturaerne ikke en nærmere angivelse af de ydelser, som fakturaerne dækker over herunder, hvor arbejdet er udført. Vedrørende timesatsen i fakturaerne er det ikke den, der er anført i samarbejdsaftalerne, og endvidere er der ikke fremlagt samarbejdsaftaler med visse af samarbejdsfirmaerne. Vedrørende de hævdede underleverandører fremgår det, at disse firmaer ikke ses at have bogført leveringen af rengøringsydelser til sagsøgeren, ligesom firmaerne ikke har angivet moms af ydelserne. Endelig foreligger der som anført af sagsøgte en række usædvanlige forhold i relation til betalingerne af købsfakturaerne.

Under hensyn til de anførte forhold og til det anførte finder retten, at der som anført af sagsøgte påhviler sagsøger en skærpet bevisbyrde for, at han har købt og betalt for de ydelser, som fakturaerne vedrører.

Sagsøger findes ikke at have løftet denne bevisbyrde.

Nægtelsen af fradragsretten for den angivne moms, der relaterer sig til de fremlagte fakturaer, er derfor sket med rette, og sagsøgtes frifindelsespåstand vil derfor blive taget til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt sagsøgte et passende beløb til dækning af sagsøgtes udgift til advokatbistand på 150.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

Sagsøger, H1 ved A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 150.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.