Dato for udgivelse
29 jan 2015 11:11
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 dec 2014 11:13
SKM-nummer
SKM2015.73.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
10. afdeling, B-129-14
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Indkomstarter
Emneord
Ugeseddel, kørselsgodtgørelse, opbevaring
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse i indkomstårene 2007-2009 var opfyldt for en skatteyder, som var eneanpartshaver i det udbetalende selskab.

Landsretten slår indledningsvis fast, at der som følge af interessefællesskabet mellem skatteyderen og selskabet stilles skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelsen skattefrit var opfyldt.

Landsretten finder, at de for landsretten fremlagte ugesedler ikke opfylder de krav, der stilles i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, herunder krav til angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål og kørslens mål med eventuelle delmål. Som følge heraf havde virksomheden ikke mulighed for i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at kontrollere de oplysninger, der dannede grundlag for udbetalingerne.

Da skatteyderen på den baggrund ikke har godtgjort, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelsen for perioden 2007-2009 skattefrit i henhold til ligningslovens § 9 B var opfyldt stadfæster landsretten byrettens dom.

Reference(r)

Ligningsloven § 9, stk. 4 (dagældende)
Ligningsloven § 9 B

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 C.A.4.3.3.3.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 C.A.7.2.8

Appelliste

Parter

A
(advokat Flemming Heegaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Josephine Fie Legarth Aggesen)

Afsagt af landsdommerne

Sanne Kolmos, Bodil Dalgaard Hammer og Malou Kragh Halling (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande 

Byrettens dom af 3. januar 2014 (BS 10J-3860/2012) er anket af A med påstand som for byretten om, at Skatteministeriet skal tilpligtes at anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 reduceres med 82.698 kr., for indkomståret 2008 reduceres med 67.392 kr. og for indkomståret 2009 reduceres med 65.572 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt eksempler på udfyldte ugesedler for As kørsel i årene 2007-2009, hvoraf fremgår oplysninger om kundens navn og antal kørte kilometer.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A og forklaring af NK.

A har forklaret blandt andet, at han først opdagede, at ugesedlerne stadig fandtes og sad i mapperne vedrørende løn, da han skulle smide mapperne ud. Han har aldrig selv stået for bogføring og udbetaling af løn og derfor ikke tidligere vidst, at ugesedlerne var i behold. Han havde ikke ledt efter dem, da han var sikker på, at de var smidt ud. Han har heller ikke spurgt sin bogholder, om hun vidste, hvor de var.

Ugesedlerne er udtryk for den løbende kontrol, han selv har foretaget hver dag. Han fandt kilometerantallet på Krak og anførte det sammen med kundens navn for hver enkelt gang, han havde været hos kunden. Ved første besøg hos kunden konstaterede han, hvor langt der var. Årsagen til de runde tal er, at han altid rundede ned. Det er derfor ikke de helt nøjagtige tal. Det angivne kilometerantal er udtryk for en kørsel tur/retur til kontoret. Han kørte altid fra og til kontoret og aldrig hjemme fra eller fra og til en anden kunde. Det var meget ofte korte byggemøder, han deltog i, hvorfor han altid kørte retur til kontoret. Når han for eksempel havde været på ...2 skole, angav han kilometertallet fra kontoret til skolen og tilbage til kontoret. Det var også tilfældet den 16. december 2008, hvor han både kørte til G1s kontor i ...3, G2 i ...4 og G3 i ...5. Han var tilbage på kontoret mellem hvert besøg. Hans kørsel blev anført i mappen efter hver tur og på daglig basis. Mappen lå altid i bilen. Hvis der ikke er anført noget kilometertal på ugesedlen, skyldes det typisk, at han havde været på kontoret hele den pågældende dag. Hver 14. dag gav han ugesedlerne til NK, som gik dem igennem og udarbejdede lønsedler på baggrund heraf. Det var helt samme fremgangsmåde, der blev anvendt ved alle kørsler i alle årene.

NK har forklaret blandt andet, at hun blev ansat hos H1 ApS i 1997-98 som bogholder, da A gerne ville have hjælp. Hun kendte ham via fælles bekendte. Hun var ansat indtil for 3-4 år siden, hvor der ikke var så meget tilbage af virksomheden. Hun bor i ...6 og var i virksomheden to gange om måneden i 1-2 dage. Hun lavede altid lønninger.

De fremlagte lønsedler har hun udarbejdet. De ansatte skrev ugesedler, hvorefter hun talte timer sammen og kontrollerede kilometerangivelserne. Virksomheden havde et edb-lønsystem, hvor oplysningerne blev indtastet. Hun lagde kilometerantallene sammen for at få det samlede antal kørte kilometer. Når der kom et nyt navn på en kunde på ugesedlen, tjekkede hun på Krak, om kilometerantallet kunne passe. Det passede næsten altid med de angivne kilometerantal. Hun kunne se i sagsmapperne, hvor de pågældende kunder havde adresse. Det var ofte store kunder med opgaver, der varede op til flere år. Herudover kontrollerede hun formålet med kørslen, som fremgik af sagsmapperne. I sagsmapperne var isat både ugesedler og korrespondance med kunden. Nogle gange havde medarbejderne også skrevet bemærkninger til hende om opgaverne. Originalerne skulle bruges til fakturering, så hun tog altid kopi af ugesedlerne og satte dem ind bagerst i lønmappen. Hun gjorde det på samme måde i forhold til alle medarbejdere.

Statens takster fik hun oplyst på SKATs hjemmeside. De ændrer sig på årlig basis. Fra 2008 skulle indberetning til SKAT ske på månedsbasis, hvor det tidligere var på årlig basis. Hun kender godt bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse og de krav, der fremgår heraf. Hun har ikke tidligere været involveret i denne sag.

Procedure

A har i påstandsdokument af 21. november 2014 gjort følgende anbringender gældende og har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed:

"...

Appellanten har for Østre Landsret fremlagt bilagene ..., der viser hver dags kørte kilometer i virksomhedens tjeneste og den kunde, hvortil kørslen har fundet sted. Ugesedlen udfyldes dagligt og hver 14. dag afleveres de således udfyldte ugesedler til virksomhedens bogholderimedarbejder NK. Hun kontrollerer antallet af kørte kilometer og lægger tallene sammen og sørger for, at det samlede antal kørte kilometer og den anvendte sats medtages i medarbejdernes lønsedler, der udarbejdes pr. 14. dag.

I bilag ... har R1 Revision ApS ved en gennemgang af den udarbejdede opgørelse over udbetalt kørselsgodtgørelse konkluderet, at det er vor opfattelse, at de udarbejdede opgørelser og udbetalt kørselsgodtgørelse for de pågældende år er i overensstemmelse med selskabets fakturaer og dermed selskabets udførte arbejde for de pågældende indkomstår 2007-2009.

Appellanten gør gældende, at appellanten opfylder betingelsen i ligningslovens § 9 B for ikke at medregne befordringsgodtgørelse ved indkomstopgørelsen. Appellantens hvervgiver har ført den fornødne forudgående kontrol med antallet af kørte kilomenter i appellantens egen bil, og betingelserne i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt.

Under de foreliggende omstændigheder er det uden betydning, at appellanten er eneanpartshaver og direktør i H1 ApS.

Det bemærkes, at appellanten har fået udbetalt kørselsgodtgørelse på grundlag af de foreliggende ugesedler i ca. 10 år før 2007 på samme måde som øvrige medarbejdere i H1 ApS. Det er alene appellantens kørselsgodtgørelse fra perioden 2007 til 2009, som indstævnte har tilsidesat.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 24. november 2014 gjort følgende anbringender gældende og har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at A er skattepligtig af den i indkomstårene 2007-2009 udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse.

Det bestrides således, at A har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 B er opfyldt.

Herved må henses til, at ugesedlerne først er fremlagt for landsretten med replikken af 23. september 2014, og at A under den administrative behandling af sagen og for byretten oplyste, at sedlerne var smidt ud ... For landsretten er disse ugesedler nu fremlagt med en forklaring om, at det har vist sig, at selskabets kontorassistenter havde kopieret ugesedler og indsat dem i lønmapperne.

Fremlæggelsen af ugesedlerne ændrer imidlertid under alle omstændigheder ikke ved, at A ikke har godtgjort, at der er ført den fornødne kontrol inden udbetalingen, idet ugesedlerne ... ikke er egnede til at danne grundlag for udøvelse af en sådan kontrol.

Af ugesedlerne ... fremgår således hverken kørslens erhvervsmæssige formål, den eksakte dato for kørslen, kørslens eksakte mål med eventuelle delmål eller eksakt angivelse af antallet af kørte kilometer.

Da ugesedlerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan føres den fornødne kontrol, godtgør de dermed i sagens natur ikke, at der rent faktisk er ført den fornødne kontrol inden udbetalingerne.

Hverken det ved e-mail af 18. april 2011 ... til SKAT oplyste vedrørende to bilers kilometerstand henholdsvis den 11. maj 2006 og 1. november 2007 og den 18. april 2011 eller det til brug for byretssagen udarbejdede materiale ... ændrer herved.

A har således hverken godtgjort, at ugesedlerne er egnede til at danne grundlag for en effektiv kontrol, eller at der inden udbetaling af godtgørelsen rent faktisk er ført den fornødne kontrol, jf. SKM2009.430.HR, SKM2005.138.HR og SKM2009.629.VLR. Hertil kommer, at intet af det fremlagte materiale beviser omfanget af den erhvervsmæssige kørsel.

Da selskabet således ikke har ført den fornødne kontrol med, om de udbetalte kørselsgodtgørelser vedrører erhvervsmæssig kørsel i henhold til ligningslovens § 9 B, og da reglerne om bogføringsbilag i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse ikke er overholdt, er betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse i henhold til reglerne i ligningslovens § 9 B ikke opfyldt og godtgørelserne skal derfor medregnes til As skattepligtige indkomst.

..."

Landsrettens begrundelse og resultat

A er eneanpartshaver i H1 ApS. Der må som følge af dette interessefællesskab stilles skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelsen skattefrit var opfyldt.

De for landsretten fremlagte ugesedler opfylder ikke de krav, der stilles i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, herunder krav til angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål og kørslens mål med eventuelle delmål. Som følge heraf havde virksomheden ikke mulighed for i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at kontrollere de oplysninger, der dannede grundlag for udbetalingerne.

På denne baggrund har A ikke godtgjort, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelsen for perioden 2007-2009 skattefrit i henhold til ligningslovens § 9 B var opfyldt.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 25.000 kr. til dækning af udgifterne til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der taget hensyn til sagens værdi og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.