Klagen skyldes, at regionen ikke har godkendt fradrag for moms af erstatning for opsigelse af lejemål.
Landsskatteretten godkender fradraget.
Sagens oplysninger
Selskabet A blev momsregistreret den 1. september 1993 med databehandling som aktivitet. Selskabet lejede sig ved kontrakt af 27. juni 1998 ind hos B A/S i X. B A/S var frivillig momsregistreret for udlejning af den pågældende ejendom, og der blev derfor opkrævet moms af lejen. Lejekontrakten indeholdt en uopsigelighedsklausul på 12 år. Med virkning fra den 31. december 2000 blev selskabet solgt til C, hvorefter den erhvervsmæssige aktivitet ophørte. Selskabet indgik den 8. marts 2002 en opsigelsesaftale med B A/S, hvoraf følgende fremgik:
"The parties entered into a sublease contract on 27 June 1998. This contract is sublease contract with a duration of twelve years for the first floor in the building on the Y 6 - DK 1780 Copenhagen V. This building is leased by B in total.
The following facts are to be taken into account:
- That A has stopped all activities in Denmark.
- That therefore A would like to end the sublease contract as soon as possible.
- That A and B together have found a new tenant for the first floor for the coming years.
- That the new tenant and B have signed a new sublease contract for this first floor already.
- That there is difference in the real costs connected to this sublease contract and the receivables of this new sublease contract for Bin the coming years due to lower lease prices agreed upon with the new tenant.
- That the parties have agreed that some compensation shall be paid for.
Agreement details
B and A have agreed to the following:
- By signing this agreement B ends immediately the sublease contract with A and releases A from all of its obligations under this sublease contract. As a result, B will reimburse immediately the security deposit paid by A to B when entering into the sublease contract in 1999, for an amount of EUR 136,095.00 (euro) including VAT.
- In consideration of the earlier termination of the sublease contract, A will pay to B EUR 731,966.25 (euro) including VAT as a compensation for the ending of the lease contract between B and A. A will pay to BEUR 439,897.50 (euro) including VAT as a compensation for the difference in receivables.
- As a result, B will issue an invoice dated of today of a total amount of EUR 1,171,863.75 including VAT.
- No other amounts are due or owing the other party other than what is stated herein."
Erstatningsbeløbet blev opgjort på grundlag af, at den nye lejer, som selskabet og udlejer i fællesskab havde fundet, skulle betale mindre i husleje, samt et erstatningsbeløb for udtrædelse af lejekontrakten før dennes udløb. Selskabet har ved angivelse af moms foretaget fradrag for momsen af erstatningsbetalingen, hvilket beløb sig til 653.802 kr.
ToldSkat's afgørelse
Regionen har ikke godkendt fradrag for momsbeløbet på 653.802 kr., som selskabet betalte i forbindelse med opsigelse af lejekontrakten. Fradrag for udgiften i medfør af momslovens § 37, stk. 1, forudsætter således, at de udgifter, som momsen vedrører, har tilknytning til selvstændig økonomisk virksomhed efter momslovens § 3. Erstatningen knytter sig til en forpligtelse, der ligger ud over det tidsrum, hvor selskabet drev sin momspligtige økonomiske virksomhed, og vedrører således ikke selskabets afgiftspligtige leverancer. Under hensyn til, at betalingen af erstatningen alene er baseret på en uopsigelighedsbestemmelse i lejekontrakten, som ikke kan begrundes i en sædvanlig afvikling af virksomheden, har betalingen herefter ikke tilknytning til den økonomiske virksomhed. Regionen har herved henvist til Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2001.543.
Klagerens påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet har fradragsret for momsen af erstatningen betalt i forbindelse med opsigelse af lejekontrakten, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Repræsentanten har bemærket, at selskabet i forbindelse med udøvelse af sin momspligtige virksomhed havde forpligtet sig til at modtage en bestemt leverance (lejemålet) hen over en bestemt periode til en forud fastsat pris. Da selskabet ikke over for leverandøren (udlejer) kunne leve op til sine forpligtelser (grundet afviklingen af selskabets virksomhed), betalte man ved forlig en erstatning svarende til det tab, som leverandøren realiserede ved at levere ydelsen til en ny lejer til en lavere pris.
Erstatningsbeløbet er derfor ubetinget knyttet op på den økonomiske virksomhed, som selskabet havde i Danmark. Udgiften må derfor i situationen anses for en helt sædvanlig afviklingsomkostning for selskabet. Det faktum, at erstatningsbeløbet er baseret på en almindelig uopsigelighedsbestemmelse, kan ikke bevirke, at erstatningsomkostningen fratages karakteren af afviklingsomkostning.
Til forskel fra situationen i SKM 2001.543 har selskabet ikke modtaget en modydelse fra udlejer efter ophøret af den momspligtige virksomhed. I den konkrete sag er der været tale om en generalomkostning, der alene kan henføres til den tidligere momspligtige virksomhed. Det er under ingen omstændigheder været en virksomheden uvedkommende omkostning. Repræsentanten har herved henvist til EF-Domstolens præmisser i sag C-408/98 D, hvori det fastslås, at sådanne udgifter udgør en del af en virksomheds almindelige omkostninger og således er omkostningselementer i en virksomheds produkter. Selv i tilfælde af, at der ikke længere gennemføres transaktioner efter anvendelsen af omkostninger, skal udgifterne hertil anses for dele af virksomhedens samlede økonomiske situation. En hvilken som helst anden fortolkning vil være i strid med neutralitetsprincippet og vil pålægge virksomheden meromkostninger.
Afviklingsomkostninger påløber sædvanligvis en vis tid, efter at selve driftsaktiviteterne er ophørt. Visse afviklingsomkostninger vil nødvendigvis skulle afholdes med en vis forsinkelse i forhold til driftsaktiviteternes ophør. Omkostningerne er imidlertid fortsat generalomkostninger.
Selskabet har derfor efter momslovens § 37, stk. 1, ret til at fradrage den fra udlejer tilfakturerede moms på erstatningen ved lejemålets ophør.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
B A/S må anses at have leveret en tjenesteydelse til A A/S ved at frigøre A A/S for dets forpligtelser iht. lejekontrakten af 27. juni 1998. Da ydelsen er leveret mod vederlag, er den momspligtig efter momslovens § 4.
I henhold til momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. momslovens § 56, stk. 3, fradrage afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Vestre Landsret har ved dom trykt i SKM2001.543.VLR konstateret, at udgifter til husleje mv. i en sædvanlig etablerings- og afviklingsperiode må anses for knyttet til virksomhedens drift, hvorved moms af sådanne udgifter kan fradrages efter momslovens § 37, stk. 1. Derimod kan huslejeudgifter afholdt efter virksomhedens ophør, som ikke er begrundet i sædvanlig afvikling af virksomheden, men alene beror på en uopsigelighedsbestemmelse, ikke anses for driftsudgifter knyttet til en selvstændig virksomhed efter momslovens § 3. Lejeforholdet er i nærværende tilfælde bragt til ophør ved betaling af den omhandlede erstatning på et tidspunkt, der må antages at ligge inden for en normal afviklingsperiode for en virksomhed af denne art. Udgiften må derfor anses for en sædvanlig afviklingsomkostning, der er afholdt i tilknytning til selskabets økonomiske virksomhed, jf. momslovens § 3. Momsen af erstatningsbeløbet er derfor fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 1.