Parter

A
(Advokat Bo Møller Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af byretsdommer

Kirsten Mathiesen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 17. oktober 2012, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at Skatteministeriet dømmes til at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 nedsættes med henholdsvis 100.120 kr. 103.961 kr. og 155.476 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgte har nedlagt subsidiær påstand om, at ansættelserne af sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Der er mellem parterne enighed om, at sagen, uanset dommens udfald, skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT, idet sagsøgeren under alle omstændigheder skal rådighedsbeskattes for de måneder, hvor bilerne alene var til rådighed en del af måneden (brudte måneder), og at han i overensstemmelse med de anerkendte rådighedsperioder i sagens bilag 9 skal rådighedsbeskattes i videre omfang, end han har selvangivet.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagen vedrører spørgsmålet om, i hvilket omfang sagsøgeren skal beskattes af værdi af tre biler til rådighed for hans private benyttelse. Bilerne er en Audi A6, en Audi A4 Cab. og en Audi S6 og blev stillet til hans rådighed af H1 A/S

Sagsøgeren er hovedaktionær i H1 Holding ApS. Holdingselskabet ejer H1 A/S med 100 %. Sagsøgeren er endvidere direktør i H1 A/S og medlem af bestyrelsen. H1 A/S driver en større industrivirksomhed beliggende ca. 9 km fra sagsøgerens private bopæl.

Det er af sagsøgeren oplyst, at han alene har benyttet de pågældende biler i sommerperioden og har været afskåret fra at benytte bilerne i vinterperioderne, idet bilerne blev låst inde i en garage beliggende på virksomhedens adresse, og at bilerne i disse perioder alene var stilstandsforsikret.

Der er under sagen fremlagt erklæringer om stilstandsforsikringer fra Codan, der angiver hvilke perioder, de pågældende biler har været stilstandsforsikret.

Sagsøgeren har indberettet værdien af fri bil med 155.397 kr. i 2007, med 156.539 kr. i 2008 og med 162.858 kr. i 2009.

SKAT har forhøjet værdien af fri bil med yderligere 100.120 kr. i 2007, 103.961 kr. i 2008 og 155.476 kr. i 2009.

Sagsøgeren har påklaget SKAT's afgørelse til Skatteankenævnet og til Landsskatteretten, der begge har stadfæstet SKAT's afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse er sålydende :

"...

Landsskatterettens afgørelse

2007

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ansat værdi af fri bil til 255.517 kr.

Klageren har selvangivet 155.397 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

2008

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ansat værdi af fri bil til 260.500 kr.

Klageren har selvangivet 156.539 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

2009

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ansat værdi af fri bil til 318.334 kr. Klageren har selvangivet 162.858 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskabet H1 Holding ApS. Holdingselskabet ejer selskabet H1 A/S med 100 %, hvori klageren udgør direktionen. I 2007, 2008 og 2009 har klageren haft rådighed over følgende biler, som er ejet af H1 A/S:

2007	Mærke	Periode
Reg.nr. 1	Audi A6	1/1-07 - 20/11-07
Reg.nr. 2	Audi A6 cabriolet	1/1-07 - 31/12-07
2008
Reg.nr. 1	Audi A6	15/5-08 - 31/7-08
Reg.nr. 2	Audi A4 cabriolet	1/1-08 - 31/12-08
Reg.nr. 3	Audi S6	1/7-08 - 31/12-08
2009
Reg.nr. 3	Audi S6	1/1-09 - 31/12-09
Reg.nr. 2	Audi A4 cabriolet	1/1-09 - 22/10-09

Det er oplyst, at bilerne i vinterperioden er låst inde i en garage hos H1 A/S, og at de i denne periode alene er omfattet af en stilstandsforsikring, hvilket ifølge forsikringspolicen betyder, at forsikringen ikke dækker kørselsskade. Bilerne er ikke afregistreret hos SKAT.

H1 A/S har indberettet værdi af fri bil for de måneder, hvor bilerne ikke har henstået i selskabets garage. Der er således indberettet 155.397 kr. i 2007, 156.539 kr. i 2008 og 162.858 kr. i 2009.

SKAT har forhøjet værdi af fri bil med yderligere 100.120 kr. til 255.517 kr. i 2007, yderligere 103.961 kr. til 260.500 kr. i 2008 og yderligere 155.476 kr. til 318.334 kr. i 2009.

Skatteankenævnets afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

En opmagasinering af bilerne i selskabets aflåste garage er ikke tilstrækkelig til at afskære klageren fra at råde over bilerne privat, idet han på ethvert tidspunkt har mulighed for at anvende bilerne privat.

Det er oplyst, at bilerne ikke er afregistreret hos SKAT, men alene stilstandsforsikrede.

Den fremgår af Den juridiske vejledning 2011-2, afsnit C.A.14.1.11 vedrørende vurderingen af, hvornår en bil er til rådighed for privat anvendelse, at en hovedaktionær ikke kan fraskrive sig privat rådighed over en firmabil i perioder ved at stilstandsforsikre bilen. Hvis bilen derimod afregistreres i hele måneder og nummerpladerne afleveres til SKAT, er rådigheden afskåret.

Det fremgår endvidere af praksis, at en stilstandsforsikring alene ikke er nok til at afskære den private rådighed over bilerne, jf. Skatterådets bindende svar af 21. april 2009, SKM2009.292.SR, SKM2009.293.SR og SKM2009.314.SR, samt Landsskatterettens kendelse af 3. november 2011, j.nr. 10-02510.

Klagerens påstand og argumenter

Værdi af fri bil skal nedsættes til det selvangivne.

Klagerens arbejdsgiver har indberettet værdi af fri bil under hensyn til, at de pågældende biler alene har været til rådighed i sommerperioden og i vinterperioden har været låst inde i selskabets lokaler. Videre har forsikringen været afmeldt, således at der alene har været tilstandsforsikring på bilerne, der ikke dækker ved kørsel.

Det har således ikke været muligt at benytte bilerne i vinterperioden.

Med hensyn til betydningen af stilstandsforsikring i forhold til rådighed henvises til Østre Landsrets dom af 18. februar 2003, SKM2003.126.ØLR.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den skattepligtige værdi af goder stillet til rådighed for den ansatte som led i et ansættelsesforhold fremgår af ligningslovens § 16. Værdien af en bil stillet til rådighed for den ansattes private benyttelse fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4.

Det forhold, at klageren frivilligt vælger ikke at benytte bilerne i en periode fritager ikke klageren for beskatning, idet klageren. som direktør og ultimativ ejer af H1 A/S anses for at have bevaret rådigheden over bilerne, ligesom opmagasineringen på selskabets grund ikke anses for effektiv i forhold til SKAT, jf. Skatterådets bindende svar af 21. april 2009, SKM2009.314.SR, hvor Skatterådet fandt, at deponering af nummerplader hos tredjemand ikke begrænsede rådigheden over bilen, idet deponeringen ikke var effektiv i relation til SKAT, da skattemyndighederne ikke uden hjemmel kunne forpligte tredjemand til at administrere en sådan ordning.

Da bilerne ikke i de perioder, hvor de har henstået på selskabets grund, har været afregistreret, er det således med rette, at klageren tillige er blevet beskattet af værdi af fri bil i disse perioder i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, samt den af Skatteankenævnet anførte praksis.

Idet der ikke er gjort indsigelse mod selve beregningen stadfæster Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaring af sagsøgeren, A og vidneforklaring af revisor KF fra R1.

A har forklaret, at H1 A/S er 100 % ejet af H1 Holding ApS, og at han er hovedaktionær i H1 Holding ApS. Han er tillige administrerende direktør i H1 A/S. Han blev ansat i H1 A/S i 1988 og blev direktør i 1989. Han har haft firmabil siden 1989. For så vidt angår firmabilerne, har han fulgt reglerne, som han er blevet instrueret i at følge. Han har således gjort det efter bedste evne. Han har en økonomisk ansvarlig person i selskabet, der har stået for det administrative sammen med revisoren. Han har ladet de pågældende biler vinteropbevare. På den måde var det muligt for ham, at have lidt specielle biler, herunder åbne biler. Hans kone har i hele perioden selv haft bil. Han har også altid haft en bil at køre i om vinteren. Han har ladet bilerne vinteropbevare, idet han fandt det mest hensigtsmæssigt både med henblik på at spare noget i skat og udgifter til forsikring. I forbindelse med den gennemførte vinteropbevaring samt den efterfølgende indberetning af værdien af fri bil, har han fulgt den fremgangsmåde, som hans revisor anbefalede ham. Revisoren sagde til ham, at han skulle lade sin bil stilstandsforsikre, idet han så ikke lovligt kunne køre i bilen I starten var han ikke klar over, at man kunne indhente en stilstandsforsikring, men det gjorde han efterfølgende. Der blev der bygget en særlig garage bag lagerhallen på virksomheden med henblik på opbevaring af bilen om vinteren. Garagen blev låst af og forsynet med en sender. Garagen blev bygget alene med det formål, at bilerne skulle kunne vinteropbevares i garagen. Der var ikke tale om en garage til brug for virksomheden. Garagen lå 8 km fra hans egen bopæl. Der er ikke er indgået nogen skriftlig aftale mellem ham og H1 A/S om, at han ikke måtte benytte bilen, mens den var vinteropbevaret. Det så han ikke nogen grund til at gøre. Nøglen til garagen blev lagt i virksomhedens bankboks. Det er hans regnskabsansvarlige, der har haft nøglen til bankboksen, men som direktør i selskabet kunne han selvfølgelig til hver en tid tage nøglen og gå ud i garagen og tage bilen. Det har han dog ikke gjort, idet han fik besked om, at det ville være ulovligt at køre i bilen. Det var også tydeligt for medarbejderne, at han ikke kørte i bilen, når den blev vinteropbevaret, idet de kunne se, at den ikke stod på virksomhedens parkeringsplads. Ved en stilstandsforsikring var bilen alene forsikret i tilfælde af brand, men ikke forsikret, hvis der skete skader i trafikken. Ved eftersyn af bilen inden vinteropbevaringen oplyste han værkstedet om, at bilen var omfattet af en stilstandsforsikring. Værkstedet måtte ikke køre i bilen, men den skulle køres på et fejeblad ud til adressen, hvor den ville blive stillet i garage ved virksomheden. Det har således ikke været muligt at køre i bilen i de perioder, hvor den stod i garagen og var stilstandsforsikret. Han har altid i god tid, sikret sig en aftale med forsikringsselskabet om, hvornår stilstandsforsikringen skulle træde i kraft, og hvornår den skulle ophøre.

Forespurgt forklarede han, at SC fra Codan Forsikring A/S har været forsikringsrådgiver for selskabet i mange år. Så vidt han husker, har de ikke drøftet spørgsmålet om en stilstandsforsikring i relation til de skattemæssige forhold. SC har bare gjort, hvad han fik besked på. Forespurgt forklarede han, at nummerpladerne ikke blev afmonteret, mens bilen blev vinteropbevaret. Forespurgt vedrørende låsen på garagen forklarede han, at garagen var aflåst med en sender, hvilket betød, at man skulle kende koden for at kunne åbne garagen. Den pågældende sender, der kunne åbne garagen lå i bankboksen i virksomheden. Forespurgt forklarede han, at de tre omhandlede biler både er brugt til privat kørsel privat og i firmaets interesse. Han vil tro, at han har brugt bilerne 20 % privat og 80 % i virksomheden. Han har blandt andet brugt bilerne til at besøge kunder og leverandør i Europa.

Forespurgt om årsagen til, at han købte biler af mærket Audi forklarede sagsøgeren, at hans far kørte i Audi, og sagsøgeren syntes selv, det er en god og behagelig bil at køre i. Det er rigtigt, at der er tale om dyre biler. Han vil tro, at værdien af bilerne har ligget mellem 700.000 kr. og 1.2 millioner kr.

Forespurgt vedrørende ægtefællens bil i den pågældende periode forklarede han, at hans kone havde haft flere forskellige biler. Hun har frisørsalon i ...1 og kører meget. Der er ikke andre, der har brugt bilerne, idet børnene ikke var gamle nok til at køre bil. Han brugte også bilerne til at køre til og fra sin bopæl. Der blev ind imellem om vinteren sat strøm til bilerne, så batteriet ikke blev afladet. Han havde købt en oplader, der så og sige "motionerede" batteriet, så det ikke blev defekt. Det kan godt have betydning for batteriet, hvis en bil står ubenyttet i længere tid. Der var endvidere installeret ventilation og tyverialarm i garagen. Han har aldrig har ført kørebog, idet der var tale om en firmabil. Forespurgt forklarede han, at der er en professionel bestyrelse i H1 A/S, og han sidder med i bestyrelsen. Han og hans kone har aldrig på noget tidspunkt kun haft konens bil at køre i. Han har på et tidspunkt haft en Audi A6, som han har købt privat og i forbindelse hermed fik han udbetalt kørepenge. Den er efterfølgende blevet solgt til firmaet.

Revisor KF har forklaret, at han har fungeret som revisor for sagsøgeren, siden denne overtog hovedmajoriteten i H1 A/S. Han har rådgivet omkring revisionsmæssige forhold og har således et godt kendskab til virksomheden. Han har rådgivet omkring skattemæssige forhold lige siden 2003, herunder også om beskatning af firmabil i den pågældende periode. På et tidspunkt sagde sagsøgeren til ham, at han havde et problem, idet han ikke brugte de pågældende biler om vinteren. Da der var tale om leasede biler, kunne man ikke aflevere nummerpladerne og han foreslog derfor, at sagsøgeren skulle oprette en stilstandsforsikring, der dokumenterede, at bilen ikke lovligt kunne bruges i den periode, hvor der var tegnet stilstandsforsikring på bilen. Bilen måtte ikke køre på offentlig vej, og den var heller ikke ansvarsforsikret. Han tør ikke sige, hvorvidt bilen var forsikret mod skader under opbevaringen. I forbindelse med at de drøftede spørgsmålet om vinteropbevaring og de skattemæssige konsekvenser heraf, havde han fundet en afgørelse fra 2003 vedrørende en motorcykel, der blev opstaldet. På baggrund af denne afgørelse synes han, at det var den bedste løsning, at sagsøgeren gennemførte en rådighedsberøvelse ved at få tegnet en stilstandsforsikring på bilen. Vidnet havde endvidere kendskab til, at man i andre virksomheder anvendte en tilsvarende metode. Han havde tillige hørt forlydende om, at en medarbejder hos SKAT, NP, havde været ude ved en anden kunde, hvor han havde sagt god for den pågældende ordning. De følte sig derfor trygge ved at anvende en stilstandsforsikring, idet de havde den opfattelse, at SKAT havde godkendt ordningen. Han har ikke anbefalet, at der skulle oprettes nogen egentlig skriftlig aftale mellem selskabet og A, idet sagsøgeren havde dokumentation for, at bilen ikke blev benyttet i form af en stilstandsforsikringen. Da der var tale om leasede biler, antog man, at såfremt sagsøgeren afleverede nummerpladerne, ville der skulle ske nyregistrering af bilen og betaling af ny leasingafgift til leasingselskabet, idet det ville være i strid med leasingaftalen af afregistere bilen.

Forespurgt er det korrekt, at selskabet under hele forløbet har afskrevet på bilerne. Såfremt selskabet ejede bilen har selskabet endvidere fratrukket de faste driftsudgifterne på bilerne i de perioder, hvor bilerne var undergivet en stilstandsforsikring, og såfremt bilerne var leaset fratrukket leasingafgiften.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand i henhold til påstandsdokumentet gjort følgende gældende:

at sagsøgers indberetning af værdien af fri bil, er sket i overensstemmelse med de gældende regler og i overensstemmelse med almindelig anerkendt praksis på indberetningstidspunktet.

Landsskatteretten har lagt Skatterådets bindende svar i SKM2009.292.SR til grund for sin afgørelse, hvorefter sagsøger rettelig skal beskattes af værdien af fri bil i alle måneder i indkomstårene. Det bestrides imidlertid at dette bindende svar kan lægges til grund som gældende praksis ved vurderingen af nærværende sag. Det bindende svar er offentliggjort i april 2009, hvilket er efter de af sagsøger gennemførte vinteropbevaringer i 2007, 2008 og 2009.

Sagsøger har i forbindelse med såvel den gennemførte vinteropbevaring samt den efterfølgende indberetning af værdien af fri bil, fulgt den fremgangsmåde, som sagsøgers revisor har anbefalet.

For så vidt angår beskatningen af fri bil, følger det af ligningslovens § 16, stk. 4, at sagsøger alene skal beskattes af fri bil i de perioder, hvor disse har været til rådighed for ham. Dette princip følger endvidere af den juridiske vejledning, ligesom det ses udtrykt i praksis i Skatterådets bindende svar af 19. juni 2007, SKM2007.447.SR. Det følger heraf, at en skatteyder skal beskattes af værdien af fri bil for hele året, reduceret med det antal måneder, hvor bilen ikke har været til rådighed for ham.

Det afgørende er derfor, hvorvidt sagsøger faktisk har været afskåret rådigheden til at kunne benytte firmabilerne som privat transportmiddel i de pågældende perioder eller ej. Til støtte herfor gøres det gældende, at den benyttede fremgangsmåde, hvorefter firmabilerne har stået aflåst i selskabets garage og hvor der samtidig er registreret stilstandsforsikring på bilerne, udgør den tilstrækkelige effektive rådighedsberøvelse.

Sagsøgte gør gældende, at effektiv rådighedsberøvelse alene kan ske finde sted ved en afregistrering af de pågældende biler i det centrale motorregister. Dette bestrides, hvilket understøttes i Ligningsrådets afgørelse af 22. april 2003 vedrørende en hovedaktionærs private benyttelse af en af selskabet ejet motorcykel. Afgørelsen er trykt i SKM2003.181.LR (bilag 4). På spørgsmålet om hvorvidt det kan bekræftes, at hovedaktionæren ikke skal beskattes i de måneder, hvor den lovpligtige ansvarsforsikring bortfalder, besvarer Ligningsrådet at dette er tilfældet.

Til trods for, at der i den omtalte sag var tale om en motorcykel, hvorfor forholdet beskattes efter reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 3, må vurderingen af, hvorvidt et motorkøretøj generelt er til rådighed for en skatteyders private brug eller eller ej, fortsat skulle bedømmes efter samme objektive kriterier.

Retsstillingen og dermed skatteyderens bevisbyrde i forhold til, hvorvidt et motorkøretøj ikke er anvendt privat eller ikke har været til rådighed i en bestemt periode, skal vurderes efter samme objektive kriterier, uanset om forholdet beskattes efter reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 3 eller § 16, stk. 4. Dette fremgår direkte af Østre Landsrets dom af 18. februar 2003, trykt i SKM2003.126.ØLR (bilag 3). I Landsrettens dom blev en motorcykel kun anset for at have været til rådighed, den del af året, hvor den ikke havde været "opstaldet".

Det fastholdes på baggrund heraf, at der på tidspunktet for sagsøgers indberetning af værdien af fri bil for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, forelå klar praksis fra såvel Told- og Skattestyrelsen som Ligningsrådet, der fastslog, at der ikke skulle ske beskatning af værdien af motorkøretøjer i de perioder, hvor den lovpligtige ansvarsforsikring var afmeldt, idet de pågældende køretøjer i denne periode netop ikke var til rådighed for skatteyderen.

Det bestrides, at der alene kan ske effektiv rådighedsberøvelse ved afregistrering af de pågældende firmabiler og aflevering af nummerpladerne til SKAT. For så vidt angår rådighedsberøvelsens "effektivitet", har sagsøger præcis samme adgang til at benytte firmabilerne "ulovligt" i perioden, hvad enten dette sker uden nummerplader eller uden lovlig ansvarsforsikring. Såvel en eventuel genregistrering hos SKAT som en gentegning af den lovpligtige ansvarsforsikring, kan ske med ganske få dages varsel og kan iværksættes alene på sagsøgers foranledning. Ved afregistrering hos SKAT, sker der ingen fysisk afskæring af skatteyderens adgang til motorkøretøjet.

En afregistrering og aflevering af nummerpladerne var udelukket for selskabet, idet der var tale om leasede biler, hvorfor selskabet var forpligtet til at holde disse indregistrerede i hele leasingperioden.

På baggrund af ovenstående gøres det samlet set gældende, at sagsøger har været afskåret rådigheden over firmabilerne i de perioder, hvor disse har stået aflåst og vinteropbevaret i selskabets garage. Da bilerne samtidig har været stilstandsforsikret, har sagsøger tillige været afskåret fra - lovligt - at kunne benytte de pågældende biler, hvorfor den omtalte rådighedsberøvelse har været tilstrækkelig effektiv. På baggrund heraf fastholdes det, at sagsøgers skattepligtige indkomst i årene 2007, 2008 og 2009, skal nedsættes i overensstemmelse med den faktiske rådighed over firmabiler i perioden.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument til støtte for den principale påstand gjort følgende gældende :

at H1 A/S i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, stillede de tre biler til rådighed for As private benyttelse også i de perioder, hvor bilerne angiveligt var låst inde i selskabets garage og omfattet af stilstandsforsikring. Landsskatterettens resultat, hvorefter der også skal ske rådighedsbeskatning for disse perioder, er derfor rigtigt.

A ejede H1 A/S gennem H1 Holding ApS. Han havde således dominerende indflydelse på det selskab, H1 A/S, der stillede de tre biler til rådighed for hans private benyttelse. Han var også direktør i selskabet.

Alle tre biler var velegnede til privat brug.

Det er også ubestridt, at A i hvert fald i nogle perioder i de omhandlede år benyttede bilerne privat.

Under disse omstændigheder påhviler det A at sandsynliggøre, at de tre biler ikke tillige var stillet til rådighed for og blev anvendt til privat kørsel også i de perioder, hvor de angiveligt var låst inde i selskabets garage og var omfattet af stilstandsforsikring, jf. f.eks. SKM2005.138.HR og SKM2008.534.HR.

Skatteministeriet bestrider, at han har løftet denne bevisbyrde.

A har ikke fremlagt eller godtgjort eksistensen af en skriftlig aftale med H1 A/S, hvorefter han ikke måtte benytte bilerne privat i de omstridte måneder. En sådan aftale er et minimumskrav for at undgå rådighedsbeskatning, jf. Skatteministerens svar i Folketingstidende 1992/93, Tillæg B, sp. 2393, og TfS 1998, 326 Ø.

A har heller ikke ført kørebøger for bilerne og har dermed sat sig ude af stand til at løfte sin bevisbyrde, jf. f.eks. SKM2005.138.HR og SKM2009.239.HR.

Den omstændighed, at der i øvrigt var en privat bil i husstanden, jf. replikken, side 2, 3. sidste afsnit, kan ikke føre til, at der ikke skal ske rådighedsbeskatning, jf. f.eks. SKM2009.239.HR.

I replikken, side 2-3, har A til besvarelse af opfordring (2) i svarskriftet, side 2, oplyst, at bilerne i de perioder, han gør gældende, at han ikke skal rådighedsbeskattes, var parkeret i en aflåst garage på selskabets adresse, der lå ca. 10 km fra hans private bopæl. Han har ikke dokumenteret, at han var afskåret adgang til garagen. Tværtimod må det lægges til grund, at han som ejer (via H1 Holding ApS) og direktør i selskabet netop havde adgang til garagen.

A har ikke besvaret opfordring 5 i svarskriftet, side 3, om at oplyse, om bilernes nummerplader var fjernet. Det gøres derfor gældende, at det må lægges til grund, at der var nummerplader på bilerne også i de perioder, hvor de var omfattet af stilstandsforsikring.

Selv om bilerne i de omstridte perioder vitterlig måtte have været låst inde i selskabets garage, og nummerpladerne var afmonteret, ændrer det ikke ved, at bilerne var til rådighed for As private benyttelse. Dette ville nemlig ikke have afskåret ham fra at råde over bilerne. Der foreligger intet, som sandsynliggør, at han ikke på et hvilket som helst tidspunkt kunne hente "sine" biler i selskabets garage, ændre forsikringerne, få nummerpladerne udleveret og benytte dem. Da det er selve rådigheden over bilerne til privat benyttelse, der beskattes, er det uden betydning, om han rent faktisk måtte have kørt i bilerne i de omstridte perioder. Denne rådighedsbeskatning kan han ikke undgå ved efter eget valg at låse bilerne inde i selskabets garage og lade dem være omfattet af stilstandsforsikring. Dispositionerne er ikke begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold.

Efter administrativ praksis sker der også rådighedsbeskatning af biler omfattet af stilstandsforsikring, jf. SKM2009.292.SR, SKM2009.293.SR og SKM2009.314.SR.

Den omstændighed, at der er en særlig administrativ praksis om, at rådighedsbeskatning kan undgås, hvis nummerpladerne afleveres på motorkontoret, jf. SKM2009.292.SR og SKM2009.293.SR, kan ikke føre til, at A ikke skal rådighedsbeskattes i den nu foreliggende situation, hvor bilerne muligvis har været låst inde i selskabets garage og var omfattet af stilstandsforsikring. Denne praksis er ikke en nødvendig følge af ligningslovens § 16, stk. 4, og kan ikke udstrækkes til at omfatte andet og mere end det, den umiddelbart omhandler, jf. f.eks. UfR 1979.449 Ø, UfR 1988.795 V, UfR 1995.370 H, SKM2010.166.HR og SKM2011.827.ØLR (anket til Højesteret) . Når nummerpladerne afleveres på motorkontoret, har SKAT også mulighed for effektivt at kontrollere, om bilerne benyttes.

Med henvisning til stævningen, side 4, 2. sidste afsnit, ses det ikke at være en misligholdelse af leasingaftalens (bilag 8) § 9, at nummerpladerne afleveres på motorkontoret. Selv om det måtte være tilfældet, vil det ikke have betydning for resultatet, hvorefter A skal rådighedsbeskattes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

A har i stævningen, side 3, henvist til SKM2003.126.ØLR og SKM2003.181.LR. Efter disse afgørelser sker der ikke beskatning af fri motorcykel i de vintermåneder, hvor den lovpligtige ansvarsforsikring er bortfaldet, og nummerpladerne er afmonteret. De to afgørelser vedrører fri motorcykel, hvor skatteyderen beskattes af markedsværdien - den faktiske benyttelse - efter ligningslovens § 16, stk. 3, og ikke fri bil, hvor det efter § 16, stk. 4, er selve rådigheden, der beskattes, jf. herved også SKATs specielle bemærkninger om fri motorcykel i SKM2009.314.SR, SKM2009.292.SR, SKM2009.293.SR. Afgørelserne har derfor ingen betydning for resultatet i nærværende sag.

Sammenfattende gør Skatteministeriet gældende, at A efter den samlede bevisvurdering ikke har godtgjort, at de tre biler i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, i de omstridte perioder ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel.

Sagsøgte har i påstandsdokumentet til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning gjort gældende:

at A under alle omstændigheder skal rådighedsbeskattes for de måneder, hvor bilerne alene var til rådighed en del af måneden (brudte måneder), og at han i overensstemmelse med de anerkendte rådighedsperioder ifølge bilag 9 skal rådighedsbeskattes i videre omfang, end han har selvangivet.

Som bilag 9 har A fremlagt en skematisk oversigt over, hvilke måneder i de tre år han selv mener, han havde rådighed over de tre biler. I skemaet er de måneder han mener, han havde rådighed, angivet med grønt og de måneder, han mener, han ikke havde rådighed med rødt. De måneder, hvor hverken selskabet eller A ejede bilen, er angivet med en stiplet linje, og de måneder, hvor bilerne var ejet af A er angivet med "Privat". Heraf, sammenholdt med Codans e-mail af 3. december 2012, om stilstandsforsikring i bilag 11, kan udledes følgende:

Audi A6 - Reg.nr. 1

I bilag 9 angiver A, at bilen ikke var til rådighed i en måned (juli 2007).

Bilen er ikke omtalt i Codans e-mail i bilag 11. Det kan derfor ikke lægges til grund, at bilen var omfattet af stilstandsforsikring i juli 2007. Det stemmer også med bilag 10, hvor det er angivet, at bilen var "sommerferieparkeret uden afforsikring". A synes derfor at være enig i, at han også skal rådighedsbeskattes for juli 2007.

I bilag 9 er det angivet, at A ejede bilen privat i november 2007. Det bestrides som udokumenteret, jf. herved også at SKAT ifølge bilag A, side 4, har rådighedsbeskattet for november 2007.

Audi A4 cab. - Reg.nr. 2

I bilag 9 angiver A, at bilen ikke var til rådighed i januar, februar, marts, oktober, november og december 2007, i januar, februar, marts, november og december 2008 og i januar, februar og marts 2009. I disse måneder var bilen ifølge Codans e-mail i bilag 11 omfattet af stilstandsforsikringen, hvilket anerkendes af Skatteministeriet. Dog bemærkes, at bilen for så vidt angår marts og november 2008 først var omfattet af stilstandsforsikringen fra henholdsvis den 14. marts og den 10. november 2008, jf. bilag 11. Da rådighedsbeskatning også sker for de måneder, hvor bilen kun er til rådighed en del af måneden (brudte måneder), jf. f.eks. Den juridiske Vejledning 2013-1, afsnit C .A.5.14.1.4, må A i modsætning til det er angivet i skemaet i bilag 9, være enig i, at han også skal rådighedsbeskattes for marts og november 2008.

I bilag 9 er det angivet, at A ejede bilen privat i september og oktober 2009. For september 2009 bestrides det som udokumenteret, jf. herved at SKAT ifølge bilag A, side 4, også har rådighedsbeskattet for denne måned. Rådighedsbeskatning skal også ske for oktober 2009, idet selskabet ifølge bilag A, side 4, ejede bilen til 22. oktober 2009. Rådighedsbeskatning sker således også i de måneder, hvor bilen kun er til rådighed en del af måneden, jf. ovenfor.

Audi S6 - Reg.nr. 3

I bilag 9 angiver A, at bilen ikke var til rådighed i september til december (begge inklusive) 2009.

I disse måneder var bilen, ifølge Codans e-mail i bilag 11, omfattet af stilstandsforsikring, hvilket anerkendes af Skatteministeriet. Dog bemærkes, at bilen for så vidt angår september 2009 først var omfattet af stilstandsforsikring fra den 4. september 2009 og for så vidt angår december kun til 23. december 2009, jf. bilag 11. Da rådighedsbeskatning også sker for brudte måneder, jf. ovenfor vedrørende Audi A4 cab., Reg.nr. 2, må A - i modsætning til det der angivet i skemaet i bilag 9 - være enig i, at han også skal rådighedsbeskattes for september og december 2009.

Lægges det i overensstemmelse med As synspunkt til grund, at bilerne alene har været til hans rådighed i de måneder, der er angivet i bilag 9, kan det udledes, at han har selvangivet for lave beløb. Herved bemærkes:

Indkomståret 2007

Bilen af mærket Audi A6 (Reg.nr. 3) var ifølge bilag 9 til As rådighed i 9 måneder. Ifølge bilag A, side 4, udgjorde beskatningsgrundlaget 143.473 kr. årligt eller 11.956 kr. pr. måned, det vil sige 107.605 kr. for 9 måneder.

Bilen af mærket Audi A4 cab. (Reg.nr. 2) var ifølge bilag 9 til As rådighed i 6 måneder. Ifølge bilag A, side 4, udgjorde beskatningsgrundlaget 124.000 kr. årligt eller 10.333 kr. pr. måned, det vil sige 62.000 kr. for 6 måneder.

For 2007 skal A altså under alle omstændigheder beskattes af 169.605 kr. (107.605 kr. + 62.000 kr.). Han har imidlertid alene selvangivet 155.397 kr., jf. bilag A, side 4, det vil sige 14.208 kr. for lidt.

Indkomståret 2008

Bilen af mærket Audi A6 (Reg.nr. 3) var ifølge bilag 9 til As rådighed i 4 måneder. Ifølge bilag A, side 4, udgjorde beskatningsgrundlaget 113.000 kr. årligt eller 9.417 kr. pr. måned, det vil sige 37.668 kr. for 4 måneder.

Bilen af Audi A4 cab. (Reg.nr. 2) var ifølge bilag 9 til As rådighed i 7 måneder. Ifølge bilag A, side 4, udgjorde beskatningsgrundlaget 124.000 kr. årligt eller 10.333 kr. pr. måned, det vil sige 72.331 kr. for 7 måneder.

Bilen af mærket Audi S6 (Reg.nr. 3) var ifølge bilag 9 til As rådighed i 5 måneder. Ifølge bilag A, side 4, udgjorde beskatningsgrundlaget 215.000 kr. årligt eller 17.917 kr. pr. måned, det vil sige 89.585 kr. for 5 måneder.

For 2008 skal A altså under alle omstændigheder beskattes af 199.584 kr. (37.668 kr. + 72.331 kr. + 89.585 kr.). Han har imidlertid alene selvangivet 156.539 kr., jf. bilag A, side 4, det vil sige 43.045 kr. for lidt.

Indkomståret 2009

Bilen af mærket Audi A4 cab. (Reg.nr. 2) var ifølge bilag 9 til As rådighed i 5 måneder. Ifølge bilag A, side 4, udgjorde beskatningsgrundlaget 124.000 kr. årligt eller 10.333 kr. pr. måned, det vil sige 51.665 kr. for 5 måneder.

Bilen af mærket Audi S6 (Reg.nr. 3) var ifølge bilag 9 til As rådighed i 8 måneder. Ifølge bilag A, side 5, øverst, udgjorde beskatningsgrundlaget 215.000 kr. årligt eller 17.917 kr. pr. måned, det vil sige 143.336 krs for 8 måneder.

For 2009 skal A altså under alle omstændigheder beskattes af 195.001 kr. (51.665 kr. + 143.336 kr.). Han har imidlertid alene selvangivet 162.858 kr., jf. bilag A, side 5, øverst, det vil sige 32.143 kr. for lidt.

Af mine ovenstående bemærkninger følger, at A ikke har selvangivet i overensstemmelse med det omfang, han er enig i, bilerne har været til hans rådighed.

Det gælder således for de måneder, hvor bilerne alene har været til rådighed en del af månederne (brudte måneder) ligesom de værdier, han har selvangivet i øvrigt er for lave sammenholdt med det omfang, han i hvert fald anerkender, at bilerne var til hans rådighed.

Selv om A måtte få medhold i, at han ikke skal rådighedsbeskattes for de måneder, hvor bilerne var omfattet af stilstandsforsikring, må ansættelserne af hans indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 derfor under alle omstændigheder hjemvises til fornyet behandling ved SKAT i overensstemmelse med Skatteministeriets subsidiære påstand.

Rettens begrundelse og afgørelse

H1 A/S har i perioden 2007-2009 stillet 3 firmabiler mærket Audi A6, Audi A4 Cabriolet og Audi S6 til rådighed for sagsøgeren. Det påhviler sagsøgeren at bevise, at bilerne ikke var stillet til rådighed for ham og ikke blev anvendt til privat kørsel i de perioder, hvor de blev vinteropbevaret i garage tilhørende H1 A/S. Sagsøgeren er hovedaktionær i H1 Holding ApS, der ejer H1 A/S med 100 % og sagsøgeren er tillige direktør og medlem af bestyrelsen i H1 A/S. I den situation må der påhvile sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at sagsøgeren har været effektivt afskåret fra at råde over bilerne i de anførte perioder.

Henset til bilernes karakter og værdi og til at det alene var sagsøgeren, der benyttede bilerne, må det antages at anskaffelsen af bilerne ikke eller kun i begrænset omfang var erhvervsmæssigt begrundet i selskabets forhold. Der foreligger ikke nogen skriftlig aftale mellem sagsøgeren og virksomheden om, at bilerne ikke måtte benyttes til privat kørsel i vinterhalvåret.

Efter sagsøgerens forklaring har rådighedsberøvelsen bestået i, at nøglen til garagen, hvor bilerne blev vinteropbevaret, lå i virksomhedens bankboks, som sagsøgeren havde uhindret adgang til. Det fremgår endvidere af sagsøgerens forklaring, at garagen var ventileret, og at bilernes batteri løbende blev opladet via særlig anordning. Nummerpladerne blev ikke afmonteret og bilerne blev ikke afregistreret i den periode, hvor de blev vinteropbevaret. Sagsøgeren kunne således på et hvilket som helst tidspunkt anvende bilerne privat.

Den omstændighed, at bilerne var omfattet af en stilstandsforsikring, der medfører, at forsikringsselskabet ikke er forpligtet til at dække skader under kørsel, findes ikke at kunne sidestilles med en effektiv rådighedsberøvelse, der har afskåret sagsøgeren fra at råde over bilen.

På denne baggrund frifindes sagsøgte.

Omkostninger

Sagens omkostninger er fastsat således at 37.500 kr. dækker udgiften til advokatbistand inklusiv moms, da sagsøgte ikke er momsregistreret.

Forrentning af sagsomkostninger sker i henhold til § 8 a i lov om renter ved forsinket betaling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, til sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagens omkostninger med 37.500 kr.