Parter

A og BA
(Advokat Nicolai Sørensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Nanna Eram Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Gitte Cordes

Sagernes baggrund og parternes påstande

Sagerne er anlagt den 30. november 2009 og vedrører sagsøgernes skatteansættelser for indkomstårene 2001 - 2004. Sagerne er behandlet sammen, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1.

Sagsøgerne påstår skatteansættelserne for indkomstårene 2001-2004 kendt ugyldige, subsidiært skatteansættelserne for indkomstårene 2001-2003 kendt ugyldige.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Sagsøgerne har af processuelle grunde ikke ønsket en materiel prøvelse af sagen. Det lægges derfor under sagen som ubestridt til grund, at sagsøgerne udeholdt indtægter svarende til foretagne hævninger på to kreditkort udstedt til sagsøgerne af F1-bank Gibraltar, og at sagsøgerne handlede groft uagtsomt.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 27. august 2009 kendelser vedrørende As og BAs klager over SKATs afgørelse af 28. marts 2008 vedrørende indkomstår 2001 til 2004.

Kendelsen vedrørende As klage har følgende indhold:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2001

Hævninger foretaget med udenlandske kreditkort anset for ikke selvangivet skattepligtig indkomst,

Forhøjelse med 55.393 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Indkomståret 2002

Hævninger foretaget med udenlandske kreditkort anset for ikke selvangivet skattepligtig indkomst,

Forhøjelse med 304.375 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Indkomståret 2003

Hævninger foretaget med udenlandske kreditkort anset for ikke selvangivet skattepligtig indkomst

Forhøjelse med 342.722 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Indkomståret 2004

Hævninger foretaget med udenlandske kreditkort anset for ikke selvangivet skattepligtig indkomst

Forhøjelse med 185.839 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet med klagerens advokat på Landsskatterettens kontor. Videre har klagerens repræsentant haft lejlighed til at udtale sig under et retsmøde.

Sagens oplysninger

Forhøjelserne vedrører to kreditkort udstedt af F1-bank Gibraltar. Der er hævet i alt 1.859.058 kr. i Danmark i perioden fra 11.juli 2001 til 10. juli 2004. Det ene kreditkort er udstedt til klageren og det andet til hans ægtefælle.

Den 15. november 2005 modtog SKAT kontoudskrifter over anvendelsen af to kreditkort. SKAT havde dog ikke på det tidspunkt navnene på indehaverne af de to kreditkort.

SKAT søgte efterfølgende nærmere oplysninger omkring ejerne af kreditkortene fra forretninger, hvori kortene havde været anvendt. Den 18. januar 2007 modtog SKAT oplysning fra pelshandler G1 om, at flere hævninger fra de pågældende kreditkort var foretaget af klageren og dennes ægtefælle.

SKAT sendte den 15. juni 2007 brev til klageren om, at SKAT med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde optaget skatteansættelserne for indkomstårene 2001 til 2006 til nærmere gennemgang. I brevet tilkendegav SKAT, at SKAT havde modtaget oplysning om, at klageren havde haft rådighed over det nærmere angivne kreditkort. Da SKAT via selvangivelserne ikke havde modtaget oplysninger om udenlandske konti og indtægter, anmodede SKAT klageren om at fremsende kontoudtog med videre samt om at redegøre for den samlede globale indkomst i indkomstårene 2001-2006.

Klageren besvarede ved brev af 30. juni 2007 SKATs henvendelse. Klageren oplyste, at det var korrekt, at han havde haft rådighed over de pågældende visakort i indkomstårene 2001-2004. Klageren oplyste, at F1-bank var anmodet om dokumentation for perioden. Da anmodningen blev fremsendt i sommerperioden, anmodede klageren om udsættelse af svarfristen til 15. september 2007.

Den 10. juli 2007 sendte SKAT et brev om henstand med fremsendelse af dokumentation for, at der som påstået var tale om lån fra YT i Kina til klageren. Brevet kom ikke frem og blev genfremsendt den 17. august 2007.

Den 9. oktober 2007 rykkede SKAT for dokumentation, og i rykkeren blev det anført, at der ville blive truffet afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis der ikke blev svaret. Den 6. december 2007 blev forslag til afgørelse fremsendt til klageren og dennes ægtefælle.

Den 2. januar 2008 modtog skattecentret et brev fra klageren, hvori han medsendte et "loan agreement".

Den 11. januar 2008 sendte skattecentret et brev til klageren. Der blev heri gjort opmærksom på, at man ikke anså den fremsendte "loan agreement" for behørig dokumentation for, at der var sammenhæng mellem lånet og kontoen i F1-bank Gibraltar.

Klageren blev derfor anmodet om at fremsende dokumentation i form af kontoudtog for lånet i Kina fra lånets optagelse til 31. december 2006, kontoudskrift for kontoen i Gibraltar fra kontoens oprettelse til 31. december 2006, dokumentation for overførsel fra Kina til kontoen i Gibraltar, dokumentation for renteudgifter og renteindtægter i perioden 1. september 1997 til 31. december 2006, dokumentation for betalte afdrag og dokumentation for køb og salg af værdipapirer i perioden 1. september 1997 til 31. december 2007.

Klageren oplyste den 18. februar 2008, at der ikke foreligger dokumentation for lånet ud over den allerede fremsendte låneaftale. Der er ikke frem til klagerens afrejse til Kina betalt afdrag på lånet. Yderligere dokumentation er enten kasseret på grund af alder eller bortkommet i forbindelse med flytning fra Danmark.

SKAT traf herefter afgørelse den 28. marts 2008 i overensstemmelse med det udsendte forslag til afgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke fundet det dokumenteret, at hævningerne reelt har vedrørt penge lånt af YT i Kina. SKAT har anset beløbet for ikke selvangiven udenlandsk indkomst, som er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

SKAT har først ved klagerens bemærkninger af 18. februar 2008 anset sagen for tilstrækkeligt oplyst. Fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er derfor overholdt.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2001 til 2004 er ugyldige. Subsidiært er der fremsat påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2001 til 2003 anses for ugyldige. Mere subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om nedsættelse af indkomsten med 55.393 kr., 304.375 kr., 34.722 kr. [342.722 kr.red.SKAT] og 185.839 kr. i henholdsvis indkomstårene 2001 til 2004.

Skattecentret var allerede den 18. januar 2007 i besiddelse af de oplysninger, der begrunder fravigelsen af de almindelige ligningsfrister i skatteforvaltningslovens § 26.

SKAT har ikke efter dette tidspunkt modtaget oplysninger, der er blevet tillagt relevans for sagen og som i øvrigt har begrundet ændringen af klagerens skatteansættelse. Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at SKAT skal reagere inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor man fik kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af skatteforvaltningslovens § 26.

SKAT var i besiddelse af samtlige oplysninger den 18. januar 2007, og der er først udsendt agterskrivelse den 6. december 2007. Der er således forløbet mere end 6 måneder fra kundskabstidspunktet til der udsendes agterskrivelse i sagen. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er en objektiv regel, der indskrænker hjemlen til at foretage ekstraordinære skatteansættelser. Manglende iagttagelse af denne regel medfører afgørelsens ugyldighed uden hensyntagen til nogen form for væsentlighedsvurdering, idet manglende iagttagelse af reglen medfører, at SKAT ikke har hjemmel til at ændre klagernes skatteansættelser. Skattecentrets kendelse vedrørende indkomstårene 2001 til 2003 er derfor ugyldig.

For indkomstårene 2001 til 2003 har skattecentret ikke overholdt tre måneders fristen for afsigelse af endelig afgørelse. Landsskatteretten har, uanset at den dagældende bestemmelse ikke direkte indeholdt en frist på 3 måneder efter agterskrivelse, statueret ugyldighed i sager vedrørende ekstraordinær genoptagelse.

Vedrørende samtlige påklagede indkomstår er anført, at skattecentret ikke har opfyldt kravene i henhold til forvaltningslovens § 22, jf. § 24 til begrundelse.

Om myndighedernes mulighed for at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2001-2003 er anført, at SKAT ikke har angivet nogen hjemmel hertil. SKAT har først henvist til skatteforvaltningslovens § 27, da klageren spurgte, hvor lang fristen for at fremskaffe tilstrækkeligt dokumentation var. Angivelsen er således ikke en hjemmelshenvisning om SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelserne.

Hvis det imidlertid opfattes som en hjemmelshenvisning, er denne ikke præcis, idet der henvises til en vedlagt kopi af hele bestemmelsen, og ikke specifikt til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Vedrørende sagens realitet er det anført, at lånet er et privat lån, og at klageren derfor ikke har oplyst noget herom ved indgivelse af selvangivelser for de påklagede indkomstår. Lånet er ydet af Mr. YT, Kina. Lånet er stiftet den 1. september 1997 og skulle udløbe den 31. december 2007. Lånet er efterfølgende forlænget til den 31. december 2010.

Lånet har blandt andet følgende vilkår: Lånet har en grænse på 5 millioner HKD. Den enkelte hævning kan ikke overstige 1 million HKD pr. år. Renten tilskrives lånet og skal være betalt den 31. december 2007. Lånet er uopsigeligt fra kreditors side, med mindre debitor misligholder aftalen. Debitor kan til enhver tid indfri lånet. Klageren giver "personlig sikkerhed for den fulde betaling af lånet". Subsidiært vil friværdien i klagerens private villa, ...1 stå som sikkerhed for lånet i hele låneperioden. Lånet forfalder til omgående betaling, hvis enten sommerhuset i ...2 eller villaen i ...1 sælges uden at orientere kreditor.

Som dokumentation er fremlagt kopi af låneaftale. Yderligere dokumentation er enten kasseret på grund af alder eller bortkommet ved flytning fra Danmark.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan en ansættelse ved udløb af fristen for ordinær genoptagelse i § 26 foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skattecentret har modtaget oversigt over hævninger i november 2005 og i januar 2007 har SKAT fået kendskab til, at det var tale om hævninger fra kreditkort, hvor henholdsvis klageren og dennes ægtefælle stod som ejere af kortene. Skattecentret rettede efterfølgende henvendelse til klageren og hans ægtefælle for at sikre sig, at de havde haft rådighed over kreditkortene, og anmodede i øvrigt om oplysninger til brug for en vurdering af, om der var grundlag for en forhøjelse som følge af hævningerne på kreditkortene. Fra 15. juni 2007 har SKAT været i skriftlig kontakt med klageren flere gange til afklaring af, om han kunne fremlægge dokumentation for sin påstand om, at de foretagne hævninger hidrørte fra et lån ydet af YT i Kina. Først ved klagerens brev af 30. juni 2007 blev det over for SKAT endeligt afklaret, at klageren havde haft rådighed over kreditkortene.

Ved rykker af 9. oktober 2007 er det angivet, at hvis man ikke modtog dokumentation inden 1. november 2007, ville sagen blive afsluttet på det foreliggende grundlag.

Da SKAT ikke modtog dokumentation for lånene, var der grundlag for ændrede skatteansættelser.

Agterskrivelse blev fremsendt den 6. december 2007. Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er som følge heraf ikke overskredet, idet SKAT først i juni 2007 var vidende om, at klageren havde haft rådighed over kreditkortene. Ansættelserne er derfor ikke ugyldige efter denne bestemmelse.

I perioden mellem fremsendelse af agterskrivelse den 6. december 2007 og endelig afgørelse den 28. marts 2008 har SKAT og klageren været i skriftlig kontakt flere gange, senest ved klagerens brev af 18. februar 2008.

Afgørelsen for indkomstårene 2001-2003 anses for foretaget inden for rimelig tid, og der kan ikke statueres ugyldighed som følge af, at SKAT først den 28. marts 2008 traf afgørelse.

Der er i øvrigt for samtlige påklagede indkomstår påstået ugyldighed på grund af manglende begrundelse.

Det fremgår af forvaltningslovens § 24, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Henvisningen til den eller de bestemmelser, der er anvendt ved sagens afgørelse, skal være præcis og angive både paragraf, stykke og eventuelt nummer eller litra, der er anvendt.

Der er i afgørelsen henvist til skatteforvaltningslovens § 20 og § 27 som hjemmel for SKATS mulighed for at genoptage skatteansættelserne samt til statsskattelovens § 4 som hjemmel for den foretagne forhøjelse.

Som begrundelse er anført, at man ikke har fundet, at de foretagne hævninger vedrører lån ydet af YT i Kina, idet der ikke er fremlagt dokumentation for lånet. Man har herefter anset de hævede beløb for ikke selvangiven udenlandsk indkomst.

Der er angivet en hjemmel og en begrundelse for den foretagne forhøjelse, hvorfor der ikke ses at være indtrådt ugyldighed grundet manglende begrundelse for indkomstårene 2001-2004 inkl.

Der er ikke rejst indsigelse mod den beløbsmæssige opgørelse.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at hævningerne har hidrørt fra et lån. De foretagne hævninger anses for ikke selvangiven skattepligtig indkomst, der skal beskattes i henhold til statsskattelovens § 4. Det er derfor med rette, at der er sket forhøjelser svarende til hævningerne på de to kreditkort, der er tilknyttet kontoen.

Ansættelserne stadfæstes herefter for de påklagede indkomstår.

..."

Kendelsen vedrørende BAs klage har et helt tilsvarende indhold bortset fra de enkelte beløbsangivelser vedrørende udeholdte indtægter.

Parternes synspunkter

Sagsøgerne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokument, hvori er anført følgende:

"...

Indledningsvist bemærkes, at sagsøgerne ikke ønsker rettens stillingtagen til, hvorvidt de omhandlede midler stammer fra et lån.

Sagsøger har heller ikke ønsket rettens stillingtagen til, om der foreligger groft uagtsomme forhold. Sagsøgte har i påstandsdokumentet gjort gældende, at det må lægges til grund, at der foreligger groft uagtsomme forhold, og sagsøgte henviser i den forbindelse til SKFVL § 27, stk. 1, nr. 5.

Baggrunden for sagsøgtes bemærkninger er udelukkende den, at ligningsmyndighederne i begrundelsen for begge afgørelser alene har henvist til SKFVL § 27 stk. 2. Denne bestemmelse omhandler imidlertid kun de tidsmæssige betingelser for at foretage en ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse.

Selve hjemlen til at foretage en ekstraordinær genoptagelse fremgår af SKFVL § 27 stk. 1, nr. 1-5.

Det kan ses af både agterskrivelserne og de endelige kendelser, at skatteforvaltningen ikke henviser til § 27 stk. 1 og dermed heller ikke oplyser, hvilke af de 5 hjemmeler, man anvender til at foretage den ekstraordinære genoptagelse.

Det gøres derfor gældende, at der slet ikke er henvist til hjemmelen til at foretage den ekstraordinære genoptagelse, hvilket efter fast retspraksis bevirker afgørelsernes ugyldighed, jf. SKM2003.248.ØLR.

Det er dette faktum, sagsøgte forsøger at få fokus bort fra ved at forsøge at konkludere, at der er handlet groft uagtsomt, således at skattecenteret skulle have haft hjemmel i SKFVL § 27, stk. 1, nr. 5, til at foretage de ekstraordinære genoptagelser.

Skattecenteret har imidlertid ikke lagt til grund, at der er handlet groft uagtsomt (havde Skattecenteret lagt dette til grund, havde man vel anført dette i begrundelsen og henvist til SKFVL § 27, stk. 1, nr. 5), og det er alene skattecenterets afgørelser, der er til bedømmelse i nærværende sag.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det yderligere gældende, at SKAT allerede den 18. januar 2007 var i besiddelse af de oplysninger, der begrunder fravigelsen af de almindelige ligningsfrister i Skatteforvaltningslovens § 26. Således fremgår det af sagen, at SKAT den 18. januar 2007 var i besiddelse af følgende oplysninger;

-	Kortnummer, jf. bilag 2 og 3
-	Hvem der havde foretaget de pågældende hævninger, jf. bilag 4
-	Størrelsen af de foretagne hævninger, jf. bilag 2 og 3.
-	At BA ejer kort nr. ..., og at A ejer kort nr. ..., jf. bilag 8 side 3.
-	At begge ægtefæller havde "rådighed" over de to kreditkort og de to konti, jf. bilag 5.

Vedrørende sidste punkt henvises til bilag 5, hvoraf fremgår, at Skattecenteret på et tidspunkt forud for 15. juni havde modtaget oplysninger omkring rådigheden. Efter modtagelse af aktindsigt i sagen kan det konstateres, at Skattecenterets eneste modtagelse af oplysninger før 15. juni var 18. januar (skrivelsen fra G1 A/S, jf. bilag 4)

Når Skattecenteret har modtaget oplysninger om sagsøgers "rådighed" over kontoen, må disse oplysninger være modtaget 18. januar 2007. Disse oplysninger er de oplysninger, der danner grundlag for forhøjelsen af sagsøgers skatteansættelse.

Det er i øvrigt slet ikke relevant for afgørelsen af nærværende sag, såfremt SKAT først skulle have modtaget givne oplysninger i marts 2007. For det første er det ganske udokumenteret, at oplysningerne først skulle være modtaget i marts 2007. For det andet er SKAT en énhedsforvaltning, og det afgørende er således, hvornår SKAT som organisation har modtaget de omhandlede oplysninger.

Det giver sig selv, at Skatteforvaltningslovens objektive tidsfrister ikke kan tilsidesættes eller forlænges af egen drift blot ved at SKAT vælger at sende dokumenter rundt mellem sine interne forvaltningsafdelinger. Dette er udtryk for en intern arbejdsgang, som SKAT selv kontrollerer og bærer risikoen for, og SKAT må derfor også sørge for, at den interne forretningsgang ikke medfører, at man oversidder frister fastsat i lovgivningen.

Det følger af Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, at SKAT skal reagere inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor man fik kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af SKFVL § 26 (dvs. de oplysninger, der danner grundlag for ændringen af skatteansættelsen).

Modsætningsvist fremgår det også, at 6 måneders fristen ikke skal regnes fra det tidspunkt, hvor man har fået en række oplysninger, såfremt disse oplysninger ikke danner grundlag for ændringen af skatteansættelsen og således ikke indgår i afgørelsen.

Fristen på 6 måneder regnes således fra det seneste tidspunkt, hvor SKAT har modtaget oplysninger, som faktisk er indgået som led i begrundelsen for at ændre skatteansættelsen.

SKAT var i besiddelse af samtlige disse oplysninger den 18. januar 2007, og der udsendes først agterskrivelsen den 6. december 2007. Der er således forløbet mere end 6 måneder fra kundskabstidspunktet til der udsendes agterskrivelse i sagen, hvilket medfører afgørelsens ugyldighed vedrørende indkomstårene 2001-2003, da der i så fald ikke er hjemmel til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af disse indkomstår.

SKFVL § 27 stk. 2 er en objektiv regel, der indskrænker hjemmelen til at foretage ekstraordinære skatteansættelser. Manglende iagttagelse af denne regel medfører afgørelsens ugyldighed uden hensyntagen til nogen form for væsentlighedsvurdering, idet manglende iagttagelse af reglen medfører, at SKAT ikke har hjemmel til at ændre sagsøgers skatteansættelse.

Det gøres gældende, at det ikke har betydning for denne vurdering, at skatteyder fremkommer med indsigelser imod den påtænkte ændring af skatteansættelsen lige op til den frist, som skattemyndighederne er underlagt. En sådan indsigelse medfører ikke, at Skatteforvaltningslovens frister forlænges - uanset om der er tale om fristerne for foretagelse af en ordinær skatteansættelse eller en ekstraordinær skatteansættelse.

Det er således ikke afgørende for kundskabstidspunktet, at skatteyder kommer med efterfølgende indsigelser, der kræver sagsbehandling hos sagsøgte. Dette princip fremgår også af ordlyden til både SKFVL § 26 stk. 1 (den ordinære frist) og § 27 stk. 1 (fristen for ekstraordinære genoptagelse) hvori de tidsmæssige betingelser for at foretage ændringer i skatteansættelsen fremgår.

..."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori er anført følgende:

"...

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at de af SKAT foretagne forhøjelser ikke er foretaget for sent, men derimod er rettidige. Videre gøres det gældende, at SKATs afgørelser ikke er ugyldige som følge af en begrundelsesmangel.

Det bemærkes, at sagsøgerne "af processuelle årsager" ikke ønsker en bedømmelse af, om de pågældende midler hidrører fra et lån, jf. replikken side 2, andet afsnit. Endvidere ønsker sagsøgerne ikke en bedømmelse af, hvorvidt de har handlet groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. replikken side 2, sidste afsnit. Endelig har advokat Nicolai Sørensen telefonisk oplyst mig, at BA har frafaldet sit anbringende om manglende ejerskab til kontoen, jf. også BAs replik, side 2, 3. afsnit. I forbindelse med rettens vurdering af nærværende sag skal det derfor lægges til grund, at sagsøgerne har ejet kontoen i forening, sagsøgerne havde udeholdte indtægter, og at sagsøgerne har handlet groft uagtsomt.

1.1 Begrundelsesmangel

I deres påstandsdokument af 17. september 2010 har sagsøgerne gjort et nyt anbringende gældende, nemlig at SKATs afgørelser er ugyldige, idet der ikke er henvist til hjemlen til at foretage den ekstraordinære skatteansættelse, jf. påstandsdokumentet, side 2, 6. afsnit.

Det bestrides, at SKATs afgørelser skulle være ugyldige på grund af en begrundelsesmangel. SKAT har i deres afgørelser (bilag 15) både henvist til hjemlen for at kunne foretage den materielle skatteansættelse og til hjemlen for at kunne foretage den ekstraordinære skatteansættelse (skatteforvaltningslovens § 27). Kravet i forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt. er derfor opfyldt.

Ex tuto gøres det gældende, at selv om retten måtte finde, at der foreligger en begrundelsesmangel, er denne ikke konkret væsentlig og bevirker dermed ikke afgørelsernes ugyldighed. Det er fast praksis, at en begrundelsesmangel alene kan føre til afgørelsens ugyldighed, hvis manglen er væsentlig, jf. f.eks. SKM2008.702.HR og SKM2004.474.VLR.

I nærværende sag kan det ikke have været uklart for sagsøgerne, at genoptagelsen blev støttet på skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og såfremt der foreligger en mangelfuld begrundelse, har den konkret været uden betydning for såvel afgørelsernes indhold som for sagsøgernes vurdering af, om de ønskede at påklage afgørelserne. Det bemærkes herved, at sagsøgerne ikke har bestridt den materielle afgørelse, ligesom sagsøgerne ikke har bestridt at have handlet groft uagtsomt, og dermed at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

1.2 Forældelse

1.2.1 Indkomståret 2004

SKAT skal som udgangspunkt foretage ordinær skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

SKAT fremsendte agterskrivelser den 6. december 2007 (bilag l1 i begge sager) og traf kendelser den 28. marts 2008 (bilag 15 i begge sager). Allerede af denne grund er ansættelserne for indkomståret 2004 ikke foretaget for sent.

1.2.2 Indkomstårene 2001-2003

For disse indkomstår støttes frifindelsespåstanden på, at ændringerne af skatteansættelserne er varslet inden 6 måneder efter, at SKAT kom til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen, er, at sagsøgerne har haft udeholdte indtægter. Det er derimod ikke - sådan som sagsøgerne gør gældende - det tidspunkt, hvor SKAT blev opmærksom på, at sagsøgerne havde udenlandske kreditkort. Det kan jo være, at indestående på kontoen hidrører fra beskattede midler eller lån, sådan som sagsøgerne også oprindeligt gjorde gældende, jf. begge sagers bilag 1, side 6.

Kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor myndigheden er kommet i besiddelse af det korrekte og fyldestgørende materiale, der kan anvendes som grundlag for en korrekt ansættelse.

Sagsøgerne anførte i deres skrivelser af 30. juni 2007 (bilag 6 i begge sager), at der alene var tale om et lån og derfor ikke udeholdte indtægter. SKAT brugte herefter tid på at be- eller afkræfte sagsøgernes egne udsagn. Sagsøgerne anmodede om henstand med fremsendelse af dokumentation for lånet, men fremsendte ikke denne dokumentation. Det fandtes herefter ikke godtgjort, at der var tale om et lån. Først efter prøvelsen af sagsøgernes egne udsagn kom SKAT derfor til kundskab om, at der var tale om udeholdte indtægter. SKAT er selvsagt forpligtet til at undersøge, om sagsøgernes udsagn var rigtigt, hvilket det viste sig ikke at være.

Agterskrivelserne blev fremsendt den 6. december 2007, og fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er derfor ikke overskredet. Skatteansættelserne er derfor gyldige.

Hvis Retten måtte finde, at det afgørende er, hvornår SKAT kom til kundskab om, at sagsøgerne havde rådighed over den pågældende konto og de pågældende kort, gøres det subsidiært gældende, at kundskabstidspunktet ikke var den 18. januar 2007 som anført af sagsøgerne.

For det første fik SKAT først tilsendt dokumenterne fra G1 A/S i marts 2007. For det andet fremgår det ikke af de tilsendte dokumenter, hvem der ejer hvilket kreditkort, eller om sagsøgerne var ejere af den konto, beløbene var hævet fra. Yderligere undersøgelse var derfor nødvendig. Der henvises i den forbindelse til redegørelsen fremlagt som bilag C, hvor SKAT nærmere har redegjort for, hvilke nødvendige undersøgelsesskridt SKAT foretog sig frem til den 15. juni 2007, hvor de fremsendte skrivelser til sagsøgerne.

Det bestrides derfor, at SKAT den 18. januar 2007 på baggrund af de fremsendte bilag kunne udarbejde sagsøgernes skatteansættelser. I den forbindelse må det endvidere påpeges, at der i praksis anerkendes myndighederne en vis tid til at bearbejde ufuldstændige oplysninger, jf. f.eks. SKM2006.153.HR og SKM2009.348.BR.

Først i juni 2007 var SKAT vidende om, at sagsøgerne havde haft rådighed over kortene og kontoen, og fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor ikke overskredet.

Det bemærkes afslutningsvis, at det ikke har været muligt for SKAT at indhente oplysninger om, hvor stort et indestående sagsøgerne har haft på kontoen, og dermed hvor stort omfanget af de udeholdte indtægter reelt har været. SKAT har derfor foretaget en forhøjelse af sagsøgernes skattepligtige indkomst svarende til de hævede beløb. Sagsøgerne er på den måde blevet særdeles lempeligt beskattet, idet de alene er blevet beskattet af midler som de med sikkerhed har haft til rådighed, mens de ikke er blevet beskattet af eventuelle yderligere udeholdte indtægter.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at sagsøgerne i indkomstårene 2001 - 2004 udeholdt indtægter på ialt kr. 1.859.058,00, og at sagsøgerne herved optrådte groft uagtsomt.

Spørgsmålet er under sagen herefter alene, om skattemyndighedernes behandling af sagerne lider af sådanne formelle mangler, at de ændrede ansættelser må anses for ugyldige.

Det fremgår af skattekontrollovens § 27, stk. 1, jf. stk. 2, at en ændring af indkomstansættelsen kun kan foretages, hvis den varsles af told- og skatte- forvaltningen senest 6 måneder efter, at myndigheden er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Retten finder, at skattemyndighederne med sagsøgernes breve af 30. juni 2007 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om forholdene til at foretage en vurdering af, om der var grundlag for at foretage en ændret ansættelse. Fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes herefter fra dette tidspunkt. Skattemyndighederne varslede den ændrede ansættelse den 6. december 2007, og fristen er således ikke overskredet.

I SKATs afgørelser af 28. marts 2008 er redegjort for det faktuelle grundlag for de foretagne ansættelser. Som lovhjemmel er anført følgende:

"Dette brev er sendt på grundlag af skatteforvaltningslovens § 20 og § 27.

De kan læse de love og afgørelser vi henviser til, på www.skat.dk -> Rådgiver -> Love, men hvis De ønsker det, sender vi dem gerne."

Der er ikke i afgørelserne henvist specifikt til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5, og det er dermed ikke angivet, hvilke af de 5 hjemmeler, SKAT har anvendt til at foretage den ekstraordinære genoptagelse.

Retten finder, at den manglende specificering af hjemmelen i skattekontrollovens § 27 har været uden konkret væsentlighed, og at den dermed ikke bevirker afgørelsernes ugyldighed.

Som følge af det anførte frifindes sagsøgte for sagsøgernes påstand, og sagsøgerne pålægges at betale sagsomkostninger til sagsøgte som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgerne, A og BA, skal i sagsomkostninger til sagsøgte betale 75.000 kr. incl. moms.

Sagsomkostningerne forrentes i medfør af rentelovens § 8 a.