Parter

A
(Advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Uffe Habekost Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Thea Præstmark

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er anlagt den 21. juli 2010.

Sagsøger, A har nedlagt påstand om at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at As virksomhed H1 også i indkomstårene 2004 - 2006 var en erhvervsmæssig virksomhed.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Såfremt virksomheden anses for erhvervsmæssig i skatteretlig forstand vil A være berettiget til at fradrage underskud i virksomheden i sin øvrige indkomst, ligesom A vil være berettiget til at fremføre underskud til modregning i overskud i senere indkomstår.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

H1 har siden sin opstart beskæftiget sig med IT virksomhed.

Landsskatteretten har ved kendelse af 26. april 2010 afvist, at H1 i årene 2004 - 2006 var en erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatterettens kendelse vedrører ud over virksomheden H1 to øvrige virksomheder ejet af A, og som blev drevet under samme CVR nummer som H1.

Af kendelsen afsagt af Landsskatteretten fremgår blandt andet følgende:

"...

Sagens oplysninger

Klageren er uddannet civilingeniør, certificeret med EU-standard og medlem af Dansk Ingeniør Forening. Han har taget flere forretningsorienterede superbrugerkurser i it-anvendelse m.m., herunder 3 stk. ICC-kurser og 6 kurser ved Oracel.

Klageren har haft lønnet arbejde i de påklagede år, herunder blandt andet fra ...1s Universitet.

Klageren har siden 1994 (klageren oplyser 1997) drevet virksomheden H1, som er en it-rådgivningsvirksomhed. Klageren har oplyst, at han har drevet flere virksomheder. Der er udarbejdet et samlet regnskab for alle virksomheder. SKAT har oplyst, at det ikke er muligt at dele regnskabet konkret op i de enkelte virksomheder, og at virksomhederne er drevet samlet under samme cvr.nr.

...

Klageren har oplyst, at de opgaver, der udføres, typisk er projektopgaver, som strækker sig over længere tid. Fakturering sker oftest pr. projekt. Der er derfor i sagens natur ikke mange faktureringer. Dette er således ikke udtryk for en begrænset aktivitet, men udtryk for en sund forretning med en fast og trofast kundekreds, for hvem virksomheden laver længerevarende projekter.

Klageren har tillige oplyst, at it-markedet i perioden 2000/2002 og frem til 2004/2005 kom ind i en krise hvor mange eBusiness og andre højt it-krævende firmaer lukkede. Dette satte sit præg på branchen i form at større tab og underskud i de fleste it-konsulent og rådgivningsvirksomheder.

Klageren har haft G1 som den største kunde, hvor han blandt andet skulle holde it-kurser for elever.

Indkomståret 2004

Der er en samlet omsætning i dette år på 91.500 kr. Heraf er omsætningen med 1 kunde, G1 på 88.000 kr. Der er senere skrevet kreditnotaer til kunden G1 på 88.000 kr. Klageren har oplyst, at G1 var den største kunde i it-virksomheden. G1 lukkede og betalte aldrig regningerne.

Fakturaerne til G1 er udskrevet henholdsvis den 8. februar 2004, 15. marts 2004 og 30. april 2004. Kreditnotaer til disse fakturaer er udskrevet henholdsvis den 23. februar 2004, 30. marts 2004 og 15. maj 2004.

Klageren har oplyst, at der i 2004 var en del kørsel til G1 i forbindelse med coachingopgaver.

Indkomståret 2005

...

Klager har oplyst, at underskuddet i 2005 primært vedrører turistbureauet. It-virksomheden var efter hans opfattelse overskudsgivende i 2005.

...

Indkomståret 2006

...

Klager har oplyst, at underskuddet primært stammer fra turistbureauet. It-virksomheden var også efter hans opfattelse overskudsgivende i 2006. Han har endvidere oplyst, at der i 2006 er udgiftsført udgifter vedrørende 2005.

...

Skatteankenævnets afgørelse

Det er skatteankenævnets opfattelse, at der ikke for indkomstårene 2004, 2005 og 2006 er tale om en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand for så vidt angår nogen af de 3 virksomheder, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag for underskud af virksomhed. Der henvises til statsskattelovens § 4 og 6, hvorefter der efter reglerne for ikke erhvervsmæssig virksomhed alene er fradrag for udgifter svarende til indkomsten.

Der er ved bedømmelsen lagt vægt på følgende:

Udgifter ved etablering af forretning og rejsebureau er som hovedregel etableringsudgifter, der allerede af den grund ikke er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, fordi der ikke er en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgifterne, og et underskud skal derfor allerede af den grund reduceres med disse udgifter. Samtidig har de 2 virksomheder været af en beskeden karakter, jf. TfS 1999, 823 HRD,

-	klageren har positivt medgivet, at forretningen ikke er erhvervsmæssig,
-	det er ikke dokumenteret, at de 2 nye virksomheder H1.1 og H1.2 er etableret med realistiske muligheder for indtjening, således at der kan indrømmes fradrag for fejlslagne etableringsudgifter, jf. TfS 1998, 200 HRD,
-	udgifterne kan heller ikke fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, på baggrund af den eksisterende it-virksomhed, fordi der ikke er tale om udgifter, der er afholdt indenfor de hidtidige naturlige rammer af den igangværende virksomhed, TfS 1996, 555 LSR,
-	det er ikke dokumenteret, at der forud for virksomhedens (eller de enkelte virksomheders) start har været foretaget undersøgelser af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder budgetter, virksomhedsplaner m.v.,
-	når der ses bort fra en eventuel usikkerhed omkring korrektheden i specifikationen af over/underskud på de 3 virksomheder, kan det konstateres, at it-virksomheden giver underskud i 2004. Nævnet har valgt ikke at vurdere en evt. beskatning af overskuddene for 2005 og 2006 på baggrund af førnævnte usikkerhed omkring tallenes korrekte opdeling,
-	det er konstateret, at H1.2 har givet underskud i både 2005 og 2006, og H1.1 gav underskud i 2006,
-	det er ikke sandsynliggjort, at virksomhederne samlet eller set hver for sig fremover vil give overskud (være rentable) - hverken på kort eller lang sigt således at der kan indrømmes fradrag efter praksis jf. SKM2008.854.DEP og SKM2008.641.BR,
-	klageren har i de påklagede år haft lønindtægter på mellem 436.000 kr. og 450.000 kr. Dette sammenholdt med de begrænsede aktiviteter i virksomhederne betyder, at nævnet finder, at indtægtserhvervelsen i virksomhederne ikke har været det afgørende mål for klageren, selvom virksomhederne har haft erhvervsmæssige træk,
-	nævnet finder, at det er sandsynligt, at klageren fremover vil være afhængig af ovennævnte indtægter fra lønnet job for at neutralisere virksomhedernes underskud. jf. SKM2002.437.LSR,
-	set i lyset af de begrænsede indtægter i it-virksomheden finder nævnet ikke, at det er sandsynliggjort, at underskuddene i de påklagede år alene er forbigående underskud,
-	de begrænsede omsætninger i de enkelte år betyder også, at nævnet finder, at den samlede virksomhed eller virksomhederne hver for sig ikke har haft den fornødne intensitet, seriøsitet, størrelse, omfang, der efter skattemæssig praksis kræves for, at der kan være tale om en erhvervsmæssig virksomhed. jf. SKM2008.641.BR,
-	nævnet finder heller ikke, at det er sandsynligt, at virksomhederne - samlet eller hver for sig - kan sælges til tredjemand. Et tilbagesalg af H1.1 til tidligere ejer dokumenterer/sandsynliggør efter nævnets opfattelse ikke dette,
-	der henvises generelt til ligningsvejledningen for erhvervsdrivende, afsnit E.A.1.2, E.A.2 og E.B.3, hvor praksis generelt er beskrevet.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har påklaget skatteankenævnets afgørelse.

Repræsentanten har anført, at SKAT og skatteankenævnet har set bort fra de faktiske, reelle forhold samt en del dokumentation til fordel for arbitrære skøn uden forankring hverken i virkeligheden eller tidligere års praksis, normer og værdier, eller de lovmæssige forskrifter og anbefalinger.

Klageren har overfor Landsskatteretten anført, at klageren i 2004 havde haft en stor kunde, G1. Denne forening kunne imidlertid ikke betale sine regninger i henhold til de af klageren udstedte fakturaer, hvorfor klageren af G1 blev anmodet om at udstede kreditnotaer på samme beløb, som de udstedte fakturaer lød på. G1 ville så betale senere. G1 blev imidlertid opløst i august 2004. Klageren oplyste, at han derfor havde lidt tab på G1 på 88.000 kr. i 2004.

It-konsulentvirksomheden havde eksisteret længe, og det dårlige resultat i 2004 skyldtes alene, at G1 ikke havde betalt.

Klageren har anført, at de fremlagte regnskaber, hvoraf fremgår, at it-virksomheden i 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006 havde haft resultater på henholdsvis -126.060 kr., -66.656 kr., -95.794 kr. (hvis omsætningen blev sat til 0 kr.), -100.733 kr. og -25.183 kr., ikke er korrekte. Det var aftalt med SKAT, at resultaterne udgjorde -13.609 kr. i 2002, medens de øvrige år blev sat til 0 kr., idet underskuddene ikke kunne trækkes fra.

Vedrørende H1.1 har repræsentanten accepteret, at denne ikke er erhvervsmæssigt drevet.

Vedrørende rejsebureauvirksomheden har klageren oplyst, at han havde udarbejdet en forretningsplan, der omfattede rejser til Østeuropa. Virksomheden var godkendt af Rejsebureaugarantifonden, hvortil han havde indbetalt et grundbeløb på knap 400 kr. samt senere 1.200 kr. Der er fremlagt vejledning fra Rejsegarantifonden. Der var endvidere udarbejdet en ansættelseskontrakt med en direktør fra Østeuropa, hvilken blev godkendt af Udlændingeservice. Direktøren var dog aldrig tiltrådt stillingen.

Klageren har oplyst, at der ikke havde været nogen omsætning i rejsebureauvirksomheden. Denne virksomhed var begyndt i marts 2005 og var lukket i november 2005. Der havde været udgifter til juridisk assistance i 2005, der først blev betalt i 2006, ligesom der tillige havde været huslejeudgifter til og med februar 2006.

Klageren har udtalt, at såvel it-konsulentvirksomheden som rejsebureauvirksomheden var erhvervsmæssigt drevet. SKAT har vurderet forkert, og dets afgørelse hvilede ikke på funderede betragtninger.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan der foretages fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Det fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst

Ved bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, indgår det med en betydelig vægt, om den kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

Landsskatteretten bemærker vedrørende de to omhandlede virksomheder, H1 og rejsebureauvirksomheden, at disse virksomheder udelukkende har givet underskud. Ifølge regnskaberne for H1 for indkomstårene 2002 - 2006 inkl. har der i disse år været underskud af virksomheden på mellem 25.183 kr. og 126.060 kr., ligesom omsætningen i virksomheden har været på højst 32.272 kr., idet en omsætning på 88.000 kr. fra G1, der efterfølgende er tilbageført, ikke er anset for en omsætning ved vurderingen af virksomhedens indtjening. I rejsebureauvirksomheden har der efter det oplyste ikke været nogen omsætning.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke kan anses for at have drevet de to virksomheder med det formål at opnå overskud. Retten har lagt vægt på, at der i it-virksomheden har været en ringe omsætning og kun små overskud af klagerens samlede virksomhed i indkomstårene 1999 - 2001 inkl. samt underskud i perioden 2002 - 2006 inkl. Der er endvidere ikke fremlagt oplysninger om it-virksomheden, der tyder på, at de fremkomne underskud kun er forbigående. I rejsebureauvirksomheden har der slet ikke været nogen omsætning og denne virksomhed, der både åbnede og lukkede i 2005, ses aldrig at være kommet i gang.

Klager er derfor ikke berettiget til at fratrække underskud af virksomhed i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og den påkendte afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Til brug for hovedforhandlingen har A opgjort omsætning og resultat i H1 alene - det vil sige uden omsætning og resultat i A to øvrige virksomheder, der tillige var til pådømmelse i Landsskatterettens kendelse.

Virksomhedens samlede resultater for perioden 1998 - 2009 er følgende:

	Omsætning:	Resultat:
1998	31.500,00	26.240,00
1999	97.501,00	34.058,00
2000	93.351,00	12.699,00
2001	61.096,00	8.751,00
2002	6.300,00	-13.609,00
2003	0,00	0,00
2004	91.500,00	-92.294,00	SKAT: 0 kr.
2005	27.000,00	4.370,00	SKAT: 0 kr.
2006	21.600,00	1.555,00	SKAT: 0 kr.
2007	27.000,00	7.154,00
2008	34.000,00	347,00
2009	54.000,00	19.998,00

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af A, SL, IY, MK, ZS, ML og MM.

A har forklaret, at han er uddannet civilingeniør, og at han indenfor sit fag arbejder med IT projekter.

Han startede sin virksomhed op i 1998, hvor han havde sin første kunde. Efterfølgende fik han flere kunder via personlige kontakter og andre projekter. Da IT boblen brast, gik mange kunder konkurs eller lukkede ned, det skete blandt andet for virksomheden G2 IT, der havde været en god kunde. Som følge af IT boblen havde han ingen kunder fra slutningen af 2002 og hele 2003. Han arbejdede i denne periode hårdt med at opsøge nye kunder. Virksomheden G1 arbejdede han for fra slutningen af 2003. Vedrørende fakturaerne til G3 udførte han rådgivningsvirksomhed dels direkte til G3 men også via G3 for en 3. virksomhed, men hvor notaen blev sendt til G3.

Vedrørende aftalen fra oktober 2003 med G1 om coaching assistance gik aftalen nærmere ud på, at han blandt andet skulle coache 4 praktikanter. Han skulle vejlede praktikanterne både ud fra sit faglige kendskab og ud fra sit kendskab til branchen. Forløbet blev udført for alle 4 kursister. Statusrapporter fremlagt i sagen er også udarbejdet i forbindelse med arbejdet for G1. Han har desuden undervist i et forløb, der strakte sig over 10 uger, de personer, der deltog i undervisningen, er de, som er afbilledet i brochuren, der fremgår af sagens bilag 68. Han har, ligesom i overensstemmelse med det beskrevne i bilag 20, fundet frem til 20 kontakter i forskellige virksomheder. Han blev ansat af G1, fordi han havde kendskab til branchen. Han accepterede at arbejde for G1, selv om betalingen ikke var så høj, fordi han på daværende tidspunkt ikke havde så meget at lave. Han ville ikke hjælpe nogen uden at få betaling for sit arbejde. At han i henhold til kontrakten med G1 vedrørende coaching skulle give moralsk opbakning indebar ikke arbejdsopgaver, der lå langt fra hans normale opgaver. Det skyldes, at der var tale om faglig betonet opbakning.

Han kunne godt kombinere arbejdet for G1 med sit normale arbejde for ...1s Universitet. På universitetet er han ansat som specialkonsulent, dette arbejde kan han placere i weekender og uden for normal arbejdstid.

Da han havde sendt fakturaer for sit arbejde for G1 blev han af projektlederen MM bedt om at sende kreditnotaer for arbejderne. Det skyldes, at G1 afventede at modtage en bevilling fra EU. Det var hele tiden meningen, at han skulle have sine penge. Det viste sig dog efterfølgende, at G1 blev enten lukket eller opløst, og at der ikke var nogen penge i virksomheden. Det forhold, at det af hans kontrakt med G1 fremgår, at manglende vejledning skal refunderes via en kreditnota, har ikke noget at gøre med de kreditnotaer, der rent faktisk er sendt. Han har opfyldt kontrakten som aftalt. Han sendte alene kreditnotaer fordi MM bad ham om dette på grund af manglende betalingsevne. Han kender alene MM fra erhvervsmæssig sammenhæng.

Vedrørende notaer fra H1 til G4 og restaurationsbesøg i den forbindelse omtalt i bilag G, er der tale om udgifter til arbejdsfrokoster og andre arbejdsrelaterede restaurationsbesøg. Han var tidligere blevet inviteret ud, og så ville han gerne give igen. Han har desuden ikke noget kontor, så det er ofte praktisk for ham at gå ud ved afholdelse af møder.

Selv om det bl.a. af bilag 2 fremgår, at virksomheden er startet op i 1994, er det korrekte årstal 1998. Årstallet 1994 er nævnt, fordi han dette år som en øvelse i at åbne virksomhed startede en sådan op. Virksomheden blev lukket med det samme igen.

Hans revisor har vejledt ham i forhold til hans regnskaber, selv er han bedre til arbejde med IT end til bogføring. Han har muligvis fået en lidt uheldig rådgivning. Det forhold, at SKAT i visse år har forhøjet hans indtægter, skyldes, at hans revisor har haft et andet syn på, hvordan udgifter skulle fradrages. Dette har han drøftet med SKAT, som han nu er enig med.

SL har forklaret, at han omkring 2003 - 2004 er blevet coachet 2 gange af A.

IY har forklaret, at han i 2003 - 2004, hvor han var i et forløb varetaget af virksomheden G4, er blevet undervist at A. Det var i forbindelse med et kursusforløb, der strakte sig over nogle måneder, og hvor A underviste 1 dag om ugen.

MK har forklaret, at han har været mentor for SZ, som har været først praktikant og efterfølgende ansat i vidnets virksomhed i perioden 2003 - 2008. Han har haft en dialog med A om SZ.

ZS har forklaret, at hun er blevet undervist af A. Undervisningsforløbet startede i januar 2004, hun deltog flere gange i det kursus, hvor A underviste.

ML har forklaret, at han i starten af 2004 er blevet undervist mindst 10 gange af A.

MM har forklaret, at det er ham, der på vegne af G1 har underskrevet kontrakterne, der fremgår af bilag 18 og 20. As arbejdsopgaver, der fremgår af kontrakterne, var en del af det forløb, kursister deltog i, og hvor der fremgår en brochure om forløbet af bilag 68. G1 eksisterer nu ikke mere. Efter regeringsskiftet blev det tilskud, virksomheden var baseret på, trukket væk. Virksomheden lukkede i 2004 efter i nogen tid at have forsøgt at overleve.

Han har modtaget de notaer, der fremgår af sagens bilag 19, 22 og 23. Han har også modtaget de kreditnotaer, der fremgår af sagens bilag 21, 24 og 25. Kreditnotaerne blev udstedt på hans opfordring. Han kunne se, at G1 ikke kunne betale, og han synes, det var synd, at A både skulle betale skat og moms af regningerne, og derfor foreslog han kreditnotaerne. De var dog alene udtryk for, at betalingerne blev stille i bero.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i et påstandsdokument gjort gældende:

"...

Til støtte for sagsøgerens påstand gøres det gældende, at H1 siden opstarten i 1998 har været drevet erhvervsmæssigt med henblik på opnåelse af overskud for sagsøgeren. Realiteten er da også, at virksomheden med ganske få undtagelser har givet overskud år for år igennem levetiden på 12 år - og fortsat giver overskud.

Virksomheden udøver konsulentarbejde, hvor sagsøgerens viden og kunnen har været et af de væsentligste aktiver - og denne viden og kunnen hidrører fra hans uddannelse som civilingeniør og efterfølgende mangeårige arbejde med IT.

Det gøres gældende, at virksomheden fra opstarten i 1998 har haft den fornødne rentabilitet og intensitet, hvilket er anerkendt af skattemyndighederne og Landsskatteretten i flere omgange. Sagsøgte har i duplikken side 2ø anført, at SKAT ikke har efterprøvet de selvangivne resultater af it-virksomheden i 2007 - 2009. Henset til at SKAT stort set har lignet virksomhedens selvangivelser i alle leveårene er dette bestridt som udokumenteret.

Det forhold, at omsætningen i 2002 og 2003 er lavere end i de øvrige af virksomhedens 10 leveår bevirker ikke, at virksomheden ophørte i denne periode, idet sagsøgeren i denne periode arbejdede på at få etableret ny kontakter og kunder - hvilket også lykkedes.

..."

Sagsøgte har i et påstandsdokument gjort gældende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at IT-virksomheden blev drevet erhvervsmæssigt i skatteretlig forstand i indkomstårene 2004, 2005 og 2006. Sagsøgeren er derfor ikke berettiget til at fradrage underskud ved virksomheden i sin øvrige indkomst, ligesom sagsøgeren ikke er berettiget til at fremføre underskud til modregning i overskud i senere indkomstår.

Af de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed følger, at virksomheden dels må have et vist omfang (intensitetskriteriet), dels må være etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitetskriteriet), jf. UfR 1996.229/2 H, UfR 2000.313 H, SKM2003.366.ØLR og SKM2011.364.VLR.

Rentabilitetskriteriet er ikke opfyldt i nærværende sag. Sagsøgeren har ikke i de pågældende indkomstår tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat, hvilket de faktisk opnåede resultater også viser. Resultaterne af virksomheden har efter det oplyste været et underskud på 92.294 kr. i 2004, et overskud på 4.370 kr. i 2005 og et overskud på 1.555 kr. i 2006, jf. bilag 17 og 28. For de tre år er der altså samlet set tale om et underskud på 86.369 kr.

Der foreligger ikke budgetter, forretningsplaner eller andet, der kan dokumentere, at det store underskud i 2004 henholdsvis de små overskud i 2005 og 2006 kan vendes til rimelige resultater. De fremlagte årsopgørelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 (bilag 37, 39 og 41) dokumenterer ikke, at det samlede underskud på 86.369 kr. er vendt til rimelige resultater.

Selv hvis virksomhedens samlede resultat i indkomstårene 1998 - 2009 tages i betragtning, har virksomheden alene haft et samlet overskud på 9.269 kr., svarende til et gennemsnitligt overskud på 773 kr. om året. I den tilsvarende opgørelse i duplikken er ikke medtaget en omsætning på 3.500 kr. i 2004, som heller ikke var medtaget i sagsøgerens selvangivelse for 2004. Dette kan ikke anses for en rimelig fortjeneste, og sagsøgeren har således været afhængig af sine indtægter fra sit fuldtidsjob som ingeniør. Det bemærkes herved, at rentabilitetskriteriet indebærer et krav om en drift, der giver indtægter, der er så store, at virksomheden ikke blot giver overskud, men at overskuddet er tilstrækkeligt stort til at bevare og forrente den investerede kapital og tillige give en rimelig honorering af den arbejdsindsats, der lægges i virksomheden, jf. bl.a. UfR 2000.313.H, SKM2003.366.ØLR, SKM2005.66.VLR, SKM2011.364.VLR, og SKM2011.450.ØLR. På ovenstående grundlag har sagsøgeren ikke godtgjort, at der er udsigt til, at virksomheden vil blive rentabel i nævnte forstand.

Intensitetskriteriet er heller ikke opfyldt i nærværende sag, idet virksomhedens aktivitet har været af begrænset omfang. Virksomhedens omsætning har været beskeden, og sagsøgeren har sideløbende haft fuldtidsarbejde som ingeniør, ligesom han har forsøgt at starte virksomhed med handel såvel som med rejsebureau.

Endvidere har virksomheden i løbet af de tre indkomstår kun haft tre forskellige kunder. I 2004 fakturerede virksomheden således G5 og G1, mens G6 var eneste kunde i såvel 2005 og 2006.

Dertil kommer, at det bestrides, at omsætning på 88.000 kr. i indkomståret 2004 skal indgå i vurderingen af virksomhedens intensitet. Det bemærkes herved, at sagsøgeren har udstedt kreditnotaer (bilag 21, 24 og 25) umiddelbart efter at have fremsendt fakturaer for det udførte arbejde. En kreditnota er normalt et udtryk for, at parterne er blevet enige om, at der ikke skal ske betaling.

Det bemærkes videre, at sagsøgerens arbejdsopgaver i henhold til den fremlagte aftale (bilag 18) f.eks. går ud på at afholde samtaler med de unge "kursister" og deres mentorer, give moralsk opbakning samt at hjælpe med at finde en praktikplads til kursisterne. Efter aftalen fremlagt som bilag 20 skal sagsøgeren endvidere forestå telefonisk kontakt til en række danske virksomheder med henblik på at bistå de unge i deres jobsøgning. Sagsøgeren søger med nærværende sag at godtgøre, at han har drevet erhvervsmæssig virksomhed med IT-rådgivning/computerprogrammering, men samarbejdet med G1 har imidlertid intet at gøre med virksomhed som IT-rådgiver/programmør. Der er således ingen naturlig sammenhæng med sagsøgerens uddannelse og øvrige indtægtsgivende erhverv. Også af den grund skal "indtægten" fra G1 ikke indgå i bedømmelsen af intensiteten af IT virksomheden.

Endelig ses sagsøgeren heller ikke at have markedsført sin virksomhed. Sagsøgeren har ikke haft en hjemmeside, ligesom der ikke er brugt penge på reklamer/annoncer, jf. bilag 17 og bilag 28.

Virksomhedens rentabilitet og intensitet har således været for ringe til, at der kan være tale om erhvervsmæssig virksomhed.

..."

Sagsøgte har under sin procedure desuden gjort gældende, at vurderingen af rentabilitet hos H1 skal ske ud fra virksomhedens driftsregnskab og ikke ud fra skatteregnskabet. Sagsøger har protesteret imod, at dette anbringende tillades fremsat.

Parterne har i øvrigt procederet i det væsentlige i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

Rettens begrundelse og afgørelse

Af de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed følger, at virksomheden dels må have et vist omfang, dels må være etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsatsen.

Skatteministeriets anbringende fremsat under hovedforhandlingens afslutning, hvorefter vurderingen af virksomhedens rentabilitet skal ske ud fra driftsregnskabet tillades ikke fremsat, idet betingelserne i retsplejelovens § 363 herfor ikke er opfyldt. Vurderingen af, om H1 udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed, skal derfor ske ud fra tallene opgjort af H1, hvilket Skatteministeriet ej heller på et tidligere tidspunkt har protesteret imod.

A har drevet H1 siden 1998. Fra virksomhedens start og frem til 2009 er der et samlet overskud på 9.269 kr., hvilket svarer til et gennemsnitligt årligt overskud på 773 kr. For så vidt angår perioden 2004 - 2006 har virksomheden haft et underskud på 86.369 kr.

Retten må på baggrund heraf lægge til grund, at H1 i perioden 2004 2006 ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Det forhold, at H1 fra 2005 og fremefter har opnået positive resultater, kan ikke føre til et andet resultat. Retten lægger herved vægt på, at de opnåede positive resultater er af beskeden størrelse, og at virksomheden siden starten således ikke har givet A en rimelig honorering af hans arbejdsindsats.

Da H1 som følge heraf ikke opfylder betingelsen, hvorefter en virksomhed skal være rentabel for at blive anerkendt som erhvervsmæssig, finder retten det ikke nødvendigt at tage stilling til, om virksomhedens omfang lever op til kriterierne for at blive anset som erhvervsmæssig.

Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

A skal henset til sagens udfald betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, beløbet fastsættes til 23.607 kr. Heraf udgør 1.107 kr. udgifter til materialesamling mens 22.500 kr. udgør udgifter til advokat inkl. moms. Retten har ved fastsættelsen af sagsomkostninger lagt vægt på sagens omfang, værdi og forløb.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger på 23.607 kr. til sagsøgte.