Spørgsmål

1. Vil gevinst og tab på gearede long/short certifikater være omfattet af statsskattelovens § 5, litra a?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, hvordan beskattes gevinst og tab på gearede long/short certifikater?

Svar

Ad. 1. Nej
Ad. 2. Se sagsfremstilling.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S er et børsnoteret pengeinstitut.

A A/S udsteder og formidler i samarbejde med andre danske og udenlandske banker og kreditinstitutter såkaldte certifikater samt andre strukturerede værdipapirer.

Et certifikat er et værdipapir. Værdien af et certifikat følger løbende udviklingen i værdien af et underliggende aktiv, eksempelvis en aktie, et aktieindeks, en råvare, et råvareindeks eller en valuta. Ejeren af certifikatet opnår som udgangspunkt ikke ejerskab til det underliggende aktiv. Ved nogle typer certifikater kan fysisk levering af det underliggende aktiv dog foreligge, når visse betingelser opfyldes.

Investering via certifikater og strukturerede værdipapirer giver investor flere muligheder end ved direkte investering i det underliggende aktiv. Eksempelvis kan investor spekulere i nedadgående markeder (gå kort), eller spekulere i stabile markeder (tjene penge såfremt eksempelvis visse aktier ikke stiger eller falder i værdi).

Baggrunden for forespørgslen er en usikkerhed om, hvordan de personer og selskaber, der køber certifikater, beskattes. Forespørgslen vedrører kun personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark og selskaber, der er hjemmehørende i Danmark.

Følgende foreligger oplyst om de gearede long/short certifikater, som forespørgslen vedrører:

Generelt

Long/short cerfikater er certifikater med indbygget gearing. Certifikatet har ikke noget fast udløbstidspunkt (open end).

Certifikatet består af to komponenter: kapitalindskud og finansiering, hvor finansieringen er det, som skaber gearingen. Værdien på certifikatet modsvares altid af kapitalindskuddet. Renten på finansieringen beregnes dagligt ud fra kapitalindskuddet. Certifikatet minder i høj grad om placering i terminer. En af fordelene sammenlignet med terminshandel er, at certifikatet ikke har nogen fast løbetid. Hvis man er kommet til at fejlinvestere beskyttes man af stop-loss, der sikrer, at investor aldrig rammes af større tab end den investerede kapital. Eventuel restværdi udbetales automatisk til investor.

Lang eller kort

Certifikatet findes i to varianter: en Long og en Short. Med en Long kan investor investere i et stigende marked, og med en Short, kan investor investere i et faldende marked.

Gearing

I en Long indgår et lån, som finansierer forskellen mellem kapitalindskuddet og prisen på det underliggende aktiv. Lånet kaldes for finansieringsniveau. Finansieringsomkostningerne for en Long lægges dagligt oven i lånet, dvs. finansieringsniveauet.

Har det underliggende aktiv, eksempelvis en aktie, en værdi på 100 kr., og er finansieringsniveauet 80 kr., udgør kapitalindskuddet 20 kr., hvilket også er værdien på certifikatet (værdien af det underliggende aktiv minus finansieringsniveauet). Hvis aktien stiger til 120 kr., øges værdien på certifikatet fra 20 til 40 kr. Selvom aktien kun er steget med 20 pct., så er værdien på certifikatet øget med 100 pct. Gearingseffekten er i eksemplet dermed 5. Dette betyder også, at hvis aktiekursen falder, falder værdien på certifikatet tilsvarende 5 gange så meget.

For en Long betales renteudgiften indirekte ved at renten lægges oven i finansieringsniveauet. Eventuelt afkast fra det underliggende aktiv (eksempelvis udlodning) lægges til kapitalindskuddet for derigennem at justere finansieringsniveauet.

Med en Short er forholdet det modsatte. Princippet er, at udstederen sælger det underliggende aktiv (aktien) for 100 kr. Hvis aktiekursen falder til 80 kroner, kan aktien købes tilbage for 80 kr., og gevinsten udgør dermed 20 kr., dvs. 100 pct. af kapitalindskuddet ved et finansieringsniveau på 120 kr. og dermed et kapitalindskud/værdi på 20 kr. (Værdien af certifikatet opgøres som finansieringsniveau minus  værdi af det underliggende aktiv).

Beregningen af - stigningen i - finansieringsniveauet for en Short foregår på lignende måde som for en Long, bare omvendt. Det underliggende aktiv lånes og sælges, og på den måde opstår der et tilgodehavende for investoren, som giver anledning til en renteindtægt, men også omkostninger for at låne det underliggende aktiv.

Løbetid - Stop Loss

Som udgangspunkt løber værdipapiret uendeligt. Værdipapiret kan til enhver tid købes og sælges. Udbyder agerer i denne henseende som "market maker".

Investor kan ikke på nogen måde gøre et krav gældende direkte imod udbyder, jf. dog nedenfor om stop-loss, og den eneste måde investor dermed kan realisere gevinsten er ved at videresælge certifikatet..

Såfremt værdien af værdipapiret når en på forhånd defineret grænse (stop loss price), indløses værdipapiret, og der udbetales et beløb svarende til værdien af det underliggende aktiv til investor reguleret for deltagelsesgraden. Investor vil aldrig få det underliggende aktiv leveret.

Stop Loss niveauet garanterer, at værdien på et certifikat aldrig kan blive negativ. Stop-loss niveauet stiger i takt med finansieringsniveauet.

Ingen kuponrente eller anden udlodning

Værdipapiret har ingen kuponrente eller anden udlodning. Gevinst og tab på værdipapiret fremkommer udelukkende ved værdiændringen.

Investering i forskellige aktivklasser

De underliggende aktiver kan være aktieindeks, råvareindeks, aktier, råvarer eller valuta.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Fordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, er som udgangspunkt ikke fordringer i skatteretlig forstand, og kursgevinstlovens regler finder derfor ikke anvendelse på disse fordringer, jf. bemærkningerne til L 60 af 5. november 2003 (Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove - mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger). Fordringer, der opfylder betingelserne i ligningslovens § 6 B, skal dog behandles som andre fordringer, selv om de ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 5.

Gearede long/short certifikater løber uendeligt, medmindre værdien når stop loss price. Det er derfor spørgers opfattelse, at gearede long/short certifikater ikke er omfattet af reglerne i kursgevinstloven, medmindre de opfylder betingelserne i ligningslovens § 6 B.

Ligningslovens § 6 B indeholder 3 betingelser:

1. Gældsforholdet skal være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument. Gældsinstrumenter, der udstedes i papirløs form (dematerialiseret) skal være registreret i en værdipapircentral.
2. Debitor i henhold til gældsinstrumentet skal være enten en stat, et kreditinstitut som omhandlet i artikel 1, nr. 1, litra a i Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF, som ændret ved Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2000/28/EF, et fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab, som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller et tilsvarende fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab hjemmehørende i et land inden for EU/EØS.
3. Kreditor i henhold til gældsinstrumentet skal have en årlig rente. Vilkårene for rentens størrelse og variation skal være fastlagt ved udstedelsen af gældsinstrumentet, og vilkårene kan efterfølgende alene ændres som følge af forhold, hvorpå såvel debitor som kreditor i henhold til gældsinstrumentet er uden indflydelse.

Af nummer 3 fremgår det, at kreditor skal have en årlig rente, og af bemærkningerne til L 60 af 5. november 2003 fremgår det, at "I og med, at det er et krav, at der er et afkast, vil en procentdel på 0 ikke kunne accepteres."

Gearede long/short certifikater har ingen løbende kuponrente eller anden form for periodisk ydelse. Investors afkast kommer udelukkende fra stigninger og fald i værdien af værdipapiret. Det er derfor spørgers opfattelse, at værdipapiret ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 6 B og dermed ikke er fordringer i skatteretlig forstand omfattet af kursgevinstloven.

Idet gearede long/short certifikater ikke er omfattet af kursgevinstloven, er det spørgers opfattelse, at gevinst og tab på disse værdipapirer er værdiændringer på formuegenstande, jf. statsskattelovens § 5, litra a. Det betyder, at gevinster på gearede long/short certifikater ikke er skattepligtige, mens tab ikke er fradragsberettigede.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Til spørgsmål 1

Der spørges til, om gevinst og tab på gearede long/short certifikater vil være omfattet af statsskattelovens § 5, litra a.

Gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer omfattes af kursgevinstloven (KGL), jf. KGL § 1, stk. 1, nr. 1.

Reglerne gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset deres art. Afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge. Jf. herved bemærkningerne til § 1 i L 194 1996/97 (kursgevinstloven).

Spørger har under henvisning til bemærkningerne til lov nr. 457 af 9. juni 2004 (L 60 2003/04), der indførte stk. 5 i KGL § 1 samt LL § 6 B, argumenteret for, at certifikatet ikke er en fordring omfattet af KGL.

I henhold til KGL § 1, stk. 5, behandles pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt som andre pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens (LL) § 6 B, stk. 1, nr. 1-3 er opfyldt.

Det hedder i forarbejderne (L 60 2003/04) (bemærkningerne til lovforslagets § 4) bl.a.:

"Det foreslås, at forrentet gæld uden aftalt forfaldstidspunkt skal behandles som anden gæld i skatteretlig henseende, når nærmere angivne betingelser er opfyldt.

Efter de gældende regler foreligger der ikke en gæld i skatteretlig forstand, hvis debitor ifølge et gældsforhold ikke har en retlig forpligtelse til at betale gælden - idet der ikke er aftalt forfaldstid på gælden, og debitor selv bestemmer, om og i givet fald hvornår gælden skal betales (i modsætning til gæld, der ifølge aftalen forfalder til betaling på kreditors anfordring). Dette indebærer, at debitor efter de gældende regler i statsskattelovens § 6, litra e, om fradrag for renter af gæld ikke har fradrag for eventuelle rentebetalinger.

Når der i relation til debitor ikke er tale om en gæld i skatteretlig forstand, er der i relation til kreditor heller ikke tale om en fordring i skatteretlig forstand. Dermed finder kursgevinstlovens regler om beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld ikke anvendelse."

Det er Skatteministeriets vurdering, at det omhandlede certifikat må anses som bærer af en pengefordring omfattet af KGL, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 1. Gevinst og tab på certifikatet skal dermed opgøres efter bestemmelserne i KGL.

Der er herved henset til, at værdipapiret - ekstraordinært - forfalder til betaling, når værdipapiret når en på forhånd defineret grænse (stop loss price). Der er endvidere henset til, at det ikke kan anses for en urealistisk begivenhed, at værdipapiret når stop loss niveau.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med nej, hvilket indstilles til Skatterådet.

Til spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, spørges der til, hvordan gevinst og tab på gearede long/short certifikater beskattes?

Kursgevinstlovens kapitel 6 (§§ 29-32) omhandler gevinst og tab på finansielle kontrakter.

KGL § 29, stk. 3, har nedenstående indhold.

Der er tale om den gældende formulering efter vedtagelse af lov nr. 724 af 25. juni 2010, der indfører en generel kursgevinstbeskatning på fordringer. Ændringen har virkning for fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der erhverves henholdsvis påtages den 27. januar 2010 eller senere, jf. lovens § 20, stk. 2. I klammer er indsat den forud gældende ved loven ophævede tekst.

KGL § 29, stk. 3:

"Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis [eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller] fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt., og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område [Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den gældende valuta]. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."

Det omhandlede certifikat er kendetegnet ved, at kursen afhænger af udviklingen i et underliggende aktiv, der efter det oplyste kan være aktieindeks, råvareindeks, aktier, råvarer eller valuta.

Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at der er tale om en struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3. Beskatning foretages efter reglerne i KGL kapitel 6.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den anførte begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.