Spørgsmål
- Kan Skatterådet bekræfte, at A-, B- og C-aktionærernes overdragelse af A-, B- og C-aktier skal anses for en "afståelse" i medfør af aktieavancebeskatningsloven, og at afståelsessummen for aktierne er kr. 0?
- Kan Skatterådet bekræfte, at modtagelsen af aktier fra A-, B- og C-aktionærerne ikke er skattepligtige for de aktionærer, der modtager aktier?
- Kan Skatterådet bekræfte, at D-aktionærernes overdragelse af D-aktier skal anses for en "afståelse" i medfør af aktieavancebeskatningsloven, og at afståelsessummen for aktierne er kr. 0?
- Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte ophævelse af de aktieklasser, som aktierne i Spørgeren er opdelt i, kan ske uden skattemæssige konsekvenser for Spørgeren og Spørgerens aktionærer?
- Vil den påtænkte ændring af stykstørrelsen af aktierne i Spørgeren ændre besvarelsen af spørgsmål 1-4?
- Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte ændring af stykstørrelsen af aktierne i Spørgeren ikke har skattemæssige konsekvenser for spørgeren og dennes aktionærer, bortset fra at de kontante beløb, der udbetales ved nedrunding til nærmeste hele antal aktier, skal anses som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A?
Svar
- Ja.
- Ja.
- Nej.
- Ja.
- Nej.
- Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørgeren og Spørgerens aktionær påtænker at gennemføre en række dispositioner, der medfører omfordeling af aktier og en ophævelse af Spørgerens aktieklasser i forbindelse med, at Spørgerens aktier optages til handel på en alternativ markedsplads ("børsnotering").
Spørgeren er ejet af en lang række aktionærer, herunder en række professionelle ventureinvestorer.
Selskabets aktionærer er ikke interesseforbundne.
Spørgerens vedtægter vedlægges som bilag 1 (forelægges ikke for Skatterådet).
Spørgerens aktiekapital udgør ifølge vedtægternes pkt. 3.1 (bilag 1) kr. X, fordelt på følgende aktieklasser:
A-aktier kr. X á kr. 1
B-aktier kr. X á kr. 1.
C-aktier kr. X á kr. 1.
D-aktier kr. X á kr. 1.
Ifølge vedtægternes pkt. 3.7 og 3.8 er bestyrelsen bemyndiget til at udstede warrants med ret til tegning af C-aktier og E-aktier. Endvidere kan bestyrelsen udstede konvertible gældsbreve, ligesom der tidligere er udstedt konvertible gældsbreve, jf. vedtægternes pkt. 3.9, 3.10, 3.11 og 3.12. Warrants og konvertible gældsbreve giver ret til tegning af C- og E-aktier.
Der er udstedt warrants og konvertible obligationer, som giver ret til tegning af E-aktier. Disse vil så vidt muligt blive konverteret til aktier inden vedtægtsændringen og omfordelingen. Aktiekapitalen forventes efter konverteringen (det bemærkes, at antallet af E-aktier efter konverteringen vil afhænge af konverteringstidspunktet, da de konvertible gældsbreve forrentes og renterne konverteres med) være ca. kr. X fordelt på følgende aktieklasser:
A-aktier kr. X á kr. 1.
B-aktier kr. X á kr. 1.
C-aktier kr. X á kr. 1.
D-aktier kr. X á kr. 1.
E-aktier kr. X á kr. 1.
De forskellige aktieklassers rettigheder er beskrevet i vedtægternes pkt. 6.
Det fremgår heraf, at aktieklasserne er rangordnet således, at E-aktierne har ret til forlods at modtage udbytte, likvidationsprovenu og anden uddeling på et beløb op til 5 gange tegningsbeløbet for E-aktierne før alle andre aktier.
Herefter har D-aktierne ret til forlods at modtage udbytte m.m. på op til 2 gange tegningsbeløbet for D-aktierne.
Herefter har C-aktierne ret til at modtage udbytte m.m. på op til 1,5 gange tegningsbeløbet for C-aktierne.
Herefter har B-aktierne ret til forlods at modtage udbytte m.m. på op til tegningsbeløbet med tillæg af rente fra tegningstidspunktet.
Endelig har A-aktierne ret til at modtage et beløb på op til kr. 4.000.000, som fordeles forholdsmæssigt mellem A-aktierne.
Eventuelt yderligere udbytte fordeles forholdsmæssigt mellem A-. B-, C-, D- og E-aktierne. Præferencerne gælder også ved optagelse på en alternativ markedsplads, jf. vedtægternes pkt. 6.2 og 17.8.
Ifølge vedtægternes pkt. 3.6 kan B-, C-, D- og E-aktionærerne til enhver tid anmode om, at alle eller nogle af deres aktier konverteres til A-aktier i forholdet 1:1. Vedtægterne indeholder endvidere i pkt. 17.1-17.8 regler om B-, C-, D- og E-aktionærernes ret til i visse tilfælde at lade sig indløse.
Herudover er der ikke forskellige rettigheder knyttet til aktierne. Alle aktier, dvs. såvel A-, B-, C-, D- som E-aktier, har samme stemmevægt, jf. vedtægternes pkt. 11.1, hvor fordelingen af stemmerettigheder er angivet.
De påtænkte dispositioner
Aktionærerne i Spørgeren påtænker at optage Spørgerens aktier til handel på en alternativ markedsplads.
Det ligger allerede nu fast, at optagelsen på den alternative markedsplads vil ske til en værdisætning af Spørgerens aktier, der - som følge af provenufordelingsmekanismen i aktieklasserne - ikke vil give dækning til samtlige Spørgerens aktieklasser. Alene E- og D-aktionærerne vil blive dækket. A-, B- og C-aktierne vil ikke modtage noget i forbindelse med optagelsen på den alternative markedsplads. De sidstnævnte aktier er med andre ord værdiløse (markedsværdien er kr. 0,-).
Optagelsen på det regulerede marked sker til fast pris, kr. X, som er den pris aktierne udbydes til. Tallet på kr. X er fastsat ved forhandling mellem den banker, der deltager ved optagelsen på det alternative marked og aktionærerne. Værdien er således fastsat mellem uafhængige parter og udtryk for markedsværdien.
Reglerne i vedtægternes pkt. 6 om fordeling af provenu gælder også ved børsnotering, jf. vedtægternes pkt. 6.2 og 17.8. Da det beløb, der vil indkomme ved optagelsen på det regulerede marked, ligger fast, kr. X, er det derfor allerede nu sikkert, at der ikke vil blive dækning til andre end E- og D-aktionærerne.
Det kan lægges til grund for Skatterådets afgørelse, at de involverede aktionærer er uafhængige parter med modstridende interesser, og at den værdisætning af aktierne i Spørgeren, der sker i forbindelse med optagelsen på den alternative markedsplads, svarer til markedsværdien for samtlige aktier i Spørgeren.
Ved optagelsen på den alternative markedsplads kan Spørgeren kun have én aktieklasse, og det er derfor nødvendigt, at ophæve de eksisterende aktieklasser inden optagelsen. Det er denne udfordring, som Spørgeren og Spørgerens aktionærer søger at løse ved de transaktioner, der er genstanden for nærværende anmodning om bindende svar. Aktionærerne i Spørgeren er som nævnt ikke interesseforbundne, og formålet med de påtænkte transaktioner er at sikre, at der ikke sker formueforskydninger mellem aktionærerne, men at de aktionærer, der skal have et provenu, efter ophævelsen af aktieklasserne præcist besidder aktier i selskabet med en værdi svarende til værdien af deres aktier inden ophævelsen af aktieklasserne.
Dette påtænkes opnået ved følgende skridt:
- Der foretages en omfordeling af aktierne i selskabet, hvorved A-, B-, C- og en minimal del af D-aktierne vederlagsfrit overdrages fra de nuværende ejere af aktierne til andre aktionærer i overensstemmelse med en forud fastsat plan. Aktierne fordeles mellem de aktionærer, der skal modtage provenu i forbindelse med optagelsen på den alternative markedsplads på en sådan måde, at værdien af deres aktiebesiddelser præcis svarer til værdien af deres nuværende aktiebesiddelser, når aktieklasserne ophæves. A-, B- og C-aktionærer, der ikke skal modtage noget provenu ved optagelsen på den alternative markedsplads vil efter omfordelingen ikke længere være aktionærer i Spørgeren.
- Herefter ophæves Spørgerens aktieklasser, således at Spørgeren fremover kun har én aktieklasse.
Det er væsentligt at understrege, at de to skridt vil blive vedtaget samtidig ved én beslutning under det samme afstemningspunkt på generalforsamlingen. Overdragelsen af aktier mellem aktionærerne vil være specificeret i beslutningen. Der vil ikke blive stemt om de to skridt enkeltvis. De to skridt besluttes således samlet, og der vil ikke være nogen tidsmæssig forskydning mellem de to beslutninger, der træffes fuldstændig simultant. Beslutningen vil kræve samtlige aktionærers samtykke for at kunne vedtages.
Såfremt der er problemer med den model, vi har lagt op til, hvor det er alle aktionærerne før omfordelingen, der skal stemme for. Så er der imidlertid ingen problemer med at opdele processen, således at der først foretages en omfordeling af aktierne (der underskrives overdragelsesaftaler betinget af, at aktieklasserne ophæves og tilstrækkelig afsætning af aktier i forbindelse med optagelsen på det alternative marked), og derefter vedtager de aktionærer, der har aktier efter omfordelingen, at ophæve aktieklasserne. Er dette mere uproblematisk, er vi indforstået hermed.
Det kan lægges til grund for Skatterådets afgørelse, at overdragelsen af aktier vil blive foretaget sådan, at der ikke sker formueforskydninger mellem aktionærerne i forhold til værdien af de enkelte aktionærers aktier i dag. Er en aktionærs aktiebeholdning i dag f.eks. kr. 1 mio. værd, vil værdien af de aktier, aktionæren er i besiddelse af, efter de to skridt er gennemført også være kr. 1 mio. Hvis en aktionærs aktiebeholdning i dag er værdiløs, vil den pågældende, efter de to skridt er gennemført, ikke længere besidde aktier i spørgeren.
Det bemærkes for god ordens skyld, at en stor del af aktionærerne ligger inde med aktier fra forskellige klasser. Flere af Spørgerens aktionærer vil derfor såvel skulle modtage som afstå aktier i forbindelse med omfordelingen.
Overdragelsen af D-aktierne sker til en anden D-aktionær, som ikke er skattepligtig til Danmark. Der flyttes D-aktier af hensyn til at kunne opnå den aftalte struktur efter en 'liquidation event'. Hvis der ikke flyttes D-aktier ville den aftalte struktur være uopnåelig og enkelte D-aktionærer ville opnå en uberettiget fortjeneste.
Den banker, der bistår Spørgeren og dennes aktionærer i forbindelse med optagelsen på det alternative marked, har gjort spørgeren opmærksom på, at det vil være lettere at afsætte Spørgerens aktier i markedet, hvis stykstørrelsen af aktierne i Spørgeren forhøjes fra nominelt kr. 1 pr. aktie til nominelt kr. 10 pr. aktie. I lyset heraf ønsker Spørgeren og spørgerens aktionærer straks efter, de i spørgsmål 1-4 omhandlede dispositioner er foretaget, at ændre aktiernes stykstørrelse som angivet.
Ændringen påtænkes gennemført på den måde, at bestemmelsen om stykstørrelse i Spørgerens vedtægter ændres, og at aktionærernes aktier herefter ombyttes med nye aktier, således at hver aktionær modtager 1 stk. ny aktie for hver 10 stk. gamle aktier. Hvis en aktionær ejer et "skævt" antal aktier, som ikke er deleligt med 10 stk., rundes ned til nærmeste hele antal nye aktier og nedrundingen (differencebeløbet) udbetales kontant.
Da ændringen sker efter de i spørgsmål 1-4 omhandlede dispositioner er foretaget, vil ombytningen kun omfatte de aktionærer, der har aktier i Spørgeren efter omfordelingen og ophævelsen af aktieklasserne, dvs. de aktionærer, der i øjeblikket er E- og D-aktionærer.
Ifølge Spørgerens egne beregninger vil de kontante udbetalinger komme til at ligge i størrelsesordenen kr. 240,-.
Inden de påtænkte dispositioner gennemføres, ønsker Spørgeren eventuelle skattemæssige konsekvenser afklaret.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Spørgsmål 1:
Med dette spørgsmål ønskes afklaret, om A-, B-, og C-aktionærernes overdragelse af aktier til de øvrige aktionærer ("skridt (a)"), skal anses for en "afståelse" i medfør af aktieavancebeskatningsloven, og til hvilken afståelsessum aktierne skal anses for afstået.
Det er Spørgerens opfattelse, at overdragelserne er "afståelser" omfattet af aktieavancebeskatningsloven, da aktierne skifter ejer.
Da aktierne afstås vederlagsfrit, og markedsværdien er kr. 0,-, skal aktierne anses for afstået for en afståelsessum på kr. 0,-.
Det afhænger selvsagt af den enkelte aktionærs individuelle forhold (fysisk person eller selskab, aktiebesiddelsens størrelse osv.) om overdragelsen resulterer i et fradragsberettiget tab ved afståelse af aktier.
Spørgsmål 1 skal derfor besvares med "Ja".
Spørgsmål 2:
Med dette spørgsmål ønskes det afklaret, om overdragelserne af aktier fra A-, B- og C-aktionærerne (skridt (a)) er skattepligtig for de aktionærer, der modtager disse aktier vederlagsfrit.
Det er Spørgerens opfattelse, at der ikke - selvom overdragelserne sker vederlagsfrit - er noget at beskatte hos de aktionærer, der modtager aktier, da markedsværdien af de aktier, der overdrages (A-, B- og C-aktier) er kr. 0,-.
Spørgsmål 2 skal derfor besvares med "Ja".
Spørgsmål 3:
Med dette spørgsmål ønskes det afklaret, om den begrænsede overdragelse af D-aktier fra visse D-aktionærer til en anden D-aktionær ("skridt (a)"), skal anses for en "afståelse" i medfør af aktieavancebeskatningsloven, og til hvilken afståelsessum aktierne skal anses for afstået.
Det er spørgerens opfattelse, at overdragelserne er "afståelser" omfattet af aktieavancebeskatningsloven, da aktierne skifter ejer.
Da aktierne afstås vederlagsfrit, skal aktierne anses for afstået for en afståelsessum på kr. 0,-. Det bemærkes, at overdragelserne finder sted mellem uafhængige parter uden interessefællesskab.
Det afhænger selvsagt af den enkelte D-aktionærs individuelle forhold (fysisk person eller selskab, aktiebesiddelsens størrelse osv.) om overdragelsen resulterer i et fradragsberettiget tab ved afståelse aktier.
Spørgsmål 2 skal derfor besvares med et " Ja".
Spørgsmål 4
Det ønskes afklaret, om ophævelsen af Spørgerens aktieklasser ("Skridt (b)") har skattemæssige konsekvenser for Spørgeren og dennes aktionærer.
Det fremgår af praksis, at vedtægtsændringer sidestilles med afståelse af aktier, når aktierne ved vedtægtsændringen får en anden identitet end hidtil. Der lægges ved vurderingen især vægt på, om vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer, jf. nærmere Ligningsvejledningen 2010, afsnit S.G.2.3.1.2.
I overensstemmelse hermed kan en vedtægtsændring, der går ud på at ophæve aktieklasser, tilsvarende efter omstændighederne være en afståelse af aktier. På baggrund af praksis ses det imidlertid, at en ophævelse af aktieklasser ikke vil blive anses som en afståelse, hvis ophævelsen ikke medfører formueforskydninger mellem aktionærerne, jf. f.eks. SKM2008.600.LR og SKM2008.232.LR, der begge lægger vægt på, at der ved vedtægtsændringen ikke skete nogen formueforskydninger.
I nærværende sag vil der som beskrevet ovenfor heller ikke ske nogen formueforskydninger. De to skridt sker fuldstændig simultant, som én samlet disposition og er netop indrettet sådan, at der ikke sker nogen formueforskydninger. Værdien af den enkelte aktionærs aktier i Spørgeren vil være den samme før og efter beslutningen.
At det ikke er hensigten, at der skal ske formueforskydninger, understreges også af, at aktionærerne er uafhængige parter, hvoraf flere er professionelle ventureinvestorer. De påtænkte transaktioner set under ét har netop til formål at sikre, at ingen aktionærer bliver rigere eller fattigere ved optagelsen af Spørgerens aktier på den alternative markedsplads. Der er ikke noget grundlag for antagelse om, at aktionærerne ønsker at begunstige hinanden. Tværtimod er det klart, at hver aktionær ønsker at beholde værdien af deres aktier.
Spørgsmål 4 skal derfor besvares med "Ja".
Spørgsmål 5
Da der ikke sker formueforskydning mellem aktionærerne, og ændringen af stykstørrelsen sker efter de i spørgsmål 1-4 omhandlede dispositioner er gennemført, er det Spørgerens opfattelse, at ændringen af stykstørrelsen ikke har betydning for besvarelsen af spørgsmål 1-4.
Spørgsmål 5 skal derfor besvares med "Nej".
Spørgsmål 6
Det er Spørgerens opfattelse, at ændringen af stykstørrelsen på aktierne ikke har skattemæssige konsekvenser for Spørgeren. Ændringen har heller ikke skattemæssige konsekvenser for Spørgerens aktionærer, bortset fra at de kontante beløb, der udbetales ved nedrunding til nærmeste hele antal aktier, behandles som udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A.
Der henvises til Ligningsvejledningen 2010, afsnit S.G.2.3.1, og TfS 1999, 172 vedrørende redenominering til Euro.
Spørgsmål 6 skal derfor besvares med "Ja".
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Ad. Spørgsmål 1
Spørger ønsker at få bekræftet, at en overdragelse af A-, B- og C-aktierne til andre aktionærer i samme selskab er en "afståelse" omfattet af aktieavancebeskatningsloven og om afståelsessummen for aktierne på kr. 0 kan anerkendes.
Lovgivning
Aktieavancebeskatningsloven:
"Overdragelse m.v.
§ 30. Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse."
Praksis
Ligningsvejledningen 2010-2 S.G.2.3 Afståelse:
"Aktieavancebeskatningslovens regler gælder for gevinst og tab ved afståelse. Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse, jf. ABL § 30. Begrebet afståelse dækker ikke kun avanceopgørelser efter realisationsprincippet, men også de situationer, hvor avanceopgørelsen sker efter lagerprincippet.
Det forhold, at aktierne ikke længere eksisterer som følge af selskabets konkurs eller en tvangsopløsning af selskabet, er omfattet af begrebet afståelse.
Hvis en aktionær afstår aktier i et selskab, der er under likvidation, behandles en sådan afståelse som andre afståelser, forudsat at der er tale om en reel afståelse.
Ved afståelse tænkes først og fremmest på almindeligt frit salg."
Skatteministeriets vurdering af spørgsmålet
Det fremgår af det oplyste (skridt a), at der vil ske en overdragelse af A-, B- og C-aktier. Når dette er sket, vil disse A-, B- og C-aktier blive ombyttet til nye aktier ved en vedtægtsændring (skridt b).
At der er sket en afståelse af A-, B- og C-aktierne viser sig ved, at det er den nye ejer af disse aktier, der efterfølgende ved skridt b vil modtage aktier i forbindelse med vedtægtsændringen. Det er derfor Skatteministeriets vurdering, at der er sket en afståelse af disse aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
Vedr. spørgsmålet, om afståelsessummen er kr. 0, skal Skatteministeriet bemærke, at grundlaget for det bindende svar er den opgjorte markedsværdi, som selskabets aktionærer og den banker, der deltager ved optagelsen på det alternative marked har forhandlet sig frem til. Skatteministeriet kan ikke ud fra de givne forudsætninger komme frem til en anden markedsværdi på D- og E-aktierne ved børsintroduktionen.
Dette bevirker efter Skatteministeriets opfattelse, at det oplyste handelsværdi på A-, B- og C aktierne skal lægges til grund.
Skatteministeriet indstiller, at der svares ja til spørgsmål 1.
Ad. Spørgsmål 2
Spørger ønsker at få bekræftet, at de aktionærer, der modtager aktier fra A-, B- og C-aktionærerne ikke er skattepligtige af modtagelsen.
Skatteministeriets vurdering af spørgsmålet
Skatteministeriet skal henvise til Skatteministeriet besvarelse af spørgsmål 1.
Når ovenstående lægges til grund, så er det Skatteministeriets vurdering, at aktierne overdrages til handelsværdien og der derfor ikke er skattepligt ved modtagelsen af A-, B- og C-aktier for aktionærerne.
Skatteministeriet indstiller, at der svares ja til spørgsmål 2.
Ad. Spørgsmål 3
Spørger ønsker at få bekræftet, at D-aktionærernes overdragelse af D-aktier er en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningsloven og om afståelsessummen er kr. 0.
Lovgivning og Praksis
Der henvises til spørgsmål 1.
Skatteministeriets vurdering af spørgsmålet
Vedr. spørgsmålet, om der er sket en afståelse af D-aktier, skal Skatteministeriet henvise til besvarelsen af spørgsmål 1. Skatteministeriet finder, at der er sket en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
Vedr. spørgsmålet, om afståelsessummen er kr. 0, skal Skatteministeriet bemærke, at det fremgår af de fremlagte oplysninger vedr. børsnoteringen, at værdien der fremkommer ved børsnoteringen (delvis) vil kunne dække D-aktiernes værdi i henhold til vedtægterne for selskabet. Denne værdi er yderligere lagt til grund ved den omfordeling, der sker i medfør af skridt a (omfordeling af aktier, så det kun er D- og E-aktionærer, der får aktier ved vedtægtsændringen).
Skatteministeriet finder derfor, at afståelsessummen for D-aktierne skal afspejle den værdi, der lægges til grund ved omfordelingen af A-, B- og C-aktier til D- og E-aktionærerne.
Skatteministeriet indstiller, at der svares nej til spørgsmål 3.
Ad. Spørgsmål 4
Spørger ønsker at få bekræftet, at ophævelsen af aktieklasserne kan ske uden skattemæssige konsekvenser for Spørgeren og Spørgerens aktionærer.
Praksis
Ligningsvejledningen 2010-2 S.G.2.3.1.2 Vedtægtsændringer:
"Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet.
Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Formueforskydningen kan bestå i, at to aktieklasser bytter formuefordele, med det resultat, at ingen bliver beriget.
Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.
I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.
Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.
I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.
Ændring af stemmeret
Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret, som i Revision og Regnskabsvæsen 1981 Skattemæssige Meddelelser 187 SD, eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling som i TfS 1988, 705 LR - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse. Ligeledes i TfS 1992, 130 LR, hvor formålet med vedtægtsændringen var at begrænse A-aktiernes stemmeret til forholdet 10:1, i overensstemmelse med § 67, stk. 1 i aktieselskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002 om aktieselskaber (ASL). Tilsvarende gælder, såfremt vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold. Se i denne forbindelse TfS 1992, 345 LR.
...."
Skatteministeriets vurdering af spørgsmålet
Det fremgår af det oplyste, at der sker en overdragelse allerede ved skridt a af A-, B-, C- og en lille del af D-aktierne og der så efterfølgende sker en vedtægtsændring, hvor aktieklasserne lægges sammen (skridt b).
Det er Skatteministeriets opfattelse, at der kan stilles spørgsmål ved, hvorvidt skridt a har medført en afståelse, såfremt ejerne af A-, B-, C- og D-aktierne kan stemme, om der skal ske en sammenlægning af aktieklasserne på generalforsamlingen. Det er svært at argumentere for, at aktier er afstået ved skridt a, når den oprindelige aktionær stadigvæk kan udøve sin stemmeret ved skridt b.
Såfremt der først er sket en afståelse af aktierne ved vedtægtsændringen kunne denne vurderes at medføre en afståelse, da der overføres D-aktier (der har en værdi) mellem aktionærerne ved selve vedtægtsændringen.
Rådgiver oplyser, at såfremt der problemer med den fremlagte model, så vil processen blive opdelt, jf. beskrivelsen af de faktiske forhold. Opdelingen vil medføre, at det er de aktionærer, der har aktier efter skridt a, der vedtager vedtægtsændringen, hvor der sker en sammenlægning af aktieklasserne (skridt b).
Skatteministeriet har ved sin vurdering af vedtægtsændringen lagt til grund, at der sker en opdeling af processen, så omfordelingen (overgang af ejerskab af A-, B-, C- og D-aktierne) er sket før afstemningen om vedtægtsændringen og det kun er de nye ejere af de nævnte aktier, der kan stemme på generalforsamlingen.
Med baggrund i ovenstående, så sker der ingen formueforskydning, når aktieklasserne lægges sammen, da aktionærerne før og efter sammenlægningen vil have den samme ejerandel af selskabet.
Ved lov nr. 525 af 12/6 2009 (L202 08/09) blev der vedtaget en regel i henholdsvis aktieavancebeskatningslovens § 17 A og ligningslovens § 16 I, der skal sikre beskatning af carried interest (merafkast som følge af en fortrinsstilling) i tilfælde af skævdeling af den indskudte kapital. Loven er rettet mod det merafkast, som partnerne kan opnå i kapital- eller venturefonde.
Det er Skatteministeriets vurdering, at strukturen i kapital- eller venturefonden kan være udformet således, at en vedtægtsændring i det selskab, der er investeret i, kan være selve skævdelingen, idet kapitalfondspartnerne får merafkastet i form af en større andel af aktierne i den nye aktieklasse end den andel, der svarer til den indskudte kapital.
Det er Skatteministeriet opfattelse, at såfremt en ændring af selskabets vedtægter medfører skævdeling i kapital- eller venturefonden, vil partnere, som beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A eller ligningslovens § 16 I, skulle anses for at have afstået deres aktier som følge af vedtægtsændringen.
I den konkrete sag har rådgiver oplyst følgende til Skatteministeriet vedr. aktionær X K/S:
“X K/S har kun én kommanditist. Det er fonden Y. Komplementarselskabet har ikke nogen ejerandel af kommanditselskabet, så hele investeringen i Spørger er ejet af fonden Y (via kommanditselskabet). Fonden Y er stiftet ved lov og er en statslig investeringsfond. Fonden Y er således ikke omfattet af ABL § 17A og LL §16I, der som nævnt drejer sig om fysiske personer. Fonden Y er i øvrigt efter det for mig oplyste slet ikke skattepligtig, og også af den grund er ABL § 17A og LL § 16I uden betydning i denne sammenhæng."
Om Z K/S har rådgiver oplyst, at Z K/S efter omfordelingen af aktierne ("Skridt (a)") ikke længere ejer aktier i Spørgeren, idet Z K/S er en af de aktionærer, der ikke ejer D- eller E-aktier. Z K/S ophører således med at være aktionær ved omfordelingen. Ingen af deltagerne i Z K/S ejer aktier i Spørgeren uden om Z K/S. Komplementaren i Z K/S er selskabet V A/S. Sidstnævnte selskab er 100 % ejet af en uddannelses institution, der er et selvejende universitet. V A/S er med på oversigten over aktionærer, jf. side 2 ovenfor. Selskabet ejer imidlertid ikke selv aktier, men administrerer alene disse på vegne af et ministerie. ABL § 17A og LL § 16I er således ikke relevante hverken i relation til Z K/S eller i relation til V A/S.
Skatteministeriet lægger på denne baggrund til grund, at ingen af aktionærerne i selskabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 A eller ligningslovens § 16 I. Skat finder derfor, at bestemmelserne konkret ikke har indflydelse på vurderingen.
Skatteministeriet indstiller, at der svares ja til spørgsmål 4.
Ad. Spørgsmål 5
Spørger ønsker at få bekræftet, at en ændring af stykstørrelsen af aktierne i Spørger ikke har betydning for besvarelsen af spm. 1 til 4.
Praksis
Der henvises til spørgsmål 4.
Skatteministeriets vurdering af spørgsmålet
Det er Skatteministeriets opfattelse, at en vedtægtsændring, hvor der sker en ændring af stykstørrelsen ved en vedtægtsændring ikke medfører en formueforskydning.
Det er Skatteministeriets vurdering, at ændringen som sker efter skridt a og b ikke har betydning for besvarelsen af spørgsmål 1 til 4.
Skatteministeriet indstiller, at der svares ja til spørgsmål 5.
Ad. Spørgsmål 6
Spørger ønsker at få bekræftet, at den påtænkte ændring af stykstørrelsen af aktierne ikke har andre skattemæssige konsekvenser end beskatning af det kontante beløb efter ligningslovens § 16 A for Spørgeren og dennes aktionærer.
Lovgivning
Ligningslovens § 16 A:
"§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Til udbytte henregnes:
1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.
...."
Praksis
TfS 1999, 172 DEP. Departementet har på forespørgsel udtalt, at redenominering fra de 11 euro-landes nationale valutaer til euro for aktier og obligationers vedkommende ikke sidestilles med afståelse. Redenominering af danske selskabers aktiekapital fra DKK til euro sidestilles heller ikke med afståelse. En euro-redenominering af en fordring i danske kroner vil på den anden side efter Departementets opfattelse være at betragte som en indfrielse/afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eventuelle differencebeløb, der opstår ved redenominering af fordringer, behandles efter kursgevinstlovens regler, mens kontant udbetalte differencebeløb ved redenominering af aktiekapital må anses som skattepligtigt udbytte efter ligningslovens § 16 A.
Skatteministeriets vurdering af spørgsmålet
Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 2, at ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes "alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere".
Det er Skatteministeriets vurdering, at den kontante udbetaling, der sker i forbindelse med vedtægtsændringen, hvor der sker en ændring af stykstørrelsen, er omfattet af ligningslovens § 16 A.
Skatteministeriet indstiller, at der svares ja til spørgsmål 6.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.